Don Juan, Volume 2

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverable online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover.

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the
publisher to a library and finally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.

We also ask that you:

+ Make non- commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web

at http : //books . google . com/|

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

Wr..

I

(

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

DON JUAN.

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

BYRON

DON JUAN

OVERSAT PAA DANSK

HOLGER DRACHMANN.

y^BD JnDLBDNINQS- OQ JS1.UTNINQSDIOTB
AP pVBRSÆTTBRBN.

KJØBENHAVN.
Det Schubotheske Forlag.

GRiBBBS BOGTRYKKBRI.
1902.

Digitized by CjOOQIC

HARVARD
lUNIVERSITYl

I I D r. /^, Q Y

[;1AR 13 1961

• DifRcile est proprie communia dicere.»

Horsts.

Digitized by CjOOQIC

Indholdsf ortegnelse .

Side.

Indledningsdigt 1.

Byrons Fortale 11.

Syvende Sang . 17.

Anmærkninger til syrende Sang 49.

Ottende Sang 65.

Anmærkninger til ottende Sang 106.

Niende Sang 118,

Anmærkninger til niende Sang 146.

Tiende Sang 166.

Anmærkninger til tiende Sang 187.

Ellevte Sang 198.

Anmærkninger til eUevte Sang 227.

Tolvte Sang 286.

Anmærkninger til tolvte Sang 267.

Trettende Sang 276.

Anmærkninger til trettende Sang 816.

Fjortende Sang 828.

Anmærkninger til Qortende Sang 861.

Femtende Sang . . 367.

Anmærkninger til femtende Sang 408.

Sekstende Sang 409.

Anmærkninger til sekstende Sang 466.

Slutningsdigt 469.

Epilog 467.

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

INDLEDNINGSDIGT

TIL AHDET HALVBIKD.

Vel mødt igen! — og har man ment mig træt,
træt var jeg — det maa Godtfolk gærne vide;
og laa jeg aldrig før paa Ladheds Side,
jeg laa der — med den gode Sliders Ret;
havde jeg Livets Flod for tidligt søgt,
for sent — kanske — gav jeg for Ebben efter:
nuvel! der vaagned atter i mig Kræfter
til Genoptagelsen af Kaldets Eøgt.

Mit Kald? — jeg har ej søgt det selv i Livet,

det blev mig brændt med Fødsels-Mærket ind,

og denne Glød vil ulme i mit Sind

til engang Naade-Stødet blir mig givet;

jeg har — som alle Andre — brudt med Pligter,

men brød og bryder mig kun fejl derom,

Byrou: Don Juan. n. 1

Digitized by CjOOQIC

hvordan jeg stod for Gennemsnittets Dom:
jeg var ej « Oversætter* blot — men Digter!

Men se! formasteligt har jeg mig vovet
ilag paany med Byrons Heltedigt.
Hvad hjælper det, om jeg fik gjort min Pligt,
fik afbetalt min Gæld, som jeg har lovet?
var Viljen god nok. Evnen var kun svag,
det har jeg i det mindste tidt nok mærket:
har Viljen jeg med Tilskud end forstærket,
min Evnes Minus kom dog for en Dag.

Paany jeg vender mig til Bogens Aand
og beder Dig, Du stolte Lord og Britte :
kan ej i Takt jeg med din Genius skridte,
saa nægt mig ikke derfor helt din Haand!
drag kun din Væbner med Dig viden om,
slip ham ej paa din Verdens-Fart af Sigte,
at han kan oversætte — Du kan digte —
at sammen vi kan staa for Godtfolks Dom!

Vi hører jo dog sammen, høje Herre!
om «uden Dadel* ej, dog «uden Frygt*,
trods Snus-Moral og Alenkræmmer-Kløgt,
trods alt, hvad Køterne kan gø og snærre;

Digitized by CjOOQIC

vi hører sammen paa den samme Kærre^
om ikke Thespis' saa ApoUons Vogn:
kan det ej ses af Godtfolk i vort Sogn,
det blir for Godtfolk selv saa meget værre.

Vi regnes under Et iblandt de Faa,

som Evnen fik til Digter-Blod at nyde,

mens Evnen blev dem nægtet til at yde —

som heller end at dømme, vil forstaa!

de Folk forlanger ej en Lægebog

med Husraad imod Livets Katzenjammer,

de véd, hvorfra den fælles Livs- Nød stammer,

den vil de se paa Prent i Kærne- Sprog.

Og er end Kærne- Sproget Dit — med Rette,

o Herre, Du hvis Blod i Sproget flød.

Du fra hvis Hjærte Bogens Strømvæld skød

og overskylled Samtids flade Slette:

og kan jeg med alt Opbud af mit Snille,

min Kunst, min Flid, ej mestre Bogens «Aand*:

saa holder Du Disciplen dog ved Haand

og kender i hans Puls vor Moder-Kilde.

Aar gik der hen, hvor «Don Juan> var lagt

med Mærket: Vent og gro! blandt andre Sager,

1*

Digitized by CjOOQIC

de Aar uddybed mig min Arbejds-Ager
og øged mig mit Bo's Bestand og Magt;
blir jeg engang til Tiggerstaven bragt
(aandelig talt) nuvel! det faar saa være:
men «Don Juan* skal staa, sig selv til Ære,
fyldt som den er med Menneske -Foragt!

Foragt for Mennesker — men ej for Livet,

Foragt for al den fælles Usseldom,

hvori vi selvbevidste spanker om,

som havde vi vort Præg Naturen givet:

Naturen, som er grænseløs ophøjet

i Skønhed, Vildhed, Storhed over os,

vi, som bestandig handler den paa Trods,

og i vor Afmagt er saa gud-fornøjet.

Vi, Millionerne, som gaar i Krig,

saasnart en Kejser sig i Thronen retter;

vi, Nikkedukkerne for « Kabinetter*,

som er — officielt — mod Løgn og Svig;

vi. Kabinetters Kammertjener-Flok,

som afsky'r — ideelt — Blodhundekobblet,

men som, saasnart vort Blod ved Kunst har boblet,

ej kan — realiter — faa Blod- Bad nok!

Digitized by CjOOQIC

Vi, som har dannet Stater imod Stater,

vi, som belaster dem med Skat paa Skat

0^, for at kunne gøre Fjenden mat,

gør Træk paa Træk med Præster og Soldater:

Præsterne, som Vorherres Navn skal lyve

qua Kautionist ind i vor Synde- Gæld!

Soldater, som i Krigen slaar ihjel

og som i Fred er Arbejds-Dagens Tyve!

Vi, som i Handel og i Vandel staar
Alle mod En, hver Enkelt mod de Mange;
vi, som paa « Godtkøb » Kunderne skal fange
og ler, naar Næsten drives fra hans Gaard;
vi, som med Sukkersmil hinanden flaar,
og klæber Nat og Dag ved Regne-Pulte,
og maa bedrage — hvis vi ej vil sulte,
og takker Himlen for et «naadigt Aar'> !

O vi — vi, som os Kristenfolk benævner
og overtræder dagligt Kristus' Bud,
og pynter Statens Kirke gyldent ud,
og spækker ængstlig Murens dybe Revner;
vi, som trods vore syv Religioner,
der hæver Dyden, river Lasten ned,
maa gøre Ægtesengen dobbelt bred —
bred nok for fjorten Slags Prostitutioner!

Digitized by CjOOQIC

6

Ja vi — som snart hår fælles Maal og Vægt,

men ej en Lov, som alle Folk skal lyde;

vi, som ej putter i den samme Gryde

en Stadskarl og en simpel Tyveknægt;

vi, som — hvis ikke Ordet er for frækt —

blev en Natur- Karikatur paa Jorden,

vi Folk fra Østen, Vesten, Syden, Norden —

o fy! hvad blev den til, vor hele Slægt? . . .

Du véd det, Du, som maalte stolt dem Alle,

som har berejst den hele Usseldom,

som snart i Rusland, snart i England kom

bag paa dem — og lod Svøbeslaget falde!

Hvor skreg da de, som kagled før og kækked!

hvor sad der røde Strimer paa den Hud,

som ikke Lyveriets Lommeklud,

eau de mille-flenrs besprængt, fik tidsnok dækket!

Dog — den, som slaar, har først følt Svøbens Tugt,

den, som hudfletter, hår først saaret stønnet;

man sparker ej til Bullen, som er frønnet,

uden at faa i Næsen Edder-Lugt!

Din Humors Skedevand, din Bidskheds Salt,

din suveræne Grund-Foragt for Gøglet

har, mens Du lo, din Musas Svingflugt tøjlet —

og førend «Banens Slut* Du sammen faldt.

Digitized by CjOOQIC

Du svang din Svøbe — myndig, som den Stærke,

men førend Værkets Slut blev Du lidt træt;

din Oversætter har vel mærket det,

hvoraf Originalen bar sit Mærke.

<rDen kender Smærten bedst, som bærer Bylden*,

og Skoen trykker den, som har den paa:

og skal vi dele — ærligt at forstaa —

for Værket Æren, bør vi dele Skylden!

Febr. 1890.

H. D.

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

LORD BYRON'« FORTALE.

Digitized by CjOOQIC

Digitized by VjOOQIC

JJetaillerne vedrørende Ismails Belejring —
i to af de følgende Sange, den syvende og ottende
— ere tagne fra et fransk Værk med Titel:
(iEssai sur VHistoire ancienne et moderne de la Nou-
velle Bussie^ par le Marquis Gabriel de Castelnau,
III Tom. Paris 1820. > Nogle af de Begiven-
heder, der skrives paa Don Juans Regning, have
i Virkeligheden tildraget sig; saaledes med Barnets
Redning — en historisk Handling af den afdøde
Hertug af Richelieu, som dengang var ung Fri-
villig i den russiske Hær, og som siden blev
Odessas Grundlægger og Velgører, en Mand, hvis
Navn og Minde aldrig vil ophøre at fredes samme-
steds i dyb Ærbødighed.

Videre hen i disse Sange vil man finde en
Strofe eller to, som gælder den salig Marquis af
Londonderry (Castlereagh), men som er skrevet
nogen Tid før hans dødelige Bortgang. Havde
med Manden ogsaa hans Oligarki faaet en Ende,
saa var Stroferne bortfalden; men som Sagerne nu

Digitized by CjOOQIC

12

staar, kan jeg ikke i hans Dødsmaade^ saa lidt
som i hans Livs Virksomhed se Noget, der skulde
hindre mig i frit at ndtale Omdømmet om ham
hos alle dem, hvem hans hele Tilværelse gik ud
paa at forsøge at undertrykke og lægge i Lænker.

Det faar være sandt eller ej, at han i sit
private Liv var en elskværdig Mand: hermed
har det Offentlige intet at gøre. Hvad Lamenta-
tionerne over hans Død angaar, saa har det god
Tid dermed — naar Irland har ophørt at sørge
over hans Fødsel. Jeg — en af Millionerne kun
— saa' i ham, som Minister, en af de i sine
politiske Principper mest despotiske og med Hensyn
til Aandsevner mest blødhjærnede Mænd, som
nogensinde enevældigt styrede et Land. Det er
sikkert første Gang at England siden Normannernes
Tid er bleven haanet — i hvert Fald af en
Minister, som ikke kunde tale Engelsk, og første
Gang at Parlamentet tog det for gode Varer at
lade sig tiltale paa Mistress Malaprops ^ Tungemaal.

Om hans Dødsmaade er der Intet videre at
sige, end at hvis en stakkels Radikal — en Wad-
dington eller Watson — havde skaaret Halsen
over paa sig, saa var Vedkommende bleven be-
gravet ved en Korsvej med det brugelige Tilbehør
af Pæl og Kølle. Men Ministren — han var en

^ Castlereagh tog sig som bekendt selv af Dage,
i Aug. 1822.

* Se Sheridans Lystspil « Rivalerne*.

Digitized by CjOOQIC

13

elegant Maaneskinssyg, en sentimental Werther —
han overskar bare sin ^carotis^ (Gud velsigne
deres Lærdom!) — og se! straks er der Ligfølge
og "Westrainsterabbedi — og Aviserne tuder Serge-
hymner — og Coron'erens Tale bliver en Eulogi
over den Hedengangnes blodige Legem — (en
Antonius just for en saadan Cæsar) — og endelig
den modbydelige, frække, hykleriske Istemmen af
en æreløs Flok Folk, der har sammensvoret sig
imod Alt hvad honnet og hæderligt er. Ved sin
Død var han, efter Loven,^ Et af To — enten
en Forbryder eller en Galmand — og i intet Til-
fælde nogen særlig passende Genstand for Pane-
gyrik. I sit Liv var han — det, som hele Verden
véd, og hvad den halve Verden nok med Tiden vil
faa at føle, med mindre da hans Død skulde inde-
holde en « moralsk Lektion > forEvropas efterlevende
« Sejaner ».^

Det er i det mindste en Trøst for Folkene,

* Jeg mener nemlig Lands-Lov — thi Menneske-
kærlighedens Love fælder en mildere Dom; men da Legi-
timisterne altid fører Ordet Lov i Munden^ saa lad dem
her bringe Ordet i Anvendelse.

* Kun Canning gør en Undtagelse herfra. Canning
er et Geni — næsten et Universalgeni — en Taler, et
godt Hoved, en Poet, en Statsmand. Ingen Mand af
Talent kan længe fortsætte ad den Bane, Lord Castle-
reagh slog ind paa som Forgænger. Var nogensinde en
Mand i Stand til at redde sit Land, saa var det Can-
ning; men har han ogsaa Viljen? Jeg, for min Person,
haaber det.

Digitized by CjOOQIC

14

at det ikke gaar deres Undertrykkere særlig godt
og at disse undertiden fælder Dommen over deres
egne Skændigheder saa skarpsindigt, at de ligesom
foregriber Menneskehedens Votum. Og dermed :
ikke et Ord mere om den Mand! men lad Irland
føre Støvet af sin Grattan bort fra Westminsters
fredede Helligdom. Skulde virkelig Menneskehedens
Patriot hvile ved Siden af Politikens Werther!!!

Hvad angaar de Be8k3'ldninger, som man i
andre Henseender paany har rettet mod de allerede
udgivne Sange af dette Poem, skal jeg indskrænke
mig til for min egen Fornøjelse at citere følgende
to Steder hos Voltaire:

«La pudeur sest enfuite des cæurs et sest re-
fugiée sur les levres », . . .

<(Pltis les mæurs sont dépravés^ plus les expres-
sions deviennent mesurées; on croit regagner en lan-
gage ce quon a perdu en v€rtu,»

Dette er virkelig Forholdet og fuldt ud an-
vendeligt paa det modbydelige Hykleri, der gennem-
syrer den nulevende Generation i England og som
derfor intet videre Svar fortjener. Det forslidte
og fortærskede Smædenavn «Gudsbespotter», hvilket
— sammen med Radikal, Liberal, Jakobiner, Re-
formven — er den Variant, som alle Lejesvendene
hyppigst tuder i Ørene paa dem, der vil lytte der-
til, det burde i Virkeligheden anses for en Hæders-
titel af alle, der erindre sig hvem det egentlig
var, der oprindeligt blev betænkt dermed. Sokrates

Digitized by CjOOQIC

15

og Jeans Christus blev offenligt henrettede som
Gndsbespottere; og paa samme Maade er det
gaaet og vil det gaa enhver den, der drister sig
til at imødegaa de aabenbareste Misbrug af Gnds
Navn og sund Menneskeforstand. Men Forfølgelse
er ikke Gendrivelse, endsige Triumf; og den
« elendige Atheist* — som han altid kaldes — er
sandsynligvis lykkeligere i sit Fangehul end selv
de iblandt hans Anklagere, der bryster sig mest.
Med hans Anskuelser — de være vildfarne eller be-
grundede — har jeg intet at skaffe; men han har
maattet lide for dem, og netop dette at lide for
sin Overbevisnings Skyld vil erobre flere Prose-
lyter for Deismen end heterodokse^ Prælaters
Exempel vil erobre for Kristendommen — eller
Statsmænd, der begaar Selvmord, vil erobre for
Undertrykkelsessystemet — ja eller overpensio-
iierede Menneskeslagtere vil erobre for den u-gude-
lige Alliance, som forhaaner Verden under Be-
nævnelsen «den hellige*. Jeg har paa ingen
Maade Lyst til at sparke til den, der har sat sin
Ære eller sit Liv overstyr, men det kunde maaske
være anbefalelsesværdigt for Tilhængerne af de
Klasser, hvorudaf disse Folk er udgaaet, at være
lidt mindre rutten med den ^ccant* — det Hykleri

* Paa Lord Sandwich's Ytring «at han ikke forstod
Forskellen mellem Orthodoxi og Heterodoxi», svarede
Biskop Warburton: «Orthodoxi, Mylord, er min Doxi;
Heterodoxi derimod en Andens Doxi!»

i

Digitized by CjOOQIC

16

— som er den skrigende Synd hos denne tve-
tungede, løgneriske Tidsalders rovlystne Egoister,

og

Dog nok for denne Gang.

Pisa i Juli 1822.

Digitized by CjOOQIC

SYVENDE SANG.

I.
t/lskov og Hæder! ja hvad er vel I,
hvis Blændværk stedse paa vor Vej vi finder? —
et Meteor, der farer os forbi,
en Nordlysglans, der kommer og forsvinder!
Til Jordens Snemark bundne stirrer vi
mod disse Luftsyn op, som lifligt skinner:
i flammet Skiften funkler de og lyser,
mens selv vi staar i Mørket dér og fryser.

II.
Og ubestandigt, just som Skyens Rige,
mit Epos skifter farvebroget om:
et rimet Nordlys — kunde man vel sige —
over en Verden, øde, kold og tom.
Stod Alt os klart, var vi da lykkelige?
nej knap! men det staar klart nok for min Dom,
at den, som ler ad Alting i sit Sind,
har Ret — thi hvad er Alt, om ej et Skin!

Byron: Don Juan. II. 2

Digitized by CjOOQIC_^

18

III.
Man forekaster mig — mig — som Forfatter
af disse Vers — et Hang til — ja til Alt:
Nedrakker er jeg, En, som kun har Latter
for Alt, hvad der som Stort og Ædelt gjaldt;
og det gør man i Vendinger, der batter.
Du gode Gud! hvad man dog har fortalt!
Hvad har jeg sagt da, som ej staar i Dantes
Vers — og hos Salomo og hos Cervantes?

IV.

Hos Macchiavelli, Swift og Rochefoucault?
hos Fénélon, hos Luther og hos Plato?
hos Tillotson, og Wesley, og Rousseau,
hvem Livet var én Tycho Brahes-Dato? —
de faar se til, om ogsaa det er saa!
Jeg er Diogenes saa lidt som Cato:
Vi lever — dør — og dermed Alt forbi:
hvad der er bedst, véd jeg saa lidt som I.

V.
Af Sokrates vi véd, at al vor Viden
er tat vi Intet kunne vide> — Hm!
en Visdom, som gør hver en Vis i Tiden
til Æslers Lige — om ej under dem!
Og Newton, han, hvis Skarpsyn før og siden
er ikke set, han siger ligefrem,
at «han var blot en Dreng, som sanked Rav
og Smaasten op ved — Sandheds Verdenshav!*

Digitized by CjOOQIC

19

VI.

«:Alt er forfængeligt* , har Skriften sagt;
og mangen Gudsmand siger — ja bekræfter
ved sit Eksempel — at det staar ved Magt.
Men naar nu Lærd og Læg for Ordet hæfter,
naar Hellig og Frofan har sluttet Pagt
om denne Sætning — skal da jeg herefter
alene staa som den, der intet véd
om denne Livets idel Intethed?

VII.
Folk eller Hunde! (Smigreri! thi Hund
er altfor godt for Jer.) Det Kontrafej,
som af jert eget Selv i denne Stund
jeg ridser ned — læs det nu, eller ej!
Ad Ulveglam ler Skyens Maane kun —
og Maanen er min Musa! Tag paavej,
hyl, skrig: hun la'er Jer rolig glo og glane,
mens hun forsølver klart Jer sølle Bane!

VIII.
« Troløse Krig og grumme Elskov* — Dér
jeg straks i Læsemaaden raadvild stikker:
gør intet! jeg kan bruge hver især,
da Vægten paa en Stads Belejring ligger,
en Stad, som af en grum Belejrers Hær
tillands og vands — hver Plet var lige sikker
blev stormet. Og af Blod var han saa fed
som en Borgmester .... Suwarow han hed.

Digitized by CjOOQIC

20

IX.

Ismail er Stadens Navn — og den er lagt
paa venstre Donau-Armens venstre Bred,
saa temmelig klædt i Levantens Dragt,
men stærkt befæstet — før man rev deri ned
og jævned den med Jord, være da sagt:
en Art Belejrings-Spil, som man nok véd!
Af Werster Firs fra nærmest Søkysts Havne,
og vel i Omkreds en tre tusind Favne.

X.

Indenfor dens « Rayon » befinder sig

en lille Forstad — som paa venstre Bred

af Floden op i Højden vinder sig

og kan bestryge, ovenfra og ned,

den hele Plads. En Q-ræker — finder jeg —

har oprejst lodret her — (en Snildrighed!)

sit Pallisadeværk : Værn for hver Fjende

derude — Hindring kun for dem derinde!

XI.

Javist — den Græker være maa begavet

med et for en Vauban ret sjeldent Snille!

Alligevel var Q-raven dyb som Havet

og Volden høj're end Du hænge vilde;

men Udenværk — nej dertil stod ej Kravet:

(tilgiv, at jeg Ingeniør vil spille) —

ej « dækket Vej» mod Fjendens Bly og Krudt,

som kunde varsko: Gennemgang forbudt!

Digitized by CjOOQIC

21

XII.
Med Mure — (Tykkelsen som Hjærneskaller) —
en Stenbastion (hvis Adgang ej var let)
bar paa den Brink, som ned mod Floden falder,
to Skanser: af de to en «a barbette*
og en med Kasematter, som man kalder
i Fortifikations Jargonen det;
mens to og tyve Pjecer Børster rejste
omkring en « Kavaler », som taarnhojt knejste.

XIII.
Men imod Floden Staden aaben laa;
thi Tyrken mægted aldrig at begribe
— indtil for sent han Syn for Sagnet saa' —
at Russen kunde varpe frem med Skibe;
han tænkte, Tyrken: lad dem prøve paa
at vade; det vil dog, kan hændes, knibe!
Først dengang Russen kom i sin Flotille,
udraabte Tyrken: Allah — ske din Vilje!

XIV.
Beredt stod Moskoviten til Attak —
men, o Du Aand for «Haupt und Staats* -Aktioner,
hvem staver Navnet vel paa hver Kosak,
som bør at nævnes i en Hymnes Toner?
Foreviges de burde hver — men ak,
blandt den urbaneste af ny Nationer
det mylred med Achill es-Navne frem:
kun Et der mangled — at udtale dem.

Digitized by CjOOQIC

22

XV.

For Euphoniens Skyld noteres bare

Meknop, Serge Low, Stroknoff og Strongemovski ;

en Græker Arsniew — samt, Gud bevare

min Mund, Tschitschåkoff, Rognoff, Chokenowski

med øvrig' Tretten-Konsonanters Skare,

der vist for Fama lyder som Vov-Vovski:

thi hun, saa falsk hun er og kapriciøs,

har Øre, som hun har Trompet, den Tøs;

XVI.

og kan ej rhythmisk disse Navne bringe

i Samklang — som i Moskow man formaar!

dér lyder de, som Brudehymner klinge,

saa blidt, som Londonderrys Tale, naar

han drævende ta'er Klokken for at ringe

sin Slutningsfrase ind — og Lyden faar

man lettest frem, naar 4:ischski» , «iffschski» , «uschki»

blir nævnt som Enderim paa Eusamuski,

XVII.

Scherematoff paa Chrematoff, Kokluphti
paa Schufti; Mouskin Pouskin — Kourakin!
Helte med Mandsmod — ja og med Fornuft i,
som holdt det for en Spas at hugge ind,
om Fjenden saa hed Mahmud eller Mufti —
og dobbel Spas, ifald det Tyrke-Skind
gav deres Keddeltrommer ny Besætning:
i Brist paa Pergament en god Forretning!

Digitized by CjOOQIC

23

xvnr.

Og der var Fremmede, i Snittet^ Tonen,
fra hver sit Land, men alle Volontairer,
som ikke slog for Landet eller Kronen,
meu i det Haab at blive Brigadierer
og plyndre Stæder — hvori Mandspersonen,
ung som han var, tog bredt og flot c Affærer«.
Blandt dem var Britter af et Kraftkarl-Snit:
sexten led Navnet Thomson, nitten Smith.

XIX.

Jack Thomson og Bill Thomson; Resten bar,

som Skjalden, Navnet irjemmy*. Men forresten,

om Hjælm og Adelsfelt i Skjoldet var,

véd ikke jeg — spørg Kirkebog og Præsten.

Tre Smith' er hed nok Peter; en var klar

med Næven fluks — og endte, tror jeg næsten,

berømt «i Frikvarter i Halifax>,

mens her han gav Tartaren — ja en Slags!

XX.

Forøvrigt Gill og Will og Bill og Jack.
Basta . . . nej han, den ældste Jack, en Smith var
fra Cumberland — hvis Fa'r, saa sort som Blæk,
med Essens Hammer grovt og ærligt slidt har;
om ham jeg véd kun, at han fik sit Smæk
i Moldau ved en By, som ogsaa « Smith » har
i Navnet! falde gjorde han med Ære:
tre Ord i en Rapport kan Vidne være.

Digitized by CjOOQIC

24

XXI.

Mon dog (tilgiv mig Mars!) Forskud paa Ære
gi'r i Rapporten Helsebod for Skud
i Karlens Kailund? Jeg vil ej besvære
med Pindehuggeri — ak nej, ved Gud!
jeg er jo kun en simpel Mand, min Kære,
men — faar ej Shakspeare samme Mening ud,
lagt just i Munden paa den Fyr, hver Taabe
for sine Vitser vil sig paaberaabe? —

XXII.

Saa var der Franskmænd — unge^ kvikke Fanter;

dog, jeg er Patriot — tør ej jævnføre

med franske Navne Sejrens Kombattanter;

heller ti grove Løgne vil jeg gøre

end jeg begaar et enkelt Ord, som sandt er;

thi Ramaskrig maa Sandhedsvidnet høre

for Landsforræderi: Fransk maa, kun plapres

for at faa nævnt John BulFs Navn blandt de Tapres.

xxm.

To Batterier havde Russens Magt

opkastet paa en — og de var stærke!

og dobbel Hensigt laa i deres Agt:

at overdænge Staden og at c kværke*

hver Mo'ers Sjæl, hver Bygning, som var lagt

privat og offenligt som Bombe-Mærke.

Den sølle aabne By — ovenikøbet

bygt i Terrasser — maatte gaa i Løbet!

Digitized by CjOOQIC

25

XXIV.
Endvidere vilde man Momentet nytte
og tage, medens Tyrken «en deroute* var,
Flotillen^ som sig syntes sorgløst hytte
tilankers uden synligt et Skud Krudt klar;
kapitulere! vilde man udbytte
Momentet til — naar Stort og Smaat kaput var;
et Indfald, Krigsfolk godt kan faa, undtagen
de netop er med Blodhunds Blindhed slagen.

XXV.

Den gamle, slemme Vane, at foragte
en Fjende, som man dog ej bliver kvit,
et Fejlgreb til de andre sammenlagte,
gav Tschittschakoff sin Bane her og Smith
— en af de Smith'er, som tilsammen bragte
det Antal nitten ud med Rim paa «-Snit»,
et Navn saa gængs for Hr. og for Madamme,
at gamle «Adam» sikkert bar det samme. —

XXVI.
Russerne rebed i hvert Batteri
den Svaghed, som har Hastværk til sin Moder!
Saa kan da det, der ger i Poesi
en Versfod halt og lader Forlags-Boder
(John Murray og det ganske Compagni)
i Tvivl €om Efterspørgslen er forbi » —
forhale Dommen over, hvad Historie
tilfældigt kalder «Mord*, tilfældigt « Glorie*.

Digitized by CjOOQIC

26

XXVII.
Om Skylden lægges bør paa Ingeniøren
— hans Hastværk eller Lastværk — faar staa hen,
item hvorvidt Kanon-Leverandøren
sig ønsked ansvarsfri for Drab paa Mænd:
mig Et! jeg præker dog for døve Øren,
naar her jeg paastaar, Træfningen blev den,
at Russens « Træffer » bar urigtigt Navnet,
mens Tyrkens traf at øge Listen: « Savnet*.

XXVIII.

En slem Distance- Buk paa Russens Side

gjorde en «Buk» i Baadenes Forsøg:

uden et Maal at brænde i og bide

gik op tre brave Brandere i Røg;

man «lunted af» for tidligt, kan man vide,

(ve den Genistreg af en Spytte-Gøg!)

Ved Daggry fo'r de midt-strøms, saa det luede

tilvejrs — mens Tyrken efter Vane snuede.

XXIX.

Omsider Klokken syv gned Tyrken Øjet
og saa', hvor Russens Flaade pressed paa
ustandset og — ved Ni-Tid — drægfortøjet
i Kabellængde fra Ismail laa
og bød paa Morgen- Frokost — samt fordøj ed
den «varme Ret», som Tyrken, at forstaa
fra sit Bord, disked op med af Raketter,
Bomber og Bly fra Mørser og Musketter.

Digitized by VjOOQ le

27

XXX.

Seks Timers Tid i Ilden uophørlig

laa Flaaden — af Land-Batteriet støttet;

men. skøndt man svared Lag med Lag^ urørlig

stod Fæstningen, og da det lidet nytted

at skyde mer, ja da man umedgørlig

fandt Tyrken paa det Punkt — tilsidst man flytted.

Da var det over Middag; et Skib brændte,

og et tog Tyrken, da paa Land det rendte.

XXXI.

At Tyrken ogsaa Folk og Skibe misted,

forstaar sig; men da Russen retirered,

en Skare « Delhis » straks i Baad sig dristed

for at forsøge Entring — attakered

hans Flagskib hæftigt — men Grev Damas vristed

dem « Prisen » fluks af Haand og masakrered,

idet péle-méle han ud i Floden drev dem,

langt fler — end en Reporters Pen beskrev dem.

XXXII.

«Hvis (skriver saadan en) jeg skal fortælle
Alt hvad glorværdigt Russen denne Dag
udretted, ja saa vilde Bind ej gælde , . , ,»
Saa tier han — har dog, en afgjort Sag,
tre højvelbaarne Fremmede at mælde
(man véd Rosinen kommer altid bag:)
Fyrsten af Ligne, de Langeron og Damas;
Pokker til Navne — om de ej er Pamas!

Digitized by CjOOQIC

28

XXXIII.

Det lærer os, hvad Fama er i Grunden;

thi hvem har egenlig om disse tre

«preux ch€valiers» ét Samtids- Vidne funden?

(de lever end den Dag idag — kanske.)

I al Berømmelse vil man paa Bunden

et Slumptræf finde — naar man blot vil se;

dog hvad Fyrst Ligne angaar, saa bevarer

sit Minde han i sine « Memoirer*.

XXXIV.

Men ligegodt de kæmped, disse Brave,

saa bravt som Mænd, der hævded Helte-Rygte.

Kun Navnene — ak blandt den Masse Grave

blir de saa sjeldent fundne vel som søgte;

saa faar Fru Fama i sin Søgen have

Lov til i Fred at puste ud sin Lygte:

thi hvem blandt «vore» Kriges Navne mindes

blot vi — som i Avisens Spalter findes?

XXXV.

Dog nok derom! Den Træfning, saa glorværdig
den var, saa var den dog kun saa som saa;
og Admiral Eibas, kendt som ihærdig
Mur-Brækker, raaded ivrigt til «gaa paa*.
Men Ung og Gammel vrøvled — blev ej færdig,
ej heller blir jeg det, kan jeg forstaa:
Ifald jeg ikke standser her min Pen,
jeg frygter, ingen Læser «gaar paa den».

Digitized by CjOOQIC

29

XXXVI.

Der var en Mand, om han kan kaldes Mand! —

Ej at hans Mandbarhed i Tvivl jeg drager,

thi uden Kæmpe-Styrke havde han

haft fuldt saa kort et Liv nok (hvadbehager!)

som det var «haardt» ! Forstoppelse, véd man,

udmarver Kraften; og qua Lande-Plager

han hærged Landets engang grønne Steppe —

hvad en Græshoppe -Sværm besørger næppe.

XXXVII. ^
Det var Potemkin — Stormand da omtide,
hvor man vandt Ry og Rang ved Mord og Hor;
og hvis af Baand og Stjærner man kan vide
Besked om Mandens Ære — var den stor;
en sex Fods Djævel (dersom man kan lide
paa Rygtet) som i Kejserinden fo'r,
hun, for hvis Fantasi stod Grenaderer,
som vi et Taarnspirs Højde os noterer.

XXXVIII.
Til Fyrsten sendte Ribas, da han hørte
sin Storm-Plan omstridt, en Kurér afsted,
og hvordan han nu end sin Tale førte,
nok er det, at han Sagen fik paa Gled.
I Mellemtiden Skytset frem man kørte,
en Firs Kanoner vel, paa Donaus Bred,
og de begyndte deres « Fanden gale
mig» ! og fik glatvæk Svar paa deres Tale.

Digitized by CjOOQIC

30

XXXIX.

Den trettende — da alt paa flere Kanter
Retraite blæstes — bragte en Kurér
Depescher med nyt Haab for Aspiranter
til Dagbladsros, saavel for Officer
som Menig iblandt Krigskunsts Dilettanter;
et Blodbads-Evangelium: — ingen fler
bebøved ængste sig for Freds-Finalen;
Suwarow var Feldmarskalk- Generalen!

XL.
Potemkims Brev til Feldmarskalken lød
som en Spartaners! sikkert — Notabene —
ifald det heltemodigt Forsvar bød
for Land og Frihed; men, jeg skulde mene,
at som dets Hovmod med alt Højsind brød,
saa laa det Spartiatiske alene
i Stilen — den var kort nok paa sin Vis:
«Du tager Ismail for hver en Pris!*

XLI.

<(QrVLå sagde: Vorde Lys! og Lyset blev!»
«Blod!» siger Mennesket — og Strømme flyder;
ja, dette Magtsprog, Nattens Børn os skrev
(thi Dagens er de ej), af det Sprog skyder
mer Giftsvamp op, end hele Slægtled drev
høst-modne Frugter frem — om de saa yder
det Bedste, som i Edens Sommer gro'de:
thi Krigen marver Stammen ud med Rode!

Digitized by CjOOQIC

31

XLII.
« Allah » skreg Tyrken nu — Triumf — og dette
Signal betød at Kusserne var slaaet!
En Fejl — men Alle vil vi gerne gætte
paa Flugt, naar vore Fjender blot er gaaet —
(nej gangne, men hvem vil paa Sprog-Klang rette,
naar man saa vidt i Stridens Ild er naaet?)
For Svine-Skinker har ej Tyrken Tanker,
men skænker dog en Omhu sine Skanker.

XLIII.
Den sextende i fuld Galop man saa'
to Ryttere — og tro'de dem Kosakker,
men fik paa Nærthold andet at forstaa.
De red Ukraine- Føl — og hvad af Pakker
de førte med sig, var kun saa som saa:
tre Skjorter til dem begge (jo jeg takker!)
Omsider blev da Gaaden løst; og den
var: Greve Suwarow og Følgesvend.

XLIV.
«Hej, der er Liv i London — i hvert Hul!»
saa hedder det, naar der illumineres,
og straks den store Delirist John BuU
af Flaskens Taage-Geist hallucineres;
naar hver en Smøge er af Lamper fuld,
saa gi'r vor John, som aldrig kan fixeres,
Pung, Hjærte^ Vid og Vanvid — hvad man vil —
blot han, Nat-Uglen, kan se «rigtig» til.

Digitized by CjOOQIC

32

XLV.
Han bander «Damn his eyes» som ingensinde;
hans Øjne er fordømte — billigvis,
da ingen Djævel vil et Paaskud finde
til Vare-Handel under Indkøbspris;
vor John kan ikke se, han gaar iblinde:
Gæld blir Gevinst, og Paalæg Paradis,
og griner Hunger mod ham, blir han vred
og sværger: Ceres kom med Hunger ned!

XLVI.
Men til min Sang. Hurra i Lejren lød
fra Russer, Britter, Franskmænd og Kosakker,
hvorover Suwarow stod som en Glød
og flammed op med Taler om Attakker —
ja som en Lygtemand fra Sumpens Skød,
hvis Lue leder vild, imens den flakker
for Vandreren — rev han dem med sig alle,
om saa de skulde — plump — i Grøften falde.

XL VII.
Og sikkert, anden Lyd nu Piben fik;
man jubled og man klapped lydt i Hænder
fra Lejr og Flod til Stykkernes Musik —
hver saa' sig som Triumf-Tilbagevender!
I et Kanonskuds Afstand frem man gik
med Skanser, dybed ud de gamle Kender^
slog Stiger sammen, laved ny Faskiner
og anden Slags Velvilligheds Maskiner.

Digitized by CjOOQIC

33

XL VIII.
Dér ser man, hvad en kraftig Aand formaar,
at han bestemmer Mængdens hele Retning.
Som foran Vinden Havets Kølger gaar,
som Tyren lede kan en Gaarde Besætning,
en Hund en Blind — ja som et Klokke-Faar
ved Kneblens Slag kan faa en hel Opdrætning
af Lam til prompt i Folden ind at gaa —
saa driver Eders store Mænd Jer smaa!

XLIX.
Af Jubel genlød Lejren som til Pest,
til Bryllupsfest; (den passer ikke ilde,
den Metafor, ja passer maaske bedst,
da der jo følger Kiv paa saadant Gilde.)
Til Part af Stegen mældte sig som Gæst
slugvorn hver Trosknægt — blot fordi en lille
besynderlig halvsnusket gammel Mand
i bare Skjorteærmer førte an.

L.
Ja, saadan var det. En to tre! dér stod
tre Delinger; den forreste og største
paa Springet straks til at slaa ned for Fod;
den næste (tre Kolonner som den første)
grisk som en Midgaardsorm sit Svælg oplod
og syntes efter Blod-Bad kun at tørste;
og sidst, i to Kolonner kun formeret,
tilsøs den tredje Deling operered.

3

Digitized by CjOOQIC

34

LI.

Ny Skanser blev der rejst og sammenkaldt
paany et Krigsraad — hvor man enig var,
hvad ellers sjeldent hænder, førend alt
man Hannibal for sine Porte har.
Da saa hver Hindring var besejret, faldt
det første Skær af c Ærens* Morgen klar
paa Lejren, dér hvor Chefen, sejersikker,
viste hvordan en Bøsse ikke klikker!

LIL

Faktisk — han selv tog naadigt Haand i Hanke

med sine Sinker, lod skøndt General

Krigs-Humaniora Fukserne indbanke

og det med egen Haand — qua Korporal.

En Daab — med noget af den samme Tanke

hvorefter Salamandren dryppes skal

i eget Ild- Fedt: — saadan viste Vej

han dem ad Stiger (om end Jakob's ej).

LIII.
Med Turban klædte han Faskiner paa,
gav dem Krumsabel, Dolk og andet mere,
og lod saa — imod «Tyrkent at forstaa —
med Bajonetten Karlene chargere;
den mimiske Bravour, som her han saa\
vilde vel heller ej reelt mankere!
sligt tænkte han, og Godtfolks Vitser slog han
i Glemmebog, men Byen — ja den tog han.

Digitized by CjOOQIC

35

LIV.

Alt var i Stilling Aftnen førend Slaget,
og Alt var stille — hvad man knap vil tro,
men har man sit Parti for Alvor taget
i Tykt og Tyndt — saa falder man til Ro,
'sær naar man véd, at der er Omsorg draget
for Alt af En, paa hvem Alt vil bero.
Mod Hus og Hjem vil Nogle Tanken vende,
Andre imod sig selv — og sidste Ende.

LV.

Paa Støvlerne var En kun — Suwarow;
parat med Blik, Stok, Løjer allevegne,
Hælvten en Dæmon, Hælvten Smuds og Sjov,
fast som et Underværk han var at regne;
ja Manden var et Miskmask — med det Lov,
trl Præst, Profos, Helt, Nar at kunne egne
sig under Et: Mars, Momus — ved en Storm
Sappøren i Bajadsens Uniform.

LVL

Om Aftnen førend Stormen, mens paa Sejren

og paa Rekruterne hans Stok tog vare,

traf en Kosaktrup, som omkredsed Lejren

lig Høge om en Høj, en lille Skare;

det viste sig da, efter nogen Vejren,

at en af Gruppen næsten kunde klare

i Sprog og G-estus for sig, og at denne

blev kendt som fordums Ven mod samme Fjende.

Digitized by CjOOQIC

36

LVJI.
Han bad, at maatte stædes straks paastaod
med Sine for Grev Suwarow. Det skete.
Vel var de tyrkisk klædt, dog aned man
Tartarer bag den Dragt; og, eftersete,
stak virkelig, som det jo hændes kan,
i Tyrken Kristendom — den, der beredte
saa mangen Konfusion, hvergang der falder
det Spørgsmaal : hvad er Kærne, hvad er Skaller?

LVIII.
Suwarow, staaende i Skjorte blandt
et Kompagni Kalmukker, exercered
og banded dem og lo og svor for sandt,
at den var let, den Kunst, som masakrered
det sølle Kød — hvoraf den Lov han fandt,
idet han over Krig filosofered,
at «Kød er Hø« — som ikke højt takseres,
og <r falde* er saa godt som pensioneres! —

LIX.

Suwarow, som paa Gruppen Øje fik

iblandt Kosakkerne, saa' paa dem vist

og spurgte Fangen med et lyn-hvast Blik:

«I kommer fra?» — « Konstantinopel — sidst —

flygtet i denne Uge, som nu gik!* —

«Hvem er I?* — »Som De ser! * — Der var ej Frist

til lang Forklaring, og den Mand, som svared,

kendte sin Mand og paa sit Mundlæ> spared.

Digitized by CjOOQIC

37

LX.
«I hedder?* — c Johnson; han Juan — min Fælle;
de To er Kvinder, og den Tredje kan
vel nærmest for et hverken-eller gælde !t —
Sawarow mønstred dem og sagde: «Mand!
Dig har jeg kendt — hvad ikke jeg kan mælde
om ham dér, men hvor har Du din Porstand,
at Du har bragt de Tre med? naa! Dig har jeg
fra det Nikolajewske . . .?» — «Ja, dér var jeg! » —

LXI.
«Ved Widdin var Du?* — *Ja!* — «I første

Række ?» —
«Det passer!* — <0g hvad 8aa?» — c Det har

jeg glemt !»
«Du var i Breschen?* — «Naar man for skal lægge,
lægger jeg med!> — «0g saa?* — »Saa gik det

nemt,
en Kugle kom og tvang mig til at c dækken
lidt ublidt — jeg blev fanget — det var slemt! > —
«Jeg lover Dig Revanch'; for her blir Legen
langt hedere — med større Part af Stegen!

LXII.
*Hvor vil Du tjene?* — <Hvor De vil!* —

*Jeg véd,
Du mælder helst Dig som « enfant perdu*
iblandt de Forreste og gør Besked,
vant som Du er til baade Krudt og Bly;

Digitized by CjOOQIC

38

men dette Mælk og Blod — den Skægløshed
i Laser — er han ikke lidt for «ny»?» . . .
«Aa, er i Krig han som i Jomfrubur,
til Førstemand i Breschen han just du'r!»

LXIII.

«Godt — 'fald han tør!> (Til denne Kompliment
dybt bøjed sig Juan.) Chefen blev ved:
• Af særlig Gunst skal Eders Regiment
— kanhændes alt inat — staa først bered'
til Storm; saasandt jeg svored har omtrent
ved hver en Helgen, at paa dette Sted,
hvor Ismail staar, skal Plov og Harve gaa,
om ti Moskeer saa ivejen laa.

LXIV.
« Til Sejer, Børn, giv Agt! > — Og Stokken svang
han paa sin Eussisk; og se! nobelt brændte
hver Helt af Byttelyst — som mangen Gang
det for en nidkær Herrens Stridsmand hændte,
(en, som for « Troen* strider, ej for Rang)
at Menigheden han af Harm optændte
mod noget Hedningpak, som skal slaas ned,
fordi de mod — en kristen Dronning stred.

LXV.

Johnson, som af den lange cSpeech* forstod,
at han i Kridthus var, fordristed sig
til end et Ord, skøndt Chefens Stok alt lod
sig se i Virksomhed: «Ja — undskyld mig,

Digitized by CjOOQIC

39

trods Æren, Deres Naade mig tilstod,
at maatte falde først — saa véd jeg ej,
og heller ej min Ven, hvor vi skal stille —
hvilket De os kanske betegne vilde !>

LXVI.
»Rigtigt! det glemte jeg. Træd i Gevær,
hvor Du er mellem gamle Venner kendt,
ved det Nikolajewske . , . hej, Du dér,
Katskoff! (til en Polak var Ordet vendt)
tag ham med Dig! Du unge Fyr, kom her,
dit Ansigt hover mig, Du skal faa tjent
under mig selv! De Kvindfolk, som saa tosset
I har slæbt med, naa stik dem ind blandt Trosset!*

Lxvn.

Der fulgte nu en Scene — af de Smaa,

af Damerne, hvem dette var en Gaade,

en ny Vis at forføjes over paa,

skøndt deres Harems-Lov jo paa en Maade

bød dem det mindste Vink blindt at forstaa;

de saa" i vejret nu med Kinder vaade

og angstfuldt Blik, og slog — som Hønen breder

ud over Kyllingflokken Vingens Fjeder —

LXVIII.
de hvide Arme om de tapre Tvende,
nys hædret af den tapreste blandt Mænd,
der nogentids til Hel lod Helte sende,
ja skikked hele Folkeslag derhen.

Digitized by VjOOQIC

40

Aa, taabelige Menneskers Elende

med Lanrbærkransen smykt! et Blad af den,

som for cndødelig« skal gælde, skyldes

Svælget, der først med Blod og Graad maa fyldes f

LXIX.
Suwarow, som ej Blod, ej Taarer agted
saa højt endda, blev dog en Kende blød,
da han de Skønnes Angst og Graad betragted
og deres Haar, som vaadt om Kinden flød.
Saa gaar det Mænd, som Millioner slagted
og som kun fejl om deres Kval sig brød:
en enkelt bitter Sorg kan gaa dem nær —
og saadan gik det Generalen her.

LXX.

Paa blideste Kalmukkisk fo'r han fort:

«Hvor Djævlen, Johnson, fandt Du paa at føre

de Kvindfolk hid? — dog, dem sker ingen Tort,

de blir blandt Trosset — Ingen skal dem røre;

men slig Bagage, burde Du dog kort

og godt betænkt, bør ej til Lejren høre:

gifte Rekruter du> ej — eller gaar

kun an, naar de har været gift et Aar!>

LXXI.
« Forlov, Hr. General!* gik Britten paa:
«de er ej vore Hustruer, men hører
en Anden til; jeg maa vel sligt forstaa,
jeg som for Lejr-Regler just har Ører

Digitized by CjOOQIC

41

og mindst af Alting vilde vove paa
at ta' min Kone med. Jeg véd, det fører
til en Soldats Fortræd, naar Tanken falder
paa Viv og Børn — mens Kalveskindet kalder.

Lxxn.

«Men disse her' er to Tyr kinder bare,

som i Forklædning og med Følgesvend

hjalp os paa Flugt og trodsed hver en Fare;

for mig og — jeg kan føje til — min Ven

er det ej noget nyt, en Bugt at klare,

men hvordan skal de Stakler klare den?

Derfor, skal jeg med Mandsmod gaa paa Fjenderne,

jeg beder at man respekterer Kvinderne!*

LXXIII.
Dér stod i synlig Angst de Stakler to,
saa' paa Beskytterne med vaade Blikke,
i Tvivl om hvem og hvad de skulde tro —
og underlig var deres Spørgen ikke:
en gammel Vildmand, som lod det bero
med Værdighed i baade Dragt og Skikke,
afklædt til Vesten — dubiøs Kulør —
men adlydt mer end Stambuls Guvernør.

LXXIV.
De mærked Alles Øjne spændt gav Agt
kun paa hans Vink, og, vante til at ære
Sultans Person i majestætisk Pragt
og se ham som en Paafugl stolt at skære

Digitized by CjOOQIC

42

afsted med Glans og Glimmer paa sin Dragt
(besynderligt, at Fuglen just skal bære
i Stjærten Diademet) — saa' de Magten
her for en Gangs Skyld minus Herskerpragten.

LXXV.
John Johnson følte med dem — nogenlunde,
saa vidt han Orientens Sorg forstod,
og trøsted dem det bedste, som han kunde;
mer følsom Don Juan svor derimod,
at han var hos dem næste Morgenstunde,
eller det skulde koste Bussens Blod:
og dette standsed Taarerne paa Kinderne —
det Overdrevne ligger nu for Kvinderne.

LXXVI.
Farvel man under Suk og Smaakys bød
og skiltes — begge Piger for at finde,
alt eftersom Artilleriet sked,
den « Chance » for at tabe eller vinde,
som Uvisheden just gør dobbelt sød,
naar Himlen ligger med sit Votum inde —
Elskerne for en stakkels By at brænde,
som ej fornærmed dem den mindste Kende!

LXXVII.

Suwarow — som en bloc saa' hver en Sag
(den Blok, han selv var) og som Liv kun agted
for Snavs, og traadte ned Nationers Flag
i Snavset, og som, blot han Fjenden magted,

Digitized by CjOOQIC

43

med Sindsro saa' sin halve Hær i Kvag
(den samme Ro, hvormed Job's Hælvt betragted
sin kære Husbond, der blev pint saa saare) —
hvad var vel Suwarow en Kvindes Taare?

LXXVIII.
Intet! Og dermed Haand paa Værket lagt,
det store Værk med Kugler og Patroner,
som gjaldt det at faa Troja ødelagt —
om Pa'r Homerus havde kendt Kanoner! ,
Vor Hyldest-Sang, som Hektor ej blir bragt,
faar tumle derimod med Bastioner,
med Bomber, Trommer, Kolber, Bajonetter —
Klumper, som i min Sangmøs Hals sig sætter.

LXXIX.
Homerus, Du, som fryded hvert et Øre,
saa langt det var, og hvert et Tidsafsnit,
saa kort det blev! Du Skjald, hvis Helte føre
det Slagsværd, ingen regner mer for sit,
medmindre Krudtets Slethed skulde gøre,
at « Kabinetter » mindsked Farten lidt,
hvormed de skær' vor unge Frihed Ris;
dog Frihed er ej Troja — heldigvis —

LXXX.

Udødelige Skjald! Nu skal min Pen
et Stormløb skildre, hvor der masakreredes
fler Folk, med værre Krigsmaskiner, end
i din Journal fra Troja det noteredes;

Digitized by CjOOQIC

44

og dog, det gaar mig her som andre Mænd,
der maalte sig med Dig: det observeredes,
at var de Bækken, var Du Havets Flod —
naa'r vi Dig, er det sikkert kun i Blod;

LXXXI.

og det reelt ... vi naa'r Dig ej i Digt;

Realitet er vort Desideratum!

om vi saa skildrer < faktisk », « sandt » og sligt,

vi mang;ler dog den store Kunsts Substratum,

som her, hvor jeg historisk gør min Pligt

og refererer ganske tørt Relatum.

Henfarne Generaler! Phøbus søger

sig Bogguld af det Snit paa jeres Bøger.

LXXXII.
I, Bonapartes Sejersbulletin'er
og mindre sejersfulde Døde-Lister!
og Du Leonidas, som slaas ej længer
men slog for Hellas, som nu Vanheld frister!
I, Cæsars Kommentarer! se vi trænger
til Jer, I Skygger! — eller Maal vi mister:
send derfor, om kun «døende», en Stribe
Solnedgangsskær til Musa'en i Knibe!

LXXXIII.
Og kalder « døende » jeg denne Glans
fra de Udødelige — saa tilgiv:
men tag hver Tids, hvert Aars, hver Uges « Krans >
fra Slagets Helte og en Regning skriv!

Digitized by CjOOQIC

45

Der kommer samme Facit ud tilmands
for hver, som tog fra Godtfolk deres Liv:
en Slagtersvend en gros — dér har I Manden;
men røve, gør han, unge Folk Forstanden.

LXXXIV.

Rang, Ordner, Snore, Porte-épée ved Sabel

er Attributer for « Udødelige »,

som Purpuret for Skøgen udi Babel!

Kadet i Uniform — hvad der vil sige

Kvinde med Vifte — straks er han kapabel

at kravle op ad Ærens Trappestige;

men Ærens Ære? ja gaa hen og find 'en:

Du kan jo spørge « Grisen, som ser Vinden*.

LXXXV.

Den mærkes, gør den, og man si' er den ses -
det gaar som Grisen, der for Vinden render,
hvad eller, hvis man ikke er tilfreds
med Lignelsen, som Fartøjet, der spænder
for Vinden Sejl . . . men jeg er snart tilreds
at slutte af; min Musa træt sig kender:
i næste Sang hun slaar et Dommedagsslag,
som nogen Knebel nogen Bededags-Dag.

LXXXVI.
Hør Trin af vaaben-tunge Pelotoner
igennem Natten mørk og klam og kold!
se hvor de dystre, dybe Bataljoner
lister langs Flodens styk-besatte Vold!

Digitized by VjOOQIC

46

se Stjærners Glimt ned fra de stille Zoner
bag Taagen, snoet i Bugtning mangefold:
snart vil af Helveds Dampe Rummet fyldes
og Stjærnen i det dybe Mulm indhylles.

LXXXVII.
Punktum! — før hin, den større Pavse kommer,
der skiller Liv fra Død og træffer Mænd
i tusindvis, som Lyn i fejrest Sommer,
og kaster dem som Lig paa Valen hen!
Et Øjeblik — saa lyder Horn og Trommer,
Marsch! Fæld Gevær! Hurra — og om igen
Hurra og Allah! ... og en Stund endnu:
Dødsskriget kvalt i Slagets vilde Grti.

Digitized by CjOOQIC

A:nmærkningei\^

TIL

SYVENDE SANG AF BYRON'S DON JUAN.

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

ANMÆRKNINGEF(

JiL jSyyende ^ANQ.

Femte Stanze.
Og Newton, han, hvis Skarpsyn før og siden
^r ikke set^ han siger ligefrem,
at «han var blot en Dreng, som sanked Eav
og Smaasten op ved — Sandheds Verdenshav!*

Kort forinden sin Død ytrede Newton denne
mindeværdige Sætning: — «Jeg véd ikke, hvad
jeg er, maalt med og i Forhold til Verden; men
for mit eget Vedkommende føler jeg mig, som
liavde jeg kun været en Dreng, der legede paa
Strandbredden og glædede mig ved nu og da at
finde en glattere Rullesten og en smukkere Mus-
lingskal end sædvanligt, alt imedens Sandhedens
store Ocean laa dér foran mig i hele dets uigennem-
forskelige Udstrækning.* — —

Sir David Brewster.
Dou Juan. II. 4

Digitized by CjOOQIC

50

Syvende St.
Folk eller Hunde! (Smigreri! thi Hund
er altfor godt for Jer.)

Jævnfør Byrons berømte Digt:
«In8cription on the Monument of a Newfoundland
Dog.»

Niende St.
Ismail er Stadens Navn — osv.

Ligesom ved « Skibbruddet* (Don Juan, Anden
Sang) er den følgende Skildring af Ismails Belej-
ring paa sine Steder næsten ordret taget ud af
samtidige Beretninger — i dette Tilfælde af Værket
«Histoire de la Nouvelle Russie*. (Byron's For-
tale til Syvende og Ottende Sang.)

Nittende St.
Jack Thomson og Bill Thomson; Resten bar,
som Skjalden, Navnet tJemmy».

Og længei'e nede i Stanzen:
Tre Smitlfer hed nok Peter; en var klar
med Næven fluks — og endte, tror jeg næsten,
berømt ti Frikvarter i Halifax», . . .

James Thomson, Forfatteren til den berømte
Digtcyclus «The Seasons»,

— — «I Frikvarter i Halifax* forekommer
som Replik i den engelske Farce: ^Love Laughs-
at Locksmiths,»

Digitized by CjOOQIC

51

Enogtredivte St.
At Tyrken ogsaa Folk og Skibe misted,
forstaar sig; men da Russen retirered,
en Skare «Delhis» straks i Baad sig dristed
for at forsøge Entring —

»Delhis — egentlig »Vanvittige*; en Deling
tyrkiske Soldater, der gaar i Breschen som Kanon-

føde

» *

D'Herbelot.

Treogtredivte St.
dog hvad Fyrst Ligne angaar, saa bevarer
sit Minde han i sine »Memoirer*.

»Letters and Eeflections of the Anstrian Field-
Marshal, Charles Joseph, Prince de Ligne, edited
by the Baroness de Staél-Holstein», 2 vol. 1809.

Syvogtredivte St.
Det var Potemkin — Stormand da omtide,
hvor man vandt Ry og Rang ved Mord og Hor;

Skildringen af Fyrst Potemkin stammer fra
hans intime Ven Grev de Ségur: «In his youth
he has pleased Catherine by the ardoiir of his
passion, by his valour, and by his masculine
beauty». — —

Fyrretyvende St.
saa laa det Spartiatiske alene
i Stilen — den var kort nok paa sin Vis:
«Du tager Ismail for hver en Pris!»

4»

Digitized by CjOOQIC

52

Potemkins eget Brev til Suwarow:
' Votis prendrez Istnaél h quel prix, que ce soit/»

Hist. d. la N. R.

Enoghalvtredst. St.
Slutningen :

Byron's egen Note: cFact: Suwaroff did
this in person. >

Pireogfirsinst. St.
men Ærens Ære? ja gaa hen og find 'en:
Du kan jo spørge « Grisen, som ser Vinden«.

En engelsk Talemaade.

Digitized by CjOOQIC

BYRON:

DON JUAN.

OTTENDE SANG.

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

OTTENDE SANG.

I.

U Død og Helved! og o Blod og Vunder! —
kun simpel Tale i min Læsers Øre;
nuvel, tilgiv om jeg gaar noget under
det dannede Niveau! det faar hun gøre,
min Musa, mens paa Eet og Vrang hun grunder.
«Æren» er sammensat; lad den saa føre
Bellona eller Mars som Navn paa Skuden —
Krig er dog Krig, hvad man saa kalder Guden.

II.
Alt var da rede — Lunter, Sværd, og Mænd
til at betjene begge; og saa brød
de frem som Løven fra sit Skjul, med Lænd
og Blik og Næve spændt — paa Liv og Død:
en Menneskehydra, bugtende sig hen
ad Jorden, med Fordærvelse i Skød,
Helte til Hoveder: — kap ét af dem,
og stændigt voxer HeltehoMer frem.

Digitized by CjOOQIC

56

III.

Historien ser kun Tingene en gros.

Ser vi dem en détail og vil notere

Tab og Gevinst, saa kan det hændes jo,

at Krigens Eegnskab ej vil balancere:

saa meget Guld for saa lidt Snavs — min Tro!'

det tør knap « Sejren » selv sig vindicere.

Aftør en enkelt Taare, og det yder

Dig større Ros end Strømme Blod, som flyder.

IV.

Thi det gi'er Selvtilfredshed; mens det sidste,

med Fraser, Æreport og Æres-Penge

(fra Foik, som tilmed kun har lidt at miste)

og Rang og Titler og et *Leve længe »

fra alt det Pak, som gaber, — vel kan friste

selv Godtfolk, som sig ikke frem vil trænge,

men er dog (hvor man ej for Frihed fægter)

et Barn af Mord-Lyst avlet med Landsknægter.

V.

Saa er det og maa være. Hvorimod
Leonidas og Washington bedækked
med Hæder Grunden, hvor de faldt — og stod^
en Friheds-Jord, som Verdens Lovsang vækked,
hvis Ekko end opflammer varmt vort Blod;
mens Frasens «Sejersjubel» kun forskrækked
Hofsnogen, der, trods Reaktionen, fatter
at Frihed kan bli'e Fremtids Løsen atter.

Digitized by CjOOQIC

57

VI.
Natten var mørk, og Taagen tillod kim
at se Artilleriets Ildsvælg flamme
som Nordlys, der i Flodens dystre Grund,
med By og Fæstningsværkerne til Ramme,
afspejler hede Helved! Stund paa Stund
Salvernes dybe Torden — ej den samme,
hvis Lyn kan højstens slaa en Mand til Jorden:
nej, Masser kræver Menneskenes Torden!

VII.
Ej langt var Folkene i Stormskridt naaet
frem foran Russens Skanse, førend de
af Tyrkerne en Velkomst havde faaet —
et Omkvæd til den kristne Melodi,
og op var Alt, Jord, Vand og Himmel, gaaet
i samme Flammehav: et Raseri
af Elementer, hvorved Fortet skælved —
som Jætten hikker højt i Ætnas Helved.

VIII.
Og ét uhyre Raab af «Allah!* svang
sig højt mod Sky, lydt, som det værste Brag
af Krigs- Kartover — og et Ekko klang
fra By og Flodens Bred, og Himlens Tag,
der hvælved mørkt sig over Stridens Gang,
skjalv som i Angest under dybe Drag
ved Herrens Navn. Og længe lød endnu
igennem Larmen « Allah! Allah! Hu!»

Digitized by CjOOQIC

58

IX.

Lyst blev der blandt Kolonnerne, som bred
fra Floden modigt frem — atter og atter;
de faldt som Løv i Host, hvorvel de led
Arseniew, ham paa hvem Kugler batter,
som var det Ærter kun, hvormed man skød.
Wordsv^orth har sagt, at «Blodbad er GudsDatter»,
i saa Fald Kristi Søster. Her hun gjorde,
hvad man i Jødeland mod ham ej burde.

X.

Fyrst Ligne blev ramt i Knæet — derimod
Grev Chapeau-Bras imellem Hat og Ho' de;
Beviset for, at er en Mand af »Blod*,
saa er hans Hoved ogsaa å la mode,
og hvilket Projectil mon sig tillod
Spøg med en Hat tilpas for saadaut HoMe?
Man siger «Støv til Støv» — men ved en ny
Fortolkning kan der tænkes: Bly til Bly!

XI.
Til Hjælp straks Markow, Brigadieren, fo'r —
det gjaldt jo Prinsen bort derfra at føre,
skøndt tusind Døende vred sig paa Jord
og bad om Vand — og bad for døven Øre
(det var jo Hyl blot fra et menigt Kor;)
men ogsaa han, som vilde klart godtgøre
sin Sympathi i Eang med Prinsens Eang,
lik knust sit eget Ben paa samme Gang.

Digitized by CjOOQIC

59

XII.
Tre hundred Ildsvælg gav sig til at spy.
og tredve tusind Bøsser til at sende
som Brandrethspiller hagltæt deres Bly.
O Menneskenes daglige Elende:
Sot, Sult og Læger maner os paany
lig Dødninguhret om vor snare Ende
tidligt og sent — men Alt tilsammen blegner
mod Billedet, én Slagmark for os tegner.

XIII.
Hver mulig Pinsel blir fordobblet dér
uendeligt, indtil den haarde Kriger
forhærdes mod hver Dedskval, som han ser:
En vender Øjets Hvide ud og skriger
og borer Hæl i Jord — og er ej mer;
se det er den Belønning — som man siger —
de Tusind oppebærer, mens, til Trøst,
Resten kan faa sig en Stump Baand paa Bryst.

XIV.
Respekt for Æren dog! det er en o-Kage*,
min Ven, som Du ved Kongens Miskundhed
kan tære paa i dine gamle Dage.
Paa en Pension saa mangen Vismand bed
og frisked op den gamle Helte-Sage
ved Harpens Streng ( — thi « Helte*, som man véd,
maa Barden ha' — ) og sig i Manddrab tumled,
mens fredeligt han paa sin Halvsold gumled.

Digitized by CjOOQIC

60

XV.
D.e Tropper, som var landsat, gik igang
straks med et Batteri paa højre Side,
ej heller gjorde Eesten Tiden lang

— de, som kom efter, nemlig — kan man vide.
Som Børn, der klatrer op ad Moders Fang,

man saa' dem, Grenadererne, at ride
kvikt overskrævs og ned af Pallisaderne —
nøjagtigt ligervis som paa Paraderne.

XVI.
Og det var godt gjort — i en Ild saa hed,
at havde man Vesuv en Ladning givet
(dets Lava ufortalt) af .... ja Gud véd,
saa kunde næppe Fler ha' mistet Livet.
Skudt blev da ogsaa Tredjeparten ned
af Officererne. Kom og beskriv 'et
som « Sejer*, den er dog lidt sløj i Grunden:
thi styrter JægVen — saa ta'r Pokker Hunden.

XVII.
Nok om det Hele sagt — jeg maa nu føre
min Helt henad hans laurbærstrøede Vej,
hvor han privat har nok med Sit at gøre.
Halvhundredtusind Helte, hver for sig,

— om nok saa vel fortjente til at høre
hver sin Eloge — nej det blev dog mig

i Længden lidt for megen Snak om Glorie,
og, endnu værre, en for lang Historie.

Digitized by CjOOQIC

61

xvni.

Derfor — Avisens Spaltefyld i Ære!
jeg haaber minutiøst den følger Kravet,
at lægge dem, som faldt, hvor de skal være.
paa Mark, i Grøft — og se dem vel begravet,
naar Sjælen Støvets Tryk ej mer skal bære.
Held da den Mand^ hvis Navn blir rigtigt stavet!
Jeg kendte en, som faldt, og som paa Trods
Avisen kaldte Grove, skøndt han hed Gross.

XIX.

Juan og Johnson, Korpskammerater, slog
af alle Kræfter løs, hvor Vejen bar,
hvad eller rettere, hvorhen de drog —
thi Vej og Retning var dem lige klar;
frem over Lig paa Lig de Vejen tog,
skød, stak og hugg og svedte og gav Svar
paa Hug, saa blindt — at BuUetin'en sikkert
nok tog de To for en i samme Kikkert.

XX.

Saadan de vaded frem, med Blod i Kog,
— og kunde gennem blodigt Søle vinde
et Par Fod Jordsmon — henimod en Krog,
hvor alle syntes at ha' Et isinde:
saa gik de baglæns med det hele Tog
for denne Regn af Ild, der syntes rinde
fra hede Helved — og gled ud og vælted
halvt over dem, som laa dér strakt i Æltet.

Digitized by CjOOQIC

62

XXI.

Skøndt første Gang vor Helt i Ilden var,
og skøndt paa Marschen han i Nattens Øde
(hvor man en ganske anden Stemning har
end ved Triumftog) skælved ved at møde
den tunge Sky, hvis tætte Hvælving bar
Bud som fra Verdner stivnet længst tildøde,
og skøndt han ønsked, Dagen vilde gry —
saa faldt det ham dog ikke ind at fly.

XXII.
Han kunde ej . . . men sæt dog! Der er mange,
og var, hvis Ilddaab skete paa den Vis,
som Fritz, der tog ved MoUwitz til det lange
Ben — første Gang, og sidste ligervis.
Er først man afvant med at være bange,
saa gaar det som med Brud og Plag præcis:
man følger Trit og slaa's med største Glæde
for den, som gi'er os — Pisken eller Æde.

XXIII.
Han var, hvad Erin kalder (med lidt Vriden)
paa old-irsk, eller punisk, Dialekt
(Old-Philologer, der udgransker Tiden,
som atter Alt udgransker, paastaar kækt,
at Patricks Sprog — Beviset bli'er til siden —
med Hannibals og Didos er i Slægt;
en Paastand, man tør trøstigt anbefale
som rationel imod den nationale) —

Digitized by CjOOQIC

63 -

XXIV.

Han var «et Siv for Vinden* var han — ja,
en Vaand, som svajed for hvert Indtryks Brise,
et frejdigt Stemnings-Barn (han kunde ta'
just Stemningens Impuls til sin Devise;)
men blev han tvungen til at slaas — ja da,
især blandt Folk, som kunde klart bevise
god Adkomst til at fægte å la mode,
tog han Forlov sig og slog ned for Fode.

XXV.

Dog altid sans rancune. Blandt smukke Piger
og vrede Mænd la'e stedse han for Dagen
«de bedste Foi'sæt^ — som man altid siger —
den Trumf, som gerne gaar for HovedScigen.
Lovtrækker, Skøge, Statsmand eller Kriger
har, naar paa Ord og Gerning de blir tagen,
♦ de bedste Forsæt*. Meget smukt — kun Skade
at Helved brolagt har med dem sin Gade!

XXVI.
Jeg har dog ogsaa mine Tvivl iblandt
om saadan brolagt Gade, ja om ej den
blev opslidt længst — ej af den Flok, som fandt
sig frelst ved sine gode Forsæt, nej men
af dem, som netop uden disse (sandt
at mælde om) drog ad den brede Vej hen,
der, svovlbelagt med gode Forsæts Fliser,
sit nære Slægtskab med Pall Mali beviser.

Digitized by CjOOQIC

64

XXVII.
Tilfældet, som — hvad vi bør Alle vide —
kan skille Vaabenbro'r fra Vaabenbro'r
og kyske Fru'r fra tro Gemalers Side
Aarsdagen efter Brylliipsseng og Bord
— thi man bør ikke paa Fortuna lide —
var Skyld i at Juan nu sammen fo'r,
seende, efter Stridens vilde Scene,
Vennerne paa Retræt' — sig selv alene.

XXVIII.
Bog véd jeg ikke ret, hvordan det kom —
kanske laa Størsteparten dér paa Valen,
mens Resten havde gjort helt højre om.
Saa gik det selve Cæsar, Generalen
i Gallien, midt iblandt en Hærmagt, som
berømt for Mod var, som han for Befalen:
han maatte i en Snup et Haandskjold tage
og gjenne sine Romere tilbage.

XXIX.

Juan var ingen Cæsar, havde heller

ej noget Haandskjold — slog paa blindt Bestik

og standsed nu — saa' efter sine Fæller —

og det var noget langt, det Øjeblik;

og derpaa som et Æsel . . . (ja, det gælder!

min Læser studser; men Homer begik

det Billed om en Ajax, og saa gaar det

vel an, at min Juan i Farten faar det. —

Digitized by CjOOQIC

65

XXX.

Han altsaa som et Æsel ^ik sin Vej,

og — ganske vist — han saa' sig ej tilbage,

men da han fik et Glimt forud for sig

at se, som naar det laver til at dage

bag Bjærgets Kam, en Ild, der huer ej

den, som har nærmest Lyst lleisanss at tage,

saa gik han paa — forsøgsvis — for at støde

til Venner, som end ej var ganske døde.

XXXI.

Dog da han af Kommando ej fandt Spor,
og Korpset var som borteskamoteret,
— Gud véd hvordan! (det paa en Fejl beror,
at jeg har for Historiens Fejl kaveret;
jeg mener kun, den Bommert er ej stor,
hvis en Rekrut, som første Gang parered'
paa Ærens Haand, blot haster frem og bryder
sig ej en Snus^ om man hans Korps nedskyder;) -

XXXII.

da han ej Deling fandt, ej Officerer,

men stod dér som forældreløs, som En,

der nu paa egen Konto disponerer,

saa fulgte han — (som over Stok og Sten

Vandreren Mosens ♦ Geist », der harcelerer —

eller en strandet Ulk, som ej er sen,

men søger nærmest Ly) — Vej efter Næsen,

hvor Ild og Æren drev sit værste Væsen.

Byron: Don Juan. II. ^

Digitized by CjOOQIC

66

XXXIII.
Han spurgte ikke om, hvor det bar hen,
hans Hoved svimled og hans Aarer vare
fyldt som med Flammer — ganske som hos den,
der samler i et Brændpunkt Timers Fare;
saa røg han paa, hvor Lag og Lag igen
udslynged Ild og Død blandt tættest Skare,
mens Jord og Luft navngav i højlydt Ekko
din C' kærlige* Opfindelse — o Baco!

XXXIV.

Og som han bused frem, saa kom han ind
blandt Lascy's Stormkolonnes « sidste » Kræfter —
en Rest af Heltemodets tykke Bind,
som blev en tynd Extrakt i slidte Hæfter;
dér tog han, mens højtidelig i Sind
han vented, hvad der vilde følge efter,
sin Plads blandt Levninger af Kompagniet,
som endnu med Bravour skød mod Glaciet.

XXXV.

Paa dette Vendepunkt kom Johnson til
fra sin «Retræte* — som jo Frasen lyder,
naar Mænd, der frygter Fanden er paa Spil,
en Omvej bort om Løvens Hule skyder;
han var en fiffig Fyr, en — om man vil —
som véd, hvad «Dæk> og hvad ^gaa paa* betyder,
og aldrig løb han — uden naar et Krigspuds
tilskynded ham til saadan Legen Kispus.

Digitized by CjOOQIC

67

XXXVI.

Da nn hans Korps laa fældet, Mand for Mand,
paanær Jnan, som qua Novice ejed
Jomfrulighedens Mod — det viste han —
og aldrig nogen Fare overvejed,
stærk i sin Uskyld, men gik blindt «deran> —
drog Johnson sig paaskrømt, saa som han plejed,
tilbage, for at se, hvorvidt de alle
forkølet laa «hvor Dødens Taager falde.*

XXXVII.

Og dér, i Læ for denne Ildregn, tæt
som den fra Volde faldt og Bastioner,
ja fra hvert Hus — thi der var ej en Plet
i Byen, trængt af Bussens Legioner,
uden de Vantro laa og skød dér, ret
som Ismail var opfyldt af Dæmoner —
fandt han et Kobbel Jægere, men sprængt
af Vildtet, som de havde indestængt.

XXXVIII.

Han kaldte paa dem, og — hvad mer — de kom,
om just ej «Aander, man fra Dybet kalder, >
som — siger Hotspur — kønt maa bedes om
at komme, før de Herrer det gefaller.
Halvt ubestemt, halvt ræd de lystred som
en Drengs: Hvad? er I bange, naar det knalder!
Et Krigs- og Troesinstinkt, der leder Fbkken,
som Faar, der følger Vædderen med Klokken*

Digitized by CjOOQIC

68

XXXIX.

Ved Zeus! Ven Johnson var en Stadskarl — han,

og skøndt hans Navn ej hos Homer man finder

jævne Achilles' eller Ajax\ kan

og bør det tegnes ind blandt Helte-Minder;

han slog saa støt og sikkert ned sin Mand

som Skibet, der frem for Passaten vinder,

og aldrig han fortrak derved en Mine,

kvikt gik det — uden Vrøvl og Død og Pine.

XL.

Og derfor: stak han a' — var det fordi
hau fandt, at der var Folk, som kunde have
Lektion behov ved den Kardialgi,
som Frygt kan foraarsage Heltemave.
Lad Helten ogsaa lukke Øjet i,
han kan dog, skimtende, den Sandhed stave,
som skrevet staar: løb ikke lukt i Døden —
en Smule Tagen- Vejret er fornøden!

XLI.
Jack Johnson altsaa retirered kun
for med des Fler' at komme fluks tilbage
til denne Grænse — i Prins Hamlets Mund
saa fæl, at Faa' kun over den tør drage.
Sligt tænkte ikke Jack paa, aldenstund
hans eget Livs-Mod virked paa de Svage
som en »galvanisk Strøm gør paa de Døde,
og frem det gik i tættest Kugle-Møde.

Digitized by CjOOQIC

69

XLII.
Men — pyt! de fandt igen, hvad for lidt siden
de netop havde tænkt at ville fly
og som, hvad saa end Moden eller Tiden
taler om Ære, Rang, Bravonr og Ry,
Soldaten nødigt « hilser paa^ i Striden
(undtagen han faar Sølv lagt til sit Bly) —
de fik den kendte Velkomst-Part af Legen,
og nogle følte straks — at hed var Stegen.

XLIII.
Tæt faldt de, som naar Haglvejr Kornet fælder
og som naar Leen gennem Græsset skær\
thi mindre skørt er Livet ikke heller
end andre Formaal for vort Livs-Begær;
ja Tyrken tarsk' dem, som med Plejel eller
med Boksernæver, for sit Brystværn her
til Plukfisk — og mangt Hoved tik sin Bane
før Fingren havde rørt ved Bøssens Hane.

XLIV.
Bag hver Travers og Parapetens Sider
saa's Tyrkens morderiske Ild at feje
Geledder væk, som Stormen, naar den skrider
med Skum foran sig, jævner Havets Veje;
men Skæbnen vilde, skøndt den sommetider
ta'er glubsk mod Lande, Byer, Folk paaveje,
at Jack med dem, der end var «i Salveten*,
slap indenfor bag selve Parapeten.

Digitized by CjOOQIC

70

XLV.

Først en og to — saa fem, sex — ti, tolv, trettea

kom op lidt kvikt; nu hed det « enten Skidt

eller Kanel« og under livlig Letten

af Skankerne var det vist stærkt omstridt,

hvem der var værst deran, de dér paa Pletten,

hvad eller de, som endnu «bied lidt*:

for oppe over Brystværn eller nede

var der omtrent de samme Graders Hede.

XLVI.
Dog fandt tilfældigvis de, som kom op,
— og se, det var just en Genistreg — Værket
af Tyrkens Coehorn her paa Skansens Top
om ej paa fransk og flandersk Vis « forstærket*,
saa dog belejligt nok (je^ beder: stop!
sligt er ved vort Gibraltar ej bemærket) —
altsaa belejligt nok i pæne Rader
og just i Midten Værkets Palisader;

XL VII.
saa at der levnedes paa hver en Side
kanske en halv Snes Skridt for raske Mænd
at rykke frem paa, og — det kan man vide
for dem naturligvis, som «var igen* —
Tid til paany at ordne sig og stride.
Og disse Rader, næppe højere end
velvoksent Enggræs, kunde uden Pare
i Parten sparkes om med Poden bare.

Digitized by CjOOQIC

71

XLVIII.

Iblandt de første — først tør jeg ej sætte,
thi om den Forrang fører i sligt Fald
forbundne Venner, og Nationer, Trætte
og det ret glabsk, naar ærligt tales skal.
En modig Karl den Britte, som tør rette
den Paastand mod John Bnll, at, Fald og Knald!
saa blev ved Waterloo dog Wellington slagen,
(det samme Syn, som Tysken bar paa Sagen — )

XLIX.
og at, hvis Blticher, Billow, Gneisenau
og andre «aa» og «ow», hvad de nu hedder,
ej var marschért som trukket paa et Tov
mod Fjenden lige bus paa hans Geledder
(Tigeren lig, som sulten gaar paa Rov),
saa sad ej Wellington som han nu sidder
behængt med Ordner og med en Pension, som
hos os han snart er eneste Person om.

L.

Men — Gud bevare Kongen! si'er jeg bare,
og alle Konger! for, gør han det ej,
saa frygter jeg, det vil ej længe vare
før Folket, pint af Venten, ta'er paa Vej
som en skam -gnavet Krik, der ej vil fare
bestandig fort, men ked af Piskens Leg
slaar bagud — ja for Folket, denne Mob,
blir engang ked af denne Spillen Job.

Digitized by CjOOQIC

72

LI.
Det knurrer — bander — og som David ta'er
det saa en Sten og slaar med den sin Ooljat;
saa kommer Vaaben, af den Sort, hvis Svar
er Komplimenter tem'lig meget modsat;
tilsidst et Livtag — og, den Ting er klar,
jeg vilde gerne sige «FyI» forudsat
jeg ikke indsaa', at Revolutionerne
var Hestekur mod Helveds Pest fra Thronerne.

Ln.

Men videre. Jeg vil ej sige først,
men blandt de første, saas vor Helt at bane
sig Vej, hvor Faren var paa Volden størst,
som om fra Vuggen sligt var ham en Vane,
skøndt det var nyt nok. Denne Hæders-Tørst
begyndte ham, som andre Folk, at mane,
trods han var god og blød af Sindelags
som han var kvindelig af Ansigtsdrag.

LUI.
Ja han — han, som fra sine Barndomsdage
som Barn sig følte ved en Kvindes Bryst
(og dog var Mand — og ikke blandt de svage — )
og fandt ved Kvindens Barm Elysiums Lyst,
og kunde Prisen i den Prøve tage,
Rousseau sin Skønne anbefaled tyst:
• Vogt paa din Ven, naar fra din Favn han gaar!»
Juan gik ej, men blev — som sig foretaar;

Digitized by CjOOQIC

73

LIV.
naar ikke Skæbnen drev ham — eller nære
Beslægtede, hvad vel er Kip som Hap.
Her var han — hvor hvert Baand, som fast kan bære^
mod Staal og Blod og Flammer Taget slap;
han, lutter Aand fra Følelsernes Sfære,
han dreves af Tilfældigheder rap
som Hesten, der kun Pisk og Spore kender
og aandeløs ad Rendebanen render!

LV.

Han hidsedes af Modstand, det var Sagen,
som Jæg'ren af et Hegn: om han kan ta'et!
(en britisk Ungdoms-Mode nu om Dagen
— den letteste blir den, som slipper fra 'et.)
Ved Tanken: Blodbad! blev han grn-betagen,
men var han midt deri, han kunde la'et
passere — skøndt hver Stønnen, som han hørte,
straks Blodet som af Is til Hjærtet førte.

LVI.
Haardt trængt fandt General Lascy i sin Nød
af nogle hundred Folk sig her forstærket
som om de faldt fra Maanen ned — og bød
Juan sin Haand med et: Vi ta'er vel Værket!
idet han ansaa' Helten (som ej lød
just Pistols Titulatser, saa udmærket
de ellers lyde kan — omtrent som -► Sjover »,)
for saadan noget som en ung Lithauer.

Digitized by CjOOQIC

74

LYII.
Paa Tysk tiltalte han vor Kriger, men
det Sprog var som Sanskrit for Heltens Øre,
og derfor bukkede kun tavst vor Ven
og lod ham, Generalen, om at føre
dem an — for « Generals er sikkert den,
der kan ved Baand og Ordner Fordring gøre
(og ved et blodigt Sværd i Haand at svinge)
paa Æren at ta' Tyren i dens Bringe.

LVIII.
Kort bliver kun den Dialog, der fores
imellem to, som ej har fælles Sprog;
og under Stormløb, hvor der ses og høres
kun Vold og Mord og Rædsler i hver Krog
med Eallen som Lig-Klokker, naar de røres, -
dér blir ej konversert som i en Bog,
saa lidt som Ordet kan til Øret naa'
for Bønner, Skrig og Hyl fra hver en Vraa.

LIX.
Alt — hvad min Pen har maattet her behøve
to Stanzer til — blev faa Sekunders Sag;
men hvad der dog i dem lod sig forøve
af Rædselsfærd! Det blev et Vraal, et Brag,
som mægted selv Kanonens Brøl at døve :
en Siskens Sang lød næppe mindre svag
end Tordnen havde lydt — her hvor Uhyret
Mennesket krænged Hammen bort fra Dyret.

Digitized by CjOOQIC

75

LX.

Byen blev taget. By! en Lyd saa tom . . .

cGud skabte Landet, Menneskene Staden*

har Cowper sagt — og sandt, efter min Dom,

naar jeg omstyrtet tænker hele Raden:

Karthago, Tyrus, Ninive og Rom,

samt dem, man hnsker ej hver Dag paa Gaden;

og tænker jeg derover — ja^ min Tro,

saa maa tilsidst i Skovene vi bo!

LXI.

Af alle Mænd — (Sulla kanske undtagen,

den Blodhund, som for Lykkens Yndling gjaldt,) —

imod hvis Storhed vi har felt os dragen,

var General Boon's kentucky'ske Gestalt

den lykkeligste vel, som har set Dagen,

han — i sin Skov, hvis Ensomhed ej faldt

ham lang og som en kraftig Alder ned

ved skyldfri kun at volde Vildtets Død.

LXII.
Forbrydelsen, som Ensomheden skyer,
veg fra hans Telt, mens Sundhed blev hans Gæst,
Vildnissets Ven, som Menneskene flyer
i deres Blindhed for, hvad der er bedst,
og sammenstuver sig i kvalme Byer
og vælger, fremfor Livet, Stank og Pest.
Nej — Boon, Skovmanden med de hvide Haar,
jaged ved de halvfemsindstyve Aar,

Digitized by CjOOQIC

76

LXIII.
og — mer end det — et Navn sig efterlod,
et, som ej vindes ved at kløve Pander,
en Hæderssaga, og tilmed en god,
som Skænkestuen ej imorgeu *t)ander :
en bramfri Mand af mildt, ophøjet Mod,
hvorom ej Nag sin Ondskabs Mythe danner,
en virksom Eremit, en baruefrom
Skov-Patriark højt i sin Alderdom.

LXIV.
Vel sandt, han sine egne Landsmænd flyed,
naar i hans kære Skov de slog sig ned;
langt, langt derfra han til et Skjul da tyed,
hvor der var færre Huse, større Fred;
den Civilisation, som han just skyed,
gør os, af Alting led, for Andre led,
men ingen viste sig saa gæv, som han^
mod « Individualitetens* Mand.

LXV.
Ganske alene var han ej. Han saa'
sin Manddoms Egekraft af Ymper lønnes:
et Jæger-Kuld, hvis Verden nyskabt laa
for deres Blik — en Verden, som ej frønnes;
dem kunde Sværdet ingen Skrammer slaa,
og fra Naturen, som i Frihed grønnes,
faldt ingen Skygger paa det friske Sind —
fri var de, som et Træ, en Bæk, en Hind.

Digitized by CjOOQIC

77

LXVI.
Ej Vanskad fra en usund By-Kaserne,
nej slanke var de, stærke og adrætte;
og med « Gevinst* de bred ej deres Hjærne,
thi deres Arv var "Skovene med Rette;
de søgte ej, som Mode-Narre, fjærne
graa Haar før Tiden; og, paa Haanden lette,
naar kvikt de tog til Riflen, var det ej
— skøndt de var store Børn — kun Børneleg.

LXVII.
Paa rastløst Arbejd fulgte Nattens Ro,
og friskt Humør var Sliddets Tjenerinde,
et « sluttet Selskabs » Lov var deres Bo,
hvor daarlig Lyst ej kunde Jordbund finde;
der var ej Tid for Drifter til at gro,
ej Plads for Prunk i Skovmands-Hytten inde:
roligt men ej kedsommeligt de fandt
Nybyggerlivet, som i Fred henrandt.

Lxvni.

Nok om Naturen. Nu et Svip igen
til Civilisationen og dens Lykke:
Krig, Konger, Pest, Samfundsvelsignelsen,
Magtbrynde, Despoti — det gamle Stykke
med Hæres Hærjen (Solden! pas paa den!)
Scener, som kunde Boudoiret smykke
for tre-Snes-Aars Koketten Katherine —
samt Ismails Fald; glem det ej. Død og pine!

Digitized by CjOOQIC

78

LXIX.

Byen blev taget. Først en blodig Gang
liugged en Deling sig — saa kom en ny en;
mod Sabler hørtes Bajonettens Klang,
og Børns og Mødres Angstskrig steg mod Skyen,
og gennem Morgnen svovltung Røg sig svang
og standsed Aandedrættet dér i Byen,
hvor Tyrken, rasende,^ kun Pod for Pod
tilbage sig fra Volden drive lod.

LXX.

Kutusow — han, som siden efter drev
(med Bistand af lidt Sne og Kuldegrader)
Napoleons Hær tilbage — ja han blev
selv drevet ublidt bort fra Ismails Gader;
han var en Spøgefugl, som Vitser rev
i Fjendens Paahør af — og paa Parader —
om Liv, om Død, om Sejren stod paa Spil:
men her slog ej hans Brander- Porraad til.

LXXI.
Ned i en Voldgrav kasted han sig, dér
hvor og hans Mandskab fulgte ham; kun Skade
at Graven steg ved Blodet til et Kær,
og i det Ælte fandt han ej sit Stade
paa Voldens Skraaning (General Ribaupierre
nævnes blandt dem, som maatte Livet lade);
saa hurtigt han kom op med sine Mænd,
saa kvikt jog Tyrkerne dem ned igen.

Digitized by CjOOQIC

79

LXXII.
Og hvis eu Deling ikke havde taget
fejl Kurs paa Floden og af Højvandsstrøm
— de vidste ikke hvor — just som det daged
var ført iland, præcis som i en Drøm,
og havde truffet noget Stort, som raged
ivejret lig en hvælvet Port . . . saa døm
om ikke Kutusov^r, den Brander-Mester,
laa dér blandt sine « Drenges » tavse Rester!

LXXIII.
Den Deling brød nu frem paa maa og faa,
tog « Kavalerens først paa Parapeten,
just som Kutusows Drenge tænkte paa,
at det var rart at være i Salveten;
fremad mod Porten «Kilia» gik det saa,
og de tog baade Porten dér og Teten
for dem, der stak til Knæerne i Søle
nys frossent, nu tøet op i Blodbads Pøle.

LXXIV.

Kosakkerne — som staves kan Kozacker —

(jeg prætenderer ej Orthografi,

naar blot som Blind om Farven ej jeg snakker

om Politik, Taktik, Geografi)

kun vanf til deres Hesterygs-Attakker,

men uvant med Kastel-Topografi

og som blot slog foruden Vrøvl og Sladder

paa Chefens Ord — blev hugget her i Smadder.

Digitized by CjOOQIC

80

LXXV.

Skøndt Tyrken tordned mod dem Lag paa Lag,
saa naaed de dog Volden i den Tanke
at Stadens Plyndring var en afgjort Sag,
hvori der intet Afbræk vilde vanke;
men fiffigst Fyr kan narres paa sin Bag —
Tyrken lod først, som tog han til sin Skanke,
men mellem to Traverser han sig gemte,
hvornæst han los paa Kristenhnnden klemte.

LXXVI.

I Nakken taget — skæbnesvanger « Tagen*
for Løber som for Bonde — blev nu disse
Kosakker sablet aarle ned paa Dagen,
ja de var staaet tids nok op tilvisse;
ved Ordnen, hvori Dyngerne laa slagen,
til Punktligbeden kunde man sig gisse,
hvormed de faldt — en Trappe for Jesusski,
som førte op sin Bataljon Poluszki.

LXXVII.
Den Brave nedhug Tyrker, hvor han kom,
men kunde ikke æde dem — desværre,
da Musselmanden, som ej lammefrom
prisgav sin By, vog ham, den gode Herre.
Volden var vundet . . . men et Spørgsmaal om,
hvor Offrene var flest og hvor de færre:
thi det var Hug paa Hug — Lige for Lige,
Fodsbred for Fodsbred — Ingen vilde vige.

Digitized by CjOOQIC

81

LXXVIII.
En anden Deling led ej mindre heller,
og bør Soldaten, skal han gi'es til Pris
og om Historiens Vidnesbyrd da gælder,
ej ha' Patroner jnst i massevis;
naar <klar med Bajonetten » hans Appell er,
saa ses det tidt, at han vel nok præcis
i Skyndingen kan skyde væk for Livet —
men ej har Agt paa Sigtekornet givet.

LXXIX.

Men Meknops Folk nu til Forstærkning kom

(minus ham selv, der faldt, da ej fornøden

han sekondertes) for de andre, som

gik løs paa Skansen, som ndspyed Døden,

ja kiled paa den om igen og om.

Og endskøndt Tyrken sloges ufortrøden,

faldt Skansen — dér hvor Seraskieren førte

Kommando .... og de Tab de var uhørte!

LXXX.

Juan og Johnson — samt af Volontairer
hvad der var forrest — tilbød ham Pardon,
men sligt er daarlig Spøg for Seraskierer,
tilmed for en saa stout Tartars Person;
en egen, vild « Ideens* Fanebærer,
han faldt — vel værd af Taarer en Portion;
en engelsk Søkadet, som vilde ta'e ham,
fik Lov at tage Plads ved Siden a' ham.

Byron: Don Juan. II. 6

Digitized by CjOOQIC

82

LXXXI.

Og Svaret — det var et af dem, som knalder;
og skudt laa Fyren dér^ meos Resten gik
igaDg med Staal og Bly — de to Metaller,
som holder ved slig Foranledning Stik
og ikke levner mange Pandeskaller,
hvorpaa der ej er mer og mindre Klik.
Tre tusind Tyrker faldt, og Seraskieren
tik seksten Bajonetstød ved Affæren.

LXXXII.
Byen er taget — stykkevis at sige;
i Blod beruser Døden sig, og hvor
man ser, er der kun Folk, som tvungne vige,
mens de for deres Dyrebare slaar.
Ej Krigshaandværkets Manddrab øver slige
Misgerninger: Naturen overgaar
sig selv paa Blodbad-Dampens hede Bud,
som Nilens Sol-Slam klækker Monstrer ud.

LXXXIII.
En russisk Officer, som gik blandt Lig,
fornam sin Hæl at gribes — ret som om
af Slangens Hoved, Slangen, ved hvis Svig
Mo'r Eva galt afsted i Verden kom;
han sparked, svor og hyled Nødsens-Skrig,
som Ulv kan hyle med en slunken Vom:
men Tanden slap velvilligst ej sit Tag,
saa lidt som Slangen gør den Dag i Dag.

Digitized by CjOOQIC

83

LXXXIV.
En Tyrk i Dødskamp gabed jnst og bed
efter sin Fjendes Fod — og, tør jeg mene,
traf Stedet^ som en Mnsa (hvad hnn hed)
ret morsomt nok har døbt Achilles' Sene;
han bed igennem — og skøndt Russen sled
og hugged, indtil Hovedet alene
ved Hælen hang, udgjorde de to Dele
tilsammen (hvis det ej er Løgn det Hele).

LXXXV.
Hvordan det er, saa er det vist og sandt:
Russen blev lam saa længe som han leved;
fast i en Skruestik sin Fod han fandt
og ind han blev blandt Invalider skrevet.
Feltskærere n ej nogen Hæder vandt
ved den Patient; men er han dadlet blevet,
saa deler Skylden han med Tyrke-Knappen,
som kappet blev — og endda ikke slap 'en!

LXXXVI.

Et Faktum er et Faktum — og en Digter
bør sky, om muligt, svævende Fiktion;
thi det er sikkert nok, at Vers forpligter
til Sandhed — uden Prosas Restriktion,
som nøje Skallerne fra Kærnen sigter;
hvis ikke da en saakaldt «skøn Diktion*
blir Et med Løgn — den, Satan aldrig mangler,
naar, som med Fluer, Sjælene han angler.

6*

Digitized by CjOOQIC

84

Lxxxvn.

Byen blev taget — gav sig ikke; nej,
der fandtes ingen Tyrk, som Værget strakte;
ja om én Blodstrøm farved Donaus Vej
langs Stadens Mar: de lod sig alle slagte,
men Frygt i Ord, i Daad, de rebed ej.
Hvad saa, om Bassens Sejrsbrølen vakte
Ekko paa Ekko — naar han maatte friste
Skæbne med hver, han myrded som den sidste!

LXXXVIII.
Stik, Hng og Slag — og Menneskene dødes,
som Høstens nøgne Skov, hvis brnne Blade
for Aarets sidste stride Vinde strøedes,
maa sukkende sit Liv for Frosten lade;
og saadan Byens bedste Kraft forødes
og Sorgen græder langs den tomme Q-ade:
saa falder Byen — Alting Vrag og Splinter —
som Egen i sit sidste Sekels Vinter.

LXXXIX.

Det bli'r uhyggeligt .... bevares, Kære,
jeg skal ej blive ved saa helt forskrækkeligt;
Godt følger Ondt, saa lyder Livets Lære,
for meget af én Slags blir nemt utækkeligt;
saa la'er jeg helst Melankolien være
— af den har vi desuden haft tilstrækkeligt —
og skildrer, med Forlov og uden, Jer
Verden og Tingene just som de er.

Digitized by CjOOQIC

85

XC.

En «æd6li> Handling midt i al det Fæle

kan c helt opbyggeligt* noteres her —

som Frasen gaar blandt Farisæersjæle,

hvis Mælkevandsmoral er kendt af hver;

saa faar igen mit Digt sit Honning-Mæle —

det var jo blevet hæst ved Mordbrands Skær

og Mordbrands Raab: Krigs-Konsekvenser slemme,

hvorved et Epos først blir ret ved Stemme!

XCI.
Blandt Skansens dræbte Mænd en Grappe laa
af endnu varme Kvinder — Ynk at se —
som, ak forgæves, havde søgt at naa'
Beskyttelse mod Dødens vilde Ve.
Og dér et tiaars Pigebarn man saa'
skøn som en Vaardag efter Vintrens Sne
at skjnle skælvende sit stakkels lille
Legem blandt disse Lig, der laa saa stille.

xcn.

To Skurke af Kosakker trued hende —
og Sværd og Øjne paa de Bestier brandt.
Du kan en Ulv, en Bjørn barmhjærtig finde,
Sibiriens Udskud er en Diamant,
en ren, mod dem; og dog, jeg holder inde,
thi hvem kan dømme her, og hvad er sandt:
er det Naturen — eller meget mere
Fyrsten, som kan et Folk brutalisere?

Digitized by CjOOQIC

86

XCIII.
Sablerne lyned — knap en Alen fra
den Smaa, hvis Haar i Dødsangst oprejst stod
og som blandt Ligene sit Ansigt la'e.
Hos Don Jnan brandt ved det Syn hans Blod,
men jeg vil ikke nævne, hvad han sa'e,
— Respekt for høviskt Øre! — derimod
hvad Helten gjorde, var at lægge ud:
et Argument skabt for Kosakkers Hud.

XCIV.

Den enes Hofte kløved han — den anden
fik Skuldren flakt — og tugtet overlod
han dem til Lægen brølende som Fanden;
derpaa, da han igen fornam sit Blod
afsvalt, og skrævende henover Randen
af denne blege Kreds, hvori han stod,
løfted han op sin lille Fange dér,
hvor hun var Døden nyligt selv saa nær.

XCV.
Bleg, kold som Døden var hun — og en Skramme,
en let, en blodrød, tyded paa hvor nær
hun kunnet dele Skæbne med sin Stamme:
det Hug, som fælded hendes Moder kær,
strejfed den Lilles Pande med det samme
og farved Kinden med et Purpurskær;
iøvrigt uskadt slog hun op sit Øje
og saa' paa Don Juan bestyrtet nøje.

Digitized by CjOOQIC

87

XCVI.

Men som de Tvende paa hinanden saa'
med store Øjne — hans, hvori en Q-læde,
Fryd over hendes Frelse parret laa
med ængfstlig Frygt for hvad der knnde træde
ivejen end — og hendes, denne Smaa,
som halvt i barnlig Skræk tog til at græde
og halvt forklaret straaled i Bxtase,
lysende som en gennemsigtig Vase —

xcvn.

saa kom John Johnson (kald ham ikke cjack*,

for saadan Nævnemaade er vulgær,

naar Tingen staar paa Storm og paa Attak,

og derpaa staar jo netop Tingen her) —

han kom med hundred Mand, og op han stak

sin Sabel med et: tHejda, i Gevær!

Saa sandt og vist som syv og syv er fjorten,

vi snupper os i Dag St. Georgs Orden!

XCVIII.
<Hr. Seraskieren fik, hvad han har godt af,
men Stenbastionen staar, og bag den sidder
den gamle Pascha, rygende saa smaat af
sin Pibe, mens Artilleriet smidder
Folk overende, saa man meget flot af
de Døde kunde stable op Geledder
om Bastionen: den blir ved at smide,
i Grams som Svesker, Salver til hver Side!

Digitized by CjOOQIC

88

XCIX.
<rFølg med!* — Juan tog Ordet: «Se den Lille,
som jeg har frelst — jeg vil ej, hun skal drive
for Vind og Vove — hvorimod jeg^ vilde
paa Stedet følge, 'fald I Eaad kan give
om Fristed for den Smaa ! » — Johnson stod stille
og gav sig i sin Halsklud til at rive,
saa' sig omkring og sa'e: «Ja I har Ret —
Hjælp maa hun ha' — men det blir ikke let!»

C.
Juan blev ved: «fJeg gaar ej noget Skridt
før jeg véd hendes Liv foruden Fare,
forstaar Du, li'esaafuldt som Dit og mit!» —
cFor ingens*, svared Johnson, «vil jeg svare,
men I kan dø med Ære — det staar frit!* —
Juan fo'r fort: <Jeg vil som Mand mig klare,
men uden dette Barn ej noget Skridt:
det er forældreløst — og derfor mit!»

CI.
c Vi spilder*, udbrød Johnson, «hver Minut;
det er et dejligt Barn — en yndig Tøs —
for Øjne, som hun har! Kugler og Krudt!
men I maa vælge — for nu blir den bøs —
imellem Jeres Følsomhed, min Gut,
og Part af Plyndringen .... hør! det gaar løs!
og skøndt jeg nødig la' er Jer her i Stikken,
det gælder: Førstemand ind i Butiken!»

Digitized by CjOOQIC

89

CII.
Vor Helt forblev urokkelig, saa længe
til Johnson, som holdt af ham paa sin Vis,
fik opledt blandt sit Mandskab nogle « Drenge »,
hvem mindst han tænkte gav den Smaa til Pris;
thi Barnet — det besvor han dyrt og længe —
'fald det blev borte, skulde billigvis
han lade dem partere eller hænge;
men bragte de Jnan det friskt og snndt,
saa vanked der en Nævfnld Rubler rundt,

cm.

samt Del i Plyndring efter Hvermands Evne!
Saa gav Juan sit Haandslag — og de drog
af sted paany til blodigt Uvejrs- Stævne,
hvis Lyn iblandt dem dybe Huller slog;
fremad paany! hvad Rest der var at nævne^
det var jo mod Gevinst de Retning tog;
og sligt bekræfter hver en Dag, som gaar:
til Halv-Sold man kun Skrædderhelte faar!

CIV.
Saadan er Sejren — saadan Mennesket!
ni af de ti, vi med det Navn benævner:
Vorherre, forudsat han cmakker ret»,
til Doms knap Hælvten med det Opraab stævner.
Enfin! — en Khan (en < Sultan« hedder det
i Prosaistens Bog, hvis Rigdom levner
mit Digt dets stakkels Smuler) var ret egen
og nægted absolut at vige Vejen.

Digitized by CjOOQIC

90

CV.
Fem var hans Sønners Tal. (Polygami
gVer snesevis Soldater — og saadan
at man ej hører straks: fy, Bigami!)
Yar én til Eest af dem knn, vilde han
ej tænke sig, det Hele var forbi.
Er det da Peleus' Søn, som er min Mand?
nej — kun en Hædersgubbe ligefrem,
som sloges bravt med sine Sønner fem.

CVI.
At ta'e ham fangen, gjaldt det. Tappre Mænd
faar, naar de ser Behjærtede i Klemme,
Lyst til at stille sig som Hjælper hen:
Vilddyr og Halvgud! svært nok at bestemme
den rette Art — snart Ulv, snart Lam igen;
ja som en Eg, hvis Trods ej Storm kan hæmme,
for Sommerbrisen svajer — ligedan
i Vildhed Mildheds Pust indgribe kan.

CVII.
Men la'e sig fangen ta'e — var ej hans Agt,
og derfor var hans Svar med Rentesrenter
en Tak for Venlighed, og det blev bragt
saa varmt som Svenskekongen Karls i Bender,
og Sønnerne gav Svar i samme Takt.
Hvorefter Kussen — Taalmod som bekendt er
en Dyd af jordisk Art — til Slut blev ked
af en saa slet optagen Høflighed.

Digitized by CjOOQIC

91

cvm.

Til Trods for Johnson og Juan, som begge

besvor ham med alt tyrkisk courtoisie^

at han for Q-uds Skyld skulde se at dække

dem i Bestræbelsen at faa ham fri —

saa gav han sig til — tværtom — ud at lægge

ret som en Præst i pur Orthodoxi,

og hngg' til sine Venner med det samme^

som Smaabørn langer nd mod deres Amme.

CIX.

Juan og Johnson — begge, saa det bed

igennem, fik et Svip, hvornæst de gik

— vor Helt med Suk, den anden med en Ed —

paa G-ubben løs med baade Hug og Stik;

paa hans og Sønners raa Vankundighed

de vilde sætte god og kristlig Skik

og fOr imod dem med et Haglvejrs Magt —

men de gav li'esaalidt paa Bygen Agt

CX.
som Ørk paa Regn. Hans Nummer To blandt Poder
blev skudt, den Tredje sablet ned, den Fjerde,
hans Yndling, spiddet; Nummer Fem — hvis Moder
var Kristen og den Lod sin Søn beskærte
at fødes fikke ganske efter Noder t,
lam eller noget lignende — belærte
sin Fader om, at man kan dø for ham,
skøndt selv han Sønnens Fødsel fandt en Skam.

Digitized by CjOOQIC

92

CXI.
Den Ældste var en ægte, vild Tartar,
saa bold en Martyr for Profetens Sag
som nogentid mod Nazarener bar
Ondt i sit Skjold; han øjned ikkun bag
den mørke Død sin Skæbne soleklar:
de skønne Honris redende imag
et Leje for de Tappre — ligervis
som Evas Døttre i vort Paradis.

CXII.
Hvad han har tænkt der vented ham iblandt
hans Himmel-Møer, tør jeg ikke gætte,
men at de Smag i unge Helte fandt
fremfor de gamle, siges vist med Rette;
det maa vel være saa, thi Et er sandt:
Du ser, hvor Du paa Valen Pod vil sætte,
for hver en udslidt Krop blandt Kombattanter
en halv Snes Tusind unge, kønne Fanter.

CXIII.
De kære Houris er dog — altfor kære;
de snapper bort de unge, gifte Mænd
mens endnu de kan Hvedebrødet tære
og før det gaar paa næste Maaned hen
og Angren kommer med sin triste Lære:
ja hvem der blot var Ungkarl nu igen.
Sæt at de Skønne straks gad Frugten nyde,
som denne korte Blomstring skulde byde!

Digitized by CjOOQIC

93

CXIV.
Den nnge Khan — Bom ej tog det saa neje
med sine fire Hastrner, fo> hen
til Brudenattens Stævne i det Høje;
og saadan slaas de gæve Muselmænd
for deres Houris med det sorte Øje,
som om der var én Himmel og kun den
med samt ét Helved — al vor Tro tiltrods,
som gi'er til sex, syv, otte Udsigt os.

CXV.

Han følte ej, af sin Vision betaget,

at Lansen gennemborede hans Bryst;

han skreg sit « Allah !» — og saa' Sløret draget

i samme Nu fra Paradisets Kyst —

og Herligheders Herlighed opdaged

som i en Solopgang af evig Lyst —

stævned Propheter, Houris, Alt imede

som i ét Vellyst-Hav — med Smil — og dede.

CXVI.
Men Faderen, den gamle Khan, som længe
for Houris havde været blind og døv
og kun haft Sans for sine kække Drenge,
dem, der nu laa paa Jord som vissent Lev —
han standsed ved det Syn, som dybt kan trænge
til Marven: Stammens G-rene strakt i Støv!
og kasted end et Blik til Afsked paa
sin første Søn — og sidste ligesaa.

Digitized by CjOOQIC

94

CXVII.
Elisserne saa' ham sænke Klingen ned,
og havde gerne tilbudt ham Kvarter —
især hvis han ej gav for kort Besked,
et: «Pak Jer!» — men han sansed intet mer;
hans Hjærte var som vredet ud af Led,
og nu først skælved han, ret som man ser
et Siv for Vinden, da han saa' de Fem
og følte sig ilive — uden dem.

CXVIII.
Det vared kun et Nu — og med et Kast
sprang han paa sine Fjenders Bajonetter,
præcis som Møllet, der i sorgløs Hast
mod Lyset farer og i Flammen spjætter;
dybt i hans Bringe bed sig Staalet fast,
det, som hans Afkom vog; — et Blik han retter,
et mulmomslørt, mod Sønnerne paa Jord —
og af det brede Saar hans Sjæl udfo'r.

CXIX.
Sælsomt! De raa Soldater, som her stod
og hjærteløs lod Børn og Kvinder bløde,
blev, da de saa' den G^amle i sit Blod
blandt sine Børn, som alle vare døde,
bevæget af det stolte Heltemod;
og skøndt ej Taarer kom i deres røde,
blodsprængte Øjne, vidste de — som sagt —
at hædre en saa afgjort Dødsforagt.

Digitized by CjOOQIC

95

cxx.

Men Stenbastionens Ild blev ved endda,
og Over-Paschaen, som holdt sig dér
og som i en Snes Timer støt slog fra
sig, Lag paa Lag, mod Enssens hele Hær^
tilsidst beslntted mod Eæson at ta',
hvis hele Staden havde strakt Gevær!
Saa sendte han, saa snart han dette hørte,
en Bey, som til Ribas hans Forslag førte.

OXXI,

Imens sad han — korslagte Ben — og nød
sin Pibe paa et Tæppe blandt Euiner,
hvortil selv Troja næppe Magen bød —
og saa' paa knuste Brystværn og Faskiner
ret som han ej en Døjt om Alt sig brød,
og strøg sit Skæg med Stoikerens Miner,
nydende Eøgens duftende Spiraler,
som havde han tre Liv — saavel som Haler.

cxxn.

Byen var taget. Hvis, som Slut paa Akten,
vor Over-Pascha havde raabt: forsvar!
saa havde han ej længer dertil Magten.
Halvmaanens Sølverbue nedgik klar
og Korsets Purpurrødt besegled «Pagten«,
hvorvel det Blod Genløsningens ej var.
Hver Gade brandt og spejled Ildens Skær
i Blod, som Maanen lyser i et Kær.

Digitized by CjOOQIC

96

CXXIII.
Alt Ondt, hvortil ej Tanken selv kan naa',
Alt, hvad af Rædsler i vort Kød kan trives.
Alt, hvad knap Djævlens Vanvid hitter paa,
Alt, hvad af Ord ej skildres. Pen beskrives;
Alt^ hvormed Helved er befolket — aa!
som Menneskene intet Helved gives! —
alt nævnbart Ondt var løsladt her for Tiden
(som det har været før og bliver siden).

CXXIV.
Og om end ædel Daad af ædel Aand
glimtvis frembrød af Mordbrands skumle Rige,
om hist et Barn blev frelst og her rakt Haand
til svage Gnbber, hvad har det at sige
mod disse Tusinder af Ømheds Baand
brudt, sprængt af Rædsler uudsigelige?
Stenslidere i London og Paris!
Krig er en Tidsfordriv til Godtkøbs Pris.

cxxv.

Men læser I Avisen — glem saa ikke

hvad der blev købt ved Udaad af hver Art,

og at I selv kan komme til at ligge

dér næsegrus — og det kanske ret snart.

Imens kan Castlereagh — og Statsgæld — stikke

sin Braad i Jer med Epigrammets Fart:

læs i Jer egen Sjæl Irlands Historie

og mæsk saa Landets Sult med Wellingtons Glorie!

Digitized by CjOOQIC

97

CXXVI.

Dog nej — et patriotisk Folk er vi,

som Bøgelse for Land og Krone bringer,

en højst opløftende Slags Hysteri —

hæv den, I Muser, paa de gyldne Vinger!

Hvad gør lidt Misvækst, Brand og Drøjer i

vort Korn? .... mod Thronens Fedt det Ingenting er:

thi selv om Irland hungrende forsmægter,

saa sidder Georg med sin Skippunds Vægt dér!

CXXVII.

Men lad mig slutte her. Det var jo Slut

med Ismail, stakkels Stad. Dens Spir i Brand —

og Skæret blev i Donaus Bølger brudt,

som om det bluedes, det røde Vand.

Vel aftog Tordnens Drøn for hver Minut,

men end lød vilde Dødsskrig over Land:

af firtitusend Mand langs Ismails Vold

tre hundred aanded — Resten stum og kold!

cxxvin.

Paa ét Punkt bør dog Eussen vindiceres

en Dyd, og da den nu tildags engang

er fashionabel, bør den vel noteres:

Emnet er delikat » — som her min Sang!

Jeg véd ej, om en Hær, som strabadseres

i Frost og Kuld ved en Belejring lang

med Brist paa Søvn, blir særlig dydig — naa!

Voldtægt blev øvet her kun saa som saa.

Byron : Don Juan. II. ^

Digitized by CjOOQIC

98

CXXIX.
Man slog ihjel og plyndred, det er sand*,
og har vel ogsaa andet gjort . . . dog ikke
saa slemt som disse Franskmænd, naar de fandt
for godt en stakkels By i Brand at stikke!
Jeg giver Kulden Skylden — én iblandt
de Grande, hvori Skaansel kande ligge;
Damerne blev — paa nær et hundred Par —
saa gode Jomfruer som før de var.

cxxx.

Fejltagelser — javist — i Mørket hændte
af Mangel paa Lanterner — eller Smag;
der var jo saadan Eøg, at ingen kendte
sin Yen fra Fjende. Og en saadan Sag
kan ske i Hastværk — selv naar Dyden tændte
sin Lygte og bød Voldsmand: far imag!
Sex gamle Damer (paa Halvøers og mer')
som Offre faldt for hver sin Grenadér.

CXXXI.

Men alt i alt var Russen dydig — ja
kanhænds for spag for Stakler, som maa lære
« Velsignelsen ved enlig Stand at ta'
iblandt de Kors, som Skæbnen byder bære,
mens deres Ønskers Maal er langt derfra,
stik modsat Snærperiet — en Kimære
lig den om Rov' et paa Sabinerinder,
hvor Præst og Udstyr ikke er til Hinder.

Digitized by CjOOQIC

99

CXXXII.
I Larmen hertes ogsaa Eaab som saa:
— fra levelystne Enker aabenbart,
som kunde slig en Tøven ej forstaa —
fMon ikke Turen er til os ret snart?*
Men mens man Plyndringen sin Gang lod gaa,
fik anden Smaa-Synd ej den rette Art.
Om de forresten slap — jeg véd det ej;
spørg Nattens Mørke! haabe det, gør jeg.

cxxxin.

Erobrer var nu Suwarow — en stor,

en anden Dschingiskhan i Sejersskrud.

By og Moskeer jævned han med Jord,

og endnu sendte Skytset Tordner ud,

da han med blodig Haand skrev disse Ord

i sin Rapport: c Højlovet være Gud

og Kejserinden ! » (Gud i Hartkorn slaget

med denne Kvinde!) «Ismail er taget.*

CXXXIV.

Jeg syn's det er de frygteligste Ord
siden hint c Mene, Mene, Thekel» — skrevet
af Hænder eller Penne paa vor Jord.
Saa lidet bibelstærk jeg end er blevet,
véd jeg, at hvad Gud skrev for Gæsters Bord,
dermed har Daniel ikke Løjer drevet;
men Suwarow til Brander- Faget kendte,
han skrev — som Nero — Vers, mens Byen brændte.

7*

. Digitized by CjOOQ IC

100

cxxxv.

Akkompagnért af Sak og Dødsskrigs Stemme

med iskoldt Blod han skrev den Melodi,

som Faa vil synge — tror jeg — Ingen glemme ;

nej, bort med dette Thronens Kryberi:

jeg skulde lære Stene selv at næmme

den Slagsang: Op mod Jordens Tyranni!

Saa kan I tænke, Børnebørn, hvad vi

var Vidne til — før Verden den blev fri!

CXXXVI.

Det blir ej os — men Jer, som ser den Dag;
og vil I næppe tro, sligt kunde hænde,
I, som har Seklers Lykke paa Jer Bag,
saa har jeg netop skildret den Elende,
at I, naar Jer Hukommelse blir svag,
med mere Afsky kan fra sligt Jer vende
end fra den Vilde, han, som nøgen stod,
bemalet — ja — men ej med Menneskeblod!

CXXXVII.
Og naar Historien om Throner mælder
og dem, som sad dér, lad det blive da
den Undren, som nu Mammuthknogler gælder:
hvor saadan gamle Sager vel kom fra? —
og Hieroglyfer — hvad den Skrift fortæller
om Nilen og Ægyptens Gaader? — ja
lad os ved sligt i Gisninger os tabe,
som naar paa Pyramider dumt vi gabe,

Digitized by CjOOQIC

101

cxxxvni.

Læser! mit Ord blev holdt, den Sag er klar,
som jeg har lovet Jer — saa noget lige;
Storm, Elskov, Ledingsfærd jeg skildret bar
korrekt og tilmed episk — tør jeg sige,
om ikke Faktum Vidne mod mig bar,
at jeg har ud fra Banen villet vige.
Jeg sang paa maa og faa om Alt iflæng,
men stundom laaner Phøbus mig en Stræng,

CXXXIX.

hvorpaa jeg nodefast kan kvinkelere.
Lidt efter lidt jeg da fortæller hvad
vor Helt er hændt — og kanske hændes mere;
men her jeg bryder af, og er ret glad
derved, at ej jeg længer skal kampere
udenfor Ismails Vold — den stakkels Stad —
imens Juan blir med Depescher sendt,
hvorpaa det ganske Petersborg er spændt.

CXL.

Et Hædershværv, tildelt ham for hans Mod
og Men skekærlighed — den Dyd især,
som Mennesker at skatte ret forstod,
naar deres Vildskab standsed sit Begær.
Man roste ham, at midt i Brand og Blod
han havde frelst den lille Pige dér ....
at hun var frelst, jeg tror ham mere gik
til Hjærte end det Vladimirskors han fik»

Digitized by CjOOQIC

102

CXLI.
Med sin Beskytter rejste hun afsted;
frænde- og venneløs han saa' dem alle

— ret som ved Trojas Bane Hektor med
sit ædle Hus — paa Stadens Vold at falde.
Et Genfærd kun var hendes Fødested,

ej hørtes Muezzin til Bøn at kalde —

og Don Juan græd^ mens den Ed han svor

— og holdt — at være hende Fa'r og Mo'r.

Digitized by CjOOQIC

A.NMÆRKNINGEI^

TIL

OTTENDE SANG AF BYRON'S DON JUAN.

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

ANMÆRKNINGER

JiL OTTENDE JSaNQ.

Ottende Stanze.

Og længe lød endnn
igennem Larmen « Allah! Allah! Ha!i

Byrons Anm. : « Allah Hu! er Muselmænde-
nes oprindelige Krigsskrig, med en Dvælen paa
sidste Stavelse, som giver det en vild, ejendom-
melig E£fekt«i

Niende St.
Wordsworth har sagt, at c Blodbad er Guds

Datter*,

Stedeter citeret af Wordsworth's Thanks-
giving Ode:

«Bnt Thy most dreaded instrument
In working out a pure intent,
Is man array'd for mutual slaughter;
Yea, Gamage is thy daughterf

Byron tilføjer: « Guddommens — det er ny-

Digitized by CjOOQIC

106

deligt! Dér har Slagteriet unægteligt fundet et saa
smukt Stamtræ, som nogensinde en Bigsheraldikus
har kunnet udpønske. Hvad vilde man have sagt,
om Folk, der plejer at tale fra Leveren, havde
opdaget ea lignende Afstamning?*

Ottende St.
Jeg kendte en, som faldt^ og som paa Trods
Avisen kaldte Grove, skøndt han hed Grose.

Byrons Anm.: «Det er faktisk. Se The
Waterloo Gazettes. Jeg erindrer at have sagt til
en Ven: c Ser Du, saadan tager Navnkundig-
heden sig ud! Dér slaar man en Mand ihjel,
han hedder Grose, og de staver hans Navn Grove ».
Jeg var Kammerat paa Kollegiet med ham; han
var en elskværdig og opvakt Fyr, meget afholdt
paa Grund af sit gode Humør, sine muntre Ind-
fald og sine « chansons a hoire*.

Treogtyvende St.
Old-Philologer, der udgransker Tiden,
som atter Alt udgransker, paastaar kækt osv.

Byrons Note: Se General Valancey og Sir Lav^-
rence Parsons.

Femogtyvende St.

Meget smukt — kun Skade
at Helved brolagt har med dem sin Gade.

Byron tilføjer i en Note: Portugisernes Ordsprog
siger, at « Helvede er brolagt med gode Forsæt*.

Digitized by CjOOQIC

107

Otteogtyvende St.
Saa gik det selve Cæsar, Generalen
i Gallien, midt iblandt en Hærmagt, som
berømt for Mod var, som han for Befalen:
han maatte i en Snnp et Haandskjold tage
og gjenne sine Bomere tilbage.

Se: Cæsar de hello Gallico og Plutarchs Beskri-
velse af Slaget mod Nervierne, hvor Cæsar lagde
saa stort personligt Mod og Aandsnærværelse for
Dagen.

Treogtredivte St.
mens Jord og Luft navngav i højlydt Ekko
din « kærlige* Opfindelse — o Baco!

Byrons Anm.: Man siger, at Krudtet er opfundet
af denne Munk. (NB. Hvis virkelig den gode
Broder Baco har opfundet Krudtet, saa har han
i hvert Fald vist den Menneskekærlighed, ikke
at gøre sin Opfindelse bekendt paa et begribeligt
Sprog.

Otteogtredivte St.
Han kaldte paa den, og — hvad mer — de kom,
om just ej «Aander, man fra Dybet kalder*,
som — siger Hotspur —.kønt maa bedes om
at komme, før de Herrer det gefaller.
Shakspeare, Henrik den Fjerde, Første Del, Tredje

Akt, Scene I.

Glendower.
Jeg kan fra Dybet kalde Aander frem.

Digitized by CjOOQIC

108

Henrik Percy.
Det kan jeg med, og det kan vel Enhver:
men vil de komme, naar I kalder paa dem?

Enogfyrretyvende St.
til denne G^rænse — i Prins Hamlets Mund
saa fæl, at Faa kun over den tør drage.

Hamlets berømte Monolog (III Akt. Scene I.)

At være eller ikke være — osv.

Hvem vilde bære Byrder
og svede, stønne træt af Livets Møje,
hvis ej den Frygt for Noget efter Døden —
det ubekendte Land, som ingen Vandrer
er vendt tilbage fra — forvirred Viljen,
saa at den Nød, vi har., vi heller taale
end fly til andre, som vi ikke kende:

Seksoghalvtredst. St.
idet han ansaa' Helten (som ej lød
just Pistols Titulatser, saa udmærket
de ellers lyde kan — omtrent som c Sjover*.

Henrik den Fjerde, Anden Del, Femte Akt,

Scene III.

Pistol har forskellige — tildels uoversætte-
lige — Kraftudtryk. Lembcke giver dem kun
— her som ofte — antydelsesvis og formil-
dende. F. Ex.

Lyver jeg, saa slaa
mig Kneps for Næsen som den spanske Pralhans!

Digitized by CjOOQIC

109

Byrons Note lyder: Pisters *Bezonian» is a cer-
ruptien ef hisognoso — a needy man — meta-
phorically (at least) a scoundrel.

Tredsinstyvende 8t.

«Oad skabte Landet, Menneskene Staden »
har Cowper sagt. —

Udtrykket forekommer i Cowpers tThe Task^,
Slutningen af første Bog.

Enogtredst. St.
I Stanzen nævnes c General Boons kentu-
cky^ske Gestalt*. Daniel Boon. en af det nord-
amerikanske Vestens første Kolonister, døde 1820,
i den høje Alder af 89 Aar, i Grevskabet CoUo-
way i det daværende Territorium Missouri. Om
denne højst mærkelige Mand læses i det paa Svensk
oversatte Arbejde af Fr. Kottenkamp c De første
Nybyggere i det nordamerikanske Vesten*. Byron
har aabenbart som Kilder for denne og de følgende
Stanzers skønne Naturtilbedelse øst af BirJchecks:
Notes on Anierica. I Quart Rev, vol. XXIX
p. 14 er ligeledes et Sted, som Byron maa have
læst, da han beskrev den gamle < Skovmands » og
hans Sønners virksomme^ fri og sunde Liv.

Ethundredogsyvende St.
og derfor var hans Svar med Rentesrenter
en Tak for Venlighed, og det blev bragt
saa varmt som Svenskekongen Karls i Bender,

Digitized by CjOOQIC

110

Efter Nederlaget ved Pultava gik Carl den
Tolvte som bekendt til Tyrkiet, hvor han tilbragte
fem Aar. Da man med Vold vilde tvinge ham
til Bortrejse, foranledigede dette (1713) hans ene-
staaende Bedrift i Bender, hvor han en hel Dag
med 30 Mand forsvarede sig imod Tusinder af
Tyrker og Tatarer.

Ethundredogtreogtredivte St.

<r Højlovet være Gud
og Kejserinden! » (Gud i Hartkorn slaget
med denne Kvinde!) t^Ismaii er taget. t

Byrons Note: I den russiske Original —

«Slava bogu! slava vam!
Krepost Vzala y ia tam»-,

et Slags Kuplet; thi Suwarow var Poet!

Digitized by CjOOQIC

BYRON

DON JUAN

NIENDE SANa.

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

NIENDE SANG.

I.

\) Welling- eller «Villaintoii» ! ( — man si'er
at Fama staver Navnet paa to Maader
i Frankrig, som, skøndt det nødtvungent gi'er
sig for din Glorie, dog for Farcen raader,
om det saa prygler eller pryglet blfr) —
Du fik faldt op af Penge, Eos og Naader;
at komme med Protest, det nytter ej,
thi hele Verden vilde tordne «nej!>

n.

Din Handlemaade mod Kinnairds Person
i Maririét's Affære — var lidt ilde
og, tror jeg, daarligt som en Inskription
paa din Westminstergravsten passe vilde.
Naa, ligemeget — jeg for min Portion
ta'er det som Klaffer kun ved Kaffe- Gilde;
men er Du end en gammel Karl af Aar,
som Helt er Eders Naade — fra igaar.
Byron: Don Juan n. 8

Digitized by CjOOQIC

114

ni.

Skøndt England skylder (og betaler) Dig

en Del, saa skylder Dig Evropa mere!

Den legitime Krykke bedred sig,

det er din Ros — den. Du har delt med Flere.

Frankrige, Spanjen, Holland, hver for sig,

har kendt og følt, hvor Du kan restaurere;

for Waterloo er Verden Dig forpligtet

(om bare der var bedre derom digtet!)

IV.
Du er een flink Skarpretter ». Bliv ej vred.
Ordet er Shakspeares — og er det med Rette;
thi Krig er blot at hugge Masser ned,
hvis Retten ikke helliger alt det Slette.
Om Du til nogen Stordaad var bered",
lad Verden, ej dens Herrer, derpaa gætte,
og sig saa, hvem der vandt ved Waterloo,
om ikke det var Dig og Dine? ... jo!

V.

Jeg smigrer ej. Du søber Smiger ind

og — siger man — med Glæde. Intet Under:

den, som er Krigskarl helt i Ben og Skind,

maa blive léd tilsidst ved Røg og Dunder,

maa elske Virak — ja med roligt Sind

sluge et Slumpetræf imellemstunder;

« Udløseren af Lænker » — som ej sprænges,

« Befrieren af Folk* — som stadigt stænges.

Digitized by CjOOQIC

115

VI.
Men nok. Oaa Dn og spis paa Sølvtøjs-Fade,
som Prinsen af Brasilien har Dig sendt;
dog bør Du derfor ej uænset lade
din Skildvagt — han har vel en Bid fortjent,
saavel som Folket, der paa aaben Oade
sulter — saavidt som det er os bekendt.
Nyd kun den Dig tilkomiQende Ration —
og tænk saa, Kære, lidt paa din Nation!

vn.

Jeg reflekterer ikke. En saa stor
Hertug, som I, ser ned paa Eeflexioner.
At nævne Cincinnatns — sligt beror
historisk sét paa vrange Deduktioner;
og elsker I, som Barn af Irlands Jord,
Kartofler — naa! med halve Millioner,
som I dem har, er dog Jer «Farm* betalt,
ja dyrt .... tilgiv mig, om jeg regner galt!

vm.

For store Mænd kun Lønnen lidet gjaldt.
Epaminondas, Helten, efterlod
knap til Begravelsen, dengang han faldt.
George Washington med Stolthed tog imod
Natiqnens Tak — og Æren — det var Alt
for Friheds Værk. Og Pitt, som forestod
med Stolthed Styrelsen, han — kan man sige —
har gratis ruineret Land og Eige.

Digitized by CjOOQIC

116

En bedre Lejlighed har ingen Mand

— kanske Napoleon — haft og brugt saa ilde!

Evropa kande Da ha' frelst; ... fra Strand

til Strand dit Hyldingsraab da tone vilde;

men nu, da Hobens Jnbel tav, forsand'

et Nød-Skrig slaar mod Dig — og ved det Q-ilde

Du hører Hunger kun jsin Fest at fejre;

ja hør det — og forband saa dine Sejre!

X.

Da disse nye Sange Krig berører,
til Dig min Sandhedstrang sig vilde vende —
den Sandhed, Du af intet Dagblad hører;
men der skal prækes for de Lejesvende,
som Krig paa Folkenes Bekostning fører;
den Oæld betales skal — det skal Du kende;
Du har gjort store Ting — men lille var Du:
det Største, Men'skeheden, .... glemt det har Du!

XI.

Se, Døden ler. Ja spekulér Du paa,

hvad det Skelet, hvorved vi forestiller

os Oaaders Nat, hvis Sol skal ej opgaa

og som i Udsigt dog et Ory os stiller —

hvad det vel ler ad! Spørg paa maa og faa

ham, som sin læbeløse Mund adskiller

kun til et Grin — og ham, som Skræk indjager

hvert Liv, endog før han sin Klinge drager!

Digitized by CjOOQIC

117

xn.

Han ler ad hvad Du er — endskøndt han var
som Du; men ej «fra Øre op til Øre»
han griner (thi den Kødlap ej han har,
som for enhver betinger det at høre;)
nej smile gør han — og tilsidst han ta'r
den Kappe (ej hos Skrædder syet) den skøre,
som kaldes Kød og Hud: — om den er rød,
hvid eller sort — le gør den nøgne Død!

xm.

Naar Døden ler — lidt traurig, nu lad gaa! —

kan da ej Livet overlegent træde

med Smil paa alle disse sølle smaa

Bobler, der sluges af et Hav, hvis Væde

er intet mod den Syndflod urdyb-graa,

der synes i sit Svælg til Ro at stæde

Verdner saa let som Fnug — Sole som Straaler —

Aar som en Dag .... ej Lod det Dyb udmaaler!

XIV.
«At være, eller ikke, det er Sagen »
har Shakspeare — som er nu paa Mode — sagt.
Jeg føler i mig ej den Længsels-Dragen
imod Berømmelsen — mod en abstrakt;
én « beneficium* — giv mig den — om Dagen,
saa skænker Bonaparte jeg, som sagt,
hans Mavekrebs. Hvad Olæde kan man have
af femti Sejre — med en daarlig Mave?

Digitized by CjOOQIC

118

XV.
fO dura Uia messorumf'k — <0
I landlige Høstkarles stærke Maver! »
(jeg oversætter her for dem, min Tro,
paa hvem Indigestionens Gribbe gnaver
og ikke levner deres Lever Ro.)
Husmandens Sved opvejer Herrens Traver:
hin sveder for sit Brød — han for Gevinst,
men den, som sover bedst, han lider- mindst.

XVI.

«At være, eller ikke> . . . Før jeg fælder
min Dom, jeg spørger, hvad da være er?
Fordi vi ser,^ vi mener nok det gælder
at vi kan gennemskue Alting her.
Tilhøjre ej — tilvenstre ikke heller
jeg ser; nej først i Et maa Alt det dér
gaa op. Om Liv er Død ej ret jeg véd:
sæt «være> kun var — Lungevirksomhed!

xvn.

i'Que SQais je?» si'er Montaigne . . . saadan var

de første Akademikeres Viden;

at al vor Kundskab ingen Vished har,

det lærte dengang baade Stor og Liden;

og denne Ting er ogsaa soleklar:

saa lidet véd vi — Du og jeg — for Tiden,

at tidt min Tanke i dens Tvivl, hvorvidt

vor Tvivlen selv var Tvivl — har Skibbrud lidt.

Digitized by CjOOQIC

119

xvm.

Eanhænds det er en Lysttur — det at glide
som Pyrrho paa et Hav af Spekalation!
Om man ckopsejser» kan man dog ej vide —
de Vismænd véd ej stort om Navigation,
og svømme dér paa Tankens Strømme stride,
det trætter; — nej, en rolig, tryg Station
nær Bredden, hvor man samler Muslingskaller,
er bedst for den, hvem Koldtvandsbad gefaller.

XIX.
«Men Himlen » — Cassios Ord — c er over Alle, —
thi lad os bede!> Alle har vi faaet
— fra Adam — Del i Dødens bittre Galde:
den Dom, som til det mindste Kryb er naaet.
« Forsynet* — staar der — flader Spurven falde
til Jorden !» ja, hvad Ondt har den begaaet?
Kanske den har forset sig, stakkels Kræ,
som Eva — paa det samme, slemme Træ!

XX.

I Guder! — sig, hvad er Theogonier?
Du Støvets Søn — hvad er Philantropi?
Verden, som var og er, hvad er Kosmogonier?
Beskyldt mig har man for Misantropi;
hvad er det? ja spørg mine Kradserier
her paa min Pult .... spørg om Lykantropi,
det véd jeg: Manden blir, som Fod i Hose
saa let til Ulv — uden Metamorphose.

Digitized by CjOOQIC

120

XXI.

Men jeg, som er af Hjærte mild og blød

— som en Melanchton, som en Moses — ja
som, trods Ee volter standom i mit Kød

og i min Aand, var stedse langt derfra

at ønske selv min værste Uven død,

men tværtimod var skaansom .... nu, hvad da:

jeg Misantrop? Og hvorfor det? Fordi

de hader mig — jeg ikke dem .... dog ti!

xxn.

Mit gode Digt faar ikke gaa istaa —
thi godt det er, i Form saavel som Kærne,
det tør jeg ganske roligt sværge paa,
om man just ej indrømmer det saa gerne;
men Sandheden skal sejrende fremgaa
lidt efter lidt og straale som en Stjærne:
til dette sker, faar jeg med roligt Smil
at dele med den — Skønhed som Exil.

xxm.

Min Helt (og Eders med!) afsted sig skynder
til den udødelige Peters By —
hin Czar for alle femissérte Bønder,
hvis Næver nærmest grnnded Newas By
og som man nu at smigre slemt begynder;

— selv en Voltaire — o fy! — kan sig ej dy!
^OT min Part ser jeg i en Enevoldsherre

ej en Barbar, men noget meget værre.

Digitized by CjOOQIC

121

XXIV.
Og jeg vil Krig — i Ord (men og i Daad
'fald Lykken føjer mig) mod hver T*yran,
hver Sykofant, som laegger onde Eaad
op mod den frie Tankes frie Mand.
Hvorledes Pareen spinde vil min Traad^
jeg véd ej; ligemeget! hvor jeg kan,
mod hver Despot i hvert et Land, hver Stad,
jeg sværger evigt, uforsonligt Had.

XXV.

^j ft^ j^g smigrer Folkets slette Smag! —

der er af Demagoger nok foruden

mig, som gad gerne kappe Troens Flag

og hejse op en Klud paa Kirkeskuden

(om end vor Klerus fare bør imag

med £aab om <Djævlens Ombud» — Hyl og Tuden!)

Jeg ønsker Folket lige meget frit

for Pøblens Aag og Kongers — Dit og mit.

XXVI.

Og Følgen? Simpelthen: da ej jeg hører

til ét Parti — fornærmer jeg dem alle!

Lad gaa! des inderligere jeg fører

min Krig igennem — som det bedst kan falde,

skal ikke listigt kildre Nogens Ører

og ikke Nogens Gunst for mig paakalde :

fri vil jeg være, dér hvor jeg befaler,

for Slaveriets hylende Schakaler.

Digitized by CjOOQIC

122

XXVII.
Det Billed passer — en Schakal — jo Tak!
Jeg selv ved Ephesns en Nat fornam
de Hyl, som minder om det usle Pak,
der stever Vildtet op ved deres GHam
til Herrens Mandforraad ... det Hunde-Rak!
Dog nej: det siges skal til deres Skam:
Schakalen tjener Løven — mens den Trop
er Fluesnapper for Hr. Edderkop.

xxvni.

Løft blot en Arm! og Spindet gaar isønder —
og uden det er deres Gift og Klø'r
uskadelige. Hør, hvad jeg forkynder
Jer Godtfolk! frem i sluttet Flok, jo før
jo heller! ... .Tarantellerne begynder
at trække deres Spind for Hvermands Dør:
Der er endnu af Stik, som rigtigt du'r,
Attikas Bi kun — og de spanske Fluer.

XXIX.

Vor Helt forlod vi som en Ridders-Mand,
der bragte Krigs -Rapporter^ hvori laa
en Blodpøl som det kunde været Vand,
og hvori Lig blev strøet saa let som Straa
over døds-tavse Byer: Alt saadan
som Katharina lysted, hun, der saa'
paa Manddrab som paa Hanekampe — blot
at hendes Hane havde staaet sig godt!

Digitized by CjOOQIC

123

XXX.

Afsted i en <Kibitka» ralled han
(et Køretøj foraden Fjære, som
til at radbrække Folk er ret istand.)
Og ander denne Fart han drømte om
Hæder og Ære og hvad nævnes kan —
og ablidt tidt paa tværs det Ønske kom,
at Hestene og Pegasas var nære
Beslægtede .... og Vognen havde Fjære !

XXXI.

Ved hvert et Stød — og der var mange -— saa'

han paa sin Protegée, om nogenlande

han kande fri for Vejens Hjalspor gaa

og for dens Stene, spidse eller rande,

dem, som Nataren lidet agter paa.

Brolægger er Nataren ingenlande

men la'r Vorherre raade over Land

og Landbrag, Vej og Mark, som bedst han kan.

XXXII.

Han svarer dog ej Afgift, og med Rette
han kande kaldes « Jorddrot* — forsaavidt
man ej vil Spørgsmaalstegn ved Titlen sætte,
thi < Jorden* blev pint ad saa haardt og tidt,
at « Drottens » Hartkorn vist er af de lette,
og Kornet kaster af sig gramme lidt;
det faldt med Bonaparte — sælsomt Fald:
Kornpris og Kejserskæbner mødes skal!

Digitized by CjOOQIC

124

xxxin.

Men Don Juan saa' paa den søde Lille,
han havde selv udrevet fra de Døde:
en Krigs-Trofæ, som vel var værd at stille
op mod de Folk, der lægger Lande øde,
som Nadir «med det haarde Liv,» den vilde
Fersiens Schah, der levned knap til Føde
Mognlen en Kop Kaffe, — og blev slaget
ihjel, fordi hans Obstraktion ham piaged!

XXXIV.

o I! (vi! han! og hun!) betænk, min Yen!

et Liv bevar' t — især et nngt og skønt:

hvor er det mere værd at mindes end

de Laurbær (var det Grønne nok saa grønt)

hvorover Krigen spreder Gødning, hen

af Lig — og Smigren toner nok saa kønt!

Hvis ej dit Hjærte med i Koret sang,

var Hædrens Hymne kun en Bjældeklang.

XXXV.

I Autorer! bind- og tanke-svære!

1 Millioner Skriblere — hvis Penne
docerer (godt betalt) den Trygheds Lære,
at der er Ingenting ivej'n med denne
Statsgæld! Og I fra Menigmandens Sfære,
hvis plumpe Hæl faar Hofmand til at kende
hans ømme Knyst, mens Landets Sult og Nød
(paa Prent) gi'er Eder Sul til dagligt Brød!

Digitized by CjOOQIC

125

XXXVI.

o I Autorer! — * Apropos des bottesT^ —
jeg glemte ganske, hvad jeg vilde sige
(sligt kan jo hændes større Aander godt;)
det skulde lindre Nøden hos de Rige
som hos de Fattige — i Bøn' og Slot.
«Perler for Svin> — maaske saa noget lige,
og derfor en Slags Trøst, at det gled bort,
skøndt det ^ua Eaad var et af første Sort.

xxxvn.

Lad gaa! — det komme vil engang for Dagen
blandt Resterne af en « forgangen 01d»,
naar denne (Jorden) er c forgangen«, slagen
itu — hultertilbulter Pa'n i Vold —
som Stenen brændt — paany af Ovnen tagen —
krængt ud, bagt, sprængt og atter bleven kold,
lig Verdner ud af og saa ind i Kaos,
den store Gryde, som tilsidst vil ta' os —

xxxvm.

hav Cuvier sagt. Da vil man faa at høre
paa den fra Nyt af dannede Flanet
Sagn, som vil lyde sælsomt i hvert Øre
om Ting, der ej er hørt, langt mindre sét;
præcis som vi ej véd, hvad vi skal gøre
med Kæmper, hvoraf vi som Børn har lét:
at de var hundred Fod! (Mil — hvad behager?)
samt Mammuthdyr og de fossile Drager.

Digitized by CjOOQIC

126

XXXIX.

Tænk om man ndgrov Fjerde Georg da! —
min Tro, man vilde derpaa spekulere,
hvor saadant Dyr vel fik sin Nadver fra!
(Selv Verdner maa jo nemlig abortere,
naar de for ofte føder; — Slægten, ja,
blir mindre, maa tilsidst degenerere,
fordi Materien paa sin Styrke gnaver:
vi er en Orm i Fortidens Kadaver!)

XL.

Hvor maa da Folk — som nys udjaget blev

af et og andet nyskabt Paradis,

og som i Ploug og Harve sled og bev,

saaed og høsted paa Kulturens Vis,

ja som til Krig og Skatter Kunsten drev —

hvor maa da disse Godtfolk billigvis

i Undren sig ved sligt et Monstrum tabe —

passende for et nyt Museums Skabe!

XLI.
Men jeg blir altfor metafysisk. < Tiden
er bragt i Vilderede* — jeg med den;
jeg glemmer, der maa være dog en liden
Mening i Versene, jeg kradser hen,
og at man maa bekvemme sig til Viden
hvad og hvorfor — som alle andre Mænd
med Pen i Haand, mens jeg kun la'er staa til:
Ordene faar da komme som de vil!

Higi

litized by Google

127

XLII.
Snart skildrer jeg — og atter er jeg ledende
efter et Ord. Det gaar ej paa den Art.
I en og anden Kro forlod vi bedende
vor Helt; og nn skal det gaa fort med Fart,
da han vil grumme nødigt være kedende
med Rejseskitser — som er misbrugt snart.
Vi faar ham i St. Petersborg at se —
i denne rare By af malet Sne.

XLIII.
Tænk Jer ham i en højrød Uniform
med sorte Opslag, en trekantet Hat
med Fjær^ der flagred som et Sejl i Storm,
blandt Hoffolk i en Spejlglas-Sal hensat;
Knæbenklæ'r, straalende som en Cairn Gorme,
gule og Kaschimirs . . . Jeg vædder at
hans Strømper, ret som Fløde hvid og ren,
stak Silkens Glans ved Formen af hans Ben.

XLIV.
Kaarde ved Siden, og med Hat i Haand,
af Ungdom, Ry og Hoffets Skrædder smykket —
den Trolddomskunstner, ved hvis Tryllevaand
Naturen blegner (kommer det til Stykket
og snæres man ej i for stramme Baand
saa Kunsten af sit eget Værk blir trykket) :
tænk Jer ham paa en Piedestal — ej sandt?
Amor som ung Artilleri-Lieutenant 1

Digitized by CjOOQIC

128

XLV.
Hans Øje-Bind er blevet til Kravat,
hans Vinger Epauletter — Koggret Skede
og Pilene til Klingen — saadan at
hans Værge, nu som før, er skarpt og rede:
Buen er blevet til trekantet Hat —
og Psyche skulde selv i første Hede
(som andre Damer kan hun dog « bedraget »
af Skinnet fejle) — ham for Amor taget!

XLVI.
Damerne hvisked, Hoffets Herrer gloede,
mildt saa' Gzarinden — Favoriten sur:
jeg har forglemt, hvem hun just anbetroede
den Post; thi der var mange efter Tur
paa hvem den Post, og Byrderne, beroede
fra den Tid hun som Enke tog mod Kur;
men sex Fods Folk det var, fra Taa til Top,
som tog med Patagoniere det op.

XLVn.
Vor Helt var ej som dem — men, slank og fin,
et skægløst Mælk og Blod, der var en Støbning
i disse Lemmers Spil — og mer end hin
der var i disse Øjnes Blik en Eøbning:
at hvis man døbte ham en Kerubin,
saa slumred der en Mand bag denne Døbning;
Gzarinden tilmed stundom gerne nød
TJngt-Blod — og hendes Lanskoj var just død.

Digitized by CjOOQIC

129

XLvm.

Om Yermoloff og Momonoff, og flere

af dem paa qf^ en Frygt tilkendegav:

at ingen Flammer knnde rnmmes mere

hos Majestæten (skøndt hun rummed brav!) —

saa bør slig Ængstelse vel ej frappere,

ej heller at en Skygge — kald den lav

og kald den høj — hos ham var til at finde,

som laa c officielt » med « Posten* inde.

XLIX.
Hvis mine Damer ønsker Bede paa,
hvad denne dunkle Frase kan betyde,
bør de til Irlands Londonderry gaa
og af de Eamser, der i Ord- Flom pryde
hans Foredrag (som ingen kan forstaa,
men hver og en pligtskyldigst har at lyde)^
uddrage Quasi-Meningen (om gørlig)
af denne Tærsken Langhalm uophørlig.

L.
Kanske jeg faar det frem dog uden denne
Udgave af et Fabeldyr — ja Dig,
Du Sphinx! svær at forstaa, men let at kende
paa dine Gerninger^ gentager jeg —
monstrøse Hieroglyf! — Du lange Bende
af Blod og Vand — ja Castlereagh, just Dig!
Saa gi'r en Anekdote jeg til Pris,
kort og ej for massiv just — heldigvis.

Byron: Don Juan. n. 9

Digitized by CjOOQIC

130

LI.
Ed engelsk Dame vilde gerne vide
af en Italienerinde, hvad
Slags Pligt hint Yæsen vel har at bestride,
som gør saa mange gifte Damer glad
qua fcavalier servente* — (kan man lide
paa Sagnet om Pygmalion, spørg ham ad!) . . .
hun undveg og, miens hun bad Damen bænke sig,
svared: cja, kæreDe, — detmaaman tænke sig.«

Ln.

Jeg be'er Jer altsaa »tænke Jer» — I Kære,

og det saa skaansomt som en Kvinde kan,

hvad Favoritens Pligter kunde være.

En Stilling var det — i det ganske Land

den højeste — om ej i Eang og Ære;

og skinsyg saa' man paa hver ny Slags cham,

hvis Skulderbredde, kunde man vel sige,

lod Ejerens og Børsens Aktier stige.

Lin.

Juan — som sagt — var i sit hele Præg

en Yngling trods de Aar, som stedse røved

Paris hans Ynde ved et stubbet Skæg,

den Ynde^ der slog Troja ned i Støvet

og gav os Doctors' Commons: — Skøndt en Læg

har jeg den hele Lærdom grundig prøvet

i vor Skilsmisselov — og fundet at

ved Troja blev først Tamper-Eetten sat!

Digitized by CjOOQIC

131

LIV.
Gzarinden elsked meget (kan ej Gzaren,
som sov hos sine Fædre). Fremfor Alt
hnn elsked, denne Kvinde saa forfaren,
Herrer af den gigantiske Gestalt,
men rebed stundom som en Aabenbaren
af blide Følelser — og dette gjaldt
Lanskoj især, den hedt begrædte, kære —
skøndt han var klejn, af Grenadér at være.

LV.
O ubelli cama»^ o tteterrima* —
Du Livs- og Døds-Port — Du unævnelige —
hvor vi vor Ud- og Indgang nok skal ha' —
Du alle Sjæles Brønd, Du indholdsrige
Springvæld, hvori vor Dukkert vi skal ta\
Hvorledes Manden faldt, er svært at sige,
hvordan han falder og oprejses atter,
derpaa har Du Forklaring saa det batter.

LVI.
Skøndt Du blev c Krigens værste Aarsag» nævnet,
var Du den bedste dog — med Ret og Skjel;
fra Dig vi kom og did vi atter stævned;
hvorfor da ej for Fode slaa ihjel,
ja lægge Verdner ede, om vi evned,
da Du dog fylder dem alligevel?
Med eller uden Dig er Stillestand
— Du friske Hav i Livets Ørkensand.

9*

Digitized by CjOOQ le

132

Lvn.

Ozarinden, som i store Træk var dette
« Ophav » til Krig, til Fred, hvad det skal være —
(Du kan paa Alting — Amor — Hymen — gætte,
hvad Dn saa vælger, slaar det til, min Kære!)
Kathrina syntes megen Pris at sætte
paa dette smukke Sendebud — hvis Fjære
tilnikked: Sejr! — og glemte, for at nyde
ham dér paa Knæ, Depeschens Segl at bryde.

LVIII.
Derpaa erindrende sig Kejserinden
(uden at glemme derfor, hvad der var
tre Fjerdedele af det hele — Kvinden)
hun Seglet med en Mine brød, der skar
igennem Hoffet^ som stod dér i Vinden,
til hendes Ansigt røbed : Luften klar !
Trækkene noble — om just ikke smaa —
yndefuld Mund og Øjne smukke, blaa.

LIX.

Hun røbed Glæde — eller Glæder; størst
var den: Isma'il under Lig begravet!
Triumf — ved dette straalede hun føi^st
som naar Ostindiens Sol gaar op af Havet.
Slukt for et Nu var Hædrens hede Tørst —
kun for et Nu, thi Blodet stiller Kravet
umætteligt, som Ørknen evigt brænder —
Blod tvætter kun Ærgerrighedens Hænder.

Digitized by CjOOQIC

133

LX.
Den næste Glæde mer' uskyldig lød:
Suwarows halvforrykte Rimerier,
en maadelig Kuplet, hvor Blodet flød
officielt fra disse Slagterier.
Den tredje — ganske kvindelig — betød
en Undertrykken af de Fantasier,
hvori med Gru vi om « Krigs-Herren* taler
og frygter Klownen i hans Generaler!

LXI.
De første to løb Linen helt tilende,
gav Glans i hendes Blik og Smil om Munden«
Befrielsen paa Hoffet var at kende,
som Blomsten aander op mod Aftenstunden
paa Solens Brand. Men da hun saa' til denne
Lieutenant dér med Smil — hun, som i Grunden
nød Ungdom som Depescher — ja, saa var
hver Hofmand paa sin Post, den Sag er klar.

LXn.
Skøndt ej at spøge med og noget «bred»,
naar hun var gram, saa var hun — 'sær for den,
der, moden selv, i saftfuld Frugt helst bed —
et lifligt Syn, naar hun blev god igen.
Fik hun et Blik, saa gav hun straks Besked
og fuld Valuta paa den Veksel, men
forlangte strengt paa Sigt sig honoreret —
Kupidos Veksler blev ej diskonteret.

Digitized by CjOOQIC

134

Lxni.

Diskonto, skøndt til Tider ret behagelig,
var her nnyttig; thi kulant — naar blot
hun vilde — han behandled hovedsagelig
den, som hnn ynded, maaske altfor godt!
Var man i Boudoiret først — ja magelig
man sad i Kurv som «ene Hane» flot.
cFolk* — det var Pølser kun i Slagtetid —
men Manden elsked hun som Individ.

LXIV.
Hvad Skabning er en Mand dog! Og en Kvinde?
et Afgrundsdyb, en Malstrøm uden Lige;
i hendes Hoved raser Hvirvelvinde
og, ugift, Enke, Moder eller Pige,
bestandig skiftende i Sans og Sinde
det, hun har sagt^ blir det, hun vilde sige^
saa ganske planløs som en Himlens Sky —
en gammel Sætning, men dog stedse ny.

LXV.
O, Katharina! (af Interjektioner
er o og aA — i Elskov eller Krig —
dit Mærke!) blandt Idéassociationer
kan man vel næppe tænke sig en slig
saa passende for Dig: først Bataljoner^
som tramper Ismail ned blandt Grus og Lig,
saa Bidder-Kors til dem, der klared Breschen,
og tertio ham, som kom her med Depeschen!

Digitized by CjOOQIC

135

LXVI.
Hos Shakspeare staar: c Herolden Hermes, som
paa himmelkyssende Fjældtoppe daler »;
og sligt et Billed — da vor Hermes kom — ^
vistnok for Hds. Majestæt sig maler.
Vel var det noget højt, det cFjæld*, hvorom
jeg paa den nnge Løjtnants Vegne taler:
men Snillet jævner Simplon — Ungdoms Iver
gør «himmelkyssende» de Kys, den giver.

Lxvn.

Hnn saa' i Naade ned — og op saa' han,
og saa var de forlibte: hnn, med Føje,
i hans Gestalt, hans Træk . * . . ja, Amor kan
med nogle Draaber « Stærkt* sig lade nøje
og faar en jævngod Bus dog, paastaar man;
thi den, som elsker, drikker med sit Øje
hver Livets Kilde læns (de stærke Drikke
i Sjælens Dyb) — knn vore Taarer ikke.

Lxvm.

Han blev, om ej af Kærlighed betaget,

saa dog af en Passion ej mindre stor,

af Egenkærlighed: — som naar vi i draget*

imod en skøn Sopran, en høj Tenor,

maaske mod en Prinsesse, har opdaget

at paa et naddigt Smil vort Liv beror

og at det skænkes os — vi som, for Fanden,

blir derved « mindst saa god» som nogen Anden.

Digitized by CjOOQIC

136

LXIX.
Desuden var han i de favre Aar,
hvor man hos Kvinder spørger ej en Bitte
om Alder, men blot dristigt Iremad gaar
som Daniel i Løvegaardens Midte;
hvor man Afkøling for sin Ild attraar
i første, bedste Sø, som man kan hitte,
lig Phøbas, der mod Kvæld en Dukkert tager
i Skødet hos Fru Thetis — hvadbehager!

LXX.
Og Katharina — maa man hende lade —
skøndt djærv og blodgiisk, var af den Slags Kvinder,
hos hvem man kunde sig c i Naade badet
og derved blive (om jeg Ordet finder)
en Substitut-Oemal, som Betten ha'de
kun ikke Eingen .... (denne Bing, der minder
saa bansat om Ens Pligt, endog hos Dronningen,
men her var Braadden væk, til Best var Honningen.)

LXXI.

Føj hertil, at hun stod i Kvindens Flor,

samt hendes Øjne — blaa — kanhændes graa . . .

(de sidstes Magt, hvis de har Sjæl, er stor,

saadan som hos Napoleon man det saa'

og hos Maria Stuart, og beror

paa noget — Oversanseligt, lad gaa!

hvisaarsag Pallas samme Farve har,

for klog til Brug af mørke Øjeglar) —

Digitized by CjOOQIC

137

Lxxn.

dertil et Smil! — en Dronningegestalt —

en Yppighed^ som følte sig charmeret

i Knøsen, skøndt han ej for Kæmpe gjaldt

(af den Slags, Messalina ret goutered) —

en Btont, faldmoden Skønhed alt i alt,

med andre item, jeg la' er unoteret —

Alt, eller blot en Del, var nok til at

faa Mærket « indbildsk* paa vor Springfyr sat.

Lxxm.

Thi Kærlighed er indbildsk, rent ud sagt
Forfængelighed — om ej en Mani,
der bare sørger for at faa es bragt
i Skønheds Vold, det tomme Gækkeri,
det Intet, som har dog en vældig Magt
og hvoraf Lidenskaben fremgaar: thi
har Hedenskabets Vismænd — ikke ilde —
gjort Kærlighed til Universets Kilde!

LXXIV.

Platonisk Kærlighed — den c rene Lne> —
Gads-Kærlighed — dem har vi; og dertil
de ømme Pars . . . (her fordrer Eimet «Dae*,
og jeg la' er Eimet ta' mig, som det vil,
paa Slæb^ om end det Meningen kan trae;
Vellyd er mer' end Mening!) Pøj saa til
endnu den Art af Kærlighed, man kalder
Sansernes — om det end for Biystet falder.

Digitized by CjOOQ le

138

LXXV.
Det Jag, den Higen i vort Kød og Blod
efter at sprænge « Støvets Baand» og finde
OB Et med den G-udinde, for hvis Fod
vi knæled — (hver en «hnn» var jo Gudinde):
hvor saligt! Hvilken Feber forestod
OB dengang, før vort Blod vi følte rinde
i mere langsomt Tempo — mens det gjaldt
at faa vor Sjæl klædt i vort Køds Gestalt!

LXXVI.
Vi ender og begynder helst platonisk —
den ædleste Slags Kærlighed. Dernæst
har man den kristne Form, en Art kanonisk,
bekræftet som den er af Kirkens Præst.
Den tredje blomstrer — ja staar rentnd kronisk
i Flor blandt Kristenheden og kan bedst,
de kyske Frner uden Tort og Skade,
benævnes Ægteskab paa Maskerade.

Lxxvn.

Men nok med Analyse. Til vor Dyst
med Digtet! Hun forlibt — og smigret han
ved hendes Kærlighed — hvad eller Lyst:
de faar nu staa dér sammen som de kan,
forbundne, som de er, ved fælles Brøst
hos Støvets Børn, hos Kvinde som hos Mand;
og i det Punkt var Buslands Kejserinde
præcis saa god — som nogen anden Kvinde.

Digitized by CjOOQIC

139

Lxxvin.

En Hvisken gennem hele Hoffet gik,

og hver en Læbe nærmed sig hvert Øre;

Fruerne dobbelt dybe Bynker fik,

Frøknernes søde Læspen var at høre,

mens smilende de veksled Sideblik;

men Jalousiens Ytring maatte røre

hver følsom Sjæl: den staaende Armée

— de sex Fods Folk — i Taarer dér at se!

Lxxrx.

Hver Magts Gesandt nyfigen fritted om,

hvem han da var, den nye, unge Mand dér,

som paa en Timestid i Skuddet kom

(kort nok endda — hvor kort saa Livets Spand er).

De saa' i Aanden Bubel-Begnen, som

faldt i hans Børs — de blanke Speciers Vand, der

kan strømme ned omkap med Stjæmefald

og Skænk af Bønder i et Tusindtal.

LXXX.

Kathrina var — som alle hendes Lige —
rundhaandet; og Kupido, som forstaar
at sprænge Bom og jævne Grøft og Dige
ad Vejen, hvor man frem til Hjærtet naa'r,
lod aldrig — (skøndt som Hustru, maa man sige,
hun var lidt krigerisk og af dem, der gaar
i Klytemnestras Spor . . . naa ja, min Tro!
heller slaa en ihjel end pine to) —

Digitized by CjOOQIC

140

LXXXI.
lod aldrig Elskeren paa Labben suge,
modsat vor Halv- Jomfru Elisabeth,
som altid skulde denne Prutten bruge —
om ellers Krøniken fortæller ret.
Og lod hun end sig dybt af Anger knuge
over sin Elskers Drab: — den var en Plet
paa hendes Køn, saavel som Bang og Stilling,
den Elskov, der skal vende hver en Skilling!

LXXXn.
Endt var Levéen, Opbrud overalt;
da trængte sig de fremmede Gesandter
omkring den unge Mand — ja næsten faldt
over hverandres Ben som Gratulanter,
og noget lignende de Skønne gjaldt^
hvis Silke rasled blødt paa alle Kanter:
man titter gerne paa saa køn en Kai —
og «Naadens Vej» er heller ikke gal.

LXXXm.
Juan, der fandt sig selv — hvor det saa kom —
som Midtpunkt her, ledsaged sine Svar
med yndefulde Buk, præcis som om
til Diplomat han født og baaret var.
Med Mærket « Gentleman j» Naturens Dom
han paa sin aabne Pande skrevet bar,
han talte lidt, men godt — og hvad han sagde
en charme over hans hele Væsen lagde.

Digitized by CjOOQIC

141

LXXXIV.
Paa højest' Ordre blev han over^vet
til de Joarhavende — og Alle saa"
mildt paa ham (som det ofte her i Livet,
at sige i Begyndelsen, vil gaa;
o Ungdom^ paa din Haskeseddel skriv 'et!)
Særlig Miss Protasoff tog Vare paa
vor Helt — hun som blev kaldet VEprauveme^
en G-aade, som min Masa ej kan løse.

LXXXV.
Med hende gik pligtskyldigst han sin Vej,
som med min Pegasus jeg her vil gøre;
vi har just naaet et «Fjæld» — den og saa jeg -
et €himmelkyssende», og for mit Øre
i denne Højde suser det, saa ej
jeg mine egne Ord formaar at høre:
et Bidt ud i det Grønne tror jeg gerne
skal gøre baade Nerver godt og Hjærne.

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

A

NMÆRKNINGER

TIL

NIENDE SANG AF BYRON'S DON JUAN.

Digitized by CjOOQIC

Digitized by VjOOQIC

ANMÆRKNINGEF(

JiL J^IENDE JSaNQ.

JNiende, tiende og ellevte Sang blev skreven
i Pisa, og adkom i London hos John Hånt i Au-
gust 1823.

Første Stanze.
O Welling- eller «Villainton*! ( — man si'er
at Fama staver Navnet paa to Maader
i Frankrig . . .

Den populære franske Digter Beranger har:

«Faut qu' lord Villainton ait tout pris,
N'y a plus d'argent dans c'gueux de Paris ».

I Slutningen af samme (første) Stanze:

at komme med Protest, det nytter ej,
thi hele Verden vilde tordne «Nej!»

Her har Byron som egen Kommentar under
sin Text: Skal det være en Sætterfejl — Ney?
(Query, Ney? — Printers Devil.)

Byron: Don Juan n. 10

Digitized by CjOOQIC

146

Anden St.

Din Handlemaade mod Kinnairds Person
i Marinét's Affære — var lidt ilde.

Lord Kinnaird kom til Paris i 1814 og var
vel sét baade af Hertugen af Wellington og af
den franske Kongefamilie, men da han under de
< hundrede Dage» viste sig som en varm Beundrer
af Napoleon, blev han efter Restaurationen i 1816
udvist af Frankrig. I Bryssel gjorde han i 1817
Bekendtskab med en Æventyrer Marinét, der
var indviklet i en Sammensværgelse, som gik ud
paa — eller sagdes at gaa ud paa — at rydde
Hertugen af Wellington, som kommanderede Okku-
pationshæren i Frankrig, af vejen paa Paris's Ga-
der. Saavel Lord Kinnaird som Marinét blev
tiltalt, men frifunden af Pariserjuryen.

Fjerde 8t.

Du er «en flink Skarpretter.* Bliv ej vred.
Ordet er Shakspeares. —
Macbeth's Ord til Morderen (3die Akt, fjerde Scene.)

Macbeth.

Du er en Mester i din Kunst; men den
er ogsaa brav, som har besørget Fleance.

(Lembckes Overs.)

Shakspeare har: «Thou art the best o'the cut-
throats. »

Digitized by CjOOQIC

147

Ottende St.

Og Pitt, som forestod
med Stolthed Styrelsen, han — kan man sige —
har gratis mineret Land og Eige.

Mr. Pitt var hverken en Spiller eller Øde-
land, og da Nationen efter hans Død betalte hans
Gjæld, var dette ikke mindre et Tegn paa Er-
kendtlighed end en Eetfærdighedshandling. —
Sonthey.

Femtende St.

«0 dura ilia messorumh — «0

I landlige Høstkarles stærke Maver !»

Horats. Epod. III v. 4.

O dnra messorum ilia!

Attende St.

Kan hænds det er en Lysttnr — det at glide,
som Pyrrho paa et Hav af Spekulation,
Pyrrho, Philosophen fra Elis, som tvivlede paa
Eigtigheden af enhver Slutning, han selv gjorde,
og sluttelig tvivlede paa sin egen Tvivl. (Se fore-
gaaende Stanze.)

Nittende St.
«Men Himlene — Cassios Ord — «er over Alle
— thi lad os bede!*
Se Othello, II Akt, 3 Scene:

Digitized by CjOOQIC

148

CaSSio (drukken.)

. . . Naada, — Himlen er over os alle, og der
er nogle Sjæle, der skal blive salige, og der er
andre Sjæle, der ikke skal blive salige.

Samme Stanze:

♦ Forsynet* — staar der — *lader Spurven falde

til Jorden !»
Hamlets berømte Ord til Horatio (V Akt, 2 Scene) :
. ♦ . . Der vaager et særeget Forsyn over hver
en Spurv, der falder til Jorden. Sker det nu,
saa sker det ikke i Fremtiden; og sker det ikke
i Fremtiden, saa sker det nu; osv.

Tyvende St.
Lykantropi — den Form af Galskab, hvor-
under Mennesker gebærder sig som vilde Dyr.

Treogtredivte St.

som Nadir cmed det haarde Liv,» den vilde
Persiens Schah.

Den for sin Grusomhed berygtede Nadir Schah,
en raa turkomannisk Hordeanfører, der opkastede
sig til Persiens despotiske Hersker (1735 — 1747),
gjorde et Tog til Indien, fangede Stormogulen, og
blev dræbt ved en Sammensværgelse, da en uhel-
bredelig Fordøj elsessygdom havde gjort ham næsten
vanvittig.

Digitized by CjOOQIC

149

Femogtredivte St.

Og I fra Menigmandens Sfære,

hvis plumpe Hæl faar Hofmand til at kende

hans ømme Knyst.
Hamlets Ord til Horatio (Scenen med Graver-
karlene, sidste Akt): — Ved Gud! Horatio, jeg
har lagt Mærke dertil i de tre sidste Aar; vor
Tidsalder er bleven saa spids, at Bondens Taa
kommer Hofmandens Hæl saa nær, at den træder
hans Sko af. (Lembcke.)

Shakspeare har i Originalen Stedet kraftigere —
(træde paa den ømme Knyst).

Enogfyrretyvende St.
Men jeg blir altfor metafysisk, « Tiden
er bragt i Vilderede » — jeg med den;
Atter Citat efter Hamlet (I Akt, 5 Scene),
c The time is out of joint — >

Treogfyrretyvende St.
cGaim Gorme» — ogsaa kaldet den skotske
Topas, en gullig Krystal, som bærer Navn efter
den Bjærghøjde i Inverness-shire, hvor den først
fandtes.

Syvogfyrret. St.

Den her nævnte Lanskoj var den af alle Ka-
tharinas Yndlinge, som hun elskede højest; en
ung Mand af en saa fin og ejendommelig Skøn-
hed, som man i det Hele kan forestille sig. Hun
opdrog ham saa at sige fra Dreng af, sørgede

Digitized by CjOOQIC

150

for hans Dannelse, elskede ham grænseløst. En
snigende Feber bortrev ham (1784) midt i hans
Ungdoms skønneste Flor; han døde i Kejserindens
Arme, og hendes Fortvivlelse over hans Død
kendte ligesaa lidt Grænser, som hendes Kærlighed
til ham havde kendt i levende Live. I tre Maaneder
gik hun ikke ud at sit Værelse i Paladset Tzarsko-
Selo: og sidenefter lod han oprejse et glimrende
Monument til hans Minde i Slottets Have. Han
efterlod sig tre Millioner Rubler, — som han
testamenterede Kejserinden, der atter skænkede
dem til hans Søster. Katharina af Eusland var
ikke smaat anlagt.

Treoghalvtredst. St.
den Ynde, der slog Troja ned i Støvet
og gav os Doctor's Gommons: —

Doctors' commons — de Eetsl^erdes Kollegium
i London, hvor ogsaa Skilsmissesager fandt deres
Afgørelse og som Byron paa egne Vegne mener
at skylde en lille Omtale i Forbigaaende.

Femoghalvtredst. St.
O «belli Causa* — o «teterrima — «

Udtrykket er taget fra Horats' Satirer (Lib. I.
sat. ni V. 107—8.)

Nam fuit ante Helenam cnnnus teterrima belli
Causa.

Digitized by CjOOQIC

151

Sexogtredsindst. St.
Hos Shakspeare staar < Herolden Hermes, som
paa himmelkyssende Fjældtoppe daler. »
Scenen i Hamlet (III Akt, 4 Scene) hvor Sønnen
taler Moderen saa haardt og bebrejdende til:
Hamlet.
Se her paa dette Billed og paa dette —
Apollos Lokker, Tordengadens Pande,
et Blik som Mars til Trusel og til Bud,
en Holdning, som Herolden Hermes, nylig
nedstegen paa et Fjeld, der kysser Himlen;

Og samme Citat igen i Niende Sangs Slut-
ning, St. LXXXV, hvor Byron har Udtrykket
fra Shakspeare a eheaven-kissing hill».

Pirsindst. St.
Allusionen <gaa i Klytemnestras Spor> — og
Udtrykket hos Byron «she was not the best wife»
viser hen til den Beskyldning, at Katharina skulde
have ryddet sin Gemal afvejen. Peter den Tredje
døde i Juli 1762, en Uge efter at han var fjær-
net fra Regeringen — myrdet i Fængslet, som
man sagde. Samlivet mellem de to saa vidt for-
skellige Ægtefæller var daarligt nok.

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

BYRON:

DON JUAN.

TIENDE SAHG.

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

BYRON

DON JUAN.

TIENDE SANS.

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

TIENDE SANG.

I.
JNewton, som saa' et Æble falde, fandt
just som han sad i dyb Kontemplation
— (saa siges det, men maa, om det er sandt,
staa for hans Regning og Kalkulation) —
hin Lov for Jordomdrejningen, saa grandt
den er bevist og kaldt c Gravitation » ;
han var nok ene om at klare Bugten
(fra Adams Tid) med Faldet og med Frugten.

II.
Ved Æblet falder — ja og stiger vi,
om man saa vil. Thi det at Newton gjorde
igennem Stjærnevrimlen Vejen fri
og nedbrød Bommene, mon det ej turde
opveje € Jammerdalens* Pineri?
og mon vi ej os glade prise burde,
vi, som ved alle Slags Maskiner snart
kan dampe op til Maanen i fuld Fart?

Digitized by CjOOQIC

156

III.
Men hvortil den Indledning? Jo — at møde
Synet af dette Ark her paa mit Bord
og føle stolt derved mit Hjærte gløde,
ja slaa en Kapriol — det vil, jeg tror,
paa mine Mangler i Fhysiken bøde.
Som Stjæmekigger er jeg ikke stor:
lad andre « knibe Luven* med Sextanten —
som Pigter ta'er jeg Tørn med dem, min Sandten.

IV.
At knibe Lnven, aldrig falde a',
det kender jeg — om saa min Kikkert dugger,
naar jeg skal kigge Stjærner .... naa, ja ja!
jeg har lagt ud, hvor ingen Skude hugger,
paa Evighedens Dybder ud, langt fra
det flade Land: og jeg har mig en Lugger^
en lille Skal maaske, men sø-stærk viste
den hidtil sig, hvor mangt et Skib forliste.

V.
Juan forlod vi i hans Lykkes Flor,
dens Blomstring, endnu ej dens Affloreren! —
dog, mine Mus'er følger kun hans Spor
til Tærsklen (Mus'er har jeg nemlig fler' end
den vanlige, hvorpaa et Digt beror);
nok! Lykken dvæled dér hos Officeren,
som ejed Alt — ung, sund paa Sjæl og Lemmer —
hvad Nydelsen en Stund i Flugten hæmmer.

Digitized by CjOOQIC

157

VI.
Den har saa travlt .... Fsalmisten kan nok skrive:
<0 havde jeg dog Dnens Vinger faaet
og fandt et Fristed, hvor jeg knnde blive !»
Hvem mindes ej^ trods Aarene er gaaet,
Ungdoms og Elskovs Drøm? — vel sandt! vi hive
os frem blasert, til Banens Slut er naaet,
men heller sukke dog med vore Sønner
end være Bedstefa'r, som gaar og stønner.

VII.
Men Sak og Qraad (selv Enkers) langsomt svinder
som Arnos Flod ved Sommertid; — javist,
om Vintren trnende man Strømmen finder,
men den blir spag paa nogle Maaneders Frist.
En Sorg os tidt om c frodig Jordbund* minder
for Smærtens Udsæd; — meget vel! tilsidst
den ligger brak, hvornæst man Jorden pløjer
til Sædemark paany for Skæmt og Løjer.

VIII.
Med Sukkets Ophør følger Hoste — tidt
endog før Sukkets Ophør; som den fri,
den aabne Pande faar lidt efter lidt
Bynker før Livets Viser staar paa Ti.
Tusind har Livets Strid tilende stridt
før Livets korte Sommer er forbi:
et hektisk Blus paa Kinden (altfor rød) —
og Elskov, Haab, er endt .... en dejlig Død !

Digitized by CjOOQIC

158

IX.
Vor Helt — han blev ilive, kan man gætte,
og vi forlod ham i hans Lykkes Flor,
hvad der paa Maanens Gunst — ja man kan sætte
paa Damers med, thi det er Et — beror.
Hvem gaar med Jani Maaned vel i Rette^
fordi December er saa barsk? Jeg tror,
man burde gøre Kur til Sol og Sommer:
det sparer Varme op til Jul, som kommer.

X.

Vor Helt — han havde Noget, som betvinger

fuldmodne Kvinder, der forstaa sig paa

adskilligt, — mens de Høns, som knapt har Vinger^

endnu hos Digterne i Skole gaa

og lære hos den « smukke Dreng, » som bringer

fra Himlen Hemligheder til de Smaa«

Man Kvindens Alder efter «Sole» regner; —

mon ikke Maanen bedre dog sig egner,

XI.
kysk, som den er og lunefuld med mer'?
Ja dette tror jeg, hvordan end jeg bliver
begegnet af de Folk, der gerne ser
fuldt op af Fejl hos mig, saa slet det giver
Begreb om « deres Smag og Karakter, »
som min Ven Jeffrey lidt højbenet skriver.
Naa, jeg tilgiver ham — haabende han vil
tilgi' sig selv; hvis ej maa jeg dertil.

Digitized by CjOOQIC

159

XII.
Naar man fra Fjender atter bliver Venner,
skal man staa fast — det er en Æressag,
og næppe noget Argnment jeg kender
for et Tilbagefald til fordums Nag,
saa rapt og hnndredfodet som det render;
som Hvidløg sky det — ja paa Porten jag!
Til bittrest Fjende blir tidt gammel Flamme:
forsonet Fjendskab bør ej bli'e det samme.

xni.

Det var for nedrigt. Selv blandt Renegados
en Southey, denne Vejrfløj^ vilde ikke
paany gaa paa Parti med «Eeformados»,
som han forlod for Thronens Trag at slikke;
ja om man lod fra Island til Barbados,
i Yælskland eller Skotland, Bad adskikke:
ej ærlig Gat igennem Vinden vendte
og Lag mod en omringet Skade sendte.

XIV.
Jurist og Kritiker har Kig paa alle
Vrangsider i Literatur og Liv;
de fejer, gør de, vore Aagias" Stalde,
og intet bliver skjult af Strid og Kiv.
Lægmand han er naiv, som det kan falde,
mens Aktors Akter og Kirurgens Kniv
gaar løs paa Sagens c Indmads med Fornøjelse
og derved løs paa hele vor Fordøjelse.

Digitized by CjOOQIC

160

XV.
Moralske Skorstensfejere — forvist!
det er de og derfor er de saa sorte;
den endeløse Sværten gør tilsidst
at ej det nytter dem at skifte Skjorte.
Hos ni af ti Tilfældet være turde,
at Soden hænger ved fra Spjæld og Rist —
forstaa mig ret, Du bær' din Kappe, Kære,
som Cæsar har sin Toga kunnet bære.

XVI.
Der er i hvert Fald ej hos mig tilbage
en Gnist af det — min Ven og fordums Fjende! —
hvori Kritik og Vers kan sig behage
paa Kævlets Limpind kloge Høns at finde.
Derfor, en Skaal for <gode, gamle Dage!»
At se faar jeg Dig næppe nogensinde,
men Du har handlet som en Riddersmand
mod mig — hvad jeg bevidne vil og kan.

xvn.

«De gode gamle Dages » Skaal er ikke,
desværre, adressert til Dig; ej heller
gad jeg min Vin med nogen Anden drikke
end Dig — jo Walter Scott dog, naar det gælder.
Jeg vil ej gerne flæbevorn mig skikke,
saa lidt som jeg vil være vittig eller
højbenet: men, halvt Skotte født og baaret,
har helt mit Hjærte dér sit Hjemland kaaret.

Digitized by CjOOQIC

161

XVIII.
«De gode, gamle Dages SkaalU — dér staar
det hele for mit Blik: skotsk Plaid og Baand
i Nakken — Bjærge blaa — en Elv, som gaar
med Brusen ander Balgonnie's Bro. Min Aand!
kend denne Daft fra Barnealdrens Vaar,
mens Barnemindet rækker mig sin Haand
i skotsk Tartan og med sit skotske Maal:
ak ja — de gode, gamle Dages Skaal!

XIX.

Og skøndt jeg, som man mindes, i et Anfald
af Ungdoms-Harm og Poesi, bred løs
og drukned nogle Skotter i et Vandfald
af Latter og af Haan — en Smule bøs,
saa vil jeg dog, naar der skal holdes Mandtal,
helst regnes til det Folk, hvor jeg som Knøs
har levet — til det Land for alle Lande
c med Bjærge blaa og med de tusind Vande. »

XX.

Juan — der havde Sans for det Reelle

saavelsom for det Ideelle — ja,

den Forskel hør' nok mest til det Formelle,

thi vore Tanker bliver, mens herfra

vort Legem skynder sig — hvem kan fortælle

hvorhen — om vi blot vidste det endda:

her gaar vi. Evighedens Bred saa nær,

og kender Hisset dog saa lidt som Her —

Byron: Don Juan. II. 11

Digitized by CjOOQIC

162

XXI.

Juan fik fuldendt russisk Politur;
hvordan vi siger ej, hvorfor kan være
det samme; thi staar Fristelsen paa Lur,
ej mange unge Sjæle vil med Ære
bestaa; ham lokked Lyst i gyldent Bur,
et Dronning- Bur, hvor Omgang han fik lære
med Damer og med Rubler — uden Hinder:
et Paradis han fandt i Ruslands Vinter.

XXII.
Czarindens Gunst — den var jo ret behagelig,
og skøndt det ej blev nogen Sinecure,
maa Fladsen billigvis dog kaldes magelig
for raske Folk som Helten, unge Fyre;
han holdt sig brav — blev efterhaands antagelig
i Elskov, Krig og Strid om Magt den dyre:
tre Ting, som klares stolt af en Hr. Junker,
mens ældre Godtfolk heller samler Grunker.

' XXIII.
Paa samme Tid, som man vel alt har gættet,
gik det med Heltens Dyd ej som det skulde;
den blev unægtelig en Smule plettet,
og det er galt: sligt giver Hjærtekulde
og dræber vore Indtryks Friskhed; lettet
man blir for Venne-Tillid og tilfulde
for Tro paa Kvinden; man blir sine Lysters
Livegen og saa selvisk som en Østers.

Digitized by CjOOQIC

163

XXIV.
Det springer vi nu over. Og vi springer
tillige over de Intriger, som
slig Mesalliance altid med sig bringer:
han næsten gren, og han, Czarinden, om
just gammel ej — dog sikkert nok den Ting er,
hun var just ej den «pure* Jomfrudom.
Fyrster er Alt — kun ej vort Stofs Befalere,
og Rynker — er de rene Radikalere I

XXV.

Og Døden, Fyrsters Fyrste, skendt den første
Gracchus for alle Dødelige — han,
hvis lex agraria gi 'er til den største
Jorddrot det samme lille Stykke Land
som til det Fattiglem, hvis allerførste
Jordejendom er Graven, hvor han kan
selv blive Jord — ja Døden fremfor Alle
maa vi den store Radikaler kalde.

XXVI.
Han (Don Juan, ej Døden) le ved løs
i Sus og Dus, i Herlighed og Glæde
i dette Land, hvor det bestandig frøs,
hvor Venus selv i Bjømepels og Slæde
man saa' — en Venus (nu blir jeg lidt bøs)
med Hun-Bjørns Lyster under Pelsens Klæde;
sligt kan gaa an for Damer i en Smøge:
det gik — for Ruslands purpurklædte Skøge.

ir

Digitized by CjOOQIC

164

XXVII
Men dette Heltens Liv vi, med Forlov,
beskriver ej, skøndt ej det kosted stort!
Dog nu — saa nær ved Dantes « dunkle Skov »,
det Livets Jævndøgn, Rejsestaldens Port
dér midtvejs, hvor vi, enten vi nu sov
hvad eller vaagned, ser: nu er det gjort,
nu kør' vi ud paa Alderdommens Hede,
hvor den, der vil, sin Ungdom kan begræde —

XXVIII.
nu la'r jeg være — om jeg ellers kan;
jeg vil ej tænke paa det, hvis jeg bare
kan drive Tankerne derfra: forsand,
de hænger ved, de vil ej la' det fare
saalidt som Søgræs Klippen, Hvalpens Tand
det spændte Yver, Elskerfolkets Skare
de første Læbers Drik .... nu, godt og kort :
jeg vil ej kyse Dig, min Læser, bort!

XXIX.

Juan gav Cour, han gjorde ikke Cour
ved Hove (noget sjeldent), og sin Lykke
han skyldte først sin Ungdom og Bravour,
som Alle priste — saa det Adelssmykke,
Hidalgo-Blodet gav — saa en natur-
lig Smag for smukke Dragter, som forrykke
de smukke Damer; men dog mest han skyldte
Madame og saa sin Stilling den forgyldte.

Digitized by CjOOQIC

165

XXX.

Han skrev til Spanien. Hele hans Familje,
som saa', at han var kommen godt paa Gled,
og mulig kunde, med lidt hjælpsom Vilje,
ta' kære Slægtninge i Højden med —
skrev, mens de spiste Is, at de var villige
at drage fluks til Petersborg afsted :
«en Pels er noget dyr — men ligefedt!
i den blir spansk og russisk Klima Et.^

XXXI.

Hans Moder, Donna Inez, ogsaa fandt
Anledning til hans Sparsomhed at hædre ;
Kuponerne i Banken mér ej svandt,
han « lagde op» — hvad der var meget bedre;
hun skrev «hvor glad hun var nu, at han vandt
den gode Strid med Ungdommens Forrædere,
de vilde Lyster — skønned det alt længe
derpaa, at han ej hæved Kentepenge. »

XXXII.

Og saa befaled hun ham Gud i Vare —
i Varetægt — og Sønnen og Guds Moder,
skrev om den græske Tro: «lad Du den fare,
som Katholik — men krus ej Præste-Ho'der
ved ydre Anstød — tag Dig kønt ivare;»
— betroed ham, han havde faaet en Broder
i « andet » Kuld — og minded om, hvad Herlighed
det var, hans Dronnings moderlige Kærlighed.

Digitized by CjOOQIC

166

XXXIII.
Beundringsværdig var dog den Forstand,
hvormed hun foretrak saa unge Mænd ( — ja!)
hvis Alder, Herkomst og hvis Fædreland
slog Bom for al Skandale (av, min Pen — ja I)
« herhjemme gik maaske det ikke an,
men dér, hvor Thermometret (hillemænd da — )
gaar ned til Fem — ja Nul — dér teer Eva
og Adam næppe op før selve Neva!»

XXXIV.

Et Brøl paa »fyrretyve Præsters » Kraft!
o giv mig det — saa skal jeg brøle ud
din Pris, Hypocrisia! — højt og lavt
din Lov skal tone; — eller, lad gaa Bud
og stød i Cherubin-Basuner bravt —
hvad eller laan mig blot den Øretud,
hvori min døve Moster hørte læse
af Biblen .... og jeg skal vel deri hvæse

XXXV.

om Et og Andet. Hm! det gamle Skrog,

hun var ej Hykler, himlede saa værdig

som Nogen, skreven ind i Livets Bog,

der gi'r paa Dommedag hver frelst Ihærdig

Selvejendom i Himlen — som jo og

man skrev en «Dommedagsbog», da man var færdig

ved Hastings og hver Jagthund fik sit Ben:

hver et af sekstitusind Ridderlen 1

Digitized by CjOOQIC

167

XXXVI.
De stjal dem vel fra Andre — men jeg kan
ej klage over det, thi mine Fædre
fik deres smukke Part; jeg tror, af Land
halvhundred Gaarde, saasom ingen bedre
for William havde stridt; og paastaar man,
de flaaed Gyldenskind af Angler- Vædre,
saa husk blot paa: de bygged Kirker for 'et —
er Maalet godt, med Midlerne vel gaar 'et.

XXXVII.
Juan florerede; men var til Tider
Mimosen lig, der — da den sensitiv er —
ej lider Tryk — som Fyrster ikke lider
at høre Vers (naar Southey ej dem skriver).
Kanske det Kulden er, den, som jo bider
vel haardt i Petersborgs Isblomster- Driver —
kanske, trods Embedspligten, alt han léd er
ved Dronningens vel « modne » Yndigheder.

XXXVIII.
Kanske — men vi behøver jo slet ikke
at søge særlig Grund. Slaphedens Orm
vil Brodden i den pure Ungdom stikke,
just som den gnaver paa den c modne » Form.
Tungsindet, som en Krovært, lar os skikke
sin Ugeregning, vokset op enorm:
har vi haft Henstand de sex Ugedage,
saa gi'r os Numer syv sin Rykker-Plage.

Digitized by CjOOQIC

168

XXXIX.

Hvordan det kom — syg var Juan og blev ;
Czarinden helt forfærdet; hendes Læge
(som først «besørged» Peter) kom og skrev
Latin og tog hans Puls — saa' den bevæge
sig lovlig kvik, som om der alt laa Brev
og Bud fra Døden paa de Kinder blege;
Dronning og Hof febrilsk blev disponeret —
Juan fik dobbelt Dosis ordineret.

XL.
Hviskens og Tiskens sagte Klingeling;
man sa'e, Potemkin havde ham forgivet —
Andre tilegned sig et højlærd Sving:
en tumor ^ hed det sig, i Underlivet;
Nogle fortalte om en farlig Ting —
en Væske, som var ud i Blodet sivet;
En mente — hvad forsaavidt ogsaa passer:
« Følger af Heltens sidste Felt Strabadser.*

XLL
Vil Du, o Læser, en Eecept i Hænde? —
fSodæ sulph. 3vj. 3fs. optim Mannæ.
Aq. fervent. f. gifs. 3ij. tinet. Sennæ
haustus» (og kopsat blev vor Helt, kan hænde I)
«R. Pulv. Com. gr. iij Ipecacuanhæ*
(og mer' — men Don Juan sa'e Stop ved denne!)
« Bolus Potassæ Sulphuret. snmendus
et haustus ter in die capiendus.»

Digitized by CjOOQIC

169

XLII.
Saa gaar det: disse Herrer Lægers Knnst
vor Sygdom vender — eller ender os!
Er En blot rask, saa byder vi dem Trods,
men, syg, man trygler straks om deres Gunst —
naar hin ^hiatusr> saa (f^deftmdus* klods
paa Livet rykker os — den, man omsonst
med «Kære MoV» og « Doktor* vil tilhylle,
og som kun la'r med sex Fod Jord sig fylde!

XLin.
Juan dog vilde ej gi' Boet op
ved første Stævning, omend Døden trued
at smide ham fra Gaarden; nej hans Krop
holdt ud den Tørn, som Mangen vilde kuet.
Men stadig led han; Sundheds Eosenknop
ej smykked mer' hans Kind, hvor før den lued ; —
de Lærde skønned da, der var ej andet
for, end la' Fyren rejse ud af Landet.

XLIV.
Det var jo dog for koldt saa højt mod Nord
for ham, hvis Vugge stod i Sydens Lande;
og skøndt den kyske Dronning ved de Ord
blev lidt pikért, hun maatte dem dog sande.
Hun ser den syge Mathed, som nu bor
i hendes Yndlings Blik og paa hans Pande —
saa faar han rejse da, men med Honnør,
som det sig Majestætens Yndling bør.

Digitized by CjOOQIC

170

XLV.

Der førtes just Forhandling paa de Tider

af Englands og af Easlands Kabinetter

med alle Stormagtskneb — hvor begge slider

i Rebet, som det gaar ved slige Trætter :

man spænder Ben, saa Kontraparten glider,

og spørger mindst af Alt om, hvad der Ret er.

Den «stod» paa Tran og Talg — paa, hvad Fru Thetis

sig hævder som sin <uti possidetis».

XL VI.
Slig Ambassade faldt som Naades-Solen
paa Yndlingen. Czarinden vilde lønne
hans Tjenest-Iver — og han fik Parolen,
hvordan han bedst < Missionen » kunde skønne,
og dernæst Lov at kysse Dronningkjolen; .
hvorefter han, med sine Hoser grønne,
tog Afsked — næsten tynget af en Ære,
som viste, hvem der var Czarindens »Kære!»

XLvn.

Hun var dog heldig. Held er Alt. Og gerne
gør Dronninger jo Lykke som Regenter — ,
det er en sær Planet den Lykke- Stjærne !
Men til Fortællingen: skøndt, som bekendt er,
ej Støvets Aar laa hende just helt fjærne,
hun havde hidsigt Blod, som nødigt venter;
og dog — (hvor «kær» han var, man dømme kan)
hun vented — med sit Valg af Eftermand.

Digitized by CjOOQIC

171

XLVin.

Hvor længe? Naa; med Tiden følger Ro.
Paa fir'ogtyve Timer (og det Nummer
af « Kandidater* dobbelt, kan jeg tro)
faldt næste Nat han sødeligt i Slummer.
Ansøgerne til Pladsen var der jo,
og Mængden voldte hende ingen Kammer;
saa leved med sit Savn hun end en Tid
og fulgte naadigt deres Kappestrid.

XLIX.

Mens et Par Døgn den Post staar ledig da,
jeg haaber at min Læser smukt vil fæste
sit Øje paa Juan, "Som rejser fra
St. Petersborg. Han fik den allerbedste
Kareth — med selve Dronning- Kronen, ja,
fra den Tid, da hun Tauris vilde gæste
som Iphigenial — den fik vor Helt
med eget Navn i eget Vaabenfeltl

L.
En Hermelin, en Dompap og en Hund,
de var hans Yndlinger — (en lærd Porstand
faar søge efter Phænomenets Grund);
for slige Smaadyr havde han en sand
Mani, hvor Andre ser en Dumhed kun.
Knap nogen gammel Jomfru sværme kan
saa højt for Kat og Fugl og Kæmpefrø
— skøndt han var hverken gammel eller Mø —

Digitized by CjOOQIC

172

LI.
som han for disse sine Følgesvende.
De kørte forrest; saa kom hans Lakajer,
men ved hans Side sad hans Lejla, denne
smaa Tyrkepige, som man véd han ejer
fra den Stund en Kosak fik at bekende
hans drøje Hag — fra Enssens IsmailSejer.
Min Musa — omend flygtig — faar ej glemme
den Perle, som han gemte ømt derhjemme.

LU.
Den Stakkel 1 sjelden smuk, kvik til at fatte,
saa stille, blid — saa sjelden, som at se
fossile Mennesker, der blev forsatte
blandt dine Mammnth-Kæmper, grand Cuvier!
Et Barn med Modstandskræfter altfor matte
mod denne Verdens Synd og bitre Ve:
men hnn er ti Aar kun, derfor saa stille
og glad — og véd ej selv hvorfor, den Lille.

LHI.
Juan og Leila vare Venner, som
ej Broder, Fader, Søster, Datter er det —
min Hjærne her for Lignelser er tom ;
naar man er ung, som han, kun sjelden Hjærtet
endnu er faderømt; ej heller kom
hun ham som Søster for — det er ej sært det:
han havde aldrig lært en Søster kende,
hvis saa var — hvor han vilde savnet hendel

Digitized by CjOOQIC

173

LIV.
Ej heller var det Sanselighed, dette.
Han var ej lig det slappe Kompagni,
der maa med sure Fragter Lysten mætte
(som Syrer sætter Liv i Alkali),
hvorvel hans Ungdom (skal jeg sandt berette)
hvad Ærbarheden angaar var lidt €fri».
En Platonisme laa paa Hjærtebnnden
godt gemt — og Nøglen blev ej altid fanden.

LV.
Her var, som sagt, ej Fare. Denne Pige
han havde kær — maaske fordi just han
var hendes Eedningsmand — som, lad mig sige,
en Patriot kan elske Folk og Land!
Desuden havde han jo frelst tillige
en Sjæl i hende ud af Helveds Brand;
skøndt — ja den faldt lidt kedelig, den Hændelse:
den lille Tyrk lod haant om al Omvendelse.

LVI.

Sært nok, sligt sad saa fast hos denne Pige,
trods al Omveksling, Larm og Kampens Raab,
trods Bispers Anathem: « Formastelige,
som skyer Kirkens Vievand og Daab
og nægter skrifte Laster og deslige
for Præsten I » (lad os ha' det stille Haab,
hun havde ingen) — kort: hun blev i Vanen
og svor ved sin Prophet og ved Koranen.

Digitized by CjOOQIC

174

LVII.
Een Kristen kunde hun — blot en — fordrage,
vor Helt, der nu var hende Mo'r og Fa'r;
han droges paa sin Side mod den Svage
af sin Beskytterpligt. Tænk, hvilket Par:
en ung Formynder, kun med Dun paa Hage,
og saa den Myndling dér, som fra ham var
skilt himmelvidt i Landsmandskab og Frændskab
— men dette nærmede dem just i Venskab!

LVIII.
Mod Warschau gennem Polen nu de jog,
Polen, for Salt og Jærn-Aag vidt berømt,
til Kurland (hvor en Farce sig til tildrog:
mit Navn «Biron» dets Hertug blev tildømt!)
Det var den Vej, vor Mars til Moskow tog —
Fama, den Heks, ham vinked først paa Skrømt
og stjal saa fra ham, paa knap Maaneds Frist,
en Snes Aars Sejre — Garden allersidst.

LIX.
Er det en Anti-Klimax — naar det hed,
han skreg: « Min Garde! Garden I » dengang Skridtet
han tog helt ud og Tordneren sank ned
for Castlereagh med Carotide- Snittet?
Fordømt, at Æren ud i Sneen gled! . . .
men blegner Du, af Polens Frostluft kridtet,
saa husk Kosciuskos Navn, som heldigvis
lig Hekla spruder Ild igennem Is!

Digitized by CjOOQIC

175

LX.
I Kønigsberg, som Bedested, han stopper —
slet ikke at han fandt det int'ressant,
betragted ej de nære Grnbers Kobber,
beundred heller ej Immanuel Kant;
vor Helt gav vistnok knap en Pibestopper
for Kants Philosofi: — bort Vejen svandt
ad Tyskland til, med træge Millioner,
med skrappe Fyrster, dovne Postilioner.

LXI.
Berlin og Dresden — videre I afsted 1
indtil han naa'r den borgomkranste Rhin;
ak, den Gotik! ja ja I -- saa er man €med»,
Ens Sjæl foitrylles, om det saa er mini
Jeg bli'r besat — jeg kommer helt paa Gled
ved Syn af slig graa eller gren Kain;
jeg faar fra andre — Fortids — Verdner Bud,
og har det selv saa ganske « ovenud ».

LXII.
Fra Mannheim og til Bonn han fremad drog,
hvor Drachenfels saa levende afmaler
den Tid, da Riddersmænd de Drager vog —
hvorom jeg Bædeker helst anbefaler.
Til Cøln, den gode Stad, dér kom han og,
hvor ell'vetusind Jomfrudomme taler
højt til vort Kød (desværre kun i Ben) —
sligt styrker den, som ej er selv af Sten.

Digitized by CjOOQIC

176

LXIII.
Derfra til Holland — Haag og Helvoetsluus ;
hint Vand-og-Land for Mynheers og for Grøfter,
hvor Enebærret skaffer Folk god Rus,
det eneste, som kvikker op og løfter
for Fattigmand og fylder Kaste-Kløfter.
Nu ta'es det ogsaa fra ham — sølle Lus —
af Rigsdag og af Rigmænd, som først Klæde
og Brød og Brændsel tog — og nu hans Glæde.

LXIV.
Her gik Juan ombord. For fulde Sejl
de satte Kurs mod Friheds- Folkets 0.
Det blæste op til Kuling, ej saa fejl,
dér fik de Skvæt, og dér tog hun en Sø,
hverandet Ansigt blev Søsygens Spejl.
Juan, som jo var Søgut, nok saa €Stø»,
snart helbefaren, spejded mod hver Skude
og Klinterne ved Dover dér forude.

LXV.
Dér steg de frem, de lyse Skrænters Rad,
bag Bølgerne de blaa. Juan fornam,
hvad Fremmede selv føle — spørg dem ad —
naar først de skuer Albions Klinte-Kam;
han følte sig helt — baade stolt og glad
som disse stolte Kræmm'res Gæst — hvis Kram,
hvis Bud og Ordrer naa'r fra Syd til Nord —
og som ta'er Told af baade Hav og Jord.

Digitized by CjOOQIC

177

LXVI.

Jeg har ej megen Grund at elske Landet
og Folket — med «de store Muligheder »;
jeg skylder det min Fødsel, næppe andet,
og dog jeg ofte baade lér og græder
for al den Storhed, som nu snart er strandet.
Syv Aar (Deportations-Termin, jeg beder!) —
syv Aar fra Hjemmet dæmper Vredens Ild,
især naar Hjemmet gaar ad Helved til.

Lxvn.

Ak, vidste hun, vor Moder, dog tilfulde,
hvor hendes Navn er afskyet nu af Alle,
med hvilken Glæde hele Verden skulde
mod hendes Hoved lade Hugget falde,
at Alle ønsker hende under Mulde
og værre end en Fjende hende kalde:
Frihedens Judas, som brød Slavelænker
og kun paa nye Baand og Bast nu tænker.

LXVin.
Hun fri? — hun, som er Numer Et (forstaar
sig) iblandt Slaveri Vel er Verden bunden,
men Opsynsmanden — har han bedre Kaar,
har han ej samme Vilkaar just i Grunden ?
Og kaldes det for Frihed, naar man faar
Lov til med Nøgleknippet at gaa Eunden?
Fra Lys og Luft er Slutteren, med Føje,
saa Qæm som den, der sidder spændt i Bøje.

Byron: Don Juan n. 12

Digitized by CjOOQIC

178

LXIX.
Her Albions c første Pryd» af Helten saa's,
din Klint, o dyre Dover! dit Hotel,
din Toldbod, hvor tilbunds i Sager gaa's,
din Kellnerflok, s6m lyder hver Appell,
din Postpaket, hvor Passagerer flaas
af Dragere fra Gry til sent paa Kvæld,
og saa — for Folk, som ta'r det ej saa nøje —
din Kunst at gøre Eegninger ret drøje!

LXX.

Vor Helt forsynet var med Kreditiv
og havde nok af Guld og Diamanter
og kunde føre ret et sorgløst Liv —
han studsed dog, men tog saa frem Kontanter
(hans græske Major domus, som var stiv
i Eegning, trak først fra paa alle Kanter);
naa — Luften, om ej solklar, er dog fri
og derfor « Penge værd» at aande i.

LXXI.
Afsted! med Post! til Canterbury frem:
med Skump mod Sten og Plasken gennem Søler.
Hurra, hun skær', her kommer man dog frem,
ej som i Tyskland, hvor de dovent smøler,
som om de skulde køre Fragten hjem
i Ligvogn-Takt — mens de paa «Schnapps'en» føler
sig stemt, saa man kan skælde dem i Synet:
det rager dem, som Lynafled'ren Lynet.

Digitized by CjOOQIC

179

LXXII.
Der er jo ingen Ting, der sætter Snurr
i Blodet (en Ragout maa lia' Cayenne)
som Hurtigkørsel, ligegyldigt hvor-
hen Farten gaar, blot Dyrene vil rende;
ja blot for Fartetis Skyld, hvori det gaar:
jo mer man bry'r sig fejl om Maal og £nde,
desmer' Fornøjelse det er at naa*
al Kejses Maal: at køre løs, gaa paa!

LXXIII.
I Canterbury man dem D6men viste.
Den sorte Edvards Hjælm og Beckets Sten
i skønne Ord dem Klokkeren anpriste
med klangfuld Røst, for Stemning kemisk ren.
Ak, hvad ej Ormene forlængst opspiste
af disse Hædersmænd — er skøre Ben
halvopløst i de Soda 's og Magnesia's,
som blander Bitteren: «humana species ».

LXXIV.

Virkningen paa Juan — den var ophøjet;
det var, som Cressy- Slaget selv han saa':
den Hjælm dér — som kun Døden havde bøjet —
og dernæst Kirkefyrsten saa' han paa.
Fyrsten, som ej med Fyrster var fornøjet,
men aved dem, saa nu de snakke maa
førend de slaar. Den lille Leila gloede
og spurgte, hvem det store Hus beboede.

12*

Digitized by CjOOQIC

180

LXXV.
Og da hun hørte, at «Guds Hus» det var,
hun sagde, at han boede smukt, men kunde
ej fatte, hvordan han dog indladt har
de Vantro i sit Hjem — de kristne Hunde,
som rased imod Alt, hvad helligt var
blandt sande Troende. Med Harm saalunde
betragted Barnet en Moské saa €fin»,
en Perle, tyktes hun, slængt hen for Svin.

LXXVI.
Frem! gennem Vang og Væng og Humlehaver,
for Landmænd ret en paradisisk Glæde; —
ja selv en Skjald, naar ej han længer traver
i Syden om, hvor der er knapt med Væde:
giv ham den « grønne Eng», og Sydens Gaver
han vil forglemme, vil dem ej begræde:
Vinstok, Oliven, Solbrand, Kløfters Skygge,
Gletscher, Vulkaner — al den hede Lykke.

Lxxvn.

Og rinder mig et fuldt Krus 01 i Minde . . .
nej, jeg blir rørt . . . Kør til, kør bare til!
Vor Helt i Firspring fo'r, helt stolt i Sinde,
stolt over selve Vejen (om man vil)
i dette Land — saa dyrt, som man kan finde
det blandt Nationer, naar man lægger til
de faa' Nationer, der «mod Brodden stamper*,
og som man derfor ydermere tamper.

Digitized by CjOOQIC

181

LXXVIII.
Hvad herlig Ting er dog en Landevej,
saa jævn, saa glat — man farer frem i Jaget
saa let, at selve Ørnen gør det ej
i Luften bedre. Hvis sligt var opdaget
i salig Phaétons Tid, al den Staahej
med Solens Vogn var spart; man var blot taget
til York pr. Post . . . hvad nu? hvad er der? . . . hum I
«8urgit amari aliquid* — en Boml

LXXIX.

Hvor svært at se fra « nogle Øre» bort I
Tag Liv, tag Viv — som Macchiavelli maner
sin <r Fyrste » — men tag ej, hvad der er Vort,
thi ellers ta'r Du Torn, før Du det aner.
Man dømmer ikke Morderen saa haardt
som den, der vore Spareskillinger raner.
Dræb min Familje — det kan blive godt igen,
men hold fra Portmonnæen Haanden blot, min Ven 1

LXXX.

Saa siger Machiavell. I Fyrster hører

jer Læremester! Helten var nu bragt,

mens Dagen svandt i douce Dis-Kulører,

paa Banken op, som ser — (mon med Foragt?

hvad eller Stolthed) over Staden. Rører

dit Cockney-Blod sig. Landsmand — da giv Agt,

le eller græd, som Du er oplagt til:

men vid det, Britte! — her er «Shooter's Hill*.

Digitized by CjOOQIC

182

LXXXI.

Solen gik ned; en Røg steg op, som af

en halvndslukt Vulkan, fra et Enndskue

af By-og-Land, det, man med Rette gav

hint skenne Navn af « Fandens Dagligstue«.

Juan, skøndt fjærnt fra Hjemmet, holdt sig brav,

men « følte Hjærtet dog i Barmen lue»

for Moderjorden til de Sønner gæve,

som dels bedrog, dels Verden slog med Næve.

LXXXII.
En vældig Masse Murværk, Røg, Fartøjer,
alt skidengraat, saa langt Ens Syn kan naa\
med hist og her et kridhvidt Sejl, der bøjer
i Rammen ind, men straks forsvinder saa
i Masters Skov; en Taarn-Hær, der ophøjer
sig over Sod og Tage højt paa Taa,
og « Kuplen » — Narrehætten dér forov'n
paa Narreho'det — ser I London Town!

LXXXIII.
Naa, Helten saa' ej det; men hver Røg-Bølge
en magisk Damp ham syntes, sluppen brat
fra Troldmands-Essen — Damp, som ej la'er dølge
den Rigdom, der er bare Skat paa Skat;
den tykke Sky, som er dens sorte Følge
og som gør Solen til en glansløs Klat,
den syntes Helten just naturlig var:
en Luft, velgørende, om just ej klar.

Digitized by CjOOQIC

183

LXXXIV.
Han standsed — det vil ogsaa jeg, ret 8om
et Skibs Besætning før det glatte Lag.
Nu, endelig, jeg Jer paa Siden kom,
I kære Landsmænd! — altsaa: først Goddag,
saa skal jeg sige Jer en Sandhed, om
den end qua «sand» ej falder i Jer Smag:
en mandlig Mrs. Pry — min Støvekost er
parat for Spindelvæv og Snavset hos Jer!

LXXXV.

Aa, Mistress Fry^ hvi gaa til Newgate lige
paa Tyve løs med Præken? Hvorfor ej
til Carlton-House og læse — lad os sige —
Texten i Kongens eget Kontrafej?
Forbedre « Folket*, det er bare skrige
med Phraser op, naar ikke man tillige
faar gjort «de Bedre » noget bedre. Nej,
den Fromhed er for billigt købt. Fru Fry!

LXXXVl.

Lær dem Manérlighed paa gamle Dage

og ej med Højlands -Lægge at gi' Møde;

sig dem: vor Ungdom vender ej tilbage,

og «købt» Hurra gi 'er ikke Folket Føde.

Sig dem. Sir William Curtis er blandt bløde,

senile Fæ en Okse uden Mage,

en Falstaff — med hans Vom, men ej hans Vid,

en Narrebjælde sprukken al sin Tid.

Digitized by CjOOQIC

184

txxxvn.

Sig dem, at — om det end er noget silde
paa Gravens Rand, foraedt, opdunset, træt,
at ville være stor Mand, kan man ville
en god Mand være. Sig dem ogsaa det,
at jast de bedste Fyrster meget ilde
forstod at gøre Stads . . . aa, sig dem ret
dog nej, I tier. Vent, saa skal jeg tale
som Eolands Horn i Koncesvalles' Dale.

Digitized by CjOOQIC

Anmærkninger^

TIL

TIENDE SANG AF BYRON'S DON JUAN.

Digitized by VjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

ANMÆRKNINGER

Til tiende ^anq.

Sjette Stanze.
«0, havde jeg dog Duens Vinger faaet
og fandt et Fristed, li vor jeg kunde blive 1»

Davids Psalmer 55, 7 — 8.

Ellevte St.

— — saa slet det giver
Begreb om « deres Smag og Karakter »,
som min Ven Jeffrey lidt højbenet skriver.

Denne Stanze — saavelsom de nærmest efter-
følgende — sigter til den bekendte Jurist, siden
efter Lordkansler af Skotland, som i Nr. LXXII.
af « Edinburgh Review« havde fra Whiggernes libe-
rale Juste- milieu Standpunkt rettet et hæftigt men
dog sømmeligt og anerkendende Angreb paa B.

Trettende St.
«Reformados». Baron Bradwardine i Scotts
«Waverley* har opfundet Benævnelsen. — Byron.

Digitized by CjOOQIC

188

Sekstende St.
Derfor, en Skaal for «gode, gamle Dage!*

Det er Robert Burn's naive, trohjærtede Vise
— med det ægte skotske Omkvæd «For auld lang
8yne» — som her citeres. Byron bevarede altid
sin Kærlighed til Skotland, hvor han havde levet
som Dreng (i Aberdeen) indtil sit tiende Aar.

Syvogtyvende St.
Dog nu — saa nær ved Dantes « dunkle Skov»
Begyndelsen i Dantes Inferno:

Mi ritrovai per una selva oscura.

Fireogtredvte St.
Et Brøl paa « fyrretyve Præsters » Kraft I

«En Metaphor efter Analogien en Dampmaskine
paa fyrretyve Hestes Kraft. — Hs. Velærværdig-
hed Sydney Smith, den overgivne Spøgefugl, kom
ved et Middagsbord til at sidde ved Siden af en
uendelig kedsommelig Embedsbroder, der — efter
hans Bemærkning — udviklede «tolv Præsters
Kraft* i sin Konversation*. Byron.

Femogtredvte St.

«Dommedagsbogen» — William Erobrerens be-
kendte ældste Fortegnelse over de normanniske
Ridderlehn i England. Byrons (eller Buruns) For-
fædre var her iblandt.

Digitized by CjOOQIC

189

Niogfyrretyvende St.

fra den Tid, da hun Tauris vilde gæste
som Iphigenia! . . .

c Kejserinde Katharina besøgte sammen med
Joseph den II. Krim (Tauris) — jeg har glemt
hvilket Aar*. Byron.

Otteoghalvtresinst. St.

Den russiske Kejserinde Anna havde en Ynd-
ling af lav Herkomst, Biren, som var født i Kur-
land. Anna tvang Kurlænderne 1736 til at vælge
B. som deres Hertug, og han tillagde sig da Navnet
«Biron» efter den gamle franske Æt, som ogsaa
har en Linje blandt det engelske Aristokrati.

Toogtresinst. St.

Til Cøln, den gode Stad, dér kom han og,

hvor ell'vetusind Jomfrudomme taler

højt til vort Kød (desværre kun i Ben) —

Den hellige Ursula, Kongedatter af Britannien,
drog med et Følge af 11,000 Jomfruer til Rom,
for dér at blive døbt af den hellige Fader. Da
det fromme Pilgrimstog paa Tilbagerejsen kom til
Cøln, blev Staden overfaldet af Goterne, som gav
de 11,000 Jomfruer Valget mellem lige saa mange
gotiske Brudesenge — eller Martyrdøden.

De foretrak Døden; og deres Ben hviler nu
mellem Pillerne i Domkirken.

Digitized by CjOOQIC

190

Otteoghalvfjersinst. St.
«8nrgit amari aliqnid» — en Bom!
Citat efter Lucrets:

Medio de fonte leporam
Snrgit amari aliqnid, qnod in ipsis floribns angat.

Firsinstyv. St.

Cockney kaldes en rigtig hjemmefødt Londoner,
der aldrig eller saare sjelden har forladt Hoved-
staden.

Shooiers Hill — en Højde sydostlig for London.

« Kuplen* — St. Pauls Kathedral.

Femogfirsinst. St.

Mistress Fry, den bekendte Kvækerfrue, der
arbejdede ihærdigt pas^ at forbedre de kvindelige
Fanger i Newgate- Fængslet.

Carlton-House — hvor Georg IV. residerede.

Digitized by CjOOQIC

BYRON

DON JUAN.

ELLEVTE SANG.

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

ELLEVTE SANG.

I.
Da Biskop Berkeley nægtede « Materien »,
gav han derved Matefie selv til Latter;
— thi man kan snakke fort i Tankeserien,
men hvor Beviset er, jeg ikke fatter.
Nemt skulde jeg forflygtige Siberien
med alt dets Bly, ja Gnid (ifald det batter),
for at faa Alt til lAand* — og bære Hatten
paa tre Haar — og dog nægte, jeg har ha't en.

n.

Det var en smuk Opdagelse, at faa
det hele Univers gjort om til Jeghed,
«Alt ideelt » — sligt vilde Folk forstaa:
Pér ideel og Povl — ja tag kun mig medl
O Tvivl! hvis Du er Tvivl (som ikke Faa
antager) — men se det betvivler jeg med —
Du Sandheds Straalebryder 1 spar min Hjæme:
den lille < Sprit », man har, har man dog gerne.

13

Digitized by CjOOQIC

194

m.

I slige dybe Tanker vi forstyrres
for tidt ved slet Fordøjelse. Den stiller
saa sært paa Eo'det Alt, at man forvirres;
og særlig voldte det mig ofte Griller:
hvorfor en Vismand skal saa bandsat tirres
af dette Miskmask mellem Alt, som til er,
(og særlig Kønnene) — at stundom gerne
man kunde kalde hele Verdens Kærne

IV.
en stor Tilfældighed (hvis den er til).
Det skulde være da, man sikkert troede
sin Bibel, hvori klogt man handle vil:
thi mod dens Ord, kan man jo kun formode,
og har den Ret, saa vinder Troen Spil.
Tænkning er overalt en slet Methode,
da Døden snart gi'r fuld Besked om Tingen,
hvad eller gør vor Spørgelyst til ingen.

V.
Derfor: Metaphysiken lod jeg ligge,
med hvilken man dog kommer ingen Steder;
jeg siger: det, der er, det er; mon ikke
jeg saa kan kaldes Fhilosof med Hæder;
tilmed: jeg føler det i Brystet stikke —
Klimaet er vel Skyld deri; jeg vædder

en Pneumoni og for hver Gang det stikker,

jeg bliver mere orthodox og sikker.

Digitized by CjOOQIC

195

VI.
Ved første Chok jeg klared Guds Divinitas
(dog den og Djævlen aldrig jeg benægted);
og saa Virginis mystica virginitas
samt Arvesynden jeg med Kraft forfægted;
saa tog jeg Læren an om Sancta Trinitas —
at sige: én er trel jeg sagtens mægted:
sknlde det være fire eller flere,
med Glans jeg havde troet saa meget mere.

VII.
Dog til Historien. — Den, som engang saa'
højt fra Akropolis Attikas Slette —
den, som ved Bosporns for Anker laa —
som har Timbnktu sét — og hvilt de trætte
Ben, hvor Kinesermnrens Taarne staa —
som skned Ninive-Ruinens Jætte:
han har vel London ligestraks forsmaaet —
men spørg ham saa, naar blot et Aar er gaaet.

VIII.
Jnan til Shooter's Hill er naaet frem;
Tiden er Solbjærgslag — og ned han skuer
henover Dalen, hvor hint Verdens-Hjem
for Ondt og Godt i Aftensolen luer;
Alt er saa tyst; kun Vognens Hjul fornem-
mes mens de gennem Vejens Grus sig skruer:
og hist — Bikubens Lyd, et Surr, et Brum,
et Folkehav, der koger i sit Skum.

13*

Digitized by CjOOQIC

196

IX.

Jeg siger: Don Juan i dyb Betragten
gaar bag sin Vogn henover Bakkekammen,
Hjærtet i Brand! — og da han ej faar lagt en
Dæmper paa Branden, slaar Benndringsflammen
straks nd i Ord: «Her er da Frihedsvagten ;
her raaber Folkets Røst sit store Amen
til Retfærds Lov; her raaber den sit c Død I »
hver Valgdag imod den, som Loven brød.

X.

«Her troner Ærbarhed — og Folk betaler
i Skat kun, hvad de vil — og kniber man
paa Skilling mens man rutter med en Daler,
saa viser dette blot, hvad Pungen kan.
Hver Vej ved Lov er sikret, som befaler
at ingen maa ustraffet gribe an

den Rejsende. Her» afbrød ham en Kniv —

et Raab: tOod damnf din Pung eller dit Livl»

. XI.
Disse ftibaarne Lyd hidrørte fra
en to-tre Bøller, som fra Grøftelejet
længst havde sét, hvordan han «drev den aS
bagefter Vognen. Forud var han vejet
og fundet «let» nok, saa de kunde ta'e
fra Splejsen hver en Trevl og Traad, han ejed.
Paa denne Rigdoms-Ø saa mange Lukser
berøver Godtfolk deres Liv — og Bukser.

Digitized by CjOOQIC

197

XII.
Juan, hvis Engelsk- Forraad kun bestod
i denne ene Schibboleth fGod dam'»
— og det endda saadan, at han forstod
den svared til en Mnselmands: S el am
(cGuds Fred») — en Misforstaaelse, der lod
sig vel forklare: det gaar mig som ham;
et engelsk «Gnd i Vo\å» mig ofte leid
som om det «gaa ad Helved til> betød; —

XIII.
Juan forstod dog ligestraks Gebærden,
og da han var af hidsigt Temperament,
trak en Pistol han og skeid midt i « Tærten«
det EøverQæs, som mod ham just var vendt.
Et Fald — et Brøl — lig Studens, naar den Verden
forlade skal — en Røst fra Mnddret sendt
(henvendt til nærmest Hjælper, Ven og Landsmand):
cAa, Jack! jeg fik mit Fedtl — den Satans Fransk-
mand !» '

XIV.
Hvorpaa Jack & Consorter stak i Rend;
men til Juan fløj hid hans Rnsser- Venner,
højst allarmeret over Gerningen,
og tilbød Hjælp — for sent, som tidt det hænder.
Juan, der saa' af denne cMaanens Ven»
en Blodstrøm gaa, som let med Døden ender —
stod dér og raabte ivrig paa Forbindingen,
fortrydende, han var saa rap i Vendingen.

Digitized by CjOOQIC

198

XV.
<Maaske», han tænkte, «er det Landsens Skik
at ta' mod Fremmede paa den Manér;
naa, der er Kro'r, hvis Værter paa en Prik
er li'esaa «stimand8k'e» — blot ej, som her
med Kniv i Haand, men med et søåWgt Nik.
Men hvad gør vi med Manden nu; thi dér
kan han ej blive liggende. Tag ved
og let ham op; jeg tager Haand i medb

XVI.

Men førend dette Pietetens Bud

var hørt, lød Fyrens Røst: «Nej, jeg er væk —

en « Hiverts blot! før Aanden slipper ud

lad mig saa ligge !:» Og da Saarets Læk

ej vilde stoppes mer' af nogen Klud,

men baade tykt det flød og sort som Blæk —

sit Halstørklæde rev han af, det røde,

og rfiabte: fdér — gi' Sarah detU — og døde.

XVII.
For Foden af Juan faldt Klædet ned
helt blodbestænkt . . . han vidste ikke Spor,
hvorfor det kastet blev; ej heller véd
han Eede paa den Dødes Afskedsord
saa lidt som paa hans fordums Værdighed:
som Bølle, Gummidreng og Soldebro'r,
der havde vidst at « skære den» — til Fusel
fik tømt hans Lommer og gjort Manden usel.

Digitized by CjOOQIC

199

xvin.

Saasnart Juan na havde ekspederet,
hvad gøres kunde efter Sagaens Art,
og Retsforhøret var « elimineret* —
fortsatte Eejsen han i største Fart;
han følte sig foiTesten lidt generet
ved Tanken om, at virk'lig han saa snart

— i det Par Timer — havde sét sig paanødt
Nødværge-Drab af en Mbaaren Indfødt.

XIX.
Han havde her af Verden ryddet bort
en Helt i sin Art, første cRod* i Bulen;
Tom — han var cSlav-Dreng* i al Bølle-Sport
blandt Lommetyve og i Finkelhulen;
hver Anden var mod ham en rigtig cL.. .»
blot saadan som han snup' en Hest i Mulen
paa Landevejen 1 En kun var hans Lige
i Djævleblændthed: Sarah — Rodens Pige I

XX.

Dog Tom er ikke mer' — ej mer' om Tom da;

at dø er Heltes Lod (Gud evig Pris:

de lever kort kun). Og vor Helt han kom da

— vær hilset, Thamis, paa tilbørlig Vis! —
til. Bredden af din Strøm : som om, — *som om ja
en Torden buldred; og, naturligvis,

først kom én Forstad, saa en ny, og denne
fulgt af en ny . . . for Fanden, faar det Ende?

Digitized by CjOOQIC

200

XXI.

Igennem cLnnde^, kaldte saa tilpas,

fordi de mangler Træer — (paa den Maade:

lucm a non lucendo) — ad en Plads

« Lyst-Højen » kaldet, skøndt det er en Gaade,

hvor Højen findes, samt dens Lyst og Spas —

til Leje-Hus-Kaserner (ja Gud naade

de Lejere!) benævnet « Paradis* ....

Eva forlod dem uden stort Forlis; -—

XXII.
man naaed frem blandt Droscher og Karether,
Bom-Led og Kærrer, Raaben, Skrig, Spektakel.
Her lover Snaps-Batiken Rariteter,
her Vognmandsskiltet et Hastværks- Mirakel,
her en Frisør Parykker, som u-sét er,
og her man ser, til Fortovs-Pælens Fakkel
(til Lygten) destilleret Tran paa Glas —
(man kendte dengang endnu ikke Gas).

XXIII.
Se dette, dit og dat, og meget mere
den Rejsende maa gennem, før han naa'r
det store Babylon. Man kan probere
til Hest, til Vogns, til Fods, men ens det gaar;
og — ja jeg kunde nævne endnu flere
Mærkværdigheder, men de alle staar
i « Guiden ». Basta! Solen gaar til Ro —
og Helten kører over London-Bro.

Digitized by CjOOQIC

201

XXIV.
Den klinger ellers kønt, den Eisle-Lyd
af Themsens Strøm — om end den sjelden høres
for al den Sværgen, Skænden, Skraal og Skryd.
Men se, Westminster-Lygterækken føres
for Blikket frem — det brede Fortovs Pryd —
og Kirken, der til fredet Gravsted gøres
for falmet Storhed: Alt la'er En fornemme,
at her — ved Maaneskin — har Storhed hjemmel

XXV.

«:Dmide-Lnnd6n» vækl saa meget bedre:
og €Stoneheng» væk — hvor Fanden blev den af?
Men € Bedlam }» er der end — med Bolt og Fjædre
for Folk, som ellers bed En Skammen af.
Gældsfængslet — «Bench» — for Sønner som for

Fædre,
og Mansion House, som (gør ej Kar deraf!)
er vel en stiv, men dog ærværdig Gamling —
og « Abbediet » — værd den hele Samling!

XXVI.
Den Lygterække op til Charing Cross,
Pall Mali, etcetera — se, hvor den straaler
og byder hver en Sammenligning Trods
med Fastlandsbyer! — nej de Franske maaler
i Lygters Brug sig langtfra ej med os:
dog saare snart de Kappestriden taaler,
men de la'er vær' at hejse Lygten op:
de hæver Slynglerne til — Pælens Top.

Digitized by CjOOQIC

202

XXVII.
En saadan Dingle-Rad af Folk, man ærer
ved at ophøje^ virker ret oplysende
— tilmed naar Ild hver Herregaard fortærer —
men lidt for stærkt for ældre Folk og frysende;
som Phosforskin og Morild de besnærer —
Folk vender bort sig skudrende og gysende;
men om de end qua Baal kan Godtfolk skræmme:
de er kun « Lygtemænd » — faar man ej glemme!

xxvin.

I Londons Lygte-Hær Diogenes vilde
ej haft sin Lygte nødig for at finde
det, hvorpaa han sit Dagværk maatte spilde:
en ærlig Mand .... hvis der da var derinde
en ærlig Mand, og ej han kom forsilde
paa Torvet. Naar jeg ret mig skal besinde,
saa har jeg Ærligheden søgt med stor Besvær
og fundet: Folk er én stor Prokurator- Hær.

XXIX.

Gennem Pall-Mall (og gennem tætte Flokke

tilvogns, tilfods — der stadig dog blir færre,

alt eftersom Dørhamrene nu rokke

ved Husets faste Dør, den man lod spærre

fordum mod Rykkere, som Folk vil blokke,

men nu slaar vidt op for en € Middags-Herre ») —

kører Juan forbi saa mangt H6tel ved

St. James's-Palace og St. James's € Helved ».

Digitized by CjOOQIC

203

XXX.

Og: hans H5tel er naaet. Fra Midterdøren
Opvarter-Skaren strømmer; rundt omkring
staar Pøblen — og de Paphos Pigebørn,
der i vort Dydens London gøre Ting
— ej just moralske — men dog aldrig førend
det bliver mørkt. Saa danner de en cRing*

mod Ægtesengen (efter Malthus' Ho'de)

her steg vor Helt af — medens Pøblen glo'de.

XXXI.

Hotellet var for fremmede Magnater
iblandt de fineste — og fremfor alt
en Bolig passende for Potentater,
hvem Regningen for Brystet ikke faldt:
en Rævegrav for snilde Diplomater,
indtil de flytted — eftersom det gjaldt
en «Square>, en endnu finere, at finde,
hvor deres Navn og Vaaben kunde skinne.

XXXIII.
Juan, hvis Sendelse var delikat,
privat, men dog for Staten meget vigtig,
bar ingen Titel (ellers obligat)
som Sagens Sammenhæng forklared rigtig;
man vidste blot, en fornem Diplomat
til Landet kommen var, en højst forsigtig,
desuden ung og smuk og fuldendt Gentleman,
for hvem (tys!) Ruslands Dronnings Hjærte stod i

Brand.

Digitized by CjOOQIC

204

XXXIII.
Tilmed fortaltes om ham Æventyr
af særlig Art — i baade Krig og Kærlighed,
og da nu Kvinden saare sjelden dy'r
sig for romantisk Malen ad i Herlighed,
og Englands Kvinder særlig sjelden sky'r
lidt Koloreren nden særlig Ærlighed —
blev han hos Damerne snart højest Mode,
en Lidenskab ret efter deres Ho 'de.

XXXIV.

Ej at de mangler Lidenskab! (det véd

jeg saamænd bedst); — nej, men den er i Ho'det;

dog, da nu Følgerne blir ens derved,

saa bør ej Nogen derfor tabe Modet:

om Hoved eller Hjærte kom paa Gled,

hvad gør det, naar den dog gaar En i Blodet?

Naar alle Veje fører samme Sted,

saa kommer Eesten ingen Djævel ved.

XXXV.

Som Ruslands høje Ombnd afgav han

til Englands dito sine Kreditiver

og blev helt pænt modtaget af den Stand,

som i potentialis modus skriver

og som nu, vis-å-vis saa «grøn» en Mand,

ansaa' sig selv i deres Statsmandsiver

kapabel til at c plukke ham ret brav»,

saa let som Høgen gør med Spurv det af.

Digitized by CjOOQIC

205

XXXVI.

Dér tog de fejl — som gamle Mænd gør tidt;
dog senere om detl Og hvis jeg glemmer
at tale om det, vil jeg sige Mt:
det er, fordi jeg gramme Lidt fornemmer
af Ærefrygt for Statsmandskløgt, der midt
i Løgn den sande Lyveknnst beskæmmer;
— kun Kvinderne forstaar i Løgn at ramme:
de lyver, saa al Sandhed staar til Skamme.

XXXVII.
Og, alt i alt, hvad er en Løgn? den er
blot Sandhed under Maske. Jeg parerer:
Skribenter, Helte, Dommer, Præst — enhver
nødvendig Løgn med Sandhed « modificerer*.
Sand Sandheds Skygge blot et «peneat» er
for alt, hvad man historisk refererer,
ja profeterer — hvis da ej udtrykkelig
Datoen staar dér med et ? uhyggelig.

xxxvm.

Pris være alle Løgnere og Løgne! — —

nu er min Musa da ej misanthropisk :

Verdens-Te-Deum'et i hendes Øjne

er skønt; hun kalder hver og én en Skovisk,

som ikke synger med; — ja rent bortfløjne

er hendes Lyster til at gøre komisk

de Trælle-Krumspring overfor Despoten:

følg Irland efter blot — og kys ham Potenl

Digitized by CjOOQIC

206

XXXIX.

Jnan, som snart var rigtig i sit Ess,
blev præsenter' t og vakte stor Beundring —
uvist om det var Mine eller « Dress*,
eller en Diamant, man med Forundring
i Øje tog; — «dan8 un moment d'ivresse*,
berust af Elskov, Cognac, Elskov — (Sondring
er svær i dette Fald) — Czarinden gav ham den:
og Manden havde jo fortjent den brav, saamænd!

XL.

Ministrene og deres Undermænd

var højst elskværdige, som de jo ere

mod en Gesandt — til man faar klaret «den»:

hvad der vel skjult bag hans Mission kan være;

selv Skriverne — hvis lade Liv gaar hen

i en forretnings-talt ret smudsig Sfære

af Korruption — selv de var knap saa grove,

som ellers de, paa Sportlerne, tør vove.

XLI.
For deres Grovhed blir de jo betalt

— hvad ellers da? — ved deres Pult og Kasser;
og hvis Du ikke tror, det er saa galt,

saa spørg hos Folk, som vil ha' Opholds -Passer
(de Friheds-Aag, som paalagt blev «legalt»)

— spørg dem, om disse Skrivere, der kradser
sig Eigdom til . . . og Svaret blir: de Afskum 1
de Skødemopper, Tævers værste Afkom! —

Digitized by CjOOQIC

. 207

XLII.
Med megen tempressemmH blev han modtagen —
ja, slige fine Ord jeg laane maa
fra vore Naboer; thi det er Sagen,
dér har man, som i Schakspil, Bede paa
hvert «Træk», hvormed man Isegge kan for Dagen
Sorg, Olæde, alt; . . . saalangt kan vi ej naa'
her paa vor frie — hvor Søen « tærer »,
men ogsaa Fiskerkonen Frisprog lærer.

XLm.

Ej sandt: vort «Fa'en æde mig» er fint,
attisk, en fornem Ed — hvad, er det ej?
Tag blot et Fastlands-Skældsord: imod hint
det falder af, det kommer ingen Vej,
og er tilmed frivolt, for spidst, udpint,
nmnligt for en engelsk Tunge; — nej,
djærvt og dog æther-rent er «Fa''en æde mig»:
hvis Platon hørte det, han vilde glæde sig.

XLIV.
Vil Du oprigtig Plumphed — saa bliv her;
sand eller falsk Polérthed maa Du finde
over Kanalen og dens hvide Skær:
hin Tegnet paa, hvad husvant vi har inde,
og denne paa, hvad kun har fremmed Værd;
dog, stop! Poemet drages jeg i Minde:
det bør (som dette) holde sig til Sagen
og ej til hvadsomhelst foruden Vragen.

Digitized by CjOOQIC

208

XLV.
Den store Verden — udlagt denne dér
»West-End*, den vestre (værste) Del af Staden,
tre, fire Tasind Mennesker, soiu her
udmærker sig, ej just ved Visdomsgraden,
men ved at vaage, mens tilkøjs man er
hos «Smaafolk:», og lé haant ad deres Laden . .
modtog Juan som indgroet, god Patricier
under de allergunstigste Auspicier.

XLVI.
Han var jo Ungkarl — hvilket er ret vigtigt
ej blot for Frøkner men for Fruen med:
hun kan jo elske — blot det sker forsigtigt
og man faar Skruplerne paa Dør afsted.
For gift Mand er en saadan Kvinde rigtigt
et « Ribben » i hans Side, til Fortræd;
det fordrer Hensyn og gør Brøden værre —
uden at Bryderierne blir færre.

XLVn.
Ja han var Ungkarl — baade løs og fri
hvad Haand og Hjærte angik og saa videre,
forstod, øm som en mozartsk Melodi,
i Damehjærteme sig ind at kviddere;
hans Blik var Glæde og Melankoli
situationsvis alt som Stund og Tid ere;
han havde Verden set — et Syn, som giver
lidt andet Udslag end Poeter skriver.

Digitized by CjOOQIC

209

XL VIII.
SkefDJomfrn rødmed dybt, naar hun ham saa',
de Giftes Eødme smykked altid Kinden,
thi Sminke er ved Themsen let at faa
saavel som Sminkede; — han var i Vinden,
som Herrer altid er, naar «:hQn» gaar paa
med Hjærte, Sminke, Ungdom — ak ja. Kvinden 1
Døtre saa' paa hans Dragt; og fromme Mødre
spurgte ham: Faar De Arv — og har De Brødre?

XLIX.
De Modehandlere, som gi'r Kredit
til den Art Frøkner, som gi'r god Forventning
om aegtemandigt Guld, naar «Mit og Dit»
er slettet ud ved Kyssenes Indprentning —
de mente her at passe deres Snit:
Gesandten — tænkte de — gi'r god Forrentning!
Saa gav de «Bog» og Eegninger opmålte,
dem mangen Brudgom dyrt ^med Ed) betalte.

L.
Blaastrømperne, de kære, som forfatte
Sonetter, og med sidste Blad-Kritik
udfoere deres Ho'der eller Hatte,
de sendte ham mangt et azurblaat Blik;
de talte Fransk saa slet som Spansk og satte
vor Helt paa Prøve, om hans Smag holdt Stik;
de sa'e: «mon Eussisk eller Spansk er sværest?
— og er Homer dog ikke allerkærest? »

Byron: Don Juan II. 1*

Digitized by CjOOQIC

210

LI.
Juan, som nok lidt overfladisk var
og ingen « kendt Mand» i Litteraturen,
blev ofte helt forlegen for et Svar,
naar disse Skønne satte ham mod Muren;
som Kriger, Elsker, Statsmand, Danser var
han god nok, men gav aldrig Smags* Auguren :
først nu han Hippokrenes Kilder saa'
og fandt dem — ikke grønne, nej men blaa.

LII.
Dog, svare gjorde han — paa maa og faa,
med rolig Vægt^ ej uden Suffisance;
sligt gav Eelief, hans Ord kom til at staa
som Yisdomsord — paa passende Distance;
den lærde Frk. Smith, som lod udgaa,
halvvoksen alt, en oversat Eomance
«: Hercules rasendes (i rav-galt Sprog)
nedskrev med Tak dem i sin Indfalds-Bog.

LUI.
Juan han kunde jo en hel Del Sprog,
en Kundskab, han med god Forstand benytted;
sligt Damerne med dyb Beundring slog,
kun ønsked de, han dertil havde knyttet
poetisk Aare; — hvis saa var, han og
paa Stunden til Parnassets Top var flyttet.
Lady Fitz-Frisky og Miss Mævia Mann'sh —
hvor vented de en Lovsang dog paa Spansk!

Digitized by CjOOQIC

211

LIV.
Men det gik rigtig godt endda. Han blev
optagen i hvert Koterie og Klike,
og som i Banqu'os Spejl forbi ham drev
titusinde Forfattere, der ikke
var smaa — naar man betænker hvad de skrev
og alt det Meget, som i Skrift kan ligge, —
samt nogle Snese « Natids største Skjalde*
som Søndags-Bladets Smørere dem kalde.

LV.
En halv Snes Aar € Nutidens største Digter :»
— lig Champion- Boxeren i samme Tid —
maa hævde sig sin Eang, der jo forpligter
til nye Snup-Tag — næppe værd det Slid;
jeg til og med — endskøndt mit Mod paa sligt er
saa lidet som paa anden Narre-Strid —
blev kaldet, selv blandt lærde Folk af Faget,
for en Napoleon i Digter-Laget.

LVL
Men »Don Juan» mit Moskow blev; «Faliero»
mit Leipzig var, og «Cain» mit Mont Saint Jean;
La helle Alliance af Æsler, nys ved Zéro,
nu, efter Løvens Fald, faar atter Eang;
men i mit Fald jeg ligne vil mon heros:
alene herske — eller gaa min Gang
ad undas, til en Fængsels-Ø parat —
min Hudson-Lowe en Southey-Renegat I

Digitized by CjOOQIC

212

LVII.
Min Formand var Sir Walter; Moore og Campbell
var baade før og efter; — dog de Ni,
nylig omvendte, maa i Zions Tempel
nu synge hver en gejstlig Melodi;
og Pegasus's Pasgang ligner Stempel-
Slag i et helligt Vers-Maskineri;
de Velærværdige gi*er Hingsten Stylter paa ....
dog, den er «Hest» kun — kan til Hoppen ej forslaa.

LVIII.
Den højærværdig' Rowley Powley er
berømt som Slider i Apollos Vingaard,
skøndt Havens Vinstok, trods alt fromt Begær,
kun gi'r ham Eddik — aldrig nogen Vin-Taar;
han Digter? — ja, hvis bare Mand han er,
den Verse-Stud, som kun ved Pløjning Rim naa'r:
Cambyses' Romer- Brøl gi'r dog sin Rest
det Jøde- Vræl fra en Cybele-Præst !

LIX.
Saa har vi jo min Euphues, som de siger
skal have vist sig som mit c bedre Jeg» ;
jeg tror saamænd, at, ihvor højt han stiger,
mit < værre », som mit « bedre » naa'r han ej.
En Snes har sagt : for Ingen Coleridge viger ;
to, tre har sagt: se, VS^ordsworth er paa Vej
tilThronen! . . . mens den «bond'ske» Savage Landor
med Southey's Gase Svaner sammenblander.

Digitized by CjOOQIC

213

LX.
John Keats, som tog sin Død ved en Kritik
just som han loved noget stort og godt,
fik Kam dog, skøndt hans Klarhed slog lidt Klik,
paa Sproget i Olympens Gude-Slot —
saa at det « næsten* ligned paa en Prik
det græske Tungemaal, man tænker blot.
Sært nok: en Sjæl, en saadan Ildpartikel,
skal la'e sig slukke af en Pjalt Artikel.

LXI.
Listen er lang paa levende og døde
Thronprætendenter — som ej Thronen naa'r;
den rækkes først, naar de er Ormeføde,
gemt under Taarepilens gyldne Haar.
Hvis ellers jeg med mit Besyv tør møde,
om deres Chancer jeg saalunde spaar:
de er for mange; tredve Smaa Tyranner
hér, som i Rom, Gift for hinanden blander,

LXII.
Vi har det literære « Bas-Empire » ;
Prætorian-Kohorten Alle lyder,
og værre Arbejd Livet næppe gi'r
end det at smigre, som de Fyre byder:
man tænke sig, at smigre en Vampyr! ....
Hvis jeg kom hjem — og ellers Galden syder —
jeg skulde lære dem, de Janitscharer,
hvordan tilgavns man Tyrke- Bulen klarer.

Digitized by CjOOQIC

214

LXIII.
Jeg tror, jeg kunde raed en to — tre Tag
gi' dem en Rundtenom i deres Skrog —
dog, altfor meget Mas for slig en Sag,
og tilmed gaar min Galde snart af Kog!
Oprigtig talt, jeg farer helst i Mag,
min Musa mest med Smil sin Fjende vog . . .
hun nejer paa sin Fransk og la'er ham ligge
med et: «Adieu, De stødte Dem dog ikke?»

LXIV.
Vor Helt, hvem vi forlod i Dødsens Fare
blandt Digter-Mænd og Digterinder blaa —
han saa' sit Snit af Laget sig at klare
før selv «sterili8ert» han gik istaa;
og sluppen ud af Kedsomhedens Snare
ind i en bedre Sfære sés han gaa:
blandt Dagens « store Stjærner» saa's han vandre -
en rigtig Sol, han selv, blandt flere andre.

LXV.
Hans Morgen helliges Forretninger —
hint travle stundesløse Ingenting,
som væver Trætheds Marterdragt-Indretninger,
der piner med en Nessus Skjortes Sting
og paa vor Sofa la er os gispe Sætninger
i opløst Tilstand: at af alle Ting
er Arbejd værst .... dog ej for Fædrelandet :
det gaar for Alt (jo Tak, det gaar forbandet!)

Digitized by CjOOQIC

215

LXVI.
Hans Formiddag: Visiter, Frokost, Slidning:
af Tiden, Boxning — og ved Solbjærgslag
i hine Vækst- Ansamlinger lidt Ridning,
i « Parker », hvor en Bi knap fandt ét Drag
af Blomster- Honning til en sløj Bevidning
af Navnets Rigtighed; — dog hver sin Smag:
kun i slig « Løvsal » (Moore's Citat) de Skønne
gi'er fashionabelt »Jomfruen i det Grønne*.

LXVII.

Saa « Dress » og Middag. Nu er Verden oppe!
Rullen af Hjul og Straaleskær af Lygter;
for Vognes Rad Fodgængerne maa stoppe;
som Stjæmeskud de Glas-Karether flygter
did, hvor Entréen bugner under Toppe
af Blomster, og Dørhamren Kaldet røgter:
at lade ind de lykkelige Faa
i gyldent Bur — uægte, at forstaa!

LXVIII.

Tre tusind Gange nejer dér Værtinden

før hun blir træt. En Dans begynder snart,

den eneste — en Vals — , som giver Kvinden

(den unge da) Sjæl paa en egen Art.

Sal og Saloner oversvømmes inden

de sidste Gæsters Ankomst ... i en Fart

blandt Hertuger og Damer slænges Kappen —

og Timer bruges for hvert Trin af Trappen.

Digitized by CjOOQIC

216

LXIX.
Lykkelig den, som under Fruens Nejen
kan faa et vue, og saa en Plads sig vinde,
en lønlig Krog, som ej er just i Vejen,
og hvor han sig paa Festen kan besinde,
betragtende det hele Babels Drejen
og Svingen — enten skeptisk eller finde
det « nydeligt » — og saa se paa sit TJhr
og gabe, ud paa Natten, efter Tur.

LXX.

Men er man, som vor Don Juan, en hel

Balløve, maa man rigtig se at bane

sig Vej i Straalehavet af Juvel,

Guld, Silke, Stads didhen, hvor man kan ane

Ens Position er bedst — og saa ta'e Del

aktiv i Dansen — feje som en flane

afsted i Takt; hvis man da ej har Tanke

for, blandt de Lærdes Kreds selv lærd at spanke.

LXXI.
Og er Du ikke Danser, men nok vil
ilag med en smaa Frøken (som har Penge),
eller med Næstens Kærest' — da se til
at Du bevarer Hemligheden læagei
Ved Hast helt mangt et «Coup» blev sat paa Spil,
og særlig hertillands kan man nok trænge
til Sejghed — her hvor man gør sig til Nar
ved al den cEo», hvormed en Sag man ta'er.

Digitized by CjOOQIC

217

LXXII.

Tag hende «op» tilbords — forsøm det ikke —
hvis hun er fri; hvis ej, ja saa fixer
den Smaa som vis* å- vis; thi disse Blikke
(og Øjeblikke) glemmes aldrig merl
Paa Tungen « Mindets Alfer* just mig ligge,
Genfærd af Glæder — dem man aldrig ser ... .
01 — ak I — kort sagt: hvem kan beskrive al
den Frygt, det Haab, som bæver i et Bal?

LXXIII.

Dog slige Smaafif anbefales blot
for de Adepter, som maa klogt beregne
hver gunstig Lejlighed — og som dog godt
kan blive narret. Sligt vil ej sig egne
for dem, som deres Børnesko har traadt
(faa eller mange) 6g som allevegne
ved Ry for Mod, for Vitser eller Vaas
(især det sidste) styred sikker Kaas.

LXXIV.
Vor Helt — som «Helt» — ung, ja og smuk tillige,
rig, adelig, berømt, og dertil fremmed,
slap ej fra denne Kaas saa ganske lige
uden Dravat, men kom til at fornemme 'et,
hvad Slaveri betyder. Somme sige,
at Digter- Sorger — Drik — Smalhans i Hjemmet —
Grimhed og Sygdom — det er Livets Plager:
men nu en Dandy 's Liv da . . . hvadbehager?

Digitized by CjOOQIC

218

LXXV.
Ung: — uden Ungdom — saadan «Løve», hva'?
smuk — og fortæret; rig? — Gud sig forbarme,
naar Jøder klæ'r dem paa og klæ'r dem ci 1
En Kraft forødt i hundred Skøgers Arme;
og deres «Røst paa Thinge»? .... spinkel, ja,
for eller mod, med lige megen Varme.
Og naar saa Alt er sviret, horet, spillet bort —
saa faar det gamle Gods præcis den nye Lordl

LXXVI.
«Hvor er den Verden, som mig fødes saa'?»
udraabte Young, da han var Firs. Jovist;
nej spørg om den for ti Aar siden! — aa!
den gik — og saadan gaar jo Alt tilsidst.
Skørt som et Glas, itu, i Kvas — naa, naa,
det er nu Verdens Gang, skøndt det er trist
at Konger, Lapse, Skøger, Oratorer
er alle dér, hvor Sneen fra ifjor er.

Lxxvn.

Hvor er Napoleon? Det véd kun Gud; —

hvor lille Castlereagh? ja det véd Fanden; —

hvor Grattan, Sheridan, i Talerskrud

de Sejerherrer to, som slog hver Anden? —

hvor Dronningen, der gik som Skumpelskud?

og Datteren, tilbedt af Engelskmanden?

Hvor er Martyrerne — de Fem pro Center?

og hvor — hvor Djævlen har vi Laanets Renter?

Digitized by CjOOQIC

219

Lxxvni.

Hvor Brummell? — væk! Pole Wellesley? —

hvorWhitbread? Romilly? Georg den Tredje — hvor?

Hvor er hans Testament? — til Helved rejst!

Og «Fum» den Fjerde, Kongefuglen? . . . boer

i Skotland nn, hvor Kind paa Stang blir hejst,

mens han af Sawney paa Fiol, jeg tror,

loyalt begnides .... et sex Maaneds-Sjov

med «Qud bevare George 1» — ja Gnd ha' Lov!

LXXIX.

Hvor er Lord Bit og hvor er Lady Dat?
hvor er de ædle Frøkner vel og Fruer? —
gemt bort som en aflagt Theater- Hat,
gift, separért, og gift igen . . . (sligt truer
jo epidemisk!) LondonPereat
og Dublin-Hurra — ak, hvor de mon nu er?
Gren villerne? — de c skifter », som det bør;
og Whiggerne? — de er, hvor de var før!

LXXX.

Hvor er Fru Caroline? hvor Fru Frances?
fraskilt — saa godt som saa! O, I Annaler,
som fører Liste over hvor der danses
i West-End — o. Du Morning-Post, som taler
om Pynt og brudte Vognhjul: aldrig standses
hin Strøm — men nævn mig blot dens ny Kanaler !
— over Ga nålen gaar de sidste Rester,
hvem Skæbnen levned knap én enlig Fæster.

Digitized by CjOOQIC

220

LXXXI.

Damer, som forhen gik paa HertngJagt,
faar nu til Takke ta' med yngre Brødre;
én Eigmø fik en Skælm i Snare bragt —
nogle blev Koner — andre blev kun Mødre.
Al den Omskiften gør En helt forsagt,
det er, som Hjæmen blød're blev og blød're;
dog, det er Verdens Gang — kun Et er sært:
saa raskt det gaarl — thi Tiden løber svært.

LXXXII.
Tal ikke om Halvfjers .... syv Aar er nok
i vor Tid til Forandringer saa store,
at de tilsammentagne gør en Flok,
som før et helt Aarhundrede udgjorde.
At intet varer evigt, véd vi nok,
men en Forandring saa foranderlig turde
dog være ny: — kun stadig er én Tragten,
de Whiggers (nemlig haabløs) efter Magten!

Lxxxm.

Jeg saa' Napoleon-Jupiter indsvinde

til en Saturn. En Hertag nys jeg saa',

hvis Øjne var c politisk sét» saa blinde,

som Manden selv var stærblind, dum og graa;

dog jeg tør ej bestandig c Ender spinde«,

jeg maa tilsøs .... nej, stop, jeg tænker paa,

jeg saa' en Konge pebet ud — dernæst

forgudet — og véd ej, hvad der var bedst.

Digitized by CjOOQIC

221

LXXXIV.
Jeg har set Landmænd uden Gaard og Øg!
jeg saa' Joanna Southcote — og har sét
Rigsdagen brugt som Junker-Køretøj;
jeg saa' den Uret, Dronningen er sket;
jeg saa' en Krone — Hanswurst-Hætte, føj I
og en Kongres, hvor alle har sig tét
som . . .? Jeg saa' Folk lig Lastdyr kaste Sadel
og Sele af sig — Præsteskab og Adel.

LXXXV.

Smaa Skjalde saa' jeg — store Prosaister,

evige ej — evindelige Talere;

og jeg har set Janker-Kapitalister

udpine Jord — jo magrere, jo galere;

sét Fattigfolk, der uuder Hestgardister

blev trampet ned som Grus — og sét de Dalere,

John BuU for «nyt og tyndt » 01 givet har —

og sét, John blev sin egen Dumhed va'r.

LXXXVI.
Men (ccarpe diein» — bare «carpe»I thi
imorgen er Du frisk — skøndt Du vil ende
i samme Mosehul; hæng bare i.
ccLivet et Skuespil! » — «spil da til Ende,
Hallunker I » .... vær i Gerning kun lidt fri,
men vrag blot Ordene, Du vil udsende;
vær Hykler, vær forsigtig bare — vær
ej hvad Du synes, nej men hvad Du ser!

Digitized by CjOOQIC

222

Lxxxvn.

Hvordan skal det nu lykkes mig hernæst
at skildre Heltens Liv i dette Land,
som for sin Sædelighed kalder Præst
og Politi til Vidne? — Nu velan;
en «Atalantis» skriver Den, som bedst
forstaar det; men paa Et jeg sværge kan:
I er ej noget Dydens Folk! Det véd
I sikkert — uden min Oprigtighed.

LXXXVIII.
Juans Oplevelser skal alle blive
berettede — med den Begrænsning dog,
som Anstand kræver ; og man Agt bør give :
at Alt er Poesi i denne Bogl
Mig eller Mit jeg aldrig vil beskrive,
hvormeget Kritikerne mener og
at finde Vink. Men Et skal man forstaa,
at vil jeg tale — gaar jeg lige paa.

LXXXIX.

Om Helten tog en tredje, fjerde Datter

af en Grevinde, som drev Brudgoms-Jagt, —

eller hans Brud en meget større «Skat» er

(i Mønt) — og om han Herrens Bud fik bragt,

det fjord- opfyldende*, i Orden; — atter,

om han fik dets reelle Indhold smagt —

eller kanske han kom i stor Ulejlighed

som hyldende for mange Damers Deilighed —

Digitized by CjOOQIC

223

XC.

Alt dette ligger gemt i Tidens Skød. —
Saa gak da ud, mit Digt I Jeg garanterer
at — givet Versetallet, Sangen bød —
ej nogen Sang som Dig man attakerer:
slig Ære det Sublime altid nød
af de Godtfolk, som Sort for Hvidt noterer.
Lad gaa 1 — Min frie Tanke .... om de gav
en Throne mig: der blev ej Bytten af!

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

A.NMÆRKNINGEI\^

TIL

ELLEVTE SANG AF BYRON'S DON JOAN.

Byron : Don Juan. II. 1 5

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

ANMÆRKNINGEF(

JiL ELLEVTE JSaNG.

Første Stanze.
Da Biskop Berkeley nægtede « Materien*,
Berkeley, Biskop af Cloyne's « Principperne
for den menneskelige Erkendelse *. Den gode Præ-
lat siger heri bl. A. : «En af de vigtigste Sand-
heder er denne: at den hele Himmelhvælving,
Jorden, kort sagt alle Legemer, hvoraf den store
Verdensbygning er sammensat, uden vor Aand
ingen Eksistens vilde have. »

Fjortende St.
Jnan, der saa' af denne «Maanen8 Ven» ....
Falstaffs Ytring om sine Kammerater — Shak-
speare, Henrik IV, første Del, I Akt, II Se.

Nittende St.

Til Karakterisering af Landevejsbanditten Tom
bruger Byron her det engelske Tyve -Rotvælsk.

Fra mit første Ophold i London erindrede jeg
nogle faa af disse Udtryk, men kunde ikke gennem -

Digitized by CjOOQ le

228

føre dem i Stilen. Je^ har taget paa Slump af
vort Bølle-Sprog og — med Flid — ikke de mest
høviske. Oversætteren.

Femogtyvende St.

«Stoneheng» — de bekendte cy klopiske Oldtids-
levninger af et Oflfer- eller Thingsted i Salisbury.

«Bench». King' s (nu Queevis) Bench, Over-
retten og Fængselsbygning i Forstaden Southwark.

« Abbediet » — Westminsterabbediet.

Niogtyvende St.
St. James's-Palace og St. James's c Helved ».

— Den fornemme Verdens Spille- Hule.

Tredvte St.
Her, som i det Følgende, maa Malthns holde
for med sin Af-Folknings Theori. Se hans berømte

— berygtede — Essay on the prindple of popula-
tion^ som udkom i London 1806.

Otteogtredvte St.
Til Forstaaelse af Slutningen — som ikke er
givet ordret — maa erindres, at fKødbjærget»
Georg IV besøgte Irland, Augustraaaned 1821,
netop under Misvækst og Hungersnød. For at
smigre Beboerne af den « grønne 0» havde han
stukket Kløverblade (Irlands Vaabenmærke) i sin
Hat — og drak Dublins Skaal i et Glas irsk
Whisky. Begejstringen uhyre I

Digitized by CjOOQIC

229

Enogfyrret. St.
Ved en særlig Lov — Alien-Bill — blev de
Fremmede i England underkastet streng Politi-
kontrol med « Opholdspasser » etc.

Niogfyrret. St.
Her sigtes til de saakaldte »Drapery Misses »
— unge, kønne adeligfødte Damer paa Moden, som
af Kræmmere og Confectionshandlende fik en fuld-
stændig Garderobe paa Kredit. Vedkommendes
senere Brudgom og Ægtemand maatte da bløde!

Nioghalvtredst. St.

Saa har vi jo min Euphues, som de siger
skal have vist sig som mit « bedre Jeg» ;

Under Pseudonymet Barry Cornwall skrev en Mr.
Bryan Procter nogle Poemer, der indbragte ham
Titlen eden moralske Byron». Euphuisme — den
affekterte literære Jargon paa Dronning Elisabeths
Tid; stammer fra Lyly's € Euphues or the Anatomy
V WiH.

Tredsindst. St.
John Keats — den unge, talentfulde Digter,
der som bekendt ligger begravet paa Protestan-
ternes Kirkegaard i Rom. Hans Død — 1820 —
paastaar man skyldtes en nedsættende Recension af
Millmann i Quarterly Review. Hans Hovedværk
er Hyperion.

Digitized by CjOOQIC

'230

Sexoghalvfjerst. St.
«Hvor er den Verden — » osv. Young* s sidste
Digt « Resignation » skrevet i hans 80de Aar.

Otteoghalvfjerst. St.
Og «Fum» den Fjerde, Kongefuglen? ....
Moores ^Fum and Hum, the Ttoo Birds of Royalty ».
Georg IV's Eejse til Skotland. «Sawney» er
det engelske Øgenavn til Skotterne. Georg, der
fejredes i Skotland, var højst upopulær i London,
navnlig paa Grund af hans Forhold til den ulykke-
lige Dronning Karoline. I denne og foregaaende
Stanze findes en Del Mode-Navne. Brummel, den
store Laps, « Opfindere af et eget Halstørklæde,
Prins-Regentens Ven — døde i Fattigdom i Caiais.
Pole Wellesley, en yngre Broder til Wellington.
Whitbread, Medlem af Oppositionen, c the intractable
man» — dræbte sig selv i Afsind, 1815. Romilly
— se Første Sang, St. XV. «Dronningens Dat-
ter* — Georg IV's og hans ulykkelige Gemalindes
afholdte Datter, Prinsesse Charlotte — død som
ung Pige. « Martyrerne, de Fem pro Cents ». Den
femprocents Rente blev efter Krigen til tre Procent.
I næste Stanze (LXXIX) « Gren villerne, som
skifter. » Lord William Gren ville, Bekæmperen af
den franske Revolution, gik under Cannings Mini-
sterium 1807 over til Oppositionen. Hans Broder
Thomas Gren ville slog en lignende Volte, idet han
først stemte sammen med Fox, og dernæst atter
blev reaktionær.

Digitized by CjOOQIC

231

Fireogfirst. St.
Imod «Kongre88en» i Verona skrev Byron
1822 sin hvasseste Satire ^uThe Age of Bronze*
med Mottoet: tlmpar Gongressus AchiUh,

Sexogfirst. St.

Horats: <iCarpe diem, quam minimum credula
postero». Od. I. Vers XI.

« Livet et Skuespil » — Macbeths Ord ved Lady
Macbetlis Død.

«Spil da til Ende, Hallnnker!» — Henrik IV,
Aet. 2. Se. 1. Falstaffs Udbrud til Bardolpli i
Dialogen med Prins Henrik (første Del).

Syvogfirst. St.
« New AtalantiSj Memoirs and Hanners of several
persons of Quality», Et Værk, meget nærgaaende
mod Datidens Berømtheder, af Mrs. Manby.

Digitized by CjOOQIC

Digitized by VjOOQIC

BYRON:

DON JUAN.

TOLVTE SANG.

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

TOLVTE SANG.

I.
Steg alle Middelaldre frem paa Rad —
blev Mandens dog den værste. Se dér gaar man,
halvt Vis, halvt Nar, og ikke véd man hvad,
saa lidt som hvor — det Facit stedse faar man.
Man ligner saadant prentet, halvgult Blad,
grovt Tryk paa «Narrehætte» — og det Haar, man
har haft, er væk; og graat er det, man har —
og man er ikke længer, hvad man var.

II.

For ung — ved Femogtredve — for de Grønnes
Spilop og for de Gamles Lyst til Penge
lidt efter lidt man føler, hvor man frønnes,
og endda sært, man holder ud saa længe!
Selv Hymen vrager os, og i de Skønnes
Fatamorgana rev længst Skepsis Flænge.
Kun Guldet er der og kan os belære
om, med hvad Uret det blir kaldt c Kimære ».

Digitized by CjOOQIC

236

III.
O Guld I — Hvorfor mon Gnieren man laster?
han kender Nydelser, og de staar fast,
han har en Kætting:, naar han Anker kaster,
mens for saa mangen Anden Kæden brast.
Med rynket Bryn I Manden forekaster
hans Knavserl ved Bordet som en Last:
véd I, hvad «gyldne Drømme* han vel nærer,
som smilende sin Osteskorpe tærer?

IV.
Af Elskov blir man syg, af Vin end mere,
Ærgerrigheden skuffer, Spil gi'r Klaps;
men samle Mønt, og Smaat paa Smaat addere,
se det er mer' end Kvindekys og Snaps,
langt mer' end hvad en gammel Statsmands-Laps
kan love — og en Spillebank « croupieren.
O Guld! jeg for Papir Dig foretrækker:
en Seddel er et « Smørland » kun, som gækker.

V.
Hvem holder Verdens Vægten vel i Gænge,
styrer Congresser, skriver Noter — hvem? —
hvem klæder Spanjens «skjorteløse» Drenge
(saadan som Pressens Skraal benævner dem)
og la 'er den ny og gamle Verden længe
nok fjamske vildt tilbage eller frem
og giver Politikens Rænker Næring?
— Hr. Rothschild, Jøden, og den døbte Baring.

Digitized by CjOOQIC

237

VI.
De og den helt c frisindede » Lafitte,
de hersker over Verden. Bank- Affærer
er ej blot nogle Jobberes Profit,
nej, uden dem var Throner kun Kimærer I
Fristater holdes sammen ved det Kit:
Columbia selv har Børs-Commissionærer,
som kendes; og Peru? — jeg si'er ej mere —
dets Sølv maa Jøderne først diskontere.

vn.

Som sagt, hvorfor en Gnier laste? Manden
er jo « afholdende » : en Ting, der gjaldt
hos Cyniker og Helgen mer' end anden
Fortjeneste, ja som just sammen faldt
med Dyden selv i Eneboer- Standen,
og som en c Rigmand* hæver over Alt.
At fikke han behøver deti — desbedre:
mer' Grund til Mandens Abstinens at hædre.

VIII.
Han er just Digter, han — en ren, en stor;
han har, hvad Folk — om Sø og Hav end skiller —
begærligt søge maa vidt over Jord;
for hans vidtaabne Øjne Guldet spiller
mod Schakters Nat; for ham en Cohinoor
hver anden Diamant i Skygge stiller,
imens Smaragdens douce Grønhed mildner
det Blik, som slig Golkondas Glans opildner.

Digitized by CjOOQIC

238

IX.
For ham med Krydderier Skuder drager
fra Indien, fra Cathay, Aar ud, Aar ind;
for ham den tunge Høstvogns Axe knager
og Druen blusser som Auroras Kind;
imod hans Kældere ej Kongens tager
det op, mens selv han rolig i sit Sind
som aandig Verdensfyrste sig betragter
og ler ad Drifterne — dem, han foragter.

Maaske han stifter Skoler og Legater

og skænker Kapsejladspokaler væk;

maaske han bygger Kirker, hvor Testator

man ser i Relief med magre Træk;

maaske han tror sig Verdens <Liberator»

ved Guldet just — det Verdens Skarn og Dræk:

maaske vil han staa først blandt Millionærer -^

maaske ham Regne-Djævlen kun fortærer.

XI.
Maaske! . . . Lad Dit og Dat saa være Grund
til Mandens Samler-Lyst og Samler-Evne:
det hedder dog Mani i Daarens Mund —
men Daarens da, hvad den? Har Elskovs- Stævne,
har Krig og Spil og Fraadsen nogen Stund
vel Livets triste Kløfter kunnet jævne?
Naar Ødeland og Gnier dør paa Pletten:
hvem var da visest? . . . spørg kun Skifteretten.

Digitized by CjOOQIC

239

XII.
O disse Enller Guld! hvor skønt at fingre
ved Piastrer, Dollars, kronet Mønt, min Fa'r . . .
ej dem, hvis Helte-Hoved vejer ring're
end det Metal, som Helte -Præget bar,
nej gangbar Møntsort, som ret tungt kan klingre
og som et nyt, moderne « Billed » har,
hvis Aands-Physionomi nok staar i Stampe,
men som er lødigt Guld — Aladdins Lampe!

XIII.
« Hoffets og Lejrens Larm og Lundens Fred
besejres Alt af Kærlighed, som er
lig Himlen — Himlen, som er Kærlighed I >» —
saaledes synger han nok, Skjalden dér.
Lidt svært, qua Mening, at faa Bidden ned —
om ikke det den bare Rim-Nød er;
paa Kærlighed og Lundens Fred er Masser
af Rim; men «Hof» og «Lejr» .... nej, jeg passer.

XIV.

Besejre gør kun Pengene, jeg véd;
ej blot besejrer Lunden, men den fælder;
Hof faa's ej uden Penge, og det gælder
hvad Malthus præker om sin Kærlighed:
den retter efter Pungen sig — og tæller
paa Amors Regnetavle kun derved.
« Himlen er Kærlighed » . . . det vil vel sige
det ægteskabelige Himmerige?

Digitized by CjOOQIC

240

XV.
Al Kærlighed er jo forbuden Vare —
undtagen Ægteskabets, det er klart;
endskøndt de to ej heller altid svare
helt til hinånden — det er aabenbart.
De kunne findes — det har ingen Fare —
tilsammen, men det Træf er meget crart*,
og denne c frie* — tys I — hvor ikke Præsten
er med: den er en Skam, ja Skændsel næsten.

XVI.
Nn er dog «Hof» og «Lejr» og c Lund», ved Gud,
ej fuldt besat af Ægteherrer brave,
som aldrig skotted til en Andens Brud —
og derfor maa det Vers sit c aber* have,
hvad der hos Scott, min Ven, ser sælsomt ud,
da Dyden er ham en naturlig Gave,
den som Ven Jeflfrey paa min Regning priser —
som dette Digts Figura klart udviser.

xvn.

Men om saa er! jeg høsted og engang

Applauser i min Ungdom, i de Tider

da man har Smag for al den Slags Klingklang;

og derigennem naaed' jeg omsider

det Maal, hvortil jeg havde særlig Trang,

hvad det saa var og er. Og om jeg lider

den Dag idag for dette Maal, saa vil

jeg dog ej ønske, at det ej var til.

Digitized by CjOOQIC

241

xvin.

I Rangstrid mange Folk indlader sig
og appellerer til ufødte Slægter,
som kaldes Efterverden — tak for mig I
den Nytte og den Moro jeg bensBgter;
det er for vagt et Holdepunkt, tror jeg,
og derfor Tingen mig kun lidt anfægter;
en « Efterverden » véd om dem, kan hænde,
præcis saa meget som de selv om denne.

XIX.

Jeg Efterverden er — saa vel som I:

nuvel, hvem mindes vi da? Knap et Hundred.

Og af den Slump — hvormange kender vi

tilgavns — endog af dem, vi mest beundred?

Plutarch dér, med sin Klat Biografi,

naa, hvor har ej de Lærde mod ham dundret;

ja Mitfords ^Qræcia verax:t rentud skælder

ham ud paa Græsk og si'er, han Løgn fortæller!

XX.

I kære Læsere, og mindre rare
Forfattere I i denne tolvte Sang
skal jeg forsøge paa, om jeg kan fare
f alvorlige som en Malthus frem engang,
ja som en Wilberforce, der søger klare
de sorte Slavers svare Nød og Trang,
mens Wellington de hvides kun forøger,
og Malthus handler — stik mod sine Bøger.

Byron: Don Juan. n. 16

Digitized by CjOOQIC

242

XXI.

Jeg er — her paa Papiret — Alvorsmand:
ja hvorfor skulde jeg vel ikke tænde
min lille Praas ved Solens store Brand?
Her theoretiseres uden Ende
om Statsforfatning og om Spildevand,
og mod Forplantningsretten er der denne
Opinion — naar Manden lavt staar lignet
i Skat, mens Konen gaar dér «højt» velsignet.

XXII.
Hvor ædelt, hvor romantisk tænkt 1 Men — men
bør «Philo-Genitiviteten» ikke
(ja tilgiv Ordet: det er godt, omend
der er et mindre langt, for vore Skikke
desværre ej ret passende igen)
bør, siger jeg, ej Eftertrykket ligge
paa Philo-Genitiviteten mer'
end man hos disse Rigorister ser?

XXIII.
Dog, til vor Helt! Juan, min kære Gut,
Du er i London — dette Sted, hvor Snarer
man lægger Dag og Nat, ja hver Minut
for Folk, der raskt paa Livs-Galejen farer.
Vel har Du været «med» og lugtet Krudt,
en Svend, som mangen snever Vending klarer,
men der er Et og Andet her i Landet,
som gør at Fremmede gaar nemt i Vandet.

Digitized by CjOOQIC

243

XXIV.
En Straffepræken lig en anden c Hyrde »
jeg gerne løslod mod hver anden Stat
— idet klimatisk jeg min Tekst henførte
til « koldt » og « varmt », «merknrisk» og csedat» ;
dog England, som sig bnrde og sig hørte,
stod med sin Ryg længst for mit Hib parat:
hver Land har sine «Løver» jo — men, J,
hos Jer de ndgør ét Menageri 1

XXV.

Men bort med Politik, og lad os synge

tPauUo major a:i^\ — Helten, heldigvis

a prendre endnu i den hele Klynge,

gled som paa Filtsko over nylagt Is.

Hans cOaaen^ i de smaa Sireners Oynge

gik ingensinde helt til en sottisey

thi mens «paa Nippet » de sødt kokettere,

saa nipper de kun det blir ej til mere.

XX Vir

Dog som « Undtagelsers de knnne gøre

en Eskapade — og man faar da se

at ogsaa Ærbarheden selv kan køre

sig fast i Dydens jomfruhvide Sne.

Da gaber man — omtrent som man fik høre

et Bileams Æsel tale, og ... . nej se !

hvor det gaar løs med Knebren ganske gru'ligt

i Kredsen rundt: hvem skulde tro det muligt 1

Digitized by CjOOQIC

244

XXVII.
Den lille Leila, bag sin Ro garderet
og med sit dybe, østerlandske Blik,
saa' paa den hele Olans n-imponeret
og imponered derved paa en Prik
det Slæng, der gerne lader saa blaseret
men dog vil Nyt for hver Nyhedsrubrik :
den Tnde og den Skæbne høj-poetisk
blev chic ved hver en fashionabel Thedisk.

XXVIII.
Delt var de Skønne jo — forstaar sig vel,
det er de til hver Tid, i Smaat og Stort.
Tro ej, Henrivende! jeg ej gør Skjel:
jeg holder af Jer, som kan Faa har gjort,
omend mit « bedre Jeg» alligevel
bebrejder Eder denne Snakken fort;
og saadan her: man snakked frem — tilbage —
om hvordan bedst den Smaa man sknlde <tage».

XXIX.

I ét Pnnkt var man enig, og med Rette,
det: at saa sødt et Barn fra fremmed Strand,
den sidste Knop paa Stammen, og med dette
Blidt-Dragende som selve Østerland
( — om ogsaa Don-Jnan sin noget dette*
Natur en Tid lang tæmme var istand — )
at hun til Omgang dog var bedre tjent
med nogle Fruer — hvis Rasetid var endt.

Digitized by CjOOQIC

245

XXX.

Fra «bare» Godhed blev det ydermere

en ædel Væddestrid, hvordan den Smaa

opdroges bedst til at repræsentere.

Juan var Rangsperson — man huske paal —

det gik el derfor an at subskribere;

men seksten Enker, otte — eller saa —

ugifte Damer, dem man nogenlunde

til fHallams Middelalder« regne kunde,

XXXI.

samt et Par Stykker, som var separeret

men uden c Frugt » i deres Blomstringstid —

bad om at faa skøn Leila udleveret

til prompt at føres ind med skønsom Flid

i Verden, naar hun først var udstafferet

med al For-Skolens Ynde, Smag og Vid:

og Smag af Jom^honning er (især naar

hun arver Mønt) den Limpind, hvorpaa Mænd gaar.

XXXII.
Hvad Utal dog af Folk, som sig fortrøster
(Grever foruden Grevskab, sølle Dandy's
og Karen Gifteknive, Mo'r og Søster —
thi paa den ædle Sport er vel en Mand viis
men ej som Kvinder dog, naar det dem lyster) —
til denne Jagt, som Fluerne paa Kandis!
Om slig en « Guldfugl » summer de og surrer,
valser og vifter, sukker de og kurrer.

Digitized by CjOOQIC

246

xxxin.

Hver Tantelir har sin Spekulation,

ja, mangen gift, uegennyttig Kvinde

jeg 8aa\ som for sin egen Celadon

søgte en saadan Guldfugl snildt at vinde.

<iiTantæne!» saadan c finere » Portion

kan man dog kun i Dydens England findel

Et Under, om den stakkels Fugl iløn ikke

tidt sukked: « havde Fa'r blot haft en Sønnekel*

XXXIV.

Nogle blir fanget — medens Andre skænker
saa flittigt Kurve bort, at den Forsmaaede,
men navnlig Søstre og Kusiner tænker
og dernæst siger: «Nydelig, den Maade
hvorpaa hun (Frk. X) vor Fredrik krænker 1
Og hvorfor viste hun ham først den «Naade»
at ta' in at imod hans Brev og Kur — da —
naar det i dag til Papillot kun du'r — ja?

XXXV.

«Hvorfor? . . . Hans Hjærte var jo «engageret»,

det var ej Pengene — han har ej Nød, han;

men hun vil angre, hun har refuseret

et saadant Tilbud — han, som er saa sød, hanl

Grevinde N. har vistnok intrigeret

— det gamle Liv — det gaar ej for min Død an I

men hun bør vide Fredrik vel forvaret

foruden hende Saa' Du, hvad hun svared?»

Digitized by CjOOQIC

247

XXXVI.
Hun afslaar Uniform og Grevekrone,
til En slaar hende selv — mens hele Resten
i denne Strid om en bemidlet Kone
taber Tid, Vid og Flid og Vejret næsten.
Og naar da « Englen », fanget snildt i Done,
hjemføres af den Jaeger stmnk paa Hesten,
saa trøster den sig, som uheldig jaged,
med et: Hvor hun dog blev ved Næsen taget 1

XXXVII.
Thi stnndom trseffer Valget netop denne
« Ihærdige » — som længe hun belo,
og stundom En, (det kan i al Fald hænde),
som næppe nok har friet — ja min Trol
Graasprængte Enker (om man ønsker kende
Exempler, har jeg dem) paa Snese to
trak ofte stor Gevinst. Jeg er ej Spottefugl:
det gaar blot her som ved et andet Lotto-Hjul.

XXX Vin.
Jeg selv {exempli gratia, maa jeg sige,
« Sandt, det er Skade — Skade, det er sandt :&)
blev foretrukket mellem hundred Lige,
skøndt mere ung end vils paa hver en Kant.
Jeg bedred mig forinden, lad mig sige,
vi blev til Et, vi som snart To os fandt,
dog finder jeg den Godtfolks Dom saa rimelig,
at Frøknen havde valgt « højst ubetimelig ».

Digitized by CjOOQIC

248

XXXIX.

Det var en Digression — tilgiv mig den —
en Slags Moraliseren, man forstaar,
en Bordbøn før man skal til Bordet hen.
Eet som en Tante eller Præst det gaar
min Sangmø — eller som en kedsom Ven:
hun en Belærer-Raptus stødvis faar
og emsigt sig et Svinkeærind laver —
imens min Pegasus i Pasgang traver.

XL.
Nu vil jeg blive umoralsk en Stund
og skildre Verden, ej som den skal være,
men som den er; thi slaar man sig paa Mund
bestandig med den evig gængse Lære,
saa rører Dydens Plov ved Skorpen kun,
som Lasten gøded, mens den dybt bør skære
ned i vort Ler — om Kornet ej præcis
just derved holde kan sin gamle Pris.

XLI.
Først lidt om Leila — om den jomfruvæne,
saa ren som Duggen og saa kysk som Sne;
skøndt Lignelsen er kølig, tør jeg mene,
og Sneen ej elskværdig — nej maaske.
Juan var dermed tem'lig paa det Rene,
at gerne han en < venlig Aandi gad se,
som vilde ta'e sig af den lille Pige
og derved lette Byrden ham tillige.

Digitized by CjOOQIC

249

XLII.
Han fandt, at ej til Formynder han dned
(blot Alle havde saadan Selvkritik) —
eller han saa' Bekymringer, som trued
fra den smaa Myndling alt som Tiden gik.
Tilsidst blandt Damerne, som bedst ham hned
til paa hans Vildkat kønt at sætte Skik,
fik han Fru Pinchbeck fat (til sin Henrykkelse)
fra « Selskabet for Lastens Undertrykkelse ».

XLin.
Hnn var nn lidt tilaars, den før saa nnge;
kysk var hnn — og (jeg tænker) havde været,
skøndt Verden har en saa forbistret Tunge,
at . . . men mit Øre føler sig besværet
ved Alt, hvad Klafrens Sang- Værk skal udsjunge ;
jeg hader al den Sladren hen i Vejret,
al den Naturlyd, saa banal-gesvadsig,
som Menneske-Drøvtyggerne gfer fra sig.

XLIV.

Jeg mærked tilmed — thi jeg har, hvor from

jeg synes, gjort Erfaringer itide,

hvad hver vel har, der ej er tanketom —

at Damer, som engang var «med at glide»,

bevared just en sund, naturlig Dom

om hvad det for Smaapiger gjaldt at vide:

advare kan de bedst paa alle Kanter

mer' end de kære rare fejlfri Tanter.

Digitized by CjOOQIC

250

XLV.
Den Sippede godtgør sin Fejl just ved
at laste, hvad hnn ej har kendt: Passionen;
hnn drager Ingen op — men trykker ned
den Smaa, som kom paatværs af « Omgangstonen )»,
men Veteranen si'er Dig mildt Besked
og skærmer kanske Frøknen eller Konen
søgende dem en Ledetraad at hitte
i Elskovs Epos: Optakt, Slut og Midte.

XL VI.
Lad være, at de netop bedst formaner,
fordi de kender bedst, hvor det kan ende:
ved sligt Familjebilled man dog aner,
at Døttre af en Moder, der fik kende
Verden ved Selvsyn mer' end af Eomaner,
at de langt bedre Chancer har paa denne
Smithfield-Bazar af giftefærdige Smaa
end de, hvis Fru Mama var blandt de «Blaa».

XL VII.
I Lady Pinchbeck havde Rygtet fat —
(nævn mig den Skønhed, som gik ganske fri — da?)
men Sladren tav, da hun var bleven csat»,
nu hed hun: den elskværdig-muntre Idal
Hendes bon-mots gik i en kvik Tagfat
fra Kreds til Kreds, og hun var bleven — ih ja —
godgørende og from (de sidste Aar da)
Dyden i Billedbogen — paa et Haar, ja.

Digitized by CjOOQIC

251

XL Vin.

Fornem blandt Store, ligefrem derhjemme,
en mild Formaner i de Unges Lag,
hun bad dem vogte kønt sig for det Slemme,
saa tidt de glemsom var — id est hver Dag.
Den Masse Godt, hnn gjorde, maa jeg glemme,
thi sikkert blev min Pen og Eøst for svag
til at erindre . . . kort, hnn fik den smaa
Leila ret kær, ja mer end saa som saa.

XLIX.
Og Helten — ogsaa ham hnn havde vundet
ret kær, og fandt, at Hj ærtet det var godt;
ja husked man, af hvem han var oprundet,
man maatte sige «lidt anløbet blot»
i Forhold til, hvordan hun havde fundet
Andre, som havde samme Livs- Vej traadt.
Hans Livs Omskiften havde — mente hun —
mod Snarer af hver Slags ham staalsat kun.

L.
Vi prøves Alle bedst i unge Dage;
hvis i de ældre Aar vi først skal til 'et,
saa kommer vi lidt sent dér med vor Klage,
med at « Vorherre har det saadan villet ».
Blandt Tome maa vi Sandheds- Vejen drage:
den, som mod Storm og skinsyg Kvind blev stillet,
han plukker Livsens Korn af Avners Skaller,
om tyve eller firs hans Vintres Tal er.

Digitized by CjOOQIC

252

LI.
Om det bær' Frugter — er et Spørgsmaal atter.
Glad var vor Helt ved at faa Byrden lagt
paa denne kære Frue, hnn hvis Datter
nys gifted sig — efter hvad der blev sagt —
og efterlod hvad Kvinderne en Skat er,
generationsvis som Lordmayorens Jagt
til Efterfølgeren — hvad eller mere
poetisk: som hin Snekke for Cythere.

Ln.

Generationsvis 1 thi vær derpaa vis:
der gives disse « Anlæg », man kan spore
lig andet Arvegods fra Miss til Miss
— Ryggen, den svaje. Stemmen, den sonore;
man valser, maler, ta'er det høje Cis,
man søger ved « Problemer » sig at more:
den mest beskedne faar et Navn for vittig,
en Anden gør i Kramper det ret flittig.

LHI.
Men Kramper, Vittighed og Harpetoner,
skøn Kunst og endnu skønnere Corsetter,
hvad de nu gør det i: Generationer
af Lorder gaar paa Lokkemadens Retter 1
Fra Aar til Aar i ændrede Faconer
og dog saa ens, de søde smaa Koketter,
saa ganske lig hinanden opad Dage,
saa « mageløse » søger de — en Mage.

Digitized by CjOOQIC

253

LIV.
8e her begynder først mit Digt. Kan hænde
det vil lidt sært, om nyt ej, forekomme,
naar jeg fra første Sang til dennes Ende
knn rykked frem en ganske lille Tomme.
De første tolv, det faar jeg nu bekende,
er som paa Mandolinen knn at tromme,
lidt Strenge-Klimpren, lidt Prælndinm bare —
men nn skal jeg nok Ouvertnren klare.

LV.
Min Mnsa bry'r om Bifald ej en Døjt sig
og pynter ikke sig til « Premieren ;
lad andre stadse op med alt det Pøjt sig,
hun vil gi* Godtfolk blot en cgrundig Lære».
Jeg tænkte to Dusin, naar det kom højt, mig
af Sange — men Apollo vil ej være
saa karrig, og jeg faar nok hundred lave,
hvis Pegasus kun holder ud at trave.

LVI.
Juan tog af den Store Verden Maal;
en Mikrokosme sat paa Stylter — ja,
hvor lille dogl Og dog, som Klingens Staal
har øverst Grebet, hvorom Mænd maa ta',
naar det gaar løs i Kampens Skrig og Skraal,
det lille Greb — saa stammer just derfra
den Styrke, som behersker hele Slumpen,
kald den saa Sol, og kald den Lysestumpen.

Digitized by CjOOQIC

254

LVII.
Som Ven af mange Fruers mange Mænd
var han, vor Ven, velset af begge Parter;
naa, det betyder ikke andet end
det Venskab, hvorved man hver Aften farter,
naar « forspændt » der er mældt — Gud véd hvorhen —
til Lystighed, hvor muntert der og rart er,
til Balparé, maskeret eller ikke —
hvori det første Aar man faar sig skikke.

LVIII.
En ung og ugift Fyr — med Penge til —
har dog et brydsomt Liv i Verdens Rige,
thi Selskabslivet er jo kun et Spil,
det ædle « Abespil » tør man vel sige;
man regner ud hvert Træk, man gøre vil,
og hvad Gevinst, man snildt kan sig tilsnige:
ugifte Damer ønsker «to» at blive,
de Gifte Døttrene til En at give.

LIX.
Det gælder, Gudbevares, ej enhver,
men forekommet* dog — og det er trist nok;
der findes dem, som perpendikulær
lig Poplen grundfast staar — ja det er vist nok ;
men andre har et mere «svajt» Begær,
Sirenen lig, og fisker Mænd med List nok :
tal med en Ungmø blot i Næ og Ny —
og Du kan straks la'e Bryllupsft*akken sy.

Digitized by CjOOQIC

255

LX.
Dxx faar kanhænds et Brev fra hendes Mo'r:
at Pigebarnet narret blev ret syndigt I —
Du bliver af en vikset, snart Hr. Bro'r
spurgt om «din Hensigt » — og det meget myndigt.
Saaledes ta'es din Haand, før Du det tror,
for hendes Hjærte i Beslag helt fyndigt;
om hendes Ro og din er øm Du blevet —
og blir paa Hymens Lazareth indskrevet.

LXI.
Saadan et Dusin Ægteskaber kender
jeg i den « store* Verden — men tillige
de unge Mænd, som Faren Ryggen vender
og om « Forpligtelser » sig ej la' er sige,
trods vikset Overskæg med spidse Ender,
trods Suk og Klage fra den < stakkels » Pige;
de lever nu et Liv — saavelsom c Flammen » —
langt bedre end om de var koblet sammen.

LXII.
Men i det Selskabsliv ved Nat er Farer,
som vel til Hymens Farvand ikke hører
men hvorfra man dog vanskeligt sig klarer,
og det er — ja mod Dyden ej jeg fører
Ondt i mit Skjold, selv ej dens Skin jeg rører,
da det mangt lifligt vue os aabenbarer —
nej der er de amfibialske Søde,
^couleur de rose^, ej hvide og ej røde.

Digitized by CjOOQIC

256

Lxni.

De Halv-Koketter, som et «Nej» undviger
og vover ej et «Ja», som listigt sakker
og la*r Dig knibe Luven -— til den stiger,
din Lidenskab — og da sig knibsk « betakker ».
Saa ligger Du paa Grund og: hjælp 1 Du skriger,
et Vrag, en Werther, mod hvis Slut det lakker,
mens selv de bryder højst uskyldig ud:
vi har, ved Gud, ej brudt det sjette Bud I

LXIV.
fGud, jeg blir snakkesalig 1 » Naa, saa snak dal
Den næste Fare er — maaske den sidste —
naar Fruerne, trods «Stat og Kirke » — ak ja —
sig til et « ærligt :» Forhold tør fordriste.
Sligt gør man udenlands ej megen Snak a'
(min unge Ven, jeg alt som ung det vidste) —
men naar i England det en Frue gælder ....
ja Evas Fald er da blot Bagateller!

LXV.
Et fladt Bysladder-Prokurator-Land,
hvor knapt et ungt Par taler sammen, førend
Avisen bralrer op alt hvad den kan
og man faar sig en Stævning ind ad Døren.
Thinglæst blir al vor Laden og vor Gøren,
en dejlig Klimax til den Romantik, man
uskyldigt værner i sin stille Tanke —
Alt bliver gramset paa for aaben Skranke.

Digitized by CjOOQIC

257

LXVI.
Dog, de, som «nappes», det er kan Begyndere.
En Fernis blot af højst uskyldigt Hykleri
har Eygtet frelst hos mange smakke Syndere
blandt Oligarkerne i vort Gynokrati —
blandt disse søde Liv og Løjers Yndere,
creme de la créme'n af vort Aristokrati,
elskværdige og dydige — forstaar sig —
som smag- og navnlig taktfuldt flinkt begaar sig.

Lxvn.

Jaan var ej Begynder slet og ret

og klared mangen Bagt, som vilde voldt

en Anden Mas; thi han var . . . ikke træt,

men elsket havde han — jeg mener holdt

en Del af . . . hvor jeg snakker — af alt det,

hvoraf vort Land med Bette er saa stolt:

Nakker som Klintens Kridt, og Øjne blaa

— blaa som de Strømper, Misserne har paa.

LXVIII.
Men, kommen fra et Laftstrøg hedt romantisk

— hvor ej der gælder Rettergang men Blod
for Lidenskaben, som blir halvt bacchantisk —
herhid, hvor den blir sat i «Gaasefod»

og er halvt en Forretning, halvt pedantisk,
fandt han dog (Gad, hvor lidet han forstod!)
ved tørste Syn, omend det er lidt saarende,
de smakke Damer lidt for lidt bedaarende.

Byron: Don Juan n. 17

Digitized by CjOOQIC

258

LXIX.

Kun ved det første Syn. Han fandt dem ømme
og absolut langt smukkere til Slut
end dem, paa hvilke Solens Straaler strømme
i Østens hede Luftstrøg hver Minut —
et Yink om ikke altfor raskt at dømme,
især naar man (som han) har lugtet Krudt.
Men — ærlig talt — det Nye int'resserer os,
vi Mænd, ej nær saa stærkt som det frapperer os.

LXX.

Endskøndt jeg var paa Rejser længe borte,
slog jeg ej Volter langs med Nil og Niger
og var ej i Timbuktu blandt de Sorte,
hvor Geografen, efter hvad man siger,
staar raadvild uden Kort som uden Skjorte
( — Evropa træller dér jo som «hos piger »,)
Men hvis jeg var — jeg havde troet for vist
at Sort just var det Skønneste tilsidst.

LXXI.
Med Rette! Ej jeg véd, om Sort er Hvidt,
men Hvidt er Sort, det tør jeg nok bedyre:
beror paa Synet nemlig — dermed kvit.
Spørg blot de Blinde, og hvis ej de Fyre
kan give klar Besked, staar det Dig frit
at ændre Kursen, deres Syn skal styre.
De Blinde ser kun dunkelt . . . rigtigt, ja 1
og Du? — et Glimt, usikkert nok endda.

Digitized by CjOOQIC

259

Lxxn.

Men det blir atter til Metafysik,

en Labyrinth med Traade, der nok duer

omtrent som Lægekure for Hektik:

de Møl, der flagrer om halvslnkte Luer.

Et Indfald! — jeg har atter klart Bestik

og bukker atter for de skønne Fruer,

de engelske: med Somre paa den Vis

som Polens — altid Sol og hyppigt Is.

Lxxin.

De er — Havfruer : oventil at skue
helt skønne, nedentil en Fiskesvans;
dog kan de ganske sikkert ogsaa «lue»
og det ret fængeligt i Sind og Sans.
Som Russerne, der render fra Badstue
i Sneen ud, saa ger de her tillands:
de lader indtil et faux pas det gaa —
og ta'er saa Angrens Koldtdouch' ovenpaa.

LXXIV.
Men Ydersiden, Kære? — Som jeg sagde,
fandt Helten sig ej straks tilpas derved.
En engelsk «hun» for Dagen sjeldent lagde
sin fulde Charm — af pur Medlidenhed.
Dit Hjærte tager med saa blidt et Tag de:
de løber aldrig Storm og hugger ned,
men er de dér (hvad om Du selv proberede!)
saa blir de dér — som sikre Allierede.

17*

Digitized by CjOOQIC

260

LXXV.

De knejser ej som en arabisk Fole
eller som Spanjerinden paa sin Gang,
har ej de Franskes Lader, Smag og Skole,
og ej det Blik, der sætter dem i Bang
med Romerinden; naa — * og deres Sang?
den ligner ikke, derpaa kan man stole,
de vælske Triller, jeg syv Aar fik høre
og hvorfor jeg nu snart har faaet Ørel

LXXVI.
Alt sligt, og meget andet, ej de evner
paa dette flotte, ugenerte Sæt,
der giver Fanden (undskyld, jeg ham nævner)
i Hjærtet Indpas lige lukt og ret.
De «g]ver» sig ej saadan paa ét Brsedt,
hvad altid Plads for dum Betænkning levner:
men dyrker Du det Felt, omend besværligt,
saa kan Du høste dobbelt — si'er jeg ærligt.

Lxxvn.

Og naa'r de engang til en ^grande passions,
saa blir der Alvor af det, skal man finde.
I ni af ti FalQ er det vel thon ton»,
Kapricer, Lyst til første Plads at vinde,
barnagtig Villen ha' en ny «FaQon)»
og di to Drillen en Medbejlerinde :
men i det tiende til Storm det stiger —
hvorhen? hvad Kant? selv Fanden ikke siger.

Digitized by CjOOQIC

Lxxvni.

De blir jo udstødt, hvis der sker éclat —

som Parias af deres Kaste nemlig;

det skal nok «yerden» paa sin Kappe ta'

og « Pressen » med, de To, som er saa fremlig'

i Pruderi, de skøre Væsner — ja I

Saa sidder de paa bar Bond dér saa tem'lig

som Marias, imens et Blik de fæster

bittert som Helten paa Garthagos Rester.

LXXIX.

Kanske skal dette kaldes for den rette
Forstaaelse af Skriftens: «Gak i Fred
og synd ej mer herefter!* Men om dette
faar selv de Hellige at tales ved.
Udlandet synder — ja! — men véd at lette
en Kvinde Vejen, naar hun kom paa Gled,
til « Dyden » atter — saadan som man kalder
den Dame, der sidst iblandt alle falder.

LXXX.

Jeg lader heller Sagen i Bero:

gid blot den kære Dyd det samme vildel

Hvad « Gerningen! angaar, saa gaar det jo —

men dens « Opdagelse » — ja c? en kan drille 1

Kyskheden binder Du dog ej, min Tro,

ved Straf, hvad Argus Du paa Vagt vil stille,

og Brøden, som Du ej kan hindre, nærer Du,

og den Bodfærdige hans Vej besværer Du.

Digitized by CjOOQIC

262

LXXXI.

Jaan var ingen Casoist, det véd man,
tænkte ej «dybt» moralsk i alle Fald,
og af de mange Kvinder var lidt ked han,
fandt ej den «ene» i det Hundredtal.
Et Korn tblasé«, en lille Smule léd han
af Kønnet var, og derfor la'e en Skal
om Hjærtet sig: han var ej ubehagelig
indbildsk, blot ganske lidt uimodtagelig.

LXXXII.
Han saa' sig flittig om — som man vel fatter —
i Parlamentets Hus og mangt et andet,
hørte paa denne Torden af Debatter,
som aftvang Verden Undren (nu lidt blandet)
saa højt og langt mod Nord, ifald det batter,
som Moskusoksen gaar i Nordlyslandet;
ja selv bag Thronen fandt han Vej ihærdig —
men Grey han var der ej, og Pitt var færdig.

Lxxxm.

Dog fik han set, ved Enden af Sessionen,

et nobelt Syn: et Folk, for Alvor frit,

med en Constitutions- Monark paa Thronen —

et Syn, som ej Despoterne ret tidt

har kendt, men som, naar Frihed først ta'er Tonen,

de nok skal kendes ved lidt efter lidt:

en Storhed, ej paa Pomp og Pragt beroende,

en Tillid, grundet paa et Folks Fortroende.

Digitized by CjOOQIC

263

LXXXIV.
Fik ogfsaa set (hvad han saa blev til siden)
den € Prins for alle Prinser* i de Aar,
han, som blot ved et Nik vandt Stor o^ Liden,
saa løfterig som nogen lys-klædt Yaar;
man kande tale om en Uaf viden
i medfødt kongelig Bevidsthed, naar
man den Naturlighed og Gratie saa' —
en fuldendt Gentleman fra Top til Taa.

LXXXV.

Vor Helt var En, hvem « Verden* kajolerer —

det har jeg omtalt forhen. Men der turde

just i den Verden, som sig komporterer

saa dadelløs, ske det, som ikke burde:

hans muntre Væsen, udsøgte Manerer

og hans forføreriske Ydre gjorde,

at for Forførelse han udsat blev —

skøndt selv han kun til « passiv Part» det drev.

LXXXVI.

Men naar og hvor, hvorfor, med hvem, med mere,

derom faar Tid og gunstigt Vilkaar raade;

og da jeg netop vil moralisere

(hvad Folk saa siger) véd jeg ej hvad Maade

jeg vælger, om jeg Godtfolk skal tortere

og gøre Læseren hans Øjne vaade,

og hugge ud et Monument af Pathos,

som Philips Søn fandt paa med Bjærget Athos.

Digitized by CjOOQIC

264

Lxxxvn.

Her ender tolvte Sang — introduktionsvis.

Begynder nn mit Digt ferst, Læser kære,

da vil Da se en Art Kompositionsvis,

som først Da knapt har tænkt Dig .... lad saa være I

Min Plan, den er nok nærmest embryons vis:

læs eller ej, jeg vil Dig ej besvære;

en fri Aand sager ikke Folk at vinde,

saa lidet som han frygter dem til Fjende.

LXXXVin.
Og slaar ej stedse ned min Tordenhammer,
saa hask, Da fik den værste Storm at kende
og saa' det bedste Blodbad, som af Jammer
og Gra blev sammenbrygget i Elende,
samt — ja Gad véd Alt fra mit Bnstningskammer.
En Aagerkarl, hvo ej har nok i denne 1
Min bedste Sang — paanær en om Astronomi —
skal handle nærmest dog om Stats-Økonomi.

LXXXIX.

Det Thema ter som popalært man prise: —
da knap én Stav er hel i Statens Gærde,
blir det en patriotisk Dont at vise,
hvordan man ry'r af Pinden — for de Lærde.
Min Plan — den gi'er jeg ej i Trykkersværte,
men den er god, det skal jeg nok bevise;
imidlertid: læs vore Statsgælds-Sænkere —
og sig Jer Mening saa om vore Tænkere.

Digitized by CjOOQIC

A:nmærkning:ei^

TIL

TOLVTE SAHG AF BYRON'S DON JUAN.

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

ANMÆRKNINGER

Til tolvte ^ang.

Tolvte, trettende og fjortende Sang udkom i
London November 1823.

Første Stanze,
c Narrehætter — saaledes kaldtes i England
Pro-patria-'PdLpiret.

Anden St.

I denne og de følgende Stanzer indeholdes By-
rons meget omdisputerte Anbefaling af at « spare »
(være gerrig).

I et Brev til hans Forretningsfører og Ven,
Douglas Kinnaird, dateret Genua 18 Jan. 1823,
fremhæver B. selv, at han fra nu af vil blive en
stor Økonom. Han fortøætter saaledes:

«Det tredvte Aar forekom mig altid at være
Grænsen for enhver virkelig og fyrig Nydelse af
Lidenskaberne, og jeg besluttede da at omforarbejde
dem i Guldminens yngre Metal og bedre Aare.

Digitized by CjOOQIC

268

Ogsaa smigrer jeg mig med, at det maaske
er lykkedes mig. Og nu kommer Slakkerne —
jeg elsker Mammon: thi noget maa vi elske.»

Femte St.
Spanjens tskjorteløse* Drenge.
Byrons egen Note: ^Descamisados.9

Niende St.
Cathay = Ghina.

Trettende St.
Det anførte Citat er af 3die Sang af Walter
Scotts *Lay of the Last Minstreh :

Love rules the court, the camp, the grove,
And men below, and saints above.
And love is heaven, and heaven is love.

Fjortende St.
Malthas maa atter liolde for — som i ellevte
Sang, tredvte St.

Sekstende St.

Jeffrey skriver i Edinburgh Review for
1822: «Hvor ganske anderledes ger ikke Scott,

den store Forfater af Waverleyl saa Qernt

ligger ham det Byronske Menneskehads Bitterhed,
at han aldrig tillader sig en Sarkasme og i sin
Spøg næppe nok en Spot i » —

Man kan virkelig fristes- til et: hvor ganske
anderledes! — nu da Waverleys Forfatter længst

Digitized by CjOOQIC

269

har faaet sm Retrætepost i Lejebibliotheket, medens

Byron er Byron.

Oversætteren.

Nittende St.
Ja Mitfords tOræcia veraxi^ rentnd skælder
ham ud paa Græsk og si'er, han Løgn fortæller I
Byrons egen Note:

«Se Mitfords Grækenland. cGraecia V€rax»,
Hans Kæphest er at berømme Tyrannerne, skælde
Plntarch ad og hnndse ham, samt skrive skrnet.
Og alligevel regner jeg hans Værk til de bedste
nyere Arbejder over Grækenland. Efter hans
Fejl maa man ogsaa billigvis anføre hans Dyder
— Lærdom, Flid, Forskeriver, Indignation og
Partiskhed. De to sidste kalder jeg hos en
Forfatter Dyder, thi de bevirker, at han
mener det alvorligt med sine Ord.»

Enogtyvende St.
Ja hvorfor skulde jeg vel ikke tænde
min lille Praas ved Solens store Brand?
Dette kraftigt malende Udtryk har B. — som saa
mange andre Forfattere — taget fra Young.

Toogtyvende St.
«Philo-Genitiviteten» — skulde hedde cPhilo-
Progenitiviteten. Spurzheim og Gall har opdaget
det saaledes benævnte Organ i en lille Ophøjning
bag Øret — og de paastaar, at det er ganske be-
tydelig udviklet hos Tyren.

Digitized by CjOOQIC

270

Treogtredvte St.
€Tantæne\» saadan « finere* Portion
kan man dog kun i Dydens England findel
Tantcene animis cælesiibus iræf Virgil.

Syvogtredvte St.
Graasprængte Enker (om man ønsker kende
Exempler, tiar jeg dem) paa Snese to
trak ofte stor Gevinst.
Byron bemærker her i egen Note ander Teksten :
« Dette Sted vil antageligt komme til at give Kom-
mentatorerne mere Hovedbrud end den nulevende
Generation. »

Otteogtredvte St.
« Sandt, det er Skade — Skade, det er sandt »,
Polonins' Ord i Hamlet.

Enoghalvtr. St.

Generationsvis som Lordmayorens Jagt

til Efterfølgeren —
Lordmayoren i London efterlod selvfølgelig den
« Stats Barke », som han i sin Embedstid benyttede,
til sin Eftermand.

Femoghalvtr. St.
hun vil gi' Godtfolk blot en «grundig Lære».
a «great moral lesson», Wellington afslog 1815
Franskmændene deres Bøn om, at de maatte be-
holde de Kunstskatte i Louvre, som under deres

Digitized by CjOOQIC

271

Sejervindinger var taget fra andre Lande. Han led-
sagede sit Afslag med den Bemærkning — at han
vilde give Frankrig en « grundig moralsk Lære».

Toogfirst. St.
Charles Grey blev i 1807 Peer af England.
WiUiam Pitt, Greve af Chatam, døde i Maj 1778
efter sin berømte Tale i Overhuset om den ameri-
kanske Krig.

Treogfirs og Fireogfirst. St.
Det er Prins-Begenten, den senere Georg IV,
som Byron beskriver saa sympathetisk — dengang.
(Se hans Brev herom til W. Scott, Juli 1812.)

Seksogfirst. St.
og hugge ud et Monument af Pathos,
som Philips Søn fandt paa med Bjærget Athos.
Byrons egen Note: «en Billedhugger foreslog
at hugge Bjærget Athos ud til en Alexander-Statue
— med en By i sin ene udstrakte Haand og, for-
modentlig, en rindende Flod i sin Lomme, samt
andre lignende Paafund. Men Alexander er gaaet
al Kødets Gang, hvorimod Athos staar dér, for —
som jeg haaber — snart at skue ned paa et Folk
af frie Mænd.»

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

BYRON:

DON JUAN.

TRETTENDE SANS.

Byron: Don Juan. II. 18

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

BYRON:

DON JUAN.

TRETTENDE SANS.

Byron: Don Juan. II. 18

Digitized by CjOOQIC

Digitized by VjOOQIC

BYRON:

DON JUAN.

TRKTTENDE SANS.

Byron: Don Juan. II. 18

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

TRETTENDE SANG.

I.
JNu skal det være Alvor — bør man vide,
da nutildags man for alvorligt ta'er 'et
med Spøg og Skæmten; ja det er paa Tide
at det Sublime, naar man nu dog har 'et
som en Revers af Gøglet, stolt bør skride
mit Digt foran, ret som det aabenbared
sit Væsen af saa høj Tendens besjælet
— som paa en Tempelsøjle Kapitælet.

II.
Bien! Lady Adelin' Amundeville —
(et oldnormannisk Navn, som vel enhver
Heraldiker, der er genegen til
at «rode)», finder uden stort Besvær)
var li'esaa smuk som rig, hvad der jo vil
i England sige stort, da Godtfolk dér
den allerbedste Jordbund tror at finde
for Rigdom, Aand og — Legem hos en Kvinde.

18*

Digitized by CjOOQIC

276

in.

Mig lige Et, jeg vil ej ud og fægte;
Folk maa det Rigtige bedst selv forstaa;
et Øje er et Øje — hvo vil nægte? —
om Parven er den brune eller blaa:
blot at det smiler smukt, gør det til éegte!
Hver Kvinde er en Skønhed ; ja jeg maa
tilføje, under Tredve . . . , det er Tingen:
før den Tid véd af grimme jeg slet ingen.

IV.
Fra den Tid af vi ubeslutsomt tøve.
Ku da vor Maane ikke længer staar
i Nyets Glans, saa kan man gerne øve
Kritik og Skepsis, som man bedst formaar.
Vor Ligegladhed har begyndt at døve
Passionerne, Gehør Fornuften faar,
man føler, man blir graa og stedse tyngere —
et Vink om at gi' Pladsen for de Yngre.

V.

Vel skød vi gerne ud den slemme Æra,
vel rømmed vi (som hver Velsitueret)
ugerne Plads: dog det er en «Chimæra»
for den, som Livets Jævndøgn har passeret.
Naa, saa har man jo Bød vin og Madeira
at «hælde paa» med, før man blir kasseret,
og Valg til Rigsdag, Borgerraad, og Gæld med
til at slaa Tid og Sorgerne ihjel med.

Digitized by CjOOQIC

277

VI.
Man har Reformer og Religion,
og € Folket* har man, Skat i Krig og Fred,
og Bygges vindel, Børsspekulation,
Lyst til ved « Statens Ror» at være med,
og — om ej Kærlighed (den Illusion)
har man dog Hadet at opflammes ved;
det batter, Hadet, det er sejgt og sindigt,
mens Kærligheden gør det for « gesvindigt ».

VII.
Johnson, den sejge Moralist, tilstod
«han elsked hver en uforblommet Hader* —
saa sandt et Udsagn, som en Mand tillod
sig siden Verden skabtes af Gud Fader;
en Spøg kanske, men saa er Spøgen «god».
Jeg ser blot til — paa Miner og paa Lader,
noterer mig de Nobles og de Sjofles
saa fordomsfrit som Goethes Mephistofeles ;

VIII.
men <cHad» og « Kærlighed » ej stort bevendt er
som det var før hos mig. Og fik jeg Ram
paa Godtfolk nu og da, som det bekendt er,
saa var det sikkert ej mit Digt til Skam,
og Rim (og Hibbet) faldt, som det fortjent er.
Gerne blev jeg til Godtfolks Haar en Kam
— om ej moralsk — hvis ej Cervantes blot
gav mig for sandt et Vink i Don Quixot.

Digitized by CjOOQIC

278

IX.

Et ganske traurigt Verdensepos, dette —

netop fordi vi ler. Helten har Ret:

han vil med Verdens Slethed gaa i Rette,

og bli'r med Utak lønnet da saa slet,

ja bli'r forrykt tilsidst — saa man kan sætte

sig hen og græde ved et Syn som det.

Og nu Moralen af det Digt? Maaske

det Traurigste — for den, som blot kan se.

X.

At byde Lavhed Spidsen og forsvare
Damer i Nød; alene at gaa paa
mod alle Voldsmænds sammenløbne Skare
og som et Landeværn for Smaafolk staa —
ak, den Idé, stolt som en Strids-Fanfare,
skal man i Hartkorn den med Gøglet slaa?
Er Ærens Ridderpligt blot Snak og Ordflom -
og Sokrates en Don Quixot i Visdom?

XI.

Cervantes fejed Spanjens Ridder-Flor

bort med et Skæmtedigt. Og fra den Dag

saa's i det Folk, hvis Fortid var saa stor,

kun sjeldent hint romantisk-stærke Drag,

der plejer stampe Helte frem af Jord;

og derfor blev hans Bog — en given Sag —

med al den Verdens-Lykke, som den nød,

købt dyrt med Landets aandelige Død.

Digitized by CjOOQIC

279

XII.
Men jeg forglemmer mig jo — og tillige
min Lady Adelin' Amundeville,
den farligste for Helten, tør jeg sige,
som med sit Næt var nogentid paa Spil.
Ej at hun tænkte ondt just saadan lige,
men « Skæbnen* dg vor « Vilje » la'er staa til,
og Livet er — den Sten, man helst la'er ligge —
en Sfinx — og Oedipus det er jeg ikke.

xm.

Belata refero; jeg vil ej raade
den Runeskrift — Gud fri mig! Davm sum.h
jeg mælder simpelthen kun om dem baade:
Ladyen var i Livets Surre-sum
Bidronningen, ja det var Hendes Kaade;
hun gjorde Mandfolk snaksom, Kvinde stum:
det største Underværk, maa man bekende —
men og den sidste Gang sligt kunde hænde.

XIV.
Kysk var hun — Klaffertungerne til Tort —
og efter Hjærtets Valg gift med en Mand,
der, som Minister, nævned Huset «vort»,
en fuldblods Britte, nøgtern, kold Forstand,
men fænged Ild — og slog da knapt og kort;
tryg i sin Selvbevidsthed, hun som han,
« hæderlig omtalt », sikre beggeto,
hun i sin Dyd, han i sin Højheds Bo.

Digitized by CjOOQIC

280

XV.
Lidt fælles diplomatisk Smaaplnk turde
fra først ha'e med Juan ham sammen bragt —
og dennes Ungdom, Aand og Taalmod gjorde
Indtryk paa Manden, hvor hans kolde Takt
og Eeserverthed ellers, som det burde,
holdt Folk fra Livet; og saa blev der lagt
Grund Ul det Forhold, kaldt af Hoflighed
for « Venskab > — naar man intet andet véd.

XVI.
Lord Henry . . . ingen var saa klog, som han,
og langsom til at dømme Folk tillige;
men var hans Dom først fældet, vrang og sand,
saa holdt han ogsaa ved, som — tør man sige -
en saa selvgod og saa selvsikker Mand,
der ikke kender Ebbe, ej vil vige,
og ej la'r sig sin Kendelse bestride,
jævnfør det Motto: Vi alene vide!

xvn.

I Ven- og Fjendskab, eftersom det falder,

holdt som de gamle Perser eller Meder

han fri sig for det Vrøvleri, man kalder

at gaa til nogen Slags « Yderligheder ».

Han kendte ej den Feber, som vor Alder

er saa befængt med, og som man — jeg beder -

helst skulde smile ad: det Op og Ked,

snart kold som Is og snart som Ild saa hed.

Digitized by CjOOQIC

281

XVIII.
tVor Lykke kan vi ikke kommandere:
gør mer, Sempron', fortjen den ej, min Gutl»
og da skal det gaa fremad endnu mere.
Vær klog, nyt Øjeblikket hver Minut;
gaar det imod, bør Du ej opponere,
men hærd Samvittigheden absolut;
trænér den, som en Boxer, ufortovet —
og den staar for hvert Stød, naar den blir prøvet.

XIX.
Lord Henry vilde være første Mand,
det, som vi, Stor og Liden, alle ville;
den mindste søger sig, bedst som han kan.
En over hvilken han kan Herre spille;
at være ene «stor», det gaar ej an,
den Byrde er for tung, og det kan drille:
nej tak, saa « deler :» man saa snildt med andre,
Du selv tilhest, og Rakket la'er Du vandre.

XX.

I Byrd og Rang og Rigdom Heltens Lige,
stod han ej over ham det mindste Gran —
jo dog i Aar (for dem vi alle vige)
og — mente Lorden selv — i Fødeland ;
thi frit er Ordet i de Britters Rige,
hvad ingen os afdisputere kan:
og ud en Ordstrøm fra Lord Henry vanded —
. saa Huset hans Veltalenhed tidt banded.

Digitized by CjOOQIC

282

XXI.

Sligt var nu godt nok; bedre var det, at

han mente sig — den «Orm», som mange frister

at have fortrinsvis i Traade fat

af Statsmands- Væv (han var engang Minister);

under en Skæppe blev sligt Lys ej sat,

nej, tændte han en Mine, sprang der Gnister .

uegennyttig, Gud! u-infresseret,

altid en Patriot — og dekoreret.

XXII.
Han holdt af denne Spanjer — som saa blid
bar alle Anstands Byrder nok saa tunge
og røbed, naar han spurgtes, Aand og Vid,
men ogsaa kunde holde Tand for Tunge;
Lord Henry, Verdensmanden, saa' med Flid
i Fejlene, der findes blandt de Unge,
kun frodig Jordbund. Ukrudt kan jo luges,
naar Hakkejærnet blot i god Tid bruges.

xxni.

Han talte gerne med ham om Madrid

og Stambul som om gode gamle Kendinger,

hvor Folk gør, hvad de skal, men ogsaa tidt

gør, hvad de ikke skulde, med Udlændinger.

Og saa om Heste. Lorden ubestridt

var Kender her; og Don Juan i Vendinger

og Volter red en andalusisk Traver —

saa flinkt som Czaren tumler sine Slaver.

Digitized by CjOOQIC

283

XXIV.

Saa mødtes de til Fest o^ Soiréer

blandt Diplomaters sluttet-tætte Kader;

Juan hos Ind- og Udlands Attachéer

var som Frimurer af de høje Grader;

hans Takt i disse snevre Defiléer

gav Vink om ham, som «født» af ædel Fader:

Folk ser jo gerne hos sig En som Gæst,

hvis Stamtræ er «i Orden » — lig en Hest.

XXV.

Ved X-X = Square .... jeg nævner ingen Gade ;

Verden er saa méchant og saa'r sin Klinte

i hver en Autors Hvede, maa man lade,

saa helst jeg undgaar selv den mindste Finte,

der kunde Damer eller Herrer skade,

hvis deres Forhold blev med Kødtblæks Tinte

plumpt understreget. Derfor staar kun her:

Lord Henrys Bopæl var ved X-X = Square.

XXVI.
Ogsaa en anden pietetsfuld Grund
har jeg til ej at nævne Torv og Gade:
hver en Sæson har jo sin « Løvemund »
udpegende i denne noble Rade
det Hus, hvor «han» eller end værre «hun»
ved — naa en «Hjærte-Fejl» kom slemt til Skade.

Man kunde ind sligt Sted med Døren falde

med mindre Husene var fejlfri alle.

Digitized by CjOOQIC

284

XXVII.
Vel sandt, jeg: kunde valgt inig Piccadilly,
et Sted, hvor (upeccadillos^ er uhørt,
dog jeg har Grund, billig eller ubillig,
til just at la'e den Helligdom urørt;
til Nævnelse af Navn er jeg uvillig,
om ej et pletfrit jeg til Bogs faar ført,
et Sted, hvor pur Naivitet man priser,
som . . . stop, hvor har jeg min London- Vejviser ?

XXVIII.
Ved X-X = Square var da vor Helt som sagt
en recherché, en højst velkommen Gæst
blandt denne Flok, der med sig havde bragt
Stamtræ og Grunker, som de kunde bedst;
Flid havde nogle paa « Talentet » lagt,
mens andre bragte « Moden » kun til Fest;
naa ja, bring bare Frakken med og Vesten,
saa spørger man ret hyppigt ej om Resten.

XXIX.

Da «der er sikkert, dér hvor Mange raader»,

som af den vise Salomo er sagt

— kanske af andre med, paa andre Maader —

og da der virkelig, om man gi'r Agt

paa Thing, for Skranken, mellem høje Naader,

kort, hvor Majoriteten er c kompakt i,

er sikker Visdom — hvad der vel forklarer

den Ros og Magt, som England aabenbarer; —

Digitized by CjOOQIC

285

XXX.

da altsaa «der er sikkert*, hvor en Skare
Eaadgivere for Adamskønnet findes,
er der for Kvindens Dyd en mindre Fare
jo mer' Terræn for Selskabscirklen vindes,
thi da blir Valget svært: — som bedst vi klare
tilsøs os dér hvor Skær i Mængde findes.
Med Kvindens Dyd er der vel mindst ivej'n,
hvor Mandens species hyppigst er — Hanrejen.

XXXI.

Dog Adelin' et saadant Værn ej brugte,
i Kraft af hvilket man har saare let
ved Dyden, om den vakler, at optugte;
nej hendes Skjold var Stolthed, slet og ret,
Bevis paa, hvad Opdragelse kan frugte —
og aldrig viste Fruen sig koket:
vant til at hyldes hver en Aarets Dag
tog imod Kur hun som en cafgjort» Sag.

XXXII.

Mod Alle lige artig og elskværdig
viste hun Nogle den Art Venlighed,
som smigrer dem, der kurer saa ihærdig,
mens man dog godt til Punkt og Prikke véd,
hvor man med sit Galanteri er færdig: —
en genial Slags Sjælens Aabenhed
mod dem, der et berømt Navn har at bære,
ret som for « Byrden » dem en Trøst at være.

Digitized by CjOOQIC

286

XXXIII.
den Byrde, der — med mer' og mindre Føje —
er et saa tungt Appendix. Se blot dem,
de Helte- Skygger, der sig dybt maa bøje
for den Berømthed, som er ligefrem
Mishandling. Se paa de «Udkaarne» nøje:
den Solnedgangens gyldne Glorie-Bræm
om Issen, smykt med Laurbær for det Ry,
de vandt — hvad er det vel? — en Dunst, en Skyl

XXXIV.
Naturligvis fandt man hos Adelin'
den Tone, som gaar aldrig over Stregen
men vogter paa sig selv, patricisk fin,
og holder værdig-rolig Middelvejen;
ganske som aldrig nogen Mandarin,
han være nok saa meget Part i Legen,
la'er noget særligt Tegn paa Moro se.
Et Træk, vi har fra Kina laant kanske,

XXXV.

eller fra Flaccus, hvis ^Nil admirari»

var — paastaas der — den « Kunst at være lykkelig*,

en Kunst, vi alle sammen fusket har i,

om end vi ej fandt Lykken just udtrykkelig.

Den har det bedst i Livets Charivari,

som lever ret indifferent og hyggelig:

thi tal blot « løftet* iblandt Selskabs- Vrøvlerne —

og Du betragtes som moralsk paa Støvlerne.

Digitized by CjOOQIC

287

XXXVI.
Indifferent var Adelin' dog ej . . .
(nu en cGemeinplatz*): under Sneen, véd Du,
kan Jøklen bryde sig sin Lava vej,
etcetera — skal jeg fortsætte? Nej.
Af disse gængse Fraser er jeg ked nu;
lad merommældte Jøkul være hed, Du,
med samt det sølle Krater, jeg og Pier'
har pustet til — saa det knap oser mer.

XXXVII.
Kom med et andet Billed! Se, jeg ta'er
en Plaske Cliquot, frossen til sin Bund,
saa Iskrystallerne man ret blir va'r,
og som af Perle- Regnen levned kun
saa meget, at ét bredfnldt Glas man har,
en Gudedrik, at sætte til sin Mund:
og det er af en Styrke saa enorm,
som nogen Drue i udvidet Form.

xxxvni.

Se saadan Nektar, gemt bag Isen, skal
som Kvintessens hos Evas Børn man finde,
ja blandt et ikke ganske ringe TaU
hvorvel jeg nærmest tænker paa den « hende*,
der præker for Jer som sit høje Kald
den Lære, hun nød hos min Sanggudinde:
tænk Jer, Dødbidere, I brød den Is —
I vilde juble til de Skønnes Prisl

Digitized by CjOOQIC

288

XXXIX.

Det er Nordvestpassagen, tror jeg fast,
til det glohede Indien — deres Sind;
men da det bolder svært nok at «slaa fast«,
hvor aabent Vand til Polen sætter ind
(skøndt Parry gi 'er sig flinkt dermed i Kast)
bør Herrerne gi' Agt paa Vejr og Vind:
er Polen lukket til af Is og- Sne,
blir Farten spildt — ja Sknden med kanske.

XL.

Novicen bør, til at begynde med,
helst krydse smaat paa Oceanet « Kvinden »;
selv en Befaren undgaar bedst Fortræd
véd raskt at dreje Skuden op i Vinden
før Kluden med sit tFuimus — afsted 1»
blir hejst i Sjov som Nød-Signal, og inden
den tynde Livstraad mellem Gigt (ak Gudl)
og griske Arvinger blir helt slidt ucl.

XLI.
Himlen vil diverteres — naa, lad gaa —
en Smule djærvt iblandt; men friske Gaster
indrømmer, at det Hele saa som saa
er ganske godt — hvad saa den Zoroaster
med sine to Principper finder paa.
Hvad Slags Doktrin vort Sind med Tvivl belaster,
det blir vel Et — om Troen imponerer os
eller den ganske simpelt kujonerer os.

Digitized by CjOOQIC

289 ■

XLII.
Vintren i England — som i Juli ender
og ved August begynder — var nu omme
til Postiljoners Pryd: Alverden brænder
af Hejse-Lyst og Gaderne staar tomme;
men Postiljonens Heste, ja hvem sender
dem vel et Suk? Man kan i Taarer komme
for sig og Søn — ved Synet (har Du sét 'et?),
han klared gældfri Universitetet.

XLin.
Vor London- Vinter .... indtil Juli gaar den,
og ofte længer; det er ingen Brander:
hvor saa min Muse plumper i, her staar den
som Meteorolog paa Sit, og bander
ved Barometret paa, at naar vi naa'r den
fastsatte Frist for Parlamentet, kan der
af Radikaler snakkes alskens Snakken — ,
vor Parlamentssession er Almanakken!

XLIV.
Knap gaar Kviksølvet ned til Nul — hallo 1
frem iued Kareth og Gig, og Ranslen snørtl
Det gaar fra « Carlton House* og til «Soho» —
og godt for den, som ogsaa godt er kørt.
Støv staar om hver Afviser. « Rotten Row»
er nu et øde Landskab, tomt og tørt,
mens Kræmmer-Næsen blir saa lang som Regnin-
gerne —
og Kusken knalder spodsk om alle Drejningerne.

Byron: Don Juan II. 19

Digitized by CjOOQIC

290

XLV.
Kræmmer og Regninger, «Arkadier begge »,
faar ad calendas græcas slaa til Taal sig
i Haabet om, at man skal nok sig dække.
Hvad Haab 1 han skyder dog vel over Maal? — nej,
paa «lang 8igt> kan man Veksler forelægge,
som diskonteres — hvis man blir til Aal ej;
nuvel, et « Af bedrag* kan Smærten lindre,
samt at man skrev for meget, ej for mindre!

XL VI.
Naa, det er Lapperier. Mylord farer
gabende ved Myladys Side bort.
Heste blir skiftet. Saadan' Heste varer
som Bryllups-Glæden — begge meget kort.
Værten et naadigt Nik med Buk besvarer
og veksler Penge — Chaisen farer fort
med smurte Hjul, mens Gaardskarlen ser surt,
at Vognen kun men ikke han blev « smurt*.

XLvn.

Dog, han faar Sit. Og med et Tjener-Blik i

Kaleschen er «Hr.» Tjeneren alt dér

paa Bukken (Dommestikker, naa, med chic i —

se Kammerpigens: Kom mig ikke nær!)

jovist — <iCosi viagghio i Ricchilit

(undskyld lidt Slaaen om mig hist og her

med Fremmedord — men har man rejst m. m.,

saa vil man vise det ved at citere.)

Digitized by CjOOQIC

291

XL VIII.
Den London vin ter var forbi. Med den
var Landets Sommer endt .... ja det er Skade
at ej vi gi'r os til Natnren hen
mens den er grøn, men driver paa en Gade
til Nattergalen gaar sin Vej igen,
og lytter til en tanketom Tirade
af Statens Vismænd, som for Landet ej har Sind.
Dog, i September — husk det — gaar først Jagten ind.

XLIX.
Naa, disse fire Tnsind da, som ejer
Brev paa den hele Jord, stak altsaa a',
for «En8omhed at søge», som man plejer
at sige : tredve Tjenere, aa ja,
og Gæster, hvor man vender sig og drejer,
som fire Gange dagligt fo'res a\
Smæd nu kun Gammelenglands Hospitalitet —
dens Kvantitet blev blot fortættet Kvalitet.

L.
Altsaa, Lord Henry med sin Lady drog
afsted, som hvert et Herskab af hon-toriy
og Vejen til sit Herresæde tog,
et tusindaarigt gotisk Babylon;
de havde, hver, et Stamtræ, som forslog,
og Ege af nøjagtig ens Facon:
hver Tomme kunde om en Bidder mælde
og Damer med — ifald det skulde gælde.

19*

Digitized by CjOOQIC

292

LI.

Om Parrets Rejse meldte hver Avis;
saadan er den moderne Ros og Hæder:
kun Skade den Berømmelse og Pris
faar Ende med Papiret — visse Steder.
I Spidsen gik Organet — billigvis —
for Hof- Nyt, som sin Læsecirkel glæder
med «at Lord H. Amnndeville (blandt andet)
med Lady A. ta'er ud idag paa Landet. »

LII.
«Dér agter — som vi véd fra sikker Kilde —
den ædle Lord udover Høst at blive
og vil en udvalgt Kreds i Udsigt stille
hver Sport og Fest, en Jagtsæson kan give.
Hertugen af ... . har lovet selv at ville
gi' Møde, og — som vi la'er os tilskrive —
blandt Gæster er en fremmed «høj» Person,
Ruslands Oesandt i hemmelig Mission.*

LIII.
Vi ser da — (Morning Post, paa Dig vi tror.
Du, hvis Artikler staar for mig og Mange
støt som de «Niogtredve's Sandhedsord) —
vor spanske Russer, hvor han la'er sig fange
i Straalerne fra Værtens glade Bord
omkap med dem, der «æder mange Oange:^.
Jo — ^jo! Avisen véd, hvem vi bespiser
mer' end hvor mange vi i Krig forliser.

Digitized by CjOOQIC

293

LIV.
Som her: «I Torsdags stor Diner. Blandt Gæster
saa' man Lord A — B — C» .... saa nævnes alle,
Hertuger, Lorder, Baronetter, Præster,
ved Navn. Men la'r vi Blikket nederst falde,
staar der: «Falmouth. Ankommen sidste Rester
af Piff-Paff Regimentet. Man maa kalde
dets Tab ret stort — en Mængde blev paa Pletten —
men Hullerne er udfyldt — se Gazetten. »

LV.
Til Norman-Abbey drog det ædle Par —
et gammelt Kloster, endnu ældre alt
som Herresæde; blandet Stilen var
— Gotik og andet — men som « blandet* faldt
den i hver ægte Kunstners Smag, der har
den set; og Klostret laa (blev der fortalt)
lidt lavt: thi det faldt Klostrets Munke ind,
at bedst man bad i Læ for Vejr og Vind.

LVI.
Dér laa da Borgen lunt i Dalens Skød,
kranset af Højskov, hvor Druiders Eg
stod, som Caractacus, da Hæren veg,
med strakte Arme værnende mod Død
fra Lynildsflammen Krattet. Ofte keg
frem under Grenehanget Hjorten — brød
saa frem med Rudlen, for sin Tørst at stille
i den som Fuglekvidder muntre Kilde.

Digitized by CjOOQIC

294

LVII.
En Sø laa foran Slottet, og dens Vande,
blanke og dybe, altid blev fornyede
af Flodene Strømme, som med II sig gyde
i Søen nd, men derpaa stille stande,
som om de her rent Freden vilde nyde.
I Siv og Rør langs Søens indre Rande
Vildænder fjæle sig — mens Skovens Kroner
omvendt sig ned i Flodens Spejl fortoner.

LVIII.
Ved Søens Udløb Flodens Vande falder
i Skum-Kaskader, indtil Strømmen atter,
stilnet, som Børn naar Moderrøsten kalder,
gynger i sagte Krusninger, og fatter
paany sit gamle Løb; og uden Tal er
Bølgerne, som med Kluk og munter Latter
sig vugger frem — og Farvespil fraoven
faar de, hvergang de blinker frem i Skoven.

LIX.

En vældig Bue i Gotik er end

af Klosterkirkens fordums Pragt tilbage;

den havde spændt, i Kirkens Velmagtsdage,

henover flere Søjlegange, men

de sank — og den er ene med sin Klage.

Den mest Koldsindige, som kom didhen,

vel maatte føle Smærte ved at skue

saa ensom her den stolte, skønne Bue.

Digitized by CjOOQIC

295

LX.
Nærved dens Tinde, i en Nische, stod
tolv Helgener af Sten i fordums Tid;
de havde overstaaet Kirkens Strid,
men faldt — dengang Kong Karl man aarelod
og hvert et Hus var Fæstning — hid og did
mens cCavalerer^ sank i deres Blod
for ham, som — ak, det fik de at bekende —
hverken forstod at kere eller vende.

LXI.
I Nischen ovenfor staar c muttersene »
Madonna, kronet, holdende paa Arm
sit Barn — tilfældigt midt i Stridens Larm
forskaanet, medens Kirkens Kvaderstene
hensmæltede i Kampens Lue varm.
Det Billed helliger den vilde Scene —
javist saa, Overtro 1 men man maa sige:
sligt fabler dog saa sødt om Himmerige!

Lxn.

Et mægtigt Vindu, hvis Glasmalerier
lod fordum Dagen med fordybet Skær
strømme herind fra Himlen som en Hær
af Engle, svævende ad Lysets Stier —
staar nu vindaahent. Aldrig Vinden tier,
Sten-Vinduessprosserne dens Harpe er;
og ene messer Uglen i de Haller,
hvor Chorets Svar nu aldrig mere gjalder.

Digitized by CjOOQIC

296

LXIII.
Men kvælder Maanen, og naar Nattens Brise
paa bløde Vinger bæres frem fra Østen,
da klinger der som Klagelyd — og Røsten
er skøn, en aandeagtig sælsom Vise,
der lyder nu, og atter maa forlise
sin Klang — hvorfor? Det er en Gaade — løs den !
Ja — Somme tror, at Ekko fra det nære Fald
af Klosterbuen formes her til Døds-Choral.

LXIV.
Og Andre: at en Egenskab ved Buen,
frembragt ved Frost og Tø, kort, ved Forfald —
paa samme Maade som jo Solens Luen
og Ørkenkulden i Forening skal
forlene Memnons- Støtten Klang — er al
den underlige Syngens Grund. Men nu — en
Kendsgerning er den Lyd, det véd mit Øre;
jeg lytted tidt — for tidt .... kan end den høre.

LXV.
I Gaarden plasked nær den stolte Bue
en gotisk Brønd, hvor der var hugget ud
i Stenen Masker, sær barokt at skue:
en Helgen hist, og her en drukken Gud.
Udyr med Gabet syntes vredt at ttrue,
og dér stod Straalen højt af Dyrets Tud
og sank i Bobler . . . Stenens bitre Lære :
vor Id og Strid et Brus — et Plask — en Blære.

Digitized by CjOOQIC

297

LXVI.
Kærnen af Slottet vældig var og stor,
og ej saa slemt moderniseret heller;
der fandtes end af Klostergange Spor
og Refektorium og Brødre- Celler,
desuden, med et velbevaret Chor,
et af de allerkærest' smaa Kapeller;
men Resten, omstøbt, flyttet eller sunken,
bar Vidne om Baronen mer' end Munken.

Lxvn.

Haller og Sale turde næppe ganske

ha' staaet sig mod Kunstens Ritual

for den, som Stil og Enhed søgte granske;

det «gjorde» sig dog — Galleri og Sal —

tog man ej paa det med Kritikens Handske,

selv om det ej blev noget Ideal.

Hos Kæmpen imponerer os Staturen —

om end ej Alting c stemmer med» Naturen.

LXVIII.
Af Staal-Baroner, hele Rækken ned
til Jarler smaa i Silke og Parykker,
hang der Portrætter — næsten Led for Led;
smaa Ladyer «i Knop», hvis Duft henrykker,
lyslokket sad dér i idyllisk Fred
blandt umodne » Damer prangende med Smykker,
samt to, tre Gratier af Sir Peter Lely,
hvis «bar Figur » der ordentlig var Stil i.

Digitized by CjOOQIC

298

LXIX.

Saa fulgte Dommere — i Hermeliner —
hvis «Magt gaar foran ReU man kunde kende
paa Mylords Ansigt — ret en Fange- Piner ;
Bisper — som ej én Præken fik tilende,
og Generalfiskaler, af hvis Miner
man saa' (vi kan se fejl, det kan jo hænde)
at «Stjernekam'ret» havde mer at sige
end hdbeas corpus i det hele Rige.

LXX.

Keldtherrer dernæst, for en Del i fuld
Jærnrustning — førend Jærnets Tid var endt;
og saa et Par i gamle Malboroughs Uld-
Parykker, hvoraf én gik vel omtrent
paa tolv nymodens; saa en Fyr helt guld-
brodért, med Nøglen « agterude* vendt;
tilsidst en « Patriot* man vrippen saa' —
over det Embed, han ej kunde faa.

LXXI.
Paa alt det Ahne-6ods det smager godt
at fryde sig lidt « billedligt » ; se dér
Tizian og Carlo Dolce, hist en flot
Salvator Eosa, en Albano her;
saa følger en Vernet, hvis Vand er «vaadt»
og bølger op i Solens friske Skær;
saa Spagnoletto — han, som Penslen dypper
i alt det Blod, som fra Martyrer drypper.

Digitized by CjOOQIC

299

LXXII.
Et lille Landskab af Lorraine; en stor
Rembrandt — stor ved sit Mester- Clairobscure ;
og her en tør, bronceret Enebor
i Caravaggios dystre Stil. En Fyr
dernæst, en «god» Teniers, en Drikke-Bror,
som næppe for en saftig Spas sig dy'r:
jeg tørster som en Dansk — ta' mig paa Ordet —
ser jeg hans Glas kun hej, Rhinskvin paa Bordet !

LXXIII.
O Læser, om Du ellers læse kan —
thi stave er ej nok, ja knap engang
at «læse»; aa nej, læse kalder man
at følge med fra Digtets Sang til Sang
helt forfra (hvilket er haardt nok, velan!)
og blive ved — trods Tiden falder lang.
Med Slutningen begynd ej — saa langt heller
slut med Begyndelsen, ifald det gælder.

LXXIV.
Dog, Læser, Du var Taalmod opad Dage,
mens hensynsløs i Rimeri jeg var
og saa 's af Arealer Maal at tage —
saa Phøbus vist har holdt mig for Notar!
At « Bredden » fordum Folk har kunnet smage,
gør jo Homers Skibs-Katalog ret klar:
men som < moderne » maa jeg se at tæmme mig
og ej i Spisestellet helt forglemme mig.

Digitized by CjOOQIC

300

LXXV.

Høsten, den gule, kom; med den en Skare
fornemme Gæster ndaf Nimrods- Standen ;
Stubmarken vrimmel-fuld af Raa og Hare,
og Støvere: hej, Plads for Jægersmanden !
Med Øjne som en Loss skal han nok klare
den hele «Saat» — og lyve ret som Fanden.
Hej, brune Agerhøns og Guldfasaner
og pryglede Krybskytter — uden Ahnerl

LXXVI.
Vindruer har en Høst i England ej
som dem i Sangens Solskinsland vi møde
bacchantisk svulmende langs Sti og Vej,
hvor frem fra Fletværk Klasen ler, den røde;
men Britten køber c ædle > Vine sig,
la*r mild Claret og stærk Madeira gløde!
hvad skal han med en Vinhøst? — naar det gælder,
har man det bedste Vinbjærg i sin Kælder.

Lxxvn.

Og har man ej det glade Dæmringsskær,

hvori en Sydens Høst koket sig hyller,

som var den « anden » Vaar alt ganske nær,

som oversprang man Vintrens Slud og Skyller —

af Stue-Glæder har man fuldtop her,

hvor Aarets € første Kub i Ovn man fylder;

og udendørs — ja Grønheden er borte,

men der er Gult, som Pynt mod alt det Sorte!

Digitized by CjOOQIC

301

Lxxvin.

Og for den kælne Syds viUeggiaiura

— hvor man faar Horn i Sigte mer' end Hunde —

har Jagten Ydelser her in natura,

saa Helg'ner skulde glemme Bod og Vunde;

selv Nimrod bytted Sletterne ved Dura,

hvis han den røde Frakke bære kunde:

for Jagt paa vilde Bøfler var her tamme —

om « Løver » kunde siges vel det samme.

LXXIX.

De ædle Gæster her paa c Norman Abbey»
var — thi det smukke Køn gfr vi le pas —
Fitz-Fulke først, Hertuginden, saa Miss Crabby,
Damerne Snip og Snap, en Miss Eclat,
Frøknerne Bombasin, Blanchet, O'Tabbey,
Fru Rabbison, den rige Mæglers » Squaw »,
og saa det hvide Uskylds Lam, Fru From,
som var et sort Faar — naar man saa' sig om;

LXXX.

samt andre Naader — mindre eller mere
«la /ie», men og d* eliten — om hvem det gælder
just som med Regnvand, det, man kan filtrere »
saa det blir atter rent som Skyen, eller
Papirsmynt vekslet om i Guld. Man fælder
ej nogen Dom: man la'er «passért» passere;
thi denne store Verden, som man véd,
er idel God- og Overbærenhed —

Digitized by CjOOQIC

302

LXXXI.

forstaar sig til et Punkt: og det — det finder

man ikke let at sætte Punktum ved;

skøndt — denne « Verden* just sig klogt besinder

paa Skinnet, før i XJfordrag'lighed

den skriger op som Macbeths: c Satans Kvinder » ;

og Jason lister sig betids afsted

fra Fru Medea — se Horats og Pulci:

«Omne tulit punctum, qnæ miscuit utile dulci.»

LXXXII.
En Linje for et Rets-Princip at drage —
det falder svært; mest ligner det et Lotteri.
Jeg saa' en ærbar Kvinde, som fik smage
Udstødelsen af bele dette Koteri,
mens en Fru Saa-og-Saa kom strunk tilbage
igen til * Verden » — blot ved lidt Komplotteri —
og straaled, trods sit Rygte, som en Siria,
og brød sig fejl om alt det «naa, hvad si 'er I da?»

Lxxxni.

Jeg saa' vel mer'; — lad os nu se lidt paa
det, som man kan «villeggiatura» kalde:
en treogtredve Stykker, eller saa,
«udvalgte» Folk, bevar's, Braminer alle;
og ikke efter Rang lod jeg dem gaa,
nej blot paa Slump, som Rimet kunde falde;
irsk Adel var der, prima Blod og Tegning,
som leved udenlands — paa Irlands Regning.

Digitized by CjOOQIC

303

LXXXIV. .
Der var Parolles — han, den Rabulist,
en Pokkers Karl i Retten og for Skranken,
som fægted drabeligt — i Ord, javist,
men ellers helst og hurtigst tog til Skanken;
Hr. Klingklang — en dunhaget Belletrist,
som volded en sex Ugers Hjærtebanken
i Damers Kreds; Lord Pyrrho — han. Fritænkeren,
og Sir John Plaskefo'er — han, Snaps-Iskænkeren.

LXXXV.

Saa kom en Hertug — som en Hertug var,
en Hertug «hver en Tomme*. Saa tolv Pairer
som Karl den Stores, hvoraf ej man ta'er
fejl — det vil sige, i de « simple* Sfærer,
naar ej man selv er dum — den Sag er klar.
Saa sex Spidslærker, Frøkner, som fortærer
i Følelse sig helt — paa Nonners Maade —
men helst var gift og kaldtes «Hendes Naade».

LXXXVI.
Saa fire «honourable» Mænd — hvis Ære
man foran mer' end efter Navnet fandt;
og saa en Chevalier de la Chimére,
som Frankrig — og et Lykketræf iblandt —
til England havde sendt, for at belære
om Morskab os — en Moro, det er sandt,
som Klubben siden fandt lidt dyr i Grunden,
da han, og Tærningerne, var forsvunden.

Digitized by CjOOQIC

304

LXXXVII.
Der var Dick Snakken-Sort, en stor Sokratiker,
en Ven af Plato, Agerhøns og Flynderne;
saa en Hr. Vinkel, Qvasi-Mathematiker ;
Sir Sølv-Opsats — en Ven af Sport og Mynderne ;
og Pastor Rodomont, den Guds-Emfatiker,
som haded Synden mindre nok end Synderne;
samt Lord Augostos Fitz-Plantagenet,
Ven af — at vædde, tror jeg, slet og ret.

LXXXVIII.
Saa Jack Jargon, en vældig Hest-Drabant,
og den berømte General Menschenschreck,
stor Taktiker og større Duellant,
som aad fler' Fjender end han gjenned væk";
saa Jeffris Plump fra Wales — det er sandt,
som Dommer stor, men størst som vittig Gæk:
naar Folk, han fik fra Livet dømt, blev triste,
gav han til Trøst en Vits dem paa det sidste.

LXXXIX.

Fint Selskab er — omtrent som Marionetter,
der ikke Spillets Retning selv angiver,
naar Tonen (Manden bagved) ej dem sætter
dér hvor han vil — den Klown, han er og bliver.
Min Sangmø er en Sommerfugl; hun letter
paa Vingen, har ej Braad, men bare driver
afsted i Luften .... ja, var kun en Hvesp,
da skulde Godtfolk bæve som en Esp!

Digitized by CjOOQIC

305

XC.

En Taler har jeg glemt — men bør ej glemme —
fra sidste Parlamentssession den sidste,
som hæved i en Jomfru-Speech sin Stemme,
ret net, efter hvad Referenten vidste;
endnn var han i nogle Blade fremme
med Ekko af sig selv — sligt kan jo fristel
Det hed dér (i den Omnibus man kørt har:)
«den bedste Jomfrntale, som man hørt har. »

XCI.
Stolt af de mange «Hørb og endnn mere
af hin, hans Tales tabte Jomfrudom,
og af sin Drevenhed i at citere,
stod han saa bred som Cicero i Rom.
Med megen Flinkhed i at memorere,
mer' Frækhed til at huske godt sig om
før han sit Indfald snapped fra et andet,
kom denne « Landets Stolthed » ud paa Landet.

XCII.
Der var endnu to andre drevne Svende,
fra Irland en Hr. Rap, fra Skotland Ro,
lov-faste Folk og lune uden Ende,
men Ro den luneste nok af de to ;
Raps Fantasi løb løbsk — det kan nok hænde 1 —
saa fyrig som en Fole uden Sko,
men snubled tidt i en Kartoffelager —
mens Ro med Cato 's Maadehold det tager.

Byron: Don Juan. n. 20

Digitized by CjOOQIC

306

xcni.

Ro linned mest et nylig stemt Klaver,

Kap derimod en ustemt Æolsharpe,

paa hvilken Vinden ugenert sig te'r

snart med Akkorder blide, snart med skarpe.

Ro's Tale var koncis i sin Manér,

Kap kunde lange c Ender > fra sig varpe:

den Enes Vits var Hjærtets eller Blodets —

den Andens me'r Kulturens eller Ho'dets.

XCIV.
Finder man nu lidt broget denne Skare,
som samles her til « landlig » Fryd og Féte,
saa er Melange dog en bedre Vare
end evig én og samme téte-å-téte.
Ja, havde vi Comediens Tider bare,
med Congreve's Nar og Moliére's héte/
Men ens er Alt — paa Landet og i Stæderne:
Manérerne saa pæne just som Klæderne.

XCV.

Vi skjuler vore latterlige Sider —
latterligt nok, vi faar ej med dem Bugt;
hvorledes end man vender sig og vrider^
den Ager er udpint, gi*r ingen Frugt;
vel findes Narre nok i vore Tider,
men deres Blomstring savner Smag og Lugt:
en Hoben pæne Folk omkring vi vandre —
Folk, som sig keder selv og keder andre.

Digitized by CjOOQIC

307

XCVI.
Naa, kan man ikke høste, maa man neje
sig: ined at plukke magre Ax til Slnt;
og, Læser, om Du finder det med Føje,
saa blir Dn Boa9 — jeg den arme Rnth.
Jeg siger nødigt mer' — da jeg for Øje
Fm Adams har, der paastod absolut,
at Skriftcitater — uden netop i
en Kirke — var det pure Blasfemi.

xcvn.

Dog, pluk! om Tiden end er brak og tør,
selv om Du plukker Avner kun og Skaller —
men ej bør jeg forglemme hin Causeur
Elip-Elap, hvis Vitser mageløse falder
og som hver Morgen opskrev alt det Skvalder,
hans Aften skulde fejres med .... c Hør, hørl»
«Ak, stakkels Aandl» — Ja, Skoen kan nok trykke
den, som et Selskab caandrigt» skal henrykke.

XCVIII.
Først maa han Talen kyndigt kunne dreje
did, hvor hans Ordspil just forlanger den,
saa maa han Lejligheden snildt afveje
og ej en Tomme tabe af Terræn,
h^vis han afbrydes; aldrig baglæns svaje
og la'e sig stoppe Munden, om han end
interpelleres af en mundrap Gæst:
nej, sidste Ord er hans — thi « sidst er bedst ».

20*

Digitized by CjOOQIC

308

XCIX.
Lord Henry var da Vært, med samt sin Mage,
for disse Gæster her i dette Hjem,
hvor man et Taffel holdt, som — Død og Plage —
fra Hades kande lokket Skygger frem.
Jeg nævner Retter ej, Pisk, Steg og Kage,
hvorvel vi Jordens Syndere i dem
— fra den Tid Eva først bed saa forslugen
af Æblet — just har haft vor c Gud i Bugen ».

C.
Tænk paa det Land, hvor <!cMælk og Honning flød»,
et Paradis for sultne Israeliter:
et er kun bedre — det, hvor Guld man nød
med denne Fryd som Børn hos en Condit'er.
Vor Vaar svandt hen — frem Alders -Skyggen brød,
ked blev af Piger vi og Parasiter:
af Penge aldrig — omend, paa det sidste,
til Brug som Misbrug Kraften vi skal miste.

CI.
Tidligt gik Husets Herrer ud at jage.
De Yngre — thi de lider al Slags Sport,
som Drenge lider Slagsmaal, Frugt og Kage;
de Ældre — for at drive Tiden bort;
thi «6nnui» en Engelskmand kan plage,
omend qua Ord det gør ham mindre Tort,
naar, gabende, han «laaner» fra de Franske —
realiter har vi dog Tingen ganske.

Digitized by CjOOQIC

309

CII.
De gamle Herrer hented Bøger ned
fra Bibliotheket — vragede dem atter,
hvorpaa de traurigt gennem Parken skred
og kritisered Væksthus og Rabatter;
en Del i Pasgang udaf Vejen red,
laeste saa Morgenbladenes Debatter,
og skotted imod Uhret smaat fra Siden:
Folk ved de Treds, der pejler Spise-Tiden.

CIII.
€Géné» var ingen. Først naar Klokken lød
til Middag, kom man sammen; indtil da
man frit som Herre over Tiden bød
(saa svært den « Frihed* falder end — aa ja)
og om hinanden man sig lidet brød,
men ofred sig til Toilettet fra
man vaagned — og sin Frokost tog man, naar
man ønsked, paa hvad Maade helst, og hvor.

CIV.
Damerne — med og uden Sminke — drog
ved godt Vejr ud tilhest;. ved Regn i Salen
de læste, sang, lidt paa Klaveret slog,
indøved Danse, kigged i Journalen,
hvordan den nye Mode ud sig tog,
hvordan det Stof vel, og hvor mange Alen;
skrev saa et « lille » Brev, ni, ti Ark fulde,
til dem, som denne Gæld betale skulde,

Digitized by CjOOQIC

310

CV.
Veninder, eller — lad os sige « Venner*.
Et Damebrev er — mystisk i sin Art
som Evigheden, da det aldrig ender:
Mystik, som intet siger aabenbart,
men hvori man Ulysses' Træskhed kender
overfor Dolon, hvem han narred rart;
ved koldt Blod gør man klogest i at blive,
skal man et Svar paa slig Epistel give.

CVI.
Billard og Kort der var, men — billigvis —
ej Tæminger, dem c Klubben » knn tilsteder;
ved aabent Vande Baadfart; laa der Is,
løb man paa Skøjter med og uden Slæder;
man kunde «mede» — hvis man satte Pris
paa denne En -Mands -Last blandt Sportens Glæder,
den, som den Blodhund Walton priser flot nok, —
en Krog i Halsen paa ham, det var godt nokl

CVII.
Om Aftnen strømmed Vinen ved Banketter,
og Talen ligedan; saa kom Musik,
me'r eller mindre himmelske Duetter
(ved Mindet føler jeg endnu et Stik
i Hjærtet eller Ho 'det) — Arietter
af de Spidslærker efter Tur man fik:
de yngste greb dog helst i « Harpens Guld» —
for deres Arm var hvid og Barmen fuld.

Digitized by CjOOQIC

311

CVIII.
Man svang (kun ej, naar <Nimrods» Time slog
og Herrerne var trætte af at jage)
en Sylphe-Skabning i en Dans — og drog
sig med Sylphiden i en Krog tilbage
til lidt Flirtation; (Oadbevar's, man tog
til Formen Hensyn;) og paa Jagtens Dage
Jæger-Latinen led om Ræv og Hund —
og saa tilkøjs, pænt før den ellv'te Stand!

CIX.
Politikerne drøfted vidt og bredt
Alverdens Ting — og Smaating med forresten,
imens de gode Ho 'der stod beredt
hver med sit Indfald — friskt og fikst fra Læsten -
og ærgrede sig synligt, naar med Et,
ligesom Vitsens Pilskud rammed c næsten »,
en Fyr faldt dem i Flanken — og den klikked,
den Vits, som aarelang var sammenflikket.

CX.

Men fint gik Alt til her — aristokratisk,
koldt som en Phidias' Marmorform, mod hvem
Squire Westerns Glathed staar helt antipatisk.
Vore €Sophier» kan man drage frem:
og dog blir Tonen ikke saa emfatisk,
om Skenheden end er der, som hos dem
fra før; og en Tom Jones — ■ ej heller han
med vore Snørlivs-Helte lignes kan.

Digitized by CjOOQIC

312

CXI.

Man skiltes tidligt; hvad der her betyder
før Midnat — hvor i London man ta*r fat.
Faa Landet de smaa Damer Hvilen nyder
længe før Maanen byder sit Godnat.
Sov sødt, hver Roselill — min Bøn her lyder:
gid Morgenrøden faa sin Rose sat,

den sunde Søvns, om Kindernes Ovaler

og Sminken (én Saison) i Prisen daler 1

Digitized by CjOOQIC

A.NMÆRKNINGEi\^

TIL

TRETTENDE SANG AF BYRON'S DON JUAN.

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

ANMÆRKNINGEF(

Til trettende ^ang.

Syvende Stanze.
Byron har her Noten: Se Boswell's Johnson:
tSir^ I love a good hater, »

Tolvte St.
Se «De lystige Koner i Windsors — Falstaffs
Besøg hos Fru Strøm (IV Akt, 2 Scene).

Trettende St.
Davus sum — Slavens Ord i Terentius' «An-
dria», I Akt, 3 Scene: «Davus sum, non Oedipus» —
o : Jeg er kun den ringe Tjener Davus — jeg kan
ikke løse Gaader.

Attende St.
Byrons Omskrivning af Ordene i Addisons
«Cato> (I Akt, 2 Scene):

Livslykken kan vi ikke kommandere;

Gør mer', Sempron* — lad os fortjene den!

Digitized by CjOOQIC

316

Niogtyvende St.
Salomos Ordsprog XI, 14: c Thi med Baad
bør man fere Krig; og hvor mange Raadgivere
ere, dér er Sejren. » Conf. XXIV, 6.

Femogfyrret. St.
Vergil Ecl. VII, 4: ^Ambo florentes aetaii-
hus, Arcades amho,i^

Syvogfyrret. St.
Her er i Originalen et Ordspil paa c Gentle-
man* (en fornem Englænders Kammertjener) og gentle-
man.

Enoghalvtredst. St.
I Spidsen gik Organet — billigvis —

for Hof-Nyt

« Morning-Post* nemlig; Ultratorybladet, som be-
handlede den fornemme Verdens Liv og Fserden
med en Grondighed og vigtig Alvorsfnldhed — der
ikke staar tilbage for lignende Organer udenfor
England i vore Dage.

Treoghalvtr. St.
Atter Morning-Post:
«8tøt som de <Niogtredve8» Sandhedsord» —
nemlig den anglikanske Kirkes niogtredve Troes-
artikler.

Femoghalvtr. St.

Til Norman-Abbey drog det ædle Par —

Her skildrer Byron sit eget arvede Stamgods New-

stead Abbey — det, som han saa modstræbende

Digitized by CjOOQIC

317

bekvemmede sig til at sælge, for at skaffe sig
Midler til at fremme sine Planer i Grækenland.
Man mærker i Beskrivelsen baade Digterens og
den adelige Jordegodsejers Vemod og Smærte ved
Tabet af det herlige Slot.

Otteogtredstyv. St.
samt to, tre Gratier af Sir Peter Lely,
hvis «bar Fignrt der ordentlig var Stil i.
Peter van der Paes, i England bekendt under
Navnet Sir Peter Lely, født i Westphalen 1618,
død i London 1680. Han var Carl den Andens
Hofmaler og har som saadan adført en utrolig
Mængde Kvindeportrætter i Tidens yppige Stil.
Særlig bekendt er de saakaldte « Hampton -court •
Skønheder » — en hel Kække af Carls Favoritinder.

Niogtredstyv. St.
man saa' (vi kan se fejl, det kan jo hænde)
at «Stjærnekam'ret havde mer at sige
end habeas corptis i det hele Rige.
Stjærnekammeret — Kriminaldomstolen — som
dømte Statsforbrydere og var berygtet for sin Vil-
kaarlighed og Anvendelse af Tortur. «Det lange
Parlamentt ophævede Domstolen.

Tooghalvfjerst. St.
Jeg tørster som en Dansk — ta' mig paa Ordet . . .
Byron's egen Note: «Hvi8 jeg ikke fejler, er
der ogsaa «en Dansk » med i Jago's Fortegnelse
over de Nationer, der tager en ordentlig Slurk. »

Digitized by CjOOQIC

318

Fireogrhalvfjerst. 8t.
Homers Skibs-Katalog ....
Illadens 2den Sang, V. 494 — 760. Opramsningen
af de Ettusind, ethnndredsexogfirsindstyve med Krigs-
folk bemandede Skibe, som Grækerne førte mod Troja.

Syvoghalvfjerst. St.
Aarets « første Kub — et Ordspil, der tager
Sigte paa et temmelig skrået Vers i Gray's be-
rømte Landsbykirkegaards-Elegi : «her synes det at
regne med Violer, Aarets første» osv.

Otteoghalvfjerst. St.
Sletterne ved Dnra — i Assyrien nemlig.

Enogfirsindstyv. St.
« Satans Kvinder » — Hexens Ord i Macbetlf (I. 3)
Sidste Vers: Horats' mer end bekendte «omne
tulit punctum, qui miscuit* osv. — er her blevet
til quæ miscnit.

Toogfirst. St.
og straaled, trods sit Rygte, som en Siria ....
Femininum af Hundestjernen Sirius — i Betydning
her hitch star (Tævehund).

Fireogfirst. St.
Parolles — Skvadronøren i Shakspeares «Naar
Enden er god, er Alt godt».

Femogfirst. St.
en Hertug «hver en Tomme »

Digitized by CjOOQIC

319

Stedet i Kong Lear (IV. 6) — Lears egne Ord
til Gloster: «Jo, hver en Tomme en Konge*.

Seksogfirst. St.
konourable er i England Prædikatet for Sønner
og Døtre af Baroner og de yngre Sønner af Grever.

Niogfirst. St.
Fint Selskab er omtrent som Marionetter ....
Her er et af de (mange) Steder hos Byron,
hvor et harsardéret Ordspil omtrent gør Strofen
uoversættelig. I Originalen staar der: fint Selskab
er et Skakbrædt — hvor man har Konger, Dron-
ninger, Biskopper, Riddere osv. Men nu betyder
f. Ex. hishof en cLøber*, knight (Ridder) betyder
«Springer» ; Ordet rook (et «Taarn>) betyder til-
lige Skælm, Gavtyv o. s. fr. Man maa da tage
sin Tilflngt til en Omskrivning — ofte hinkende nok
— dér hvor vi aldeles ikke har Ordenes Dobbelt -
Mening paa Dansk.

Tooghalvfemst. St.

fra Irland en Hr. Rap, fra Skotland Ro ... .

Originalen har: ^Longhow, from Ireland, Strong-

how from the Ttveed, » Der sigtes til den berømte

irske Retslærde Cnrran og den skotske Erskine.

Seksoghalvfemst. St.
Jeg siger nødigt mer' — da jeg for Øje

Fm Adams har

Denne ndmærkede Ytring af den gode Fra Adams

Digitized by CjOOQIC

320

forekommer i det sidste Kapitel af Fielding^s Roman
« Joseph Andrews ».

Syvoghalvfemst. St.
<Hør, hørU <Ak, stakkels Aand!» —
Hamlets Udraab (I. 5) til Genfærdet.

Hnndredogfemte St.
Ulysses' Træskhed overfor Dolon —
Se herom Iliadens tiende Sang^, V. 314r— 506.
Odysseus, der spørger den flygtende Dolon nd —
idet han giver ham Tilsagn om at spare hans Liv
og dernæst lader Diomedes dræbe ham.

Hnndredogsjette St.

Paa denne « Blodhund* Sir Isaak Walton —
der udgav et meget læst didaktisk Digt over Fiske-
fangst med Krog — er Byron meget forbitret.
Han har en lang Note derom, og paastaar, at det
er en saa barbarisk Sport at fiske med Krog og
levende Madding — og at ingen saadan « Pisker »
kan være et godt Menneske.

Han tilføjer imidlertid selv et «rAudi alteram
partem» — et Indlæg fra en god Ven til Forsvar
for dem, der «meder med kunstige Fluer» og ikke
begaar Waltons Grusomheder.

Digitized by CjOOQIC

BYRON:

DON JUAN

FJORTENDE SANG.

Byron: Don Juan n. 21

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

FJORTENDE SANG.

I.
ilvis i Naturens eller Sjælens Drejen
sig om sin Akse Vished findes kunde,
da fandt i Livet vi vel ogsaa Vejen —
men saa gik al Filosofi til Grunde;
nu æder op ethvert System sin egen
Forgænger: Gud Saturnus aad saalunde
sit Afkom, til hans kære Viv tog Stene
og lod ham gnave dem qua Sønners Bene.

II.

Dog omvendt bærer sig Systemet ad:
det æder op sin Fader, ihvor sejg
han er at tære. Stil kun i en Ead
Livs-Gaaderne : hvor si'r Du ja, hvor nej?
Tag Fortids Visdom med, før til et Hvad
og et Hvorledes Du hestemmer dig:
ikke at tro sit Øje, det er sikkert —
og dog, min Ven, har Du vel anden Kikkert?

21*

Digitized by CjOOQIC

324

in.

Jeg — jeg véd intet; intet jeg benægter,
anta'er, forkaster, laster. Hvad véd J?
Fødsel og Død som Fakta I forfægter,
og skyder faktisk dog maaske forbi.
Hvis Evighed afløser Tidens Slægter,
blir Død og Fødsel Skin og Gøgleri:
« Døden » I alle frygter som en Liden —
og sover dog en Tredjedel af Tiden.

IV.
En Søvn foruden Drøm mod Aftendvale
vi ønsker os, og dog vort Støv jo skræmmes
for « Støvets Ro» — Døden i daglig Tale.
Selvmorderen, som ikke vil beskæmmes
af Livets Gæld, men vælger at betale
(skøndt det af Kreditor som Tab fornemmes)
— han kaster bort det Liv, som blev ham givet,
langt mer' af Dødsfrygt end af Had til Livet.

V.
Frygten er om ham, i ham, ej den sover:
og der er Mod, som vokser op af Frygt,
kan hændes det dristigste, thi det vover
det Værste blot for Visheds Skyld. Saa sygt
et Svimmel-Mod dig ta'er, naar Du ud over,
ned over Alpedybet stirrer: trygt
er Stadet, hvor Du staar, men nedad suger
Dig Afgrunds-Gaaden, som i Dybet ruger.

Digitized by CjOOQIC

325

VI.
Sandt nok: Du springer ej, men rædselslagen
Du viger; dog, betragt din egen Tanke,
og Du vil finde, gysende betagen,
et Hang mod det, som er foruden Skranke,
det Ubekendtes (sande? falske?) Dragen:
Dig selv, din Frygt, som lader Hjærtet banke,

Du styrte vil hvorhen? Deri maa ligge

det, at Du gør det — eller gør det ikke!

VII.
«Men hvortil dette?* spørger Du min rare,
min kære Læser. — Blot til Tidsfordriv! —
Det er nu min Manér, jeg kun kan svare,
jeg skriver uden alt Regulativ;
jeg skriver mine Indtryk, Indfald bare
in cunctis modis — kun ej « narrative;
ved min Fortælling ene det mig gælder om
at snakke med — om det, Enhver fortæller om.

vm.

Du kender — eller dog Du kende burde —

hin Bacons Sætning: «kast tilvejrs et Straa,

saa ser Du Vindens Retning. > Saadan turde

al Poesi for Sjælens Vindpust gaa,

lig de Balloner, vi som Børn os gjorde:

Skyggen af Sjælen — bort, bort i det Blaa.

Min er som Sæbeboblen, og dens Vej

er ej til «Ros og Magt» — kun Børneleg.

Digitized by CjOOQIC

326

IX.

Jeg har nu Verden for mig — eller bag mig;

Erfaringsstof har jeg mig samlet ind,

saa Hjæmen tør med me'r ej gi' i Lag sig,

og Lidenskabens Tumlen i mit Sind

var mine Venner som et «Kom — anklag mig!» —

hvorpaa just kære Venner lægger Vind.

Før var jeg svært berømt; men den blev spildt,

Berømmelsen — jeg digted dem for vildt.

X.

Jeg har mig skaffet baade Jord og Himmel

paa Nakken: Himlen — nemlig Gejstligheden

slynged imod mig Tordenkilers Vrimmel

og Manebreve til Samvittigheden.

Jeg skriver, kedende den gamle Stimmel

af Læsere — har ingen fra forleden:

som ung jeg skrev saa fuld i Sjæl og Sinde,

og nu — fordi der er saa tomt derinde.

XI.
« Hvorfor saa la'e det trykke ?» — Fordel, Ære
Du faar ej, naar Du ærgrer kun og keder!
Ja, sig saa mig — hvortil er Kortspil, Kære,
Læsning og Drik, alt hvad der Tidkort hedder?
Ens Fortids Godt og Ondt vil altid være
Erindrings-Tidsfordriv, naar ret man leder,
og hvad jeg skrev, jeg kasted ud i Strømmen:
flød eller sank det? — naa, mig mored Drømmen.

Digitized by CjOOQIC

327

xn.

Jeg tænker, at var jeg paa Bifald sikker,
saa gad jeg simpelthen slet ikke skrive;
jeg kæmped altid — deri vist det ligger,
at Tab ej fra «de Ni> mig lader drive;
jeg næsten tror, det Sandhed paa en Prik er,
skøndt sligt er vanskeligt med Ord at give.
Paa tvende Maader kan man Morskab finde
i Spil: dels ved at tabe, dels at vinde.

xni.

Og Digtning — det er ej min Mnsas Sag;
det Faktiske langt heller hun fremstiller —
med Maadehold forstaar sig og med Smag
hun giver Menneskets Natnr og Griller;
derfor blev hun ej Godtfolk til Behag,
thi Sandhed sjeldent kun i Øret kilder;
sang hun om Æren, som af Folk tilbedes,
da blev det mer' bekvemt — men anderledes.

XIV.
Elskov og Storm og Krig — Forandring fryderl
Alt er her — lidt Filosofi iblandet:
i Fugleperspektiv vort Samfunds Lyder
og Dyd (Oasen lig i Ørkensandet);
er det ej godt -^ i hvert Fald nok jeg byder,
broget er Alting, Stil og Stof og andet,
og hvis endda man kimser ad min Muse,
saa er Papiret godt til Kræmmerhuse.

Digitized by CjOOQIC

328

XV.
Hin Del af Verden, som jeg dennegang
har valgt at synge om, er ej beskrevet
fornylig just; og uden Spørgen lang
man skønner, hvorfor ej den er det blevet:
den synes udsøgt, højst-interessant,
i Glans og Glimmer bli'r den gennemlevet,
men éns er Typen, om og om igen —
sligt lover smaat kun for en Digters Pen.

XVI.
Meget, som hidser, lidet kun, som højner,
intet for alle Mennesker og Tider;
en Pernis over Løgn saavel som Løgner —
det Onde man til sidste Luv-Trevl slider.
Vid, hvori Briller selv ej Saltet øjner;
ingen Naturens Ægthed, som man lider
blot for dens Ægtheds Skyld; ensformig Glathed
for Karakter — karakteristisk Mathed.

XVII.
Stundom de bryder som Soldater glade
Geleddet, glemmende den sure Møje,
men trommes hurtigt sammen til Parade
og trækker atter i den stramme Trøje;
sandt nok, det er en lystig Maskerade,
men hurtigt sløves for dens Glans vort Øje:
for mig var det i hvert Fald snart forbi
med dette Glædens glade Ennui.

Digitized by CjOOQIC

329 ^

xvni.

Vi spiller Elsker og vi spiller Kort,

gi' er Løven, gi'er vor Stemme — og dinerer;

vi hører Senatorer snakke sort,

ser Skønheder, som bort sig auktionerer

til Libertinere, der straks blir gjort

til Ægtemænd, som Dyden imiterer:

tilsidt som « Ci-devant jeune homme» vi mugner —

stemmende Strømmen, hvori vi dog drukner.

XIX.

Ak — raabes der i Kor — hvor det er Skade,

at ingen Autor kom den tæt paa Livet,

den fine Verdens daglige Parade!

Hvad nu og da ud som « Portræter » sived,

var en bestukket Tjeners Dagbogsblade,

der blev behændig som Boman udgivet,

en Bog — hvortil Fru Fama selv stod Fadder,

et Stof — filtreret gennem Køkken- Sladder.

XX.

Det passer ikke længer — da Skribenter,
og navnlig unge, nu er svært i Vælten
i denne fine Verden. Ofte henter
Poeten Sejren hjem selv over Helten;
men hvorfor skuffes de da, som sig venter
rigt Bytte, naar Poeten gaar i Felten

for rigtigt dette Highlife at gengive?

Svar: der er ikke noget at beskrive!

Digitized by CjOOQIC

' 330

XXI.

€Haud ignara loquar* ; det er Nugæ quarum

pars parva fui» altid dog en «Part> ;

langt heller jeg skitsered Jer et Harem,
Slag, Skibbrud, Hjærtekvider af hver Art,
end jeg om dette saug et Liramlarnm.

Hvorfor? for Grunde ser jeg helst mig spar't.

* Vetabo Cereris sacrum qui vulgarit» —
det er: for Vulgus blir det ej forklaret.

XXII.

Fremstillingen jeg idealt vil male —
fortonet, et frimureragtigt Noget,
der vil forholde sig til det Reale
som Parry's Tur til Argonauter-Toget.
Mysteriet skal ej til Hvermand tale,
og min Musik er saamænd mystisk-broget :
thi der er mangts som ej af Hoben fattes^
men kun af den Indviede kan skattes.

XXIII.
Ak, Verdner falder — Kvinden voldte det
fra først af (ja det lyder som Chicane,
men Biblen bør dog billigvis ha' Ret)
og dette «Fald» blev siden hendes Vane,
det stakkels Vanedyr — og lige slet
i Skyld og Uskyld hendes Løbebane :
fordømt til Barsler — mens vi Mænd fik smage
som Synde- Sold Barberkniv paa vor Hage —

Digitized by CjOOQIC

331

XXIV.
— et dagligt Kors, som mulig blir befunden
i Tidens Løb mod Barsler op at veje.
Dog, Kvinden! ja hvem maaler vel i Grunden
den Sum af Lidelser, hun fik i Eje —
naar selv vor Medynk selvisk har paa Bunden
den Mistillid: at Alt skal kun sig dreje,
al hendes Dyd og Skønhed og Elskværdighed,
om — Kogekunst og Slægts-Forplantnings-Færdighed.

XXV.

Alt det var godt nok, kan ej bedre være,
og er. Gud véd, ret vanskeligt endda:
saa megen Modgang helt fra Barnsben a',
Skjel mellem Ven og Fjende svært at lære,

Guldlænker, som Forgyldningen gaar a"

spørg Kvinder (som til Skjelsaar kommen ere)
hvad Køn de vælger, Mandfolk eller Kvinde,
en Skolelømmel — eller en Fyrstinde?

XXVI.
Man kalder « Skørteregiment' » en Skam,
og alle, hvem den Lod i Livet mødte,
sky'r det og fly'r det — som en Fisk i Dam
fly'r Gedden; dog, da vi engang blev fødte
til Verden under denne — denne «Ham»,
en Andagt netop Skørtet os afnødte,
hint Klædningsstykke af en mystisk Højhed,
i Silkefinhed eller Hvergarnsdrøjhed.

Digitized by CjOOQIC

332

XXVII.
Højlig jeg ærer — forhen tilbad jeg,
i Ungdoms Dage — dette kyske Slør,
bag hvilket rige Skatte dølger sig,
som drager ved, hvad det usynligt gør,
en Damask-Klinge, gemt, som det sig bør,
i Skedens Gald; et Brev det synes mig
lukt med et Elskovs-Segl: — al Sorg jo blunder,
ser man et Skørt med smukke Ankler under.

XX vm.

Selv paa en kvalm, en lummer Sommerdag
med tør Sirocco-Blæst, naar Søens Bølger
skvulper med blygraat Skumskvæt fort imag,
og Floden træt og mat i Takten følger,
naar Himlen hænger ud sit gamle Flag,
det skidengraa, som hvert et Solglimt dølger:
Humøret stiger — kan det ellers stige —
ved Glimt blot af en vakker Bondepige.

XXIX.

Vor Helt, som vor Heltinde, vi forlod

i hin forunderlige Himmelegn,

hvis Luft var aldrig for Poeter god —

den samme under alle Himmeltegn;

thi Alt, hvorved sig Stemning vække lod,

Sol, Skyer, Bjærge, Stjærner — i en Eegn,

en Taageregn, sig hyller, der Forplejning er

for Digteren, som for en Skyldner Regninger.

Digitized by CjOOQIC

333

XXX.

Livet i Stuen svækker Poesien,
og udenfor er Taage, Hagl og Slud,
der ej engang er godt for Elegien.
Naa, ligemeget, man maa holde ud,
Hindringen trodse eller gaa forbi 'en,
ende sit Digt eller «slaa den Tand ud,»
virke, som Aanden griber Stoffet an,
hæmmet saa smaat af baade Ild og Vand.

XXXI.

Juan forsaavidt var en Helgen lig,
som han for Alle Alt snart kunde være,
tog Tingen som den faldt, i Fred og Krig,
i Lejr, tilsøs, i Ringhed og i Ære;
Naturen havde gjort ham lykkelig-
beredt til baade Ondt og Godt at bære,
og han var Ven og Alt for alle Kvinder —
uden den Eadhed^ man hos Hun -Mænd finder.

XXXII.

Vor Rævejagt en Fremmed tykkes sær;

den rummer og for ham en dobbelt Fare,

først det at ligge — bums — med Hesten dér,

og saa paa Spottegloser maatte svare;

dog Helten, tidlig vant til Rytterfærd,

trods nogen Beduin sig kunde klare:

var det en Stridshingst, Jagthest eller Krik —

den mærked, i Juan den Rytter fik!

Digitized by CjOOQIC

334

XXXIII.
Paa dette nye Felt han Sejre vandt,
han klared Bækværk, Bom og Overligger,
gav aldrig t Tranen* — et faux pas ihlandt^
handed knn lidt, naar Færten blev usikker;
Jagtreglerne vel stnndom for ham klikker,
men udlært end man ingen Yngling fandt;
han stundom over Menten galopperer
og engang over nogle Proprietærer.

XXXIV.
Men i det hele klared ban sig stolt;
Godsejerne berømmede det Land,
hvis Søn dem selv jo næsten Stangen holdt;
Bønderne raabte: «Ih Kors, hvor han kan!* —
en gammel Lord, som tog Alting ret koldt,
blev varm i Hætten, da han førte an;
ja Hundedrengene var ved at regne
som « Støver » ham imellem deres egne.

XXXV.

Trophæer vandt han — ikke Skjold og Sværd,

nej men i Løbet flere Rævehaler;

dog, jeg maa tilstaa, skøndt det gaar mig nær

som Biitte, at om Bævejagt han taler

aldeles i Lord Chesterfields Manér,

han, som — skøndt qua Nimrod en rén Udhaler —

dog spurgte, da en Jagt var lagt tilbage:

«om nogen Mand gad mer' end én Gang jage?»

Digitized by CjOOQIC

335

XXXVI.

En sjelden Egenskab han og besad
— sjelden blandt bolde Jæg're, som staar op
før nogen Hane selv opvække gad
Decemberdagens tunge Taagekrop —
en Egenskab, der gør en Kvinde glad,
hvis Snakkelyst mod Aften naa'r sin Top
og som dog ene ej kan føre Ordet:
Juan faldt ej isøvn straks efter Bordet;

xxxvn.

nej, altid livlig, let og «bei der Hånd*
Beplikens «Jærn» man kunde ham fast kalde,
han snapped op, hvad ingen anden fandt,
og lod sig « andres :& Vitser godt gefalle;
kom ej med nogens Mening skarpt paa Kant,
og smiled kun — den Skurk! — uset af Alle:
vendte mod Bommerter det døve Øre —
kort sagt, han kunde holde Mund og høre.

xxxvm.

Og dernæst dansed han. En Engelskmand

kun sjelden med en Fremmed Maal kan staa

i Pantomimens Elokvens; men han

besad i Dans, hvad ej undværes maa,

den rette Udtryksfuldhed, t Fod-Forstand* —

men ikke theatralsk, vel at forstaa:

ej som en Solodanser valsed han

blandt Trikot-Nymfer — men som Q-entleman..,

Digitized by CjOOQIC

336

XXXIX.

Kysk og behersket hvert et Trin han vejed,

hans Skikkelse af Elegance straaler.

han med en Lethed henad Gulvet fejed —

som med «Camilla'8* Flugt at lignes taaler;

et musikalsk Gehør han ogsaa ejed,

som med en Kritikers sig næsten maaler;

han ligned, kort og godt, en spansk Bolero's

Personifikation, en Dansens Heros —

XL.
eller en Hora i Aurora's Tog
paa Gnido's Freske (som alene gør
Rejsen til Rom Umagen værd, om og
den ene minder om, hvad Rom var før).
Hans Dans fremstilled klart og uden Slør
et Skønheds-Ideal, som ingen Bog,
noksaa poetisk, mægter at gengive —
da man kun Ord men Farver ej kan skrive.

XLI.

Ej sært, at megen Hyldest blev ham bragt,

en voksen Amor, højligen feteret,

forkælet, men dog ikke ødelagt

(i hvert Fald passer han, at ingen ser 'et;) —

med Takt befæsted han sin Skønheds Magt

blandt Kyske og blandt dem, som kokettered

Lady Fitz-Fulk, som nok holdt af tTracasserie*^
behandlede ham alt med lidt togacerie^,

Digitized by CjOOQIC

337

XLH.

Han var en lidt vel yppig smak Blondine,
i høj Grad attraaværdig og som egnet
til Midtpunkt for de Fineste blandt Fine;
hendes Meriter — har jeg ej optegnet —
jeg gaar ej gerne paa den slappe Line
og dømmer nødig « efter Eygtet regnet »:
sidst spilled hun nok ellers Dam paa Brædt
med Lord Angnstns Fitz-Plantagenet.

XLin.
Lidt skævt begyndte denne Adelsmand
at se til hendes c nyestes Kaprice;
dog sligt bør ej gaa nogen Elsker an,
nej han maa Taalsomhed mod Kønnet vise:
bebrejde er det værste, som man kan,
derved fremskynder bare man en Krise —
en Streg i Kogningen, som man vil finde
ret hyppig, naar man regner paa en Kvinde.

XLIV.

Man smiled, hvisked, spottede saa smaat.
Frøkener stejled, Fruer rynked Panden,
Nogle sa'e: vent, saa blir nok Alting godt!
Andre: hun maa jo være fra Forstanden!
Nogle paastod, at det var Sludder blot,
En spilled dum, dybsindig-klog en anden;
og Mange ynkede af Hjærtet ret
stakkels Lord Angust Fitz-Plantagenet«

Byron: Don Juan. n. 22

Digitized by CjOOQIC

338

XLV.
Sært nok, man glemte hendes Ægtefælle,
Hertugen, hvem dog Sagen angik noget;
naa — han var borte — og man vil fortælle,
at han med allerstørste Sindsro tog 'et,
hvad man saa end om Fruen kunde mælde,
og ej fandt Hertugindens Færd for broget —
en yndet Enighed, om hvilken gælder:
hvo aldrig mødes, skændes ikke heller.

XLVI.
Dog ak, sligt burde jeg nu aldrig skrive,
thi min ephesiske Diana, Adelin",
af Dyds-Begejstring opfyldt, vilde give
mig Uret — hun, som ikke kunde fatte sin
Venindes Færd, men maatte kølig blive
ved slig en Snubien ned ad Letsinds bratte Trin:
Venindens Daarlighed hun saa' med Græmmelse —
for sligt har Venner altid fin Fornemmelse.

XLvn.

En saare herlig Ting, den Sympathi,

den klæ'er saa godt — i Hjærtet som i Øjet —

den gi'r først Sukket ret sin Melodi

og trækker Venskabet i Søndagstøjet;

en Verden uden Venner? — nej, helst fril —

de si'er os vore Fejl saa rørt-fomøjet

og trøster os med: « Skade, at for sent jeg kom; —

havde Du fulgt mit Raad — og bare tænkt Dig om I »

Digitized by VjOOQIC

339

XLVIII.
O Hjob, Du havde ikke én men tvende
af disse Lodser, som saa daarligt styre,
Kvaksalvere, som gramme lidet kende
til Lægens Kunst — men som er meget dyre.
S«rg ej, fordi med Venner det tog Ende
— som Løv i Høst de falder af, de Fyre,
i Modgang. Gaar det atter godt — ja se! —
Du kan straks faa en ny paa en Kafé.

XLIX.
Det er ej mit Princip — nej, hvis saa var,
jeg kunde spart mig en Del Hjærtevé;
dog hvad: Skildpadde liden Lyst jeg har
at være — hverken høre eller sé! —
hellere man sin Part af Verden ta'r,
hvadenten man maa græde eller lé,
og har Ens Hjærte svart Erfarings-Told,
man hælder ej sit Hav ud i et Sold.

L.

Den allerværste Lyd — ja paa min Tro
værre end Natte-Uglers téte-å-téte'r —
er disse Ord «det sagde jeg dig jo»
i Venners Mund, de Bagklogheds-Profeter;
hvad der skal gøres nu, ta'r de med Ro,
hvad galt blev gjort, af dem jo forudset er,
og naar mod bonos mores Du forsynder dig,
med hele Synds-Registret straks de skynder sig.

22*

Digitized by CjOOQIC

340

LI.
Vor Lady Adelin' gik strengt i Rette —
og det var ej alene med Veninden,
som sikkert nok sit Eygte vilde plette,
hvis ej hun bedred synligt sig forinden;
nej Fraen dadled ogsaa ham for dette,
og ynked dernæst, ren som Helgeninden —
(hun ældre var end han ialt sex Uger) —
hans Ungdom, som EitzFulke saa stygt misbrnger.

LII.
De fyrretyve Dages ældre Alder —
(hun kande være Alderen bekendt,
hvis Aar, som og naar Fødselsdagen falder,
i Adelsbogen læses kan paa Prent)
paa hendes moderlige Omha kalder:
hun følte sig til Heltens Frelse sendt —
skøndt hun var langt fra hint Skud- Aar, hvis Skud
af Kvinders Alder skyder Sandhed ud.

Lin.
Hint Aar man kan lidt før de tredve sætte:
højst syvogtyve — da jeg næppe tror,
den dydigste blandt Tællerske det rette
Tal vil angive, som derover gaar.
O Tidl far dog imag! Du burde lette
en Kende paa din rustne Lé, som slaar
f o r rapt og haardt : og er det dig til Trøst, Mand,
saa vid. Du vinder Ros derved som Høstmand!

Digitized by CjOOQIC

341

LIV.
Men Adelin' var ej de Tredve naaet,
de modne Aar, hvis Modenhed er hitter;
sin Dyd hun havde ved Erfaring faaet,
idet hun gennemskned Verdens Flitter

(som jeg har sagt paa Side det er gaaet

mig rent af Minde, hvilken; og jeg fritter
min Mnsa uden Nytte.) Hendes Alder
sex-syv før de <rsyv-ott'ogtyve» falder.

LV.

For «Verden> præsentért med sexten Aar
var Verdens Kroner hende lige meget:
sytten Aar gammel som en Venus staar
hun dér — af Selskahs-Havets Glans opsteget;
ved atten Aar — hvor hun saa staar og gaar
er Bejlerskaren ej fra hende veget:
hun vælger ud — den Adam iblandt Alle,
som vi «den lykkeligste Mand> kan kalde.

LVI.
Dernæst tre «hede* Vintre stolt hun straaler,
beundret, tilbedt — saa korrekt i Færd,
at selv den skarpeste Kritik hun taaler
og er dog hverken snærpet eller sær;
med Marmoret i Benhed hun sig maaler,
foruden Plet, betragtet nok saa nær;
og hun fik Tid — skøndt Tiden løb saa fort,
til Fødsel af en Søn — og én Abort.

Digitized by CjOOQIC

342

Lvn.

Vistnok en Sværm Ildfluer altid fløj

om Fruen — London-Nætters Lys-Insekter;

forgæves var dog deres Hurlumhej;

hun saares ej af nogen lapset Fægter;

hvis hun bær' Længsel — er den dem for chøj>^

og har hun Længsel, hun den selv fornægter:

om Kulde, Stolthed, Dyd holdt hende bunden —

naar blot man handler ret, hvad si> saa Grunden?

Lvm.

Motiver hader jeg — som halvtømt Flaske,
den Værten altfor længe la'er staa stille,
saa Gæstens Tunge blir saa tør som Aske,
tilmed naar man «Folitikus« skal spille;
jeg hader dem som Stude, man ser traske
i Vej-Støv, der kan En ved Vejret skille —
som lærde Taler, dumme Lærdes <Mening»
og Laureaters Kvad — i skøn Forening.

LIX.

Hvi skal man hakke da i Tingens Bod?

den er med Jorden altid stærkt be-blandet;

blot Træets Løvtag gi'r mig Skygge god,

det spire maa af Agern — eller andet;

at undersøge Alt, saa man forstod,

hvad Rod det randt af — var en Spas forbandet;

nej, slige Sager ligger mig helt Qærne,

hvorfor? — lyt til den vise Oxenstjerne!

Digitized by CjOOQIC

343

LX.

For nu at spare baade Hertug^inden

og Diplomaten for en slem éclat^

saasnart han mserked, Helten var i Vinden

og næppe vilde ride Stormen a' —

(en Fremmed véd ej, at en Mand af Pinden

i England rives nemt ved et faux pas^

her, hvor en Jnry's strenge Eetfærds-Kendelse

fra slige Synder virker snar Omvendelse) —

LXI.
vor Lady Adelin' fik den Idé
saa læmpeligt, som muligt blot, at fjæme
dem fra det Fald — de ikke vilde se.
Det var jo lidt naivt, jeg tilstaar gerne,
men Uskyld, hvor det gælder Vel og V^,
forsmaar de Palisader, som kan værne
de Damers Dyd, som, naar den attakeres,
bestaar i, at de ikke attraperes.

Lxn.

Det Aller- Væi*ste frygted hun vel ikke:
Hans Naade var en taalsom Ægtemand,
det var ej sagt, at for et godt Ord han
til Tamperretten vilde Klager skikke;
hun frygted mest den Elskovs-Talisman,
som hun i Hendes Naades Haand saa' ligge,
dernæst Spektakler (blev han tirret ret)
med Lord Augustus Fitz-Plantagenet.

Digitized by CjOOQIC

344

Lxm.

For intrigant, tméchante^^ i Elskovs ^ager

jo Hendes Naade Hertaginden gjaldt:

en af de Søde, som sin Elsker plager,

for hvem det hele Aar en Strid hver Dag er,

idet hun søger — blev der mig fortalt —

snart kold, snart varm, med Luner og med Alt

at pine, martre, klappe ham og klippe ham,

og — hvad der er det værste — aldrig slippe ham.

LXIV.
Sligt, véd jeg, har gjort mangen ung Mand gal,
aldeles Werthers-Leiden-gal tilsidst.
Ej sært, en ædel Sjæl det voldte Kval
at sé sin Ven paa sligt et Skær forlist:
hellere gift — ja Døden til Gemal,
end før sin Død at blive langsomt spist.
Pas paa, om Lykken ved en ^ahonne fortunei^
ej hører hjemme — oppe i la lunel

LXV.
Først altsaa, i sin gode Sjæls Omdømmen
selvsikker, som hun var. Fru Adelin',
bad hun sin Husbond sé at standse Strømmen
og vare Helten ad — Husvennen sin;
ad hendes Planers Uskyld med en Eømmen
han smiled, roste hendes Omsorg fin
for denne Sjæl, og svared i Profet-Stil,
som trækker lidt fra Nul og lægger lidt til.

Digitized by CjOOQIC

345

LXVI.
Han Bagede først, at aldrig han sig: blanded
i andre Sager end sin Konges kun;
dernæst, at Eygtet ofte mældte andet
end det, hvortil var sand og skellig Ornnd;
at Heltens Hjærne — endskøndt ung i Landet —
tog fnldt det op med Skægget om hans Mund;
bemærked endelig til Overflod,
at Godt kom sjeldent nd af gode Raad.

Lxvn.

Og derfor — sikkert til Bevis for denne

sin Paastands Eigtighed — det Baad gav han

sin Hustru: la' i Fred kun ham og hende —

saa vidt det nu med bienséance gik an;

Juan det Bette vilde nok erkende,

han var jo dog ej Munk, den unge Mand;

i hvert Fald : Modstand bare irritered

her blev en Statsdepeche ham leveret.

Lxvm.

Og da han til <GI-eheimeraadet» hører,
saa gaar Lord Henry til sit Kabinet —
vor Livius engang til Bogs nok fører,
hvordan hans Arbejd gør vor Statsgæld let;
naar op jeg med Beviser her ej kører,
er Grunden den: jeg kender dem ej ret,
men de skal komme som et kort Appendix
imellem dette Epos og dets Index.

Digitized by CjOOQIC

346

LXIX.
Dog: føi^ han gik, tilføjed han et Par
almindelige Ord, som na engang
man fra Konversationens Mønt dem har
— om just ej ganske ny af PrsBg og Klang —
saa" efter, hvad hans Pakke indebar,
kiggede lidt, og Eesten oversprang —
og gik, idet han Fruen gav et Kys, der
mest ligned det, man gi'r en ældre Søster.

LXX.
Han var en brav, lidt kølig Hædersmand,
stolt af sin Fødsel, stolt af Smaat og Stort,
som født og baaren til en Stats-Divan,
til Majestæts-Parader ret som gjort;
han fyldte, naar han førte Gouren an
i Ordensdragt med Ouldbrokades-Bord:
han kunde Mønster-Kammerherre være,
og blir jeg Konge, skal han Nøglen bære.

LXXI.
Og dog — der var en Mangel ved det Hele:
jeg kan ej sige hvad^ men det var det,
som smukke Damer — aa de kære Sjæle —
netop benævner «Sjæl»; forstaa mig ret,
ej Krop han mangled: han var rank, adræt
og strunk og strag som Popler eller Pæle,
det- var i Krig og Kærlighed ej hændt ham,
at nogen Gasus havde endevendt ham.

Digitized by CjOOQIC

347

LXXIL
Og dog var der en Mangel, som alt sagt^
hint ubestemte *je ne sais quou^
som Illaden troligvis har bragt
i Stand — da netop det skøn Helena,
ja netop det, i Paris' Arm har lagt,
skøndt han, hvad Side end man saa' ham fra,
var Menelaos ganske underlegen —
men just den i Sport » er Kvinden ganske egen.

Lxxni.

Vi løber støtvæk Panden mod en Mur —
hvis ej vi, som Tiresias, har erfaret
skiftevis begge Kønnenes Natur —
hvorledes vil man elskes? Kom med Svaret I
Sanselighed kun for en kort Tid du'r,
og kun « platonisk* — faar ej Tingen klaret,
og begge danner en Centaur tilsammen,
men ride den, nej det er ikke Gammen!

LXXIV.

Et eget «fuldt opfyldt» for deres Hjærte

er det, som alle Kvinder leder om;

men hvordan faa det fyldt, de aldrig lærte —

og deraf Kønnets hele Svaghed kom;

som Søfolk uden Kaart de driver om

en Høstnat uden Ledestjærners Kærte,

og kan de gennem Storm og Brænding slippe,

saa skal de gerne strande paa en Klippe.

Digitized by CjOOQIC

348

LXXV.
Der er en Blomst cElskov i Lediggang«,
som udi Shakspeares Tryllehave findes —
hans Højsang om den genta'r ej min Sang;
blot hans Onddommelighed er tilsindes
at tilgi'e, naar i Eimnød jeg engang
brød af hans rige Flor — saa vil jeg mindes,
idet med Reverens jeg ta'r Distance,
det Udraab hos Rousseau <ii Voila la Fervmcheli>

LXXVI.

Jeg fandt det — Heureka! Det, som jeg mener,
er ej, at Elskov just er Lediggang,
men kun at Lediggang helt tidt forlener
Elskov med Sporen — blir til Elskovs-Tvang!
« Arbejd* med Tingen daarligt sig forener,
Forretningsmænd har ej følt megen Trang
til Elskov — siden Købmandsskibet Argo
havde Medea med som Supercargo.

LXXVII.
a Beattis ille procuh fra tnegotiis'^ —
lille Horats! Du fejled dennegang;
den anden Sætning: ^noscitur a soafs»,
den harmonerer bedre med hans Sang,
alligevel den gælder ej in otiis
dér hvor man slaar sig løs foruden Tvang;
men hvad Du saa end si'er, trods alle Sætninger:
kun den er lykkelig, som har Forretninger!

Digitized by CjOOQIC

349

Lxxvni.

Adam fik PløJDing for sit Paradis,

Eva fik Skrædderi med Figenblade —

den Kundskab var den første nok præcis,

som Præsterne fra Kundskabstræet ha'de,

og siden fordrer den Sats ej Bevis,

at hvad der gør saa mange Mænd u-glade

— og Kvinder med — er det, at uden Ydelse

af Arbejd de forlanger Eo og Nydelse.

LXXIX.
Derfor blir « Verdens » Nydelser for let
Selvpinen, en Klemsel og en Tynge,
som man vil blive kvit — vrangt eller ret.
Lad Skjalden raskvæk om Tilfredshed synge:
tilfreds er ord-ret bare « overmæt » —
og dette avler saa den store Klynge
Blaastrømper, dem med Følelses-Eomaner,
der blir til Virkelighed, før man det aner.

LXXX.

Ja, her jeg edeligt erklære vil:

der leves mer « romantisk* end der skrives;

og vil man ikke tro, at sligt er til,

nuvel saa skal det ej paa Prent udgives;

naar Sandhed virker som et Oøgle-Spil,

faar Spillet heller i det Skjulte drives;

hvad der er c Faktum » her, la'r jeg i Fred —

jeg taler kun i al Almindelighed.

Digitized by CjOOQIC

350

LXXXI.
«En Østers kunses kan af Elskovs-Kval » —
fordi den sukker ensom dybt i Havet
og døser lad og ledig i sin Skal
— som Munken i sin Celles Bur begravet;
men å-propos om Munken, i hvert Fald
er nok hans fromme Lediggang lidt lavet:
det er en slemme Plante, podet paa
den « rette* Tro — slem til i Frø at gaa.

LXXXII.
O Wilberforce! Du Helt for alle Sorte,
hvis Daad gaar over Taler og Hurra:
én stor Kolos Du dristig fælde turde,
Du nye Washington for Afrika!
Men der er end én Ting, hvortil Du burde
en skønne Dag dig rigtig sammen ta';
øv ogsaa Ret mod Jordens anden Side :
de Sorte har Du løst — spær ind de Hvide I

LXXXIII.
Spær ind den Hanswurst Kejser Alexander;
«de hellige Tre» send did, hvor Pebret gror,
og spørg, naar de paa Peberkysten lander,
om Pebret smager ens for Smaa og Stor;
spær ind enhver høj-benet Salamander,
som gi'atis æder Ild for gode Ord;
spær ind — ej Kongen, men hans Slot i Brighton,
at ikke én Million paany gaar « fløjten ».

Digitized by CjOOQIC

351

LXXXIV.

Spær ind de Kloge og slip løs de Q-ale —
og man vil sikkert med Forandring finde^
at Alt blir éns, den samme Færd og Tale,
som nu, da « Klogskaben* har Magten inde;
ja hvis ej Alle nu var a-normale,
jeg skulde Alle for min Paastand vinde —
men nden point ctappui selv Archimedes
maa la' det Hele ligge, som der redes.

LXXXV.

Et mangled der vor Lady Adelin' —
Bjærtet var som en tom, men prægtig Stue;
korrekt hun var, af Hjærte, Sjæl og Sind,
men Hjærtets Fylde fik hun end ej skue.
En Hytte falder for en Jævndøgnsvind,
mens Borgen trodser Stormene, der true:
men dersom Borgens Værn man selv nedriver,
dens Fald des større — som et Jordskælv — bliver.

LXXXVI.
Hun elsked — mente hun — i Tugt og Ære
sin Lord med al sin Flid, men Flid er slem;
slemt er det, skal af Sisyphus man lære
at skubbe sin Tilbøjelighed frem;
de havde ingen Grund sig at besvære,
de skændtes ej i Smug, naar de kom hjem,
deres Forening var helt blankt et Skjold,
hel nobel-ægteskabelig — og kold.

Digitized by CjOOQIC

352

Lxxxvn.

Med ikke megen Forskel just i Aar

men stor i Sind drog Side de om Side

som Tvillingstjæmer hen, som Ehonen, naar

dens Væld i Q-enfersøens Vande blide

udflyder, tæt forenet — og dog staar

det dybt-blaa Vand mørkt mod de Vover stride,

og ligne gør de nærmest^ disse to,

et Moder-Skød, hvor Barnet faldt til Eo.

Lxxxvni.

Hun følte sig af Sagen stærkt optaget,

og skøndt den bedste Hensigt kun hun bar,

saa véd man dog, at sligt har ofte draget

lidt med sig, hvorpaa først man ej er klar;

Indtrykkets Styrke blir ej straks opdaget —

hos hende stadig voksende den var

som Vand, der stemmes — og fik større Magt,

fordi hun sent kun i Affekt blev bragt.

Men blev hun afficeret, saa havde hun

hin Janus-Egenskab med Dobbeltnavn:

Fasthed hos Helt og SøGut kaldt med Grund,

saafremt da Gutten naa'r tilsidst i Havn,

dadlet som Stædighed, i samme Stund

de skønne Kræfter spildes uden Gavn:

ja det blir svært nok for Casuistiken

at ramme Grænsepunktet helt i Prikken.

Digitized by CjOOQIC

353

XC.
Sæt Bonaparte vandt ved Waterloo —
« Fasthed » var da, hvad nu er « Stædighed*.
Skal det paa Sagens Udfald blot bero?
Jeg venter Svar af dem, som Skellet véd,
Skellet imellem Sandt og Falskt, de to,
om ellers Nogen véd derom Besked.
Men atter om min Lady vil jeg minde,
thi paa sin Vis var ogsaa hun Heltinde.

XCI.
Hun kendte ej sit Hjærte, jeg langt mindre;
hun elsked vist endnu ej Don Juan,
hun vilde ellers have vidst at hindre,
nej fly for denne Hjærtets vilde Trang;
hun følte Sympathi tout simplement —
jeg om dens Værd har intet at erindre:
han var i Fare (følte hun med Spænding)
var Henry's Ven — og hendes — ung — Udlænding.

XCII.
Hun var — hun troede at hun var — hans Ven
foruden alt platonisk Vrøvleri,
som tidt gav Smag (hvem kender ikke den?)
paa denne franske Venskabs-Theori,
endsige Tyskens «rene» Kysseri —
til sligt hun aldrig lod sig rive hen;
men til det Venneforhold, Mand til Mand har,
saa godt som nogen Kvinde hun i Stand var. '

Byron : Don Juan. n. 23

Digitized by CjOOQIC

354

xcin.

Bevirke vil vel Kønnets skjulte Mag^t

dér, som hvor Blodets Baand er Bindeled,

at der en egen Ynde bliver lagt

i Sagen, naar først Sagen er paa Oled.

Er Lidenskaben ud af Spillet bragt

og er der ærlig, fuld Fortrolighed,

da er din bedste Yen paa Jord en Kvinde

— naar ej hun var, og blir, din Elskerinde I

XCIV.
Al Elskov indebærer Spiren til
Forandring — kan umuligt andet bære.
Hvad heftigt lever, hastigt ende vil,
saa lyder overalt Naturens Lære;
ej Lyn 'paa Himmelbuen stander stil",
og Lidenskab kan ej bestandig være:
af selve Navnet man det høre bør —
kan cHjærtets Blomst* vel opbevares tør?

XCV.
Ak, nævn den Elsker mig — som ej fortrød
(jeg nævner kun, hvad jeg har hørt af mange)
den Stund, hvor Skæbnen ham en Lykke bød,
som kunde gjort en Salomo til Fange!
Jeg kender Koner (« rigtige*, Gudsdød,
sligt kan for Ægtestanden gøre bange) —
fuldendte Mønster-Koner, Standens Smykke,
hvis Liv dog kun blev Tvendes Livs-Ulykke.

Digitized by CjOOQIC

355

XCVI.

Jeg kender og Veninder (det er sandt,
skøndt det er sært, hvad jeg bevise kunde,)
hvem hjemme eller nde tro jeg fandt,
tro, saa at Elskov ej er tro saalnnde;
som ej forlod mig, selv naar Klaffren randt
ndaf Bagvaskelsens de lede Munde;
som stred og strider for mig i det Fjærne,
skøndt Samfunds- Slangen derfor aad dem gerne.

XCVII,
Hvorvidt nu Helten og vor Lady's rene
Venskab var saadant eller anderledes,
skal drøftes siden — det tør jeg da mene.
For Øjeblikket dog min Læser bedes
at la'e mig in su^enso — lidt « alene* —
et Kunst-Fif, hvorved en Effekt beredes:
den allerbedste Madding paa en Krog
at fiske skønne Øjne for en Bog.

XCVIII.

Om de spaserer eller Spansk studerer
(for Don Quixote's Skyld i Originalen,
en Morskab, som hver anden distancerer,)
hvorvidt de t snakker* eller fører Talen
mere alvorligt — Alt jeg refererer
i næste Sang med kunstnerisk Udmalen;
jeg skal — saa haaber jeg — udfolde dér
betydeligt Talent paa min Manér.

23*

Digitized by CjOOQIC

356

XCIX.
Men Et paalægge vil jeg En og Hver,
ikke at tro, de forud noget vidste:
man ta'r kun grundigt fejl, tro mig, jeg be'er,
om hende og om ham — mest om den sidste.
Jeg paata'r mig en ny, alvorlig tAir:^
og vil til Spøg mig længer ej fordriste:
at de vil falde, er slet ikke givet,
men falder de — saa koster det dem Livet.

O.

Stort fremgaar tidt af Smaat. Hvem skulde tro,

at en Passion i vore unge Dage,

saa dyb, som nogen, der har draget To

imod det Svælg, som stedse vil os drage,

at den .... nej man vil det for Fabel tage,

vil lade det paa en « Fiction* bero:

I gætter ej — jeg vover en Milliard —

at den kom af et Parti Billiard?

CI.
Sælsomt men sandt! thi sært er alt det Sande,
mer' end hvert Paahit. Blev det Sande sagt,
vor Digtning skulde ej paa Byttet bande:
da blev, i Sandhed, Nyt paa Torvet bragt,
da saa' man Dyd og Last at bytte Lande,
en « anden » Verden paa vort Kaart aflagt —
hvis en Kolumbus over Sjælens Klode
opdaged selve Hjærtets Antipode!

Digitized by CjOOQIC

357

CII.
Ja, * golde Ørkner, afgrundsdybe Huler*,
dem fik Du se, Du Sjælenes Opdager:
Isbjærge, som bag Stormænds Bryst sig skjuler
og rundt om Hjærtekuldens Pol sig drager;
mindst ni af ti blandt dem, der ud sig ugler
med Kongekaaben, var cAnthropofager* !
Blev Tingen og dens Navn ét og det samme -
selv Cæsar vilde ved sit By sig skamme.

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

Anmærkningei\^

TIL

FJORTENDE SANG AF BYRON'S DON JUAN.

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

ANMÆRKNINGEF(

JiL FJORTENDE ^ANG.

Ellevte Stanze.
« Hvorfor saa la'e det trykke?* —
Byron citerer Stedet hos Pope:

Bat why then publish? — Granville, the polite,
and knowing Walsh, would tell me, I could write.

Enogtyvende St.

faHaud ignara loquor»; det er *Nugæ quarum

pars parva fui» ......

Disse vilkaarlig sammenstykkede Citater er af
Vergilius. Æneaden II. Del 91 og 6.

I samme Stanze:

€Vetabo Cerenst sacrum qui vulgariti^ —
Horats^ Ode III. 2.

Vetabo^ qui Gereris sacrum
Vulgarit arcanæ osv.

Digitized by CjOOQIC

362

Toogtyvende St.
som Parry's Tur til Argonauter-Toget.
nemlig Kaptejn Parry's arktiske Expedition.

Fireogtredvte St.
han klared Rækværk, Bom og Overligger,
gav aldrig »Tranen* —
Byron's egen Note til Stedet:

^To cranei* is, or was, an expression used to
denote a gentleman's stretching out his neck over
a hedge, «to look before he leaped:^ ;
Altsaa (paa Dansk): gøre en lang Hals som en
Trane, for at se, om Rytteren kan klare For-
hindringen«

Femogtredvte St.
Trophæer vandt han —

flere Rævehaler;
Man erindre, at Englænderen jager Ræven tilhest
(i rød Kjole). Den heldige Jæger faar Rævehalen
som Hæderstegn fasthæftet til Kjolen.

Se iøvrigt Lord Chesterfields : Letters to his
Son.

Niogtredvte St.

som med «Camilla's» Flugt at lignes taaler;

Et (dengang) bekendt Citat af Drydens ^aVirgih,

Otteogfyrretyvende St.
Byron's egen Note:

<r Jeg tror der omtales i Swifts eller Horace Wal-

Digitized by CjOOQIC

363

poles Breve, at en Person, som beklagede sig
over Tabet af en Ven, fik af en fælles Pylades
det Svar: Hvis jeg mister en Ven, saa gaar
jeg til Saint James' Kaffehus og faar mig en
anden !

Nioghalvtredsinstyvende St.
Den vise Oxenstjernal

Byron henviser her i sin Note til den bekendte
Ytring af den store svenske Rigskansler. Den
unge Oxenstjerna, som skulde tiltræde en diplo-
matisk Mission i Udlandet, udtalte sin Frygt
for, at han ikke skulde være sin Post voksen.
Den Gamle svarede da smilende: Du véd ikke,
min Søn, med hvor liden Kløgt Verden regeres!
{^Nesds, mi filt, quantula scientia guhernatur
mundus'».)

Femoghalvfjerst. St.
Der er en Blomst, « Elskov i Lediggange,
som udi Shakspeares Tryllehave findes —
Midsommernatsdrømmen II. 2. Oberons vid-
underlige Samtale med Puk.

Samme Strofe: Citatet efter Rousseau tindes
i La nouvelle Heloise,

Syvoghalvfjerst. St.
«BeatU8 ille procul* fra cnegotiis* — osv.
Stedet hos Horats (Epod. II. v. i — 4):
Beatus ille, qui procul negotiis^
Ut prisca gem mortalium osv.

Digitized by CjOOQIC

364

Enogfirst. St.
«en Østers knuses kan af Elskovs Kval» —
Slieridan's «Critic».

Treogfirst. St.
Spær ind den Banswnrst Kejser Alexander,
Originalen har her et meget vittigt men uover-
sætteligt Ordspil.

Den russiske Kejser Alexander, Numer Et i
den hellige treenige Alliance, var som be-
kendt skaldet (haldish). Byrou kalder den frygtede
Selvhersker glatvæk <Lthe hald-coot»^ hvilket er det
zoologiske Navn paa en i Sumpene levende Rovfugl.

Stanze Ethundredogto.

Ja, « golde Ørkner, afgrundsdybe Huler »,

dem fik Du sé

Othello, 1. Aet, 3. Scene, hvor Helten fortæller
om sine Parer og Æventyr.

Digitized by CjOOQIC

BYRON:

DON JUAN

FEMTENDE SANQ.

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

FEMTENDE SANG.

I.
Akl — Ja hvad saa skal felge, det slap bort,
men Sammenhængen skal ved Magt dog stande
imellem vort Tilbageblik og vort
Haab om det Kommende — det skal man sande.
Vort Liv er en Interjektion, et kort
«0» — «Ak» — til at velsigne og forbande —
et fBah», «Ha ha», en Gaben — c Fy fori ... hm!
den Slutning rammer nok mest ligefrem.

n.

Alt er vel — alt i alt — en Syncopé,

et Slags Bevægelsens Emblem i given

Modsætning til den Ennui kanske,

hvori vi sluges efter nogen Hiven,

lig Bobler paa det Hav, vi stedse se

som Billed paa det hele Livs Tilbliven,

det Ocean, som stetvæk forespejler

os al Slags Trest — mens vi «ad undas > sejler.

Digitized by CjOOQIC

368

ni.

Faar være .... blot vor Klage ej blir bunden
dybt i vort Sind, som Faglen i sit Bur,
mens vi maskeret slaar os selv for Munden
paalyvende os en Slags Kunst-Natur.
Faa tør vel vise sig som de i Grunden
ser ud, Forstillelsen staar støt paa Lur,
og derfor la'er man Digtning frit passere
som Noget, der kan Godtfolk mindst genere.

IV.

Hvem kan vel nævne — ak nej, hvem kan skjule

Passionerne? Den Dranker, som nu ler,

maa Morgendagen til sit Ansigt skule

og gyse ved, hvad han i Spejlet ser.

Han vilde glemme — Alt — en lille Smule —

men Lethes Bundfald er et smudsigt Ler,

og Glasset i hans Haand, den arme Mand,

er Time-Glasset — fyldt med Dødens Sand.

V.
Og Elskov .... ak ja. Elskov 1 Nok om dette;
Fru Adelin' Amundeville (en Klang
det Navn! — ret som paa Tonebølger lette
fra Pennen en Musik tilvejrs sig svang.)
Musik er Brisen over grønklædt Slette,
Musik er Bækkens Løb i Blomstervang,
Musik er der i Alt — blot Folk kan høre:
Sphærernes Ekko i et fintstemt Øre.

Digitized by CjOOQIC

369

VI.
Fru Adelin' — som var, beséet ret^
right honaurable — kunde dog, kan være,
paa denne «honour» ogsaa faa en Plet.
Det smukke Køn er — svagt, og hvad dets Ære
angaar er det som Vin — og Etiket;
optrukket Vin, hvad Navn den end maa bære,
taber som Kvinden, naar for ung hun falder —
bedst, naar de modnes til den rette Alder.

VII.
Dog, hun var Vin — den pure klare Drue,
u-skaaret, uforfalsket, det er sandt;
blank som en ung Dukat — den skære Frue,
ren som en rigt indfattet Diamant;
ej syntes Alder disse Træk at true
og ej Naturen fordre her sit Pant —
den Kreditor, som ene (hvad bekendt er)
har Skyldnere, der stadigvæk solvent er.

VIII.
O Dødl værst blandt de Rykkere, der render
paa Dør os daglig — først beskedent bankende,
en Haandværksmand, der cfinei Folk kun kender;
saa ændres Tonen — Grovheder er vankende,
og ked af Trappe-Løbning, som ej ender,
gloende Kul paa Synder-Panden sankende
han bryder ind og fordrer Opgør — han, som
vil Mønt, eller « Anvisninger paa Eansom».

Byron; Don Juan. n. 24

Digitized by VjOOQIC

370

IX.
Tag, hvad Du vil — men skaan det Skønne blot I
det er paa Jord en saare sjelden Sag,
og gaar det svært i Spænd med Dyden — godt,
mer' Grund for Dig da til et: »far i mag>.
Du har, Gourmand, med Folk og Fæ det flot,
tag derfor med lidt Læmpe fat, ja tag
lidt nænsom de smaa Fruentimmer-Kvider —
og slug saa mange Helte, som du gider.

X.

Skøn Adelin", som passed nøje paa

sig selv og derfor kunde (blev der sagt)

des mer' interesseres, at forstaa

helt velopdragen og med udsøgt Takt,

(en Sag, vi la'er udiskuteret gaa) —

hun gav sig frit i Indtryks Vold og Magt,

naar disse Indtryk syntes hende rene

og værdig' ædle Formaal — notabene.

XI.

Lidt til vor Helt — hans Liv og Levesæt —

hun kendte rygtevis fra Den og Den;

men Fejl, som hans, tilgives mere let

af Kvinder end af os, vi Alvorsmænd.

Desuden ændrede hans Liv adræt

i England sig — ej mindre smidig end

den store Alkibiades, som nøje

efter hvert Klima vidste sig at føje.

Digitized by CjOOQIC

371

XII.
End mer forførerisk han muligvis
var, da han ej la'e an paa at forføre
og ikke skabed sig, men var præcis
som andre. Heller ej fik man at høre,
at han paa sin Person just satte Pris
som en Knpido, der vil Indtryk gøre
og li'esom siger: «modstaa, hvo som kanl» —
hvad der gør Lapsen, men ej gør en Mand.

XIII.
Det er den rette Maade ej — aa nej;
hvis man er ærlig, skal man det nok sande,
og Don Juan gik her sin egen Vej:
der stod c oprigtig » skrevet paa hans Pande;
og hørte Du ham — ja Du tvivled ej:
man kan sin Dom jo efter Røsten danne,
thi ingen Pil har Fanden i sit Gemme
at træffe med — som Velklang i en Stemme.

XIV.
Blid af Naturen, kunde ej med Føje
han nogen skellig Grund til Mistro give;
om frygtsom ej, slog snarere sit Øje
han ned end gjorde det til «andres» Skive;
fast syntes han for meget af at bøje:
Beskedenhed kan jo, som Dyden, blive
sin egen Løn, og Fordringsløshed gaar
tidt længer end — nok sagt, end jeg forstaar.

24*

Digitized by CjOOQIC

J72

XV.

Dannet og munter — men dog ej for lydeligt —
var han tilpas opmærksom imod Alle,
lod ane, at han gennemskned tydeligt
hver Svaghed — uden op dermed at bralde;
fornem — saa ingen kunde ta'e fortrydeligt
hans Væsen op — lod han sig ej gefalle
Anstød mod Tonen, men gav Hvermand nøje
sin Part — og havde selv sin Del for Øje.

XVI.
Blandt Mænd. Blandt Kvinder tog han modsat fat,
omtrent som de tog ham; thi dér, forstaar sig,
gaar det med Fantasi — og gaar helt glat:
naar i det Ydre blot Du pænt begaar dig,
saa laver selv de Resten — cverbum sat».
Som Objekt maa Du vide man attraar dig,
godt eller slet — man fordrer ikke mere,
man kan, som Bafael, € transfigurere ».

XVII.
Vor Lady var ej nogen Sjælekender,
men smykked Andre med sit eget Værd,
som ofte for de Gode det just hænder —
det véd man da, for Vismand og for Lærd.
Al Visdom er jo dog Erfarings Tjener,
skøndt til Exempel tidt det tjener svært,
og ofte den forfulgte Vismand glemmer,
at Verden er — kun Daarekistelemmer.

Digitized by CjOOQIC

373

XVIII.
Ej Bandt, Ven Bacon, Sokrates og Locke?
og Da, end større, mer' gaddommelige,
hvis rene Tro og Lære tjener Skokke
af Ignoranter til — hvad skal jeg sige —
til Svøber snart og snart til Krykkestokke:
hvad var din Løn? Jeg kunde jo berige
Historiens Vidnesbyrd med mange Sider,
men Folk faar dømme selv — ifald de gider.

XIX.
Jeg svinger mig ej op til den « Terrasse »,
men holder mig til Livets broget-jævne
Afveksling — søger ej den store Masse
at imponere ved et Navn at nævne,
som er for stort — men ta'er, hvad der kan passe
for min Historie, efter ringe Evne:
gemytlig jeg min Tunge løbe lader
som med en Ven i Snak paa Torv og Gader.

XX.

Maaske er der i denne Art af Stil
just ej den rigtige saakaldte fstore» —
til Gengæld er den ret salon-facil
og kan vel i en ledig Time more;
Et véd jeg, at den ikke er servil:
jeg smælder ud min Tone, den sonore,
og fanger mig vel hist og her et Øre —
som Improvisatorer plejer gøre.

Digitized by CjOOQIC

374

XXI.
^nOmnia vuU belle Matho dicere — die aliquando
Et bene, die neutrum^ die aliquando male^.
Det Første — er amnligt in eantando,
det Andet — burde være principale^
det Tredje — falder haardt nok paa Kommando,
det Fjerde — er og blir dog vor Finale:
det Hele er — forsikrer jeg paa Ære —
just den Eagoat, jeg Godtfolk gad servere.

XXU.

Beskedent tænkt janok, Beskedenbed

er min Kulør, Stolthed min svage Side.

Jeg vilde være kort, men kom paa Gled,

og hvor det ender nu, maa Herren vide.

Jal hvis jeg for Kritiken var bered'

at svanse, eller nu ved Solfaldstide

for Konger krøb — saa spandt vel Enden lang jeg :

men født Oppositionsmand er engang jeg.

XXIII.

Helst slog et Slag jeg for de Svages Sag,
for Mindretallet 1 Dog, ifald det brat
tog Slut med dem, som « havde deres Dag
afvej en haft* .... kan gerne være at
jeg først mig gotted, saa gik over Stag,
og tog præcis i modsat Ende fat
og blev en TJltraroyalist — fordi
jeg netop hader Flertals- Tyranni.

Digitized by CjOOQIC

375

XXIV.
Jeg havde haft Stof til en Ægtemand —
blot jeg ej havde Hymens Honning tæret:
jeg havde valgt mig Klostrets Broder-Stand —
havde min Overtro paa Spil ej været;
aldrig min Hjærne kommen var i Brand,
og Hjærtet med, af Eimets Ned fortæret,
aldrig min Hat var pyntet med Poetens Fjær —
om ikke netop Nogen havde sagt: lad værM

XXV.

<L Laissez alier !^ — Jeg tager, kort og lang,
af Tiden Maal — dens Damer og dens Eiddere;
jeg slaar ej særlig Krøller paa min Sang —
med Stagyriten og Longin, med videre;
Vanskeligheden ligger nn engang
deri — naar man «in''s Blåne > ej vil kvidre —
at gengi'e alt det Kunstlede helt ærligt,
og skildre typisk det, der staar som særligt.

XXVI.
I gamle Dage — som er længst forbi —
da gjorde Menneskene Sæder; nn
gør Sæder Mennesker. De ni af ti,
skaaret og klippet saa det er en Gru,
er Faar i Fold, om ikke Svin i Sti.
Nntidsskribenten, ak ja stakkels Du:
enten Eetnr paa gamle (bedre) Viser —
eller en LanghalmstærskniDg i Aviser.

Digitized by CjOOQIC

376

XXVII.
Marsch, marsch, min Mnsa! gjør Da kan dit bedste;
kan Da ej flyve, bask med Vingen bare,
og blir Du ej sablim, bliv som de fleste,
Ministerfraser — bliv secunda Vare!
Noget at finde, kan vel altid reste:
Kolnmbas fandt, med samt sin gæve Skare,
den nye Verden i en bitte Slap — mintro —
dengang Amrika endna var Embryo.

xxvni.

Da Adelin' saa' Side efter Side

i Heltens c bedre* Jeg at øges klarlig,

og da han mente trygt at kanne lide

paa sin Medfølelse (som aabenbarlig

skyldtes hans Air af Uskyld, kan man vide —

Uskyld er jo for Uskyld særlig farlig)

tog han sig, resolat som allevegne

en Kvinde, af sin Vens Sjæls-Hygiejne,

XXIX.

Han gav ret gerne gode Eaad — som Alle,

der deler Varen ad med topfaldt Maal:

Varen, hvis Markedspris er ved at falde,

i den Grad er den gængs blandt Torvets Skraal.

Set fra det Synspankt, som man plejer kalde

Moralens, ansaa' han et Giftermaal

bedst for Moralen — og da det var klart,

raaded han ham at gifte sig lidt snart.

Digitized by CjOOQIC

377

XXX.

Han svared, under skyldig Eevereus:
med den Idé han længst Bympatisered,
han havde flittig set sig om, imens
han med sin Fuldmagt her var attacheret;
men om han valgte, kande det dog hænd's
han sagde nej, for hvem han inklinered,
thi Skaden var, at de, han syntes om,
var alle gift — da det til Stykket kom.

XXXI.

Næst det for eget Tarv Parti at stifte

— for Alle, som kan under « Slægt* sortere,

og mage dem som Blade i en Vifte —

er der ej noget. Kvinderne goutere

som særlig Sport end overholdet gifte

Personer bort. Det er ej Synd — langt mere

et godt Præservativ mod egne Farer,

og derfor Emsigheden det forklarer.

xxxn.

Der findes knap — (undtagen hin og denne

Ugifte, eller af de Giftes Kor

Fruer, som ej Mysteriet vil kende) —

én Kvinde, i hvis Hjærne — det jeg tror —

ej huses Dramer — dem «ved Seng og Bord* -

aristotelisk: Opgang, Midte, Ende;

Enheden gennemført til alle Sider —

med Melodramets Knaldeffekt til Tider.

Digitized by CjOOQIC

378

xxxin.

Man hitter nemt en « eneste* Hr. Sen,
Arving til flere Godser, som man gætter,
en Stammes Gren^ som endnu er lidt grøn,
en glad Sir John, eller en Alvors-Fætter,
med hvilken Stammen (hviskes der iløn)
vil snart dø ud, om ej betids man retter
derpaa ved omsigtsfaldt for ham at ånde
(der åndes nok!) en Livsledsagerinde.

XXXIV.

Saa mønstres Skaren nden Tid at spilde:

den skal en Skønhed ha', hin skal ha' Penge,

han dér en Sangfugl med en yndig Trille,

og han den »pligttro Viv», han ønsked længe;

den Eræsneste af alle faar et lille

Vidunder — som kan til Forgyldning trænge:

hin faar en Brud — fordi hun er af Adel,

og den en Pige — uden Frygt og Dadel.

XXXV.

Rapp, fiarmonisten, var med Ægteskaber

højst sparsom i sin Stat — (som smukt sig klarer,

da ej den avler, hvad vel intet Tab er,

fler" Munde end der findes Fødevarer,

uden at den Kulturen efteraber

ved at slaa Folk ihjel — ) ja hvordan svarer

slig Harm o ni- Stat til sit Navn, naar ikke

der giftes maa? .... Ven, Bapp, kan Du den stikke!

Digitized by CjOOQIC

379

XXXVI.

Sært nok, han skelner mellem Harmonien
og Ægteskab, Hs. Højærværdighed!
Om han har lært i Stuttgart eller Wien,
jeg véd ej, men hans Sekt gør ej Fortræd,
er kysk og from og flittig ret som Bien,
og det er mer' end man om vore ved.
Mig driller bare Navnet, ikke Sagen —
sært nok, at Sekten lovlig blev vedtagen.

XXXVII.

Rapp — er Reversen til den fromme Iver,
man hos Matroner ser, der protegerer
Forplantning — hvad saa end Hr. Malthus skriver —
i Tugt forstaar sig, og slig Tugt forcerer
saa stærkt, at mer' end Hælvten emigrerer
af Frugterne, som Ivren flinkt fremdriver:
hvad Lysten og Kartoflerne til Dato
faar bære Skylden for hos mangen Cato.

XXXVIII.
Kendte Fru Adelin' til Malthus? Knap!
Hans Bud — det ellevte — saalunde lyder:
«Du skal ej gifte Dig» — hvis ej (dér slap
det nemlig ud) Du gode Renter nyder!
Jeg fæster nødig mig ved slig en Lap,
men paa mit eget Sæt jeg Stedet tyder
og faar til Resultat — et rent asketisk,
naar Ægteskabet blir saa arithmetisk.

Digitized by CjOOQIC

380

XXXIX.

Men Adelin' Raa' Sagen i det Brede:

Jnan var dog ej nødt til Eeb at tage,

men kande, om fornødent, flot ndrede

et kønt «Sontien> til sin fraskilte Mage —

thi mangen Brndgom maa (om jeg tør bede!)

i Bryllapsdansen ta' et Skridt tilbage

(en Dans, som for en Kunstner kunde samle Ry

lig Holbeins « Døde- Dans » i Liibecks gamle By)

XL.

Og hun bestemte paa en Studs, han skulde

nu giftes! Højst plausibelt — men med hvem da?

Der var Miss Bogorm! og der var den hulde

Miss Hen-i- Vejret! og Miss Ligefrem da!

samt Miss Coupon, med alle Lommer fulde!

De svared til hans Værd, enhver af dem — ja

de kunde gaa og gik vel, efter Tur,

naar de blev trukket op blot — som et Uhr.

XLI.
Der var Miss Stille- Vand! saa underbar
( — eneste Arving — ) saa' hun ud, den Søde,
som bare Blid- og Godheds rene Fløde,
men, skummet, ikkun Mælk-og- Vand det var
med en Nuance BlaatI Naa, Amors Møde
med Psyche lidt paa Nerverne jo ta'r:
man tærer raskvæk paa de unge Kræfter —
saa Hymen maa ha' Mælke-Kur bagefter.

Digitized by CjOOQIC

381

XLn.

Og saa en Miss Andacia — med den hvide Haand ;

hun var i « Vælten* og han lagde Snarer

for Storkors (paastod man) og for det hvide Baand ;

men om der var for faa af disse Varer,

eller han greb det fejl an — nok ! den blide Aand,

træt af Koketteriets Hjemlands-Farer,

bød Haanden til en Herre fra Udlandet,

Tyrk eller Ensser — de gaar ens i Vandet.

XLin.

Saa var der (men hvorfor skal jeg gaa videre?
lad dem c gaa af^^ selv) — saa var der en anden
ung Miss Aarora. Sjelden saa' man blidere
en Alf — og ædlere end Adelsstanden;
en Fugl — for god til her paa Jord at kvidre,
en Stjærne — men en fjærn, i Himmelranden,
et Væsen — knap i Støvets Hylster skabt,
en Eose — før dens Knop ét Blad har tabt.

XLIV.
Rig, fornem — og forældreløs; optaget
blandt brave Folk — som hende fremmed staar —
bar hun Forladtheds Præg i Ansigtsdraget.
Blod er ej Vand dog — og dens Lod er haard,
som i sin Ungdom — al dens Fryd betaget,
har sine Minder i de Dødes Gaard,
og som i øde Pragtgemakker savner
et Hjem just, hvor de Kæreste man favner.

Digitized by CjOOQIC

382

XLV.
Af Aar et Barn^ end mere af Gestalt,
i hendes Blik laa en serafisk Liden,
en Tungsinds Smærte, som om Skygge faldt
paa hendes Ungdom langt fornd for Tiden,
en Sorg men som en Andens Brøde gjaldt
og mmmed Al-Forgængeligheds Viden:
det var, som sad hnn alt ved Edens Porte
og vented dem — der, ak, var haahløst horte.

XLVI.
Og hun var Katholik — og streng endda,
saa vidt det bløde Hjærte kande være —
og sine Fædres Tro hun ej faldt fra,
netop fordi den var en « falden* Lære;
den Fane, hendes Ahner fulgte, da
det kosted Blod, var ogsaa hendes Ære:
hun var det sidste Skud paa Stammen jo,
og støt som Stammen selv var hendes Tro!

XL VII.
Hun saa' omkring paa Verden, som om den
var hende ganske fremmed. Tyst og ene,
som Blomst i Lund, gik hendes Barndom hen
med Vogten af sin Sjæls-Uskyld, den rene.
Hun leved udenfor det Hele — men
var ingen Særling, som man skulde mene,
nej stærk ved egen Kraft — hvad der vil sige
et Særsyn hos saa ganske ung en Pige.

Digitized by CjOOQIC

383

XLVIII.
Nn var det saa, at i sin Katalog
havde Fru Adelin' Aurora ikke —
skøndt Pigen mindst var ligesaa «en vogne t
som de, hvis Navne jeg lod forudskikke,
og skøndt hun ejed det, der altid drog
og drager Mænd, som ej la'r sig bestikke
af bare Dyd — naar de gør sig den Ære
at ville To om Livets Vandring være.

XLIX.

Den Udeladelse (ret som man gjorde

ved Brutus' Buste paa Tiber's Befaling)

fandt Helten dog lidt sær — hvad ej han burde;

men Adelin' gav ham en Overhaling,

da spøgende han bad, om ej han turde

erfare Grunden I Uden al Forhaling

flk han det Svar: «hvad han vel kunde finde

hos et saa sippet Dukkebarn som hende?*

L.
Juan genmæled: «Hun var Katholik
— som han — og passed derfor, saa ej han
af Fru Mama en Straffepræken fik,
ja saa ej Paven satte ham i Ban,
ifald » .... men se, i samme Øjeblik
kom Fruen med Riposten, just som man
er vant, idet hun samme Grund anførte,
som den, vor Helt for ganske nylig hørte.

Digitized by CjOOQIC

384

LI.
Og hvorfor ikke? Har man gode Omnde,
saa lider de ej af at repeteres,
og da'r de ej — gaa bare paa saalnnde,
at Da ialfald ikke selv generes,
om ogsaa de blir pint, de candre Hunde»;
navnlig, hvis en Politikas læderes,
saa kør ham træt. Hvad gør det, om man kører
i Bnndkreds — blot til Vejens Maal det fører!

LII.
Hvad Adelin' vel havde imod sligt
et lille € Dukkebarn t, for Synd saa frit
som nogen Helgen, ja det er min Pligt
at skjule — skøndt jeg tilstaar, det er lidt
prekært at skalle tie offenligt,
og skøndt jeg vedgaar, hvad jeg sagde tidt:
8 maal i g var Fruen ej — men Pru'r er Fra'r,
og Mo'r Naturen er og blir Natur.

LUI.
Kanhænd's var det den Eo, hvormed saa ungt
et Barn tog Flittren, som i tunge Dage*
mægted Fru Adelin' selv at betage:
thi intet falder dog for Folk saa tungt
— især for Kvindfolk — som at staa tilbage
for dem, der netop tænker rent og ungt.
«Sin Genius kuet» — det er det, der driller,
naar Marc Anton for Cæsar frem sig stiller.

Digitized by CjOOQIC

385.

LIV.
Det var ej Avind — Fruen var for stejl
og stolt til Afstand ej fra sligt at tage;
og ej Foragt — for den, hvis største Pejl
var det, at ha' saa faa kun og saa svage;
ej Jalousi — at se sig selv i Spejl
var Et med hver en Skinsyg-Grund at vrage!
Det var ej — men jeg blir nok mere klar
paa hvad det ikke var, end hvad det var.

LV.
Den smaa Aurora aned ej et Muk
af disse Ting. Hun var som Gæst her bare,
blot som en flygtig Krusning, klar og smuk,
paa denne ædle Strøm, den Bølgeskare,
som Tiden skyller frem — og med et Kluk
la' er boble hen og bort i Intet fare.
Havde hun vidst det .... ja et Smil blev Svar kun :
saa meget Barn — eller saa lidet var hun.

LVI.

Fru Adelin', den sej ervante Frue,
forvirred hende ej; thi det var kun
som fik hun en St. Hansorms G-lød at skue,
men ej et Q-limt af Stjærnehvælvets Rund.
Juan var lidt — for hende ret at hue —
vel gaadefuld, og ej Sybille hun:
blændet hun blev ej af det Meteor,
da ej hun til den «ydre» Skønhed svor.

25

Digitized by CjOOQIC

386

LVII.
Hans Rygte (han, som havde et af dem,
der gør det af med kvindelige Fantaster,
som finder Smag i den, der ret er *slem»)
hint Amalgam af Dyder og af Laster,
der blænder specielt de « bedre* Kaster,
det gjorde intet Indtryk ligefrem
paa hendes Hjærtes Voks og bløde Ler:
kald hende kølig — eller Karakter I

LVIII.
Hvor ulig var dog denne Karakter
Haidie — som Helten vandt, for straks at tabe !
En Perle, ren og klar, var hver især:
men Øens Brnd, hvem Havet monne skabe,
besad dets fri, naturlige Begær,
det ej Aurora vilde efterabe,
ej heller kunde — stolt som Diamanten,
og Haidie Blomsten stolt paa Klippekanten!

LIX.
Mærk det Sublime i Komparationen!
Nu til vort Æmne med fornyet Liv
og, som vor Scott si'er: Klang i Opsangs- Tonen I
Scott, min Komparativs Superlativ,
hvis Pensel maler Trællen og Baronen,
Korsriddrens Sværd og Saracenens Kniv —
præcis som Shakspeare og Voltaire har skrevet,
Arving til begges Kunst, som han er blevet.

Digitized by CjOOQIC

387

LX.
Til slig en Arv er jeg hel ufortjent:
i Verden giver jeg beskedent Møde
og tegner Overfladen — saa omtrent —
selv om jeg Snobberiet skulde støde.
Født har min Musa Fjender — som bekendt —
og vil fortvarende mig nye føde:
naal jeg var forberedt paa Skam og Skade —
men at jeg er Poet, maa man mig ladel

LXI.
Før Konferencen havde Alt klareret

— med samme Udfald, som Kongresser har
af nyest Tid — før Helten fik pareret

og Adelin Eiposten gav til Svar,
lød Sølver- Klokken: ikke til « serveret »,
men til den Time (halve — hm!) det.ta'r
for Damerne til at faa gjort sig €chic'>e —
thi mindre end en halv gør det jo ikke!

LXII.

Og store Ting nu skulde ske ved Bordet
med Fad til Skjold, med Gaffel og med Kniv
som Vaaben. Dog, Homer kun magter Ordet

— i at servere Tafler er han stiv —
og hvilken Nutidsdigter har os moret
med Skildring af moderne Middagsliv,
hvor der er mer Mystik i Sauc' paa Mode,
end Doktor, Skøge, Heks kan sammenrode?

25*

Digitized by CjOOQIC

388

LXIII.
Der var en lækker ^soupe å la bonne fefinmei^^
Gnd véd, hvorfra den kom I Saa en €TurhoU
for den, der havde spist sig Maven stram;
saa ^Dindxm å la Fértgeuxi* — oho I
jeg arme Synder, gid jeg faa en Skam^
jeg lader heller Strofen i Bero
og nævner tSoupe å la Beauveau* med Skinkekrans
og Guldfisk for at give Skinken mere Glans.

LXIV.
Jeg maa det i en Masse sammen slaa:
min Mnsa kande blive endnn mere vred^
hvis i Detaillerne jeg sknlde gaa,
end naar hnn bliver sigtet for Letfærdighed.
At han er ^bonne vivantey^ ej nægtes maa,
dog, hendes Mave ej til store Synder ved ....
naa. Digtet fordrer jo lidt Spøg og Gammen,
at ikke hendes Vid skal falde sammen.

LXV.
Saa kom der Fagl ^å la Condé»^ og Laks
med Genfersaace, og Dyresteg med Vine,
som havde slaaet Am mon s Sønner straks
— heldigt at de er døde, Dødogpinel
Saa westfalsk Skinke af en saadan Slags,
at selv Apicins rørt forandred Mine;
og saa Champagnen — skamhvid, ren og sval
Bom Perlen i Gleopatras Pokal.

Digitized by CjOOQIC

389

LXVI.
Saa falgte Gud- véd- hvilke Eetter — aa,
« J. tespagnole% — €timbale» — og saadan flere
Ting, jeg ej modstaa kan og ej forstaa,
men Fryd for Ganen kun saa meget mere!
Smaa ^entremetsT^ man knnde ogsaa faa,
som skulde trætte Sjæle stimulere:
Lukullus' ^robe iriomphale» her dækker
bladkranste Agerhøns i Trøflers Hækker 1

LXVII.
Sig, hvad har Sejrens Krans for Smag mod dem?
— kun Snavs I Og hvor mon den Triumf- Port findes,
og Vognen, hvori Helten stolt drog frem? ....
knap nok en Slump af Herligheden mindes:
den gik, hvor Taflets Slumper har et Gem,
men hvor min Trang til Forskning ej befindes.
Vil vor Tids Helt, saa krigersk udstafferet,
forevige — blot « Agerhøns trøfféret»?

LXVIII.
Ahl Trøfler! . . . naar man efter dem serverer
« Petits puits d'amour*, saa faar en Ret man,
som paa forskellig Vis man varierer,
alt efter Ens Fordøjelse, idet man
raadspørger Koge-Konens Diktionærer,
SmagsEncyclopedien (den, man let kan
forskaffe sig). Men selv ^sans confituresT>
er tpuits petits y> ret yndige Smaafyrel

Digitized by CjOOQIC

390

LXIX.
Hvor vor Intelligens er stor — som levner
saa vidt et Spillemm iblandt Extremer,
skendt daarlig Hegnemester jeg mig nævner,
hvad angaar de Fordøjelses- Problemer 1
Tænk, Adams simple Kost — og saa de Evner,
som fordres af vor Koge-Knnsts Systemer,
en Videnskab, en hel Komplikation —
nd af Naturens første Vildt-Ration!

LVX.
Alt efter Ganens Smag sit Glas man fik,
og Gastronomerne lod Alt sig smage,
at sige: Damerne har jo for Skik
at holde sig lidt bly ved sligt tilbage;
de yngre Herrer ligedan — det gik
for dem ej, som for Mænd med Dobbelthage,
de glemmer selv en Godbid for et Snk
af en Bord-Dame — naar han da er smnk.

LXXI.
Ak, jeg maa lade henstaa ufortalt
€^*Wcr», <t8almUy ^puréei^ og <s^con8omméi^ ,
hvorpaa et Rim dog meget bedre faldt
end paa den Beef, John Bull vil stadig se;
selv for de smaa <ibécas8eT> det samme galdt —
man blir deraf for c ubekvem » kanske,
og jeg har spist til Middag og bør blive
iri for end ydermere at beskrive:

Digitized by CjOOQIC

391

LXXIL
Frugt, l8 og hver den Ting, Naturen laaner
til Kunstens Præparering for le gaut
og for — la goutte; et Feminin, som haaner
sit maskuline Slæng den Dag endnu
og gør, at mangen En, langt før han graaner,
maa bøde for sin goui med Graad og Gru.
Har De, min Læser, haft la goutte'? Jeg slap
men at vi stedse slipper, tror jeg knap.

LXXIII.
De smaa Oliven, Vinens Allierede,
maa jeg paa Spisesedlen forbigaa;
hvor gerne jeg dem forhen saa' serverede,
i Spanjen, Lucca og Athen — jeg maal
Paa Snnium og Hymettus jeg dinerede:
Brød og Oliven — som paa Græsset laa —
et Maaltid for Diogenes, hvis Lære
jeg holder (næsten Hælvten da) i Ære.

LXXIV.
Om Fisk og Steg og Vildt, Hold efter Hold,
tog Bord-Selskabet Plads og sattes Side
om Side — punktlig efter Protokol,
hvis Orden ingen turde overskride.
Juan fik Plads ved en «^ VEspagnole^^
en Mad-Eet, ingen Dame, maa man vide,
men dog en Dame lig, saa underbar
og fuld af Stads, som den udstyret var.

Digitized by CjOOQIC

392

LXXV.
Mellem Aurora blev vor Helt placért
og Adelinl Der sad han lidt i Klemme;
det er lidt haardt at blive konfrontért
med To paa engang — det fik han fornemme.
Man véd jo, nyligt blev der *konferért»,
en Konference han ej kunde glemme,
og Adelin, ret ordknap, vogted nøje
paa Helten med sit klare, kloge Øje.

LXXVI.
Jeg tror at Øjne stundom kunne høre:
vist er det, Kvinden paa en mystisk Maåde
kan det Uhørlige til hørligt gøre,
skøndt ej jeg kan forklare mig den Gaade.
Lig Sfærernes Musik, skjult for vort Øre,
det ydre, mens den til det indre naaede,
kan Kvinden gaa paa Dialogers Spor
og snappe op dem — skøndt der ej faldt Ord!

LXXVII.
Aurora sad saa ligegyldig dér,
som det saa bold en ^chevaUer:^ kan nage;
selv om man tror ej, man er meget værd,
lidt Hensyn kunde man dog til En tage!
Man er ej Laps, ej indbildsk — paa langt nær,
men hvem har Lyst til helt at la' sig vrage?
Dér sad han som et Skib, klemt af en Is-Blok —
skøndt Kursen var angivet ham præcis nok.

Digitized by CjOOQIC

393

LXXVIII.
Hun kunde lige paa hans Nonsens svare
med andet Nonsens — og: saa blev hnn stnm,
saa' næppe paa ham^ nikked høflig bare,
et Nik, som knap gav nogen Gisning Eum.
Hvad fejled Pigen? Det var svært at klare,
om hun genert var, adspredt — eller dum.
Gud véd I men Adelin kun triumferede,
for dette gik jo som hun profeterede.

LXXIX.
Hun sagde næsten: c Se, hvad jeg har sagt I ^^
et Sejers-Udbrud, jeg ej anbefaler,
thi dette har jeg i Erfaring bragt,
at Herrerne, naar de Entrée betaler
og mener, den er for en Spøg erlagt,
paa Trods kan slutte af i Alvors -Taler.
Alverden spaar om, hvad man selv har set,
Gud naade dem, der gør Spaamandeu Bét.

LXXX.

Juan begyndte da, af samme Grund,

en fln, diskret Tilnærmelse, saalunde

at den, naar Tvangen om en liden Stund

var veget, varmere udtydes kunde.

Til sidst kom Helten ogsaa under Fund

med at den smaa Aurora kunde unde

sig Frihed til sin Adspredthed at bytte

om med et Smil — om just ej til at lytte.

Digitized by CjOOQIC

394

LXXXI.
Til Spørgsmaal gik hnn over snart fra Svar;
Fm Adelin fandt noget sælsomt dette,
4en sikre Fme, som nn ængstlig var
for at se « Barnet > omskabt til Kokette.
Saa stort Besvær, de smaa Extremer har
med ej at mødes — - paastaas der med Hette;
men her var hun for «fin» dog aabenbart •
Auroras Sind var af hel modsat Art.

LXXXII.
Og Don Jnan — han havde denne Art
at vinde Kvinder paa, en Slags beskeden
Selvsikkerhed, tilbageholden snart,
og snart igen var han dér midt i Heden;
han spøged vel, men bedst han kom i Fart,
var dog hans Takt en Ganger vel-tilreden:
de andres Mund — sligt var ej til at staa for —
han aabned let; sin egen slog han Slaa for!

LXXXIII.
Aurora — som i Don Jnan først saa'
en Fyr af denne gængse fade Skare
som hasper Smiger af paa'Maa og faa,
selv om han førte en lidt bedre Vare —
begyndte (man begynder i det Smaa)
at lytte uden Tanke paa en Fare,
til disse Komplimenters fine Smiger,
som i Modsigelser saa meget siger.

Digitized by CjOOQIC

395

LXXXIV.
At Heltens Øjnes Udtryk kunde skifte,
var kendt af Kønnet nem . con. — skøndt det fører
til crim.con (avl) for ofte med de Gifte —
en Sag, som nærmest dog for Skranken hører,
og som jeg her behøver ej at skrifte.
Nn var hans Øjne gode — Øjne rører,
det véd af Bøger man, men lyve kan de,
langt mer end gode Bøger er istand — del

LXXXV.

Aurora læste — for sin Dyds Meriter —

i Bøger mer' end Øjne: ung hun var

og foretrak Minerva for Ohariter,

hvor skønt man end dem illustreret har;

men Dyden, om man nok saa hvid den kridter,

til Mønster ej comsomst* Antiken ta'r:

husk, Sokrates — saa ren og upaaklagelig —

var dog for Skønhed ej helt u-modtageligl

LXXXVI.

Naa, det gaar vel ej ganske saa sokratisk

til mellem Piger smaa paa sytten Aar;

men da — som Plato skildrer saa dramatisk —

en Vismand paa Halvøers for Skud ej staar,

men kan anfægtes, rent ud sagt extatisk,

Absolution vel nok en Frøken faar,

naar pænt hun følger Sømmeligheds Canon,

thi — mærk — det er for mig et «me qua^ (wow).

Digitized by CjOOQIC

396

LXXXVII.
Og mærk: hvis jeg, en ny Lord Coke, som denne
har ytret (jævnfør Littletons Attest)
to Meninger om én Sag, er af tvende
modsatte Meninger den anden bedst —
eller en tredje, eller — det kan hænde —
sletingen af den hele Sammas Hest;
thi hvis en Antor konsekvent skal blive,
kan aldrig sandt — blot konsekvent han skrive.

Lxxxvm.

Hvis Folk modsiger sig, maa jeg modsige

enhver og én — mit eget Selv tilsidst:

hvad Snak? mit Selv — som Skeptiker tillige —

desavouere mig, det var for trist 1

Sandhedens Kilder, som mod Lyset hige,

er rene — men blir efter liden Frist

et Madder af Modsigelsers Kanaler,

som klares først ved Digtningens Castaler.

LXXXIX.

Hvad er en Fabel, Apolog, Parabel?
Et Skin — man lægge kan en Sandhed i.
Hvad kan der ikke lægges i en Fabel,
et Spejl for Virkelighed, skildret fri!
Men Virkelighed? Ja hvem er kapabel
til det at sige? Vor Filosofi? —
den lægger paa Kritik for megen Vægt.
Religionen? Ja — men hvilken Sekt?

Digitized by CjOOQIC

397

XC.

Millioner maa ha' Uret — det er klart —
eller vi Alle maa ha' Eet i Grunden;
Gnd hjælpe os for slig en Trøstens Art,
om ikke da en ny Profet blir funden,
som faar i gamle Meninger sat Fart,
dybt som vi til Aartusinder staar banden.
Støt gaar vi i den gamle Spændetrøje —
uden en «let Forfrisknings fra det Høje.

XCI.
Igen Metafysik 1 Mon jeg da skal
min Kæphest evigt ride, trods min Iver
for at faa Dyret trukket smukt i Stald?
Min Skæbne — eller Dumhed — støt mig driver
til Grublen i min arme Hjærneskal
paa det, som er, som var, og det som bliver.
Thi Per har Ret, og Povl har Ret — det tror jeg :
god Presbyterianer, som jeg svor migl

XCII.
Lidt teologisk er jeg — maa jeg be'e —
lidt metafysisk ogsaa — derfor skal man
imellem Per og Povl faa mig at sé
saa upartisk som Eldon ved en Gal-Mand;
politisk viser jeg John Bull kanske
hvor cSmaafolks« Ret er .... o, min Hjærneskal kan
som Heklas Pande blive o ven-hed,
saa tidt en kronet Skurk brød Loven ned.

Digitized by CjOOQIC

398

XCIII.
Naar Politiken og Religionen
til Thema undertiden jeg kan ta',
sker det ej bare for Variationen,
men for at stoppe denne Gaas — ja ja! —
som kalder sig c Moralen t eller « Tonen*,
med bedre Indhold end den plejer ha\
Og nu serverer jeg, ej blot figurligt
men ligefrem, en Ret « Overnaturligt*.

XCIV.
Bort med den Digression, og hver en anden,
bort med hver Fristelse, der kunde fere
(som Hamlet) «ved Nordvest mig fra Forstanden » —
med stramme Liner skal jeg atter køre;
kun fatter jeg ej al den Snak, for Fanden,
om hvad Fortræd min Musa vel kan gøre:
hun er vel nok saa harmløs i sit Indre
som Folk, der maser mer' — og morer mindre.

XCV.
Har — dystre Læser — mon en «Aand* Du sét?
Nej; men hørt Tale derom, kan jeg vide;
fortryd ej, at det endnu ej er sket,
det kan jo komme paa — ved Nattetide.
Antag mig bare ikke for saa bete,
at blot for Spøg jeg drage vil tilside
det Slør, som skjuler det Forborgnes Bund:
jeg tror derpaa — og det med skellig Grunde

Digitized by CjOOQIC

399

XCVL
Du lér! — Jeg ej. Men smil Du kun, min Bedste:
jeg lér i Alvor — eller la'r helt være.
Jeg véd et Sted, som Aander plejer gæste,
men ønsker Ingen derom at belære:
det kunde « Skyggers » Øjne paa mig fæste,
af den Slags, « Richards Sjæb ej kunde bære.
Jeg føler blot lidt Klemmelse — omtrent
som Hobbes. Filosofen, har det kendt.

XCVII.
Natten (jeg synger i de mørke Nætter
som Uglen — stundom som en Nattergal)
er taaget: og Minervas Fugl sig sætter
med Skrig derudenfor i Duggen sval;
fra Væggen stirrer blegede Portrætter

— Gud give, de ej fandtes i min Sal;
i Ovnens Aske dør den sidste Gnist

— jeg sad for længe oppe, tror jeg vist.

XCVII.
Derfor (skøndt jeg ej har for Skik at rime
ved Dag, hvor jeg har andet at ta' vare,
ifald jeg noget har) til Dagens Time
opsætter jeg at mane Skyggers Skare,
der drager mod mig ind i sluttet Stime
med Midnats Gru, hvorfor Jer Gud bevare I
Ak, Skygger! Kend mig grundigt, I, som lo:
og kald min Manen saa for Overtro.

Digitized by CjOOQIC

400

XCIX.
Vort Liv? Imellem tvende Verdner, Kvæld
og Gry, kort som en Stjærnes Blink vi skinner.
Hvad er vi — og hvad bliver vi? Fortæl!
Knn Bobler er vi — kommer og forsvinder
som Sknm igennem Tidevandets Væld,
de gamle brister, medens ny oprinder;
saa hæver Eiger sig — for at forgaa
som Bølger i det nattedybe Blaa.

Digitized by CjOOQIC

Anmærkningei^

TIL

FEMTENDE SANG AF BYRON'S DON JUAN,

Byron: Don Juan. II. 26

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

ANMÆRKNINGER

Til femtende sang.

Femtende og Sekstende Sang ndkom i London,
Marts 1824.

Ottende Stanze.

Ej sandt, Ven Bacon, Sokrates og Locke?

og Dn, end større, mer' gnddommelige, o. s. v.

Her bemærker Byron: Siden det i vore Dage
er nødvendigt at nndgaa Udtryk, som kan ndtydes
paa mere. end én Maade, saa maa jeg forklare, at
med den « guddommeliges mener jeg Kristns. Var
Gnd nogensinde Menneske — denne var visselig
begge Dele. Aldrig har jeg angrebet hans Tros-
lære, men ganske vist det Brug eller Misbrag, som
er blevet gjort deraf. Ganning anførte en Gang
Kristendommen som en Støtte for Negerslaveriet, og
Wilberforce havde ikke meget derimod at indvende.
Blev da Kristns korsfæstet, paa det at de Sorte
sknlde hndflettes. I saa Fald havde det været

26*

Digitized by CjOOQIC

404

bedre, om han var blevet fedt Mulat, for at give
begge de to modsatte Farver samme Adgang til
Frihed, eller i det mindste til Frelse.

Enogtyvende St.

tOmnia vult helle Maltho dicere — die aliquando
Et hene^ die neutrum, die aliquando male.*

Se Martine.

Femogtredivte St.

Rapp, Harmonisten, var med Ægteskaber
højst sparsom i sin Stat» — -

Forfatteren siger: Denne amaadelige blom-
strende tyske Koloni i Amerika udelukker ikke
Ægteskabet fuldstændig — saadan som c Shakerne*
— men stiller mange Indskrænkninger derfor, saa-
ledes at kun et bestemt Antal Børn maa arrivere
i et vist Antal Aar. Og disse Børn kommer,
ifølge Mr. Hulme, til Verden — ligesom Lammene
for en Landmand — saa temmelig i én og samme
Maaned. Harmonisterne, som har faaet Navn efter
deres Koloni, beskrives som et i hej Grad blom-
strende, gudfrygtigt og godmodigt Folk.

Niogfyrretyvende St,

Den Udeladelse (ret som man gjorde
ved Brutus' Buste paa Tibers Befaling).

Tacitus. (Anal. III. Cap. 76,)

Digitized by CjOOQIC

405

Treoghalvtredsindstyvende St.

Thi intet falder dog for Folk saa tungt
— især for Kvindfolk — som at staa tilbage
for dem, der netop tænker rent og ungt.
«8in Genius kuet» — det er det, der driller,
naar Marc Anton for Cæsar frem sig stiller.

Se Macbeths berømte Monolog. (Macbeth: III. 1.)

Seksogtredsindstyvende St.

Lukullus' «robe Triompale» her dækker
blodkranste Agerhøns i Trøflers Eækker!

Om Lukullus bemærker Byron : Denne Helt,
som undertvang Orienten, bar gjort sig langt mere
berømt ved at indføre Kirsebærtræet til Europa
samt ved Oplysninger om adskillige herlige Mad-
retter. Og jeg tør ikke med Vished afgøre, om
han ikke (bortset fra de ødelagte Maver) har været
Menneskeheden til større Gode med sin Kogekunst
end med sine Erobringer. Et Kirsebærtræ maa
vel opveje en blodig Valplads. Han forstod iøvrigt
at skabe sig Berømmelse af begge Dele.

Pireogfirsindstyvende St.

At Heltens Øjnes Udtryk kunde skifte

var kendt af Kønnet nem. con. — skøndt det fører

til cri7n, con. (av!) for ofte med de Gifte —

nem, con. og cnm. con. er juridiske Termini.

Digitized by CjOOQIC

406

Det første er en Forkortning af ^nemine contra^
dicente*] det sidste af ^criminal conversaiion* ,

Firogbalvfemsindstyvende 8t.

bort med hver Fristelse, der knnde føre

(som Hamlet) «yed Nordvest mig fra Forstanden » —

Hamlet: III. 2.

Seksoghalvfemsindstyvende St.

det kunde « Skyggers Øjne» paa mig fæste,
af den Slags, « Richards 8jæl» ej knnde bære.

Richard III.s Ord tU Eatcliff. (Richard III. V. 2.)

Digitized by CjOOQIC

BYRON;

DON JUAN.

SEKSTENDE SANG.

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

SEKSTENDE SANG.

I.
Ire Ting de gamle Persere fik lært,
at ride, spænde Bue, tale sandt;
slig Mode fulgte Cyrus' Ledingsfærd,
og hos vor Ungdom Moden Indpas fandt :
den tvinder Stræng til Buer, skøndt lidt svært,
men ride gør de unge Mænd galant,
og bor ej Sandhed just paa deres Tunge,
at < spænde Buen højt* — det véd de Unge.

II.
Grunden til den Effekt, kanske Defekt —
(se Hamlets Ordspil om Defekt- Effekten)
derpaa jeg lægger grumme liden Vsegt;
men at min Musa er, blandt hele Slsegten
af sine Søstre, ja det si 'er jeg kækt
— hvad Plus og Minus end hun faar paa Vsegten —
den mest oprigtige, som man kan finde
af Muser, som de gyldne « Ender* spinde.

Digitized by CjOOQIC

410

III.
Og da hun rør' ved baade Et og Andet,
saa maa mit Epos ret natnrligt blive
et Vildnis, af smaa Knriosa dannet,
et Pnlterkammer, man ej kan beskrive.
Sandt Dok, det Søde med lidt Snrt er blandet,
men dette kan vel intet Anstød give,
naar Værket handler — mærk : cum grano salis —
«De rebus cunctis et quibusdam alm*.

IV.
Af Alt^ hvad sandt hnn før til Torvs har bragt,
er det, han bringer nn, det afgjort sande:
det var Historien om en «Aand>, som sagt —
Hvad nn? Jeg staar ved mit, med aaben Pande.
Stod I ved Randen af den Katarakt,
den Bred, hvor Livets Druknede maa lande?
I lér . . . som Tvivlen altid lér i Sksegget:
husker I paa Columbas da — og Ægget?

V.
Med Vigtighed Citater Godtfolk plejer
af Turpiu's Værk og Geoffry's, raskt at øse,
Mænd, hvis Autoritet i Bunken vejer
— og navnlig da i det Mirakuløse.
Nej, for Sant Augustin jeg før mig nejer,
han, som faar Folk til, i det Religiøse
at sværge paa et Incridibile —
simpelthen tquia impossibileit ,

Digitized by CjOOQIC

411

VI.
Hold derfor bare op at demonstrere:
trol — hvis det er umaligt, skal Du tro,
og er det usandsynligt — tro end mere,
og lad den tørre Skepsis i Bero.
Jeg vil Mysterier ej profanere,
hvori de Fromme søger Sjæle-Ro
og som, lig alle Sandheder, slaar Rødder
jo mere de blir trampet under Fødder.

VII.
Jeg siger blot som Johnson: hver Nation
har i seks tusind Aar — saa noget lige —
troet en og anden levende Person
opstanden nu og da fra Dødens Rige;
og at, hvor sært det er med denne Troen,
maå dog Forstanden Pladsen for den vige,
idet der er saa meget, meget sært til^
som man kan tro — og som gendrives svært vil.

vni.

Festen var endt ; man skiltes paa hver Kant,
Damer og Mad hver paa sin Vis bedømmende,
de sidste Skørter vimsende forsvandt
som Skyer over Himlen blidt hensvømmende;
Sangen var endt, og Dansens Rythmer randt
bort med Musikens Ekko — og dødt drømmende
laa Salen med nedbrændte Vokslys dér
og Vindues-Olimt i Maanens svage Skær.

Digitized by CjOOQIC

412

IX.

En Fest, som er fordoftet, lignes kan
med en Pokal Champagne, naar den mister
Skamperlerne, der bobled til dens Band;
med et System, hvori en Tvivl sig lister;
med en optrukken Flaske Sodavand,
som alle dovne Slatters Skæbne frister;
med Dønningen, som efter Stormen følger,
sletingen Vind — kun tunge, glatte Bølger:

X.

Med Sovemidler, som ej Søvnen giver,

med . . . nej det gaar som med vor eget Sind,

der ei kan sammenlignes, men som bliver

sin egen Metafor, Aar ud Aar ind;

omtrent som tyrisk Purpur — hvem beskriver

dets Blanding nu, skrev man end hele Bind:

om det var Cochenille eller andet?

Gid Tyranniets Purpur var saa blandet 1

XI.

Slemt er jo dette med at kisedes paa,

men klædes af I Natskjorten kan da svare

til Nessus' Dragt, og Tanker kan man faa

som Rav saa gule, om end mindre klare.

cEn Dag er tabtU udraabte Titus. Aa,

de Dage eller Nætter, svar mig bare,

som vi kan huske (jeg kan nogle mindes):

hvor mange tæller med blandt dem <der vindes »9

Digitized by CjOOQIC

413

XII.
Vor Helt befandt sig, fer til Ro han gik,
saa nnderlig nrolig exalteret;
han fandt langt mere i Anroras Blik
end Fru Værtinden havde supponeret;
havde han nu fulgt god og gammel Skik,
saa havde han vel nok filosoferet:
en Tilflugt — naar man har den, er det godt;
han havde den nu ej — han sukked blot.

XIII.
Han sukked' — hvad man gør, helt blød i Sinde,
til Maanen helst, og gør det uden Blu,
naar ellers Maanen hertillands vil skinne,
hvad den ej altid vil. Men se, just nu
stod den saa kysk og klar bag Skyens Tiude,
at Helten næsten udbrød hejt: «0 Du!»
Tuismen i en Elsker-Egoisme —
saa selvindlysende som en Truisme.

XIV.
Hver Ungersvend, som monne Maanen skue,
hver Astronom, hver Hyrde og Poet
faar dybe Indfald ved dens høje Lue
(som om dens Skive aldrig £eir var sét)
og stundom — hvis jeg fejler ej — lidt Snue.
Den gemmer godt paa Alt, hvad der er sket,
regerer Havets Strøm og Hjærnens Gange
og Hjærtets Veje — læs en Digters Sangel

Digitized by CjOOQIC

414

XV.
ModlGrnblerier Heltens Tanker førtes
mer' end mod Pndeme og Søvnens Hvil,
ogQi hans Kammer, gotliisk hvælvet, hørtes
Søen at skvalpe under Maanens Smil;
af Midnatstimen ogsaa han berørtes,
fra Vindvet øjned han en Hængepil
(naturligvis), og bag den saa's den hvide
Kaskade ind i Skovens Skygger glide.

XVI.
Paa Bordet — kanske Natbord — (jeg véd ej
nøjagtig hvilket, men skal jeg fortælle,
jeg nævner Alt nøjagtigt paa min Vej)
brændte et Lys, mens mod en lille Celle
i Væggen tankefald han læned sig,
en Niche, hvori Alt var gothisk Ælde,
Sten-Ornamenter, malet Glas — kort sagt,
hvad der var Eest af Slottets fordams Pragt,

XVII.
Saa smuk var Natten, at Juan fandt paa
at aabne Døren — og hans Skridt ham førte
ind i et Galleri, som skummelt laa
med Ahnerne, hvem dette Slot tilhørte,
de ædle Herrer, Damer ligesaa,
hvis Dyder Støvet men ej Smuds berørte:
i Skumring har slig Billed-Eække broget
af Liv og Død et sælsomt grafaidt noget.

Digitized by CjOOQIC

415

XVIII.
De strenge Herrer og de fromme Fraer
lever i Maanens Skær; og hvor Dn gaar,
det er som om de, vaagne, Dig beskner,
mens Oenlyd af dit eget Skridt dig naa'r;
ja, ned fra deres Rammer vildt de tmer,
og Stemmer ad fra Oraven mod Dig slaar
med Sporgen, hvo der her forstyrre tnrde,
hvor Alt, nndtagen Døden, sove bnrde.

XIX.
Gratiernes Smil, som længst et Deds-Mnlm dølger,
det er som om de Bnd imod Dig bar;
langs Lærredet grav-lagte Lokker bølger,
de Lokker, som en Fortid henrykt har;
straalende Blik fra Skyggerne Dig følger —
altid er Billeder en Ting, som var:
tidt før Forgylderen fik gjort sin Ramme,
er længst Modellen — ikke mer' den samme.

XX.

c Forfængeligt er Altl» vor Helt ndbrød
(<hnn medb — han synonymt i Sak tilføjed.)
Det Sak i Husets dybe Stilhed lød,
da, lyttende, med Et han frem sig bøjed:
tren der et Genfærd ud af Nattens Skød,
eller var det en Mus, som sagte støjed —
en Mas, som selv en Modig kan forskrække
med sagte Kradsen bag Tapetets Sprække.

Digitized by CjOOQIC

416

XXI.
Kej se! — en Mnnk, med Eosenkrans ved Side,
i Katte og i Kaabe, mørk og lang,
saa's, snart belyst og snart i Skygge, skride
frem ganske tyst, skøndt støt nok i sin Gang;
knn Kaabens Slæb langs Gnlvet hørtes glide
bagefter Spøgelset — som paa engang,
nden at standse, maalte Helten nøje
og bored i hans Blik sit dybe Øje.

xxn.

Han stod forstenet — tænkte sig lidt om:
han havde hørt, en «Aand» her sknlde spøge,
^n Overtro, han blot fandt fad og tom,
men hvori dog man Sagnets Guld bør søge,
den Mønt, som før den paa Papiret kom,
af Fortids Tro har vidst sit Værd at øge,
mens det i vor Papirs-Tid svinder ind.
Saa' han det — eller var det Hjærnespind?

XXIII.
Tre Gange kom og svandt da denne cAand« —
hvor den saa kom fra — mens han som et Bytte
for Angsten kunde røre knap en Haand,
men stiv af Rædsel ikkun anspændt lytte.
Han følte Haaret som et slimet Baand
af Slanger omkring Tindingen sig knytte;
og Tangen nægted ham at spørge stille^
hvad egenlig den fromme Fader vilde.

Digitized by CjOOQIC

417

XXIV.
Tilsidst gav Spøgelset sig ret god Tid,
men saa forsvandt det. Hvor? Et Galleri,
saa stort, kan jo vel tænkes med lidt Flid
at rumme fysisk talt den Krop, hvori
— den Dør hvorad — en Munk, som søgte did,
forsvinde kande nden Maskepi
med Helved; men ad hvilken og hvorlunde,
derpaa gav Don Juan sig til at grunde.

XXV.

Han grnnded — længe? — ja en Evighed;

og stirred uden mindste Heltemod

Btivøjet rundt omkring sig, op og ned

ad Væggen dér hvor Spøgelset først stod.

Han drømmer ej — hvorfor? — saa vidt jeg véd,

fordi han jo er vaagen. Fod for Fod

han listed til sit Kammer ufortøvet;

og naa'r derind, sin halve Kraft berøvet.

XXVI.

Alt stod som han forlod det; Lyset brændte —
dog ikke blaat (Lys bliver ellers blaa,
naar de forstaar, at de en « Gejst » kan vente).
Han tvivled — et Minut — paa hvad han saa',
da greb han en Avis, som godt han kendte,
den havde han hel ofte sovet paa;
der stod en Vits, som skulde Kongen snærte,
samt Spalters Eos om €Extra-Støvle8værte».

Byron: Don Juan. II. 27

Digitized by CjOOQIC

418

XXVII.
Det havde afgjort Smag af denne Verden;
sin Dør han Inkked, læste lidt iflæng
om en og anden Statsmands Liv og Færden,
saa klædte han sig af og krøb i Seng:
dér saa' han for sig Spøgelsets Gebærden,
men blød var Faden, ret som Hø paa Eng,
og træt han var — og ind sov han helt stille^
lidt efter lidt, som paa en Sovepille.

XXVIII.
Den næste Morgen granded han end mere
paa denne Nats Visit, eller Vision,
og tænkte, om han barde spørge Flere

— og taale Hib for Hallucination.
Tilsidst han holdt dog op at speknlere,
hans Tjener kom med megen Præcision

— sligt fordres jo af Folk i Liberi —
og mældte: Klokken nn var henad Ti.

XXIX.

Jnan stod op; man kan jo nok forstaa,
han gjorde ellers større Toilette,
nn ofred han knn ringe Tid derpaa

— endog sit Spejl lod han tilside sætte,
og skødesløse Pandens Lokker laa ;

hans Klæders Folder var ej helt de rette,
selv Halstørklædets gordisk-strenge Knude
sad — ja kanske en Kende — lidt bagnde.

Digitized by CjOOQIC

419

XXX.

Saa gik han langsomt i Salonen ned

og satte sig i Tanker ved sin The;

han slap sin Kop og sig i Læben bed,

og maatte skyndsomst gribe til sin Ske —

den Morgendrik var virkelig for hed.

Han bar sig ad, saa Alle knnde se,

noget var hændt; — først Adelin' det saa,

men hvad var ej saa lige at forstaa.

XXXI.

Da han var bleg, saa blegned hnn tillige
og saa' i Skødet ned for sig og mnmlede —
men hvad det var, er ikke let at sige.
Lord Henry klaged paa den Kiks, han gamlede»
Fitz-Fnlk lod ej sit Blik fra Helten vige,
medens i Tavshed hnn bag Sløret skamlede,
Anroras mørke Øjne paa ham hvilte,
imens hnn køligt og forbavset smilte.

XXXII.

Men da han sad saa ganske stnm og stille,
og Ingen vidste, hvad de sknlde tro,
saa spnrgte de: «om han sig følte ilde9» —
da fo'r han op: «Ja — nej — forresten, jo!»
Huslægen var tilstede, og han vilde
saa gærne føle Pulsen lidt i Ro ;
til Haanden med et lille Bak han bejlede,
da svared Don Jnan, han intet fejledel

27*

Digitized by CjOOQIC

420

XXXIII.
«Ja — nej — han fejled intet » — hvilke Svar I
og dog bekræftede hans Udsagn begge ;
han talte jo som En, der Feber har,
og selv om det ej Uro kande vække,
saa var han syg — den Ting var aabenbar.
Men da han selv helst vilde Sagen dække

— og ikke ønsked Hjælp — saa blev det klart,
hans Sot var ej af denne Doktors Art.

XXXIV.

Lord fienry's Tvebakker var ikke gode,

selv Chokoladen fandt han var lidt klejn;

han spnrgte, om Jnan var slet tilmode,

det andred ham, da det dog ej var Regn;

han spnrgte Fra Fritz-Falk, hvad han vel tro*de

Hans Naade fejlede? Han viste Tegn

— han sa'e — - paa Podagra I Man véd, det arves:
det er dermed Noblessens Hader garves.

XXXV.

Og atter talte til Jaan saalande

Lord Henry — som til Trøst en lille Spøg:

«Man sknlde tro, at Nattens søde Blande

var afbrndt af den sorte Manks Besøg !» —

«EnMank! — hm!> . . . Helten gjorde, hvad han

kande
for ej at røbe, hvor Uhyggen strøg
ned ad hans Ryg — dog næstendels han segned,
og kande ikke skjale, hvor han blegned.

Digitized by CjOOQIC

421

XXXVI.
«0h! Kender I ej Sortebrod'ren heller,
som vandrer her i Huset?* — «Nej, paa Ærelt —
«Ja, Sagn kan lyve; men qua Sagn fortæller
de Rariteter — dette faar nn være;
om denne Mnnk er bleven skræmmet, eller
han vore Ahner vilde knn besvære,
hvem véd: der er jo dem, som tror der paa —
men det er længe siden man ham saa'.

xxxvn.

« Sidst var detb .... « Henry I » Adelin afbrød —

(som af Juan 's forskræmte Uro saa'

at denne Mnnk var ham en værre Nød

at knække, end han gerne lod forstaa) —

«Jeg beder Dig, min Kære, vær nn sød,

og naar Dn spøger, saa pas bedre paa ;

thi denne Spøg, den er dog snart lidt vammel,

og blir ej god, fordi den bliver gammel !»

XXXVIII.
«En Spøg» — ndbrød Mylord — fhar man hørt

Mage?
Vi saa* jo som Nygifte selv engang ...»
fja, ja; det ligger nu saa langt tilbage;
men, koml saa skal jeg spille Munkens Sangl>
Og som Diana Buens Streng vil drage,
greb Fruen Harpen, prøved Strengens Klang,
og spilled vemodsfuldt, med Fingre rappe:
cDer var en Munk udi Graabrødre-Kappe.:!>

Digitized by CjOOQIC

422

XXXIX.

«Men gyng dog» — ndbred Lorden — fhvad Du

digted,
thi digte kan Da, saa man kande græde. »
Og med et Smil han til sit Selskab sigted,
som svared fint, man vented sig stor Olaede
og lidt Mosik (hvortil man er forpligtet).
Tænk, tre Talenter i én Sjæl tilstede:
Sangstemme, Digt og Accompagnement —
det findes kan en yderst sjelden Oang.

XL.
Efter en Pavse — dette Trylleri,
som Tryllerinder ellers lader være
eo Hovedsag (et let Koketteri) —
gav han sig hen i Kanstens rene Sfære,
gjorde sig hartig for Generthed fri,
og kande sine Gæster snart besnære^
fordi han helt natnrlig sang — en Dyd
endmer' fordi det er en sjelden Fryd:

1.
Tag Jer i Agt for den Sortebror's Magt,

han blev paa Slottet tilbage;
han mnmler i Len en Midnats-Bøn

og Messer fra svandne Dage.
Det gik saa til, at Amandeville,

som Klostret tog til sit Bytte,
drev Mankene ad i Nattens Slad —

men én lod sig ikke flytte.

Digitized by CjOOQIC

423

2.
Paa Kong Henriks Ord, at Kirkens Jord

man sknlde til Kronen bringe,
med Sværd og Skjold, med Brand og Vold

vilde Lorden Klostret tvinge.
En Mank dog blev, ham intet drev,

han syntes ej skabt af Lér,
for i Klostret han bor, og i Kirkens Kor,

men om Dagen man aldrig ham ser.

3.

Om han gør godt, eller Ondskab blot,

staar hen som en nvis Sag,
men han holder til hos Amandeville,

baade ved Nat og Dag.
Hver Bryllupskvæld staar, saadan Eygtet gaar,

han streng ved det Brudepars Seng,
og ved Sorgens Baar i det Gravkammers Hvælv —

men ikke sørger han selv.

4.
Og fødes en Søn, han sørger i Løn,

men tmes Slægten med Fald,
i Fuldmaanens Skin gaar han nd og ind

rastløs fra Hal til Hal.
Dn øjner hans Vej, hans Aasyn ej,

det kan Dn for Hætten ej se,
bag Kuttens Bræm skinner Øjne frem,

der røber en Sjæl i Vé.

Digitized by CjOOQ le

424

5.
Tag Jer i Agt for Mnnkens Magt,
han er her endna desværre,
thi Kirkens Tarv er dog hans Arv,
om Andre end er dens Herre.
Amnndeville hører Kirken til,

her kræver ved Dag han Skat,
men Vasallerne svor ved Drikkebord,
at Klostret er Mankens ved Nat.

6.
Hvis blot han maa nhindret gaa,

saa gør han saavist ingen Skade,
i Kntte sort han skrider bort

som Dngg over faldne Blade.
Gnd holde sin Haand over Mankens Aand —

og hvad han saa tænker og tror,
vor Bøn for hans Fred skal følge hans Fjed»

den rastløse Sortebro'r 1

XLI.
Og Frnen tav; end dirred Harpens Strenge,
saa døde Lyden, og en Pavse gik
igennem Ståen (den skal altid trænge
sig ind, naar Sangen standser, paa en Prik.)
Og saa — saa applaaderes stærkt og længe,
og roses efter god og høflig Skik,
Musik og Foredrag og Smag og Stemme,
saa Sangersken forlegen maa sig gemme.

Digitized by CjOOQIC

- 425

XLH.
Skønt Frnen to^ den Ting i Ro og Mag

— ret som hnn ansaa* Sangen her i Salen
for en Slags Morskab paa en stille Dag,
en lille Fritid for den ijegen Talen —
saa knnde hnn dog som en ringe Sag

(i denne c Ringhed » skjnles nogen Pralen)

tø op og gerne for de andre spille,

og vise, at hnn knnde, hvis hnn vilde.

XLIII.

Nn, dette var (det blir imellem os)

— jeg vil citere, skøndt jeg ikke bnrde —
at byde selve Platos Hovmod Trods,

som Oynikeren ret hovmodig gjorde,
idet han traadte plnmpt, den Bonde-Klods,
paa Platos fine Gnlv — hvad ingen tnrde,
naar ej i ægte gammel attisk Aand
man havde rede Svar paa rede Haand.

XLIV.
Fm Adelin saa' fra et hævet Stade
(idet hnn selv præstered nden Spræl
hvad Dilettanter gør som til Parade)
paa Knnsten, som blir «halv-professionel» ;
thi Selskabs-Bifald volder denne Skade

— det véd hver Mand, som har det store Held
at se Miss Den og Den, Miss Dit og Dat,

til Præstation for Mamas Oæster sat.

Digitized by CjOOQIC

426

XLV.
Puh — disse Aftener med Duo, Trio,
med Smags-Debatters rene The- og- Vand,
med tMamma mta» og med tAmor mio»,
med €Tanti palpiti*, naar det slaar an;
med ^Lasdami^f skælvende ^Addio*,
i dette saare musikalske Land;
og inTu mi chamas^er fra Portugalien,
hvis vi en Stund er færdig med Italien.

XL VI.
De franske Arier og hjemlig Sang
— det grønne Irlands og graa Skotlands Toner,
som bringer Mindet om Lochabers Klang
til dem, der færdes i de fjærne Zoner,
(Musikens Klimafeber har den Trang
at bringe selv de sobreste Personer
til Tro paa, at de Hjemmet har for Øje),
alt dette kendte Fruen ganske neje.

XL VII.

Desuden havde hun et Stænk af c Blaat» ;

hun komponérte, naar hun ikke digted,

og laved Epigrammer ganske flot

om Venner — hvortil alle er forpligtet.

Men Himlens blaa Azur, som, kort og godt,

er Modefarve nu, hun havde svigtet:

hun ansaa' Pope for Digter — ja, hvad værre,

hun kaldte ham saadan, den gamle Herre.

Digitized by CjOOQIC

427

XL VIII.
Aurora — siden vi nu er ved Sma^fen,
der nntildags hver Kanstnersjæl afspejler,
som Thermometrets Stand bestemmer Dagen —
hnn hylded Shakspeare, hvis jeg ikke fejler.
Den Verden ndenfor vor travle Jagen,
den elsker hun — og hendes Hjærte sejler
paa Poesiens Vinger, dulgt, formummet,
dybt, bundløst, tavst, langt ud i Verdensrummet.

XLIX.
Ej saa var hendes naaderige Maade,
den modne Fru FitzFulk, hvis Tanker laa
i hendes Ansigt aabent uden Gaade —
hvis hun da havde Tanker, at forstaa.
Men hendes Øjne kunde blive kaade
og drillende — dog, det gik sjeldent paa;
lidt af den Surdejg har vel hver en Pige:
man skal ej tro, man er i Himmerige.

L.
Saa vidt jeg véd, var hun ej selv poetisk,
skøndt hun var sét med ^uBath Quide^ — ja, ved Oud!
og tHayUy's Triumphs*, som hun fandt pathetisk,
fordi chnn havde staaet meget ud»
og Digteren beretted helt profetisk
alt hvad hun døjed — siden hun stod Brud.
Bedst fandt hun thouts rimes 'p og smaa Billetter
til hende selv, samt artige Sonnetter«

Digitized by CjOOQ le

428

LI.
Hvad Adelin' har ment, er ikke klart,
med netop denne Sang at foredrage,
naar for Jnans Hnmør dog aabenbart
den maatte pege paa en lille «Hage».
Maaske hnn vilde søge i en Fart
let spøgende hans Griller at forjage,
eller bestyrke ham ved Nattetide
i Agtpaagivenhed — ja hvem kan vide 1

LII.
Men foreløbig virked det saadan,
at han fik Selvbeherskelsen paa Fode;
hvad der er højst nødvendigt for en Mand,
som glimre vil paa Selskabslivets Klode.
Forsigtigt maa man gribe Sagen an,
hvad enten Præken eller Spot er Mode:
svøb ind i sidste Modes Hykler -Kappe Dig —
og Skørteregimentet vil beklappe Dig I

LHI.
Og derfor samlede Jnan sit Vid,
al sin Esprit, og med forceret Pralen
han spotted Spøgelser med megen Flid.
Selv Hendes Naade divertered Salen
med Spøg af samme Slags fra Tid til Tid,
men ønsked stadig mere Snak og Talen,
lidt mer' < intimt » om denne dnnkle Oæst
ved Slsdgtens Grav-Færd og dens Bryllnpsfest.

Digitized by CjOOQIC

429

LIV.
Oplysningerne var jnst ikke mange:
En kaldte det for Overtro og Blæst,
men Andre, som var anlagt mørke-bange,
tro'de det halvvejs — som man tror en Præst.
Og der blev talt syv brede og syv lange,
men da Jnan blev spurgt om Nattens Gæst,
som (trods hans Ord) dog vist var til ham kommet
gjorde han knn sit Svar end mer' forblommet.

LV.
Da Klokken saa tilkendegav ved Ringen
at være Et, ophørte Snakken rent;
En gik til mange Glæder, En til ingen,
En fandt det tidligt, Andre fandt det sent.
To Mynder sknlde holde Vædde-Springen,
og ingen vilde være den forment;
et Euldblods-Føl de ogsaa maatte kende,
det ædle Dyr til Poraar sknlde rende.

LVI.
En Billed-Handler kom; hos ham man saa'
en ægte Tizian, berømt og fejret,
derfor saa dyr, at den var ej at faa,
skønt Fyrster havde Ejeren belejret.
Selv Kongens Apanager var for smaa —
(af Naade ta'r han dem, og har besejret
sit Folk ved denne «naadiget Opfatning)
og særlig nnder en saa lav Beskatning.

Digitized by CjOOQIC

430

LVII.
Men da Lord Henry dyrked Knnst med Iver
— en Knnstner-Ven, om ej en Kanstens Ven —
tog Ejeren (af reneste Motiver:
trods Penge-Knaphed vilde han saamænd
kan nødig være Sælger, heller' Oiver,
thi Lordens Ganst ham havde revet hen)
sin c Perle » med — som ej tilkøbs man fik —
til Stempling blot af Lordens Kenderblik.

LVIII.
Der kom en Gothe — nærmest sét en Marer,
en gothisk-babylonisk Arkitekt;
han skalde finde skjalte Brad og Farer
i Maren, som var bleven lidt defekt.
Paa Kryds og Tvers han Slottet gennemtarer
og forelsegger da som sit Projekt
at rive ned og atter konstrnere
i gammel Stil det kaldes crestavrere*.

LIX.
Og Prisen? Smaating! kan den f gamle Sang»
om nogle Tasind (man vil altid faa
det til Aefrain, blot man gør Visen langl)
Men vist var det, at Slottet kande staa
sig vel ved dette ny Arrangement,
item Lord Henrys Kanstsans vilde naa'
et Ry, som vidt- og bredt-om blev forkyndt:
et gothisk Storværk, rejst for engelsk MyntI

Digitized by CjOOQIC

431

LX.
Saa skalde to Jarister skaffe Peng^e
— thi Lorden mellem nye Tilkøb vakler;
saa kom en Lehns-Proces — de varer længe
og én om Tiender (kaldt « Avinds- Fakler >:
selv Kirkens Blidhed faar de til at fænge,
og Jankerne slaar les og gør Spektakler 1)
Saa var der Pris-Dyr af hans Avls-Bestand -
han var en ægte Pris-TJdstillings-Mand.

LXI.
Saa to Vildt-Tyve, med cManschetter* paa
(af Jæm) — klar til Forbedring i Arresten;
med dem en Bondetøs, i Hætte blaa
og Kaabe rød (den hader jeg som Pesten,
siden jeg — ak — som nng den Farve saa'
og maatte pnnge dygtigt nd til Præsten),
ak ja, den Kaabe, knappet op med Magt,
den viser to Fignrer — sammenlagt.

LXII.
En Gamhasp' i en Flaske — at forstaa,
hvordan den kommer ind og hvordan nd,
det fysiske Problem jeg lader gaa
til En, som sætter Pris paa Hovedbrud.
Jeg mælder kun — men det maa ikke naa'
til Domkapitlet — at Konstablen Sknd,
som fra en Tyve-Jagt paa Godset kommer,
tog Tøsen med til Lorden^ som var Dommer.

Digitized by CjOOQIC

432

Lxni.

Fredsdommeren skal være Fredens Stemme
og: holde Folk lang:s Lovens Lineal,
at Sædeligheds Bud de ej skal glemme —
om ej da med « Tilladelsen de stjal.
Landskyld og Tiender kan være slemme
at klare — men nu Jagt- Lov og Moral??
At vogte Agerhøns og smakke Tøse
er Gaader, som knap Dommere kan løse.

LXIV.
Den arme Tøs stod kridhvid, lidt tilside,
bleg som et Billed — ellers var han rød,
saa rød som fine Frøkener er hvide,
særlig før de staar op af Sengens Skød.
Han frygted vel den Straf, han skulde lide,
og følte sig elendig i sin Nød
og blegnede — o, landlig Uskylds Sødme:
thi kun den finere Portion maa rødmel

LXV.
Hun stod dér med de mørke, sænkte Blikke;
i Øjenkrogen samled sig en Taare,
som Knoen ikke vilde lade ligge,
thi hun var ingen overfølsom Daare,
som med sit Føleri vil Folk bestikke;
ej heller vilde, fræk, hun nogen saare,
nej helt taalmodig, skælvende og ør
hun vented paa at komme i Forhør.

Digitized by CjOOQIC

433

LXVI.
Forstaar sig:, hvert af disse Par var gaaet
for sig — fra Gæsterne i Husets Sal:
Jnraen havde Læsestnen faaet,
Pris- Dyr og Vildt-Tyv stod i Luften sval;
Kunsthandleren og Gothen havde slaaet
sig ned (som i sit Telt en General,
der skriver paa Rapporter om Bataljer)
studerende hver sin Metiers Detaljer.

LXVIL
Hun var sat ind i Gangen, stakkels Pige,
mens Skud, som Vogter paa Moralens Skik,
(han haded al Slags Tyndtøl, maa jeg sige),
tog sig en højst moralsk Slurk « dobbelt Drik«.
Hun vented Dommeren, som skulde stige
til Doms og give det fatale Nik,

og spørge ja, de fleste Piger hader

det højst prekære Spørgsmaal — Barnets Fader?

LXVIII.
Man ser, Lord Henry havde nok at gøre,
selv om man Stald og Hunde vil undtage.
Der var en Renden og en Smælden-Døre,
i Køkkenet man bagte Steg og Kage;
thi Folk af Rang og Rigdom maa jo føre
et gæstfrit Hus, med visse « faste Dage>,
hvor Hvermand komme kan til Sus og Dus,
selv om der ikke just er «aabent Hus».

Byron: Don Juan. n. 28

Digitized by CjOOQIC

434

LXIX.
Hver Ugedag indfinder sig te-bnden
(det er: paa «General-Invitation»)
en Hoben Herremænd — med eller uden
Ordner og Titler; de faar fri Station
og Kost i Stnen, hviler sig paa Fnden,
fordriver Tiden med Konversation
om det, der knytter dem i Alliance:
det sidste Valg og næste Valgdags Chance.

LXX.

Lord Henry agitered som en Myre,
minerende i Sognet som en Eotte,
men Grevskabs -Valgene var ham lidt dyre,
fordi hans Nabo, Jarlen, (født en Skotte)
var rig og vilde « Engelskmanden styre ».
Hans Søn, Dick Pige-Laps, den altid flotte,
var Mod -Partiets Mand — hvad der betyder
Straamand for Med -Partiets skjulte Dyder.

LXXI.
Vor Lord i Grevskabet var «Kendt-Mand» længe:
var Alt for Alle, maatte tidt udmønte
til Nogle: Høflighed, til Andre: Penge,
til Alle: Løfter — hvilket snart begyndte
at komme i en noget farlig Gænge,
fordi det stærkt hans Hus-Chatol udtyndte;
han nogle Løfter holdt og andre brød —
naa, de betød hvad « Andres » Ord betød.

Digitized by CjOOQIC

435

LXXII.

En ndtalt Ven af Friheden — om ej

af Friheder — han saa' sit Snit at holde

«loyab og c Patriot » den Mellemvej,

hvor ing:en Jæm i Ilden bliver kolde;

sagde til Sinecurer ikke Nej

(han vilde dog ej Majestæten volde

Sorg med et Afslag) — vilde gerne nnde

en Anden dem — ifald han bare knnde!

LXXIII.
Han var saa «fri at tilstaa»« (hvilket Ord!
er det vort Sprog? nej Parlament- Sprog bare)
at Trangen til Forandringer var stor,
langt mer end sidste Sekel kan forklare.
Han fordred ingen Hæder, skøndt han svo^r,
for Statens Vel han and veg ingen Fare;
hvad angik hans Mandat, var kan at sige:
Oevinst og Bryderi hinanden ligel

LXXIV.

9ad og hans Venner vidste, at et Liv
i Fred, det var hans hele Ambition;
men knnde han, naar der var Strid ag Kiv,
forlade Kongens hellige Person,
saa knnde Demagogers Slagterkniv
snart kappe (hvilken lav Operation 1)
den Gord- jeg mener George 'ske. Knndes Baand,
som knytter Konge-Magt til Folke-Aand.

28*

Digitized by CjOOQIC

436

LXXV.
Hvis om hans Gage paa ^the civil list*
man vilde slaas paa Liv og Død — jeg tror,
han vilde hlive paa sin Plads til sidst.
Profitten nævned han ej med et Ord,
men droges Pladsen ind, saa var det vist,
det blev som et Slags økonomisk Mord:
Hvad vilde ske da? Svare hvo, som kan;
men han var stolt af Navnet Engelskmand!

LXXVI.
I Uafhængighed stod han paa Højde —
ja over mangen ngagért Person.
Den simple Krigskarl og den simple Tøjte,
de har dog nok en bedre Position
end «nindskrevn6», som paa fri Haand føjte
omkring i Verden uden Profession.
En Statsmand er saa overlegen sikker
mod Plebs, som en Lakaj imod en Tigger.

LDXVII.
Dette (dog ej det sidste!) sagde Lorden.
Jeg siT ej mer, jeg ellers gaar for vidt;
vi har vel alle, staaende blandt Hjorden,
som lytter til en Tale, mer end tidt
hørt alle disse Ord i samme Orden
fra Statens Mænd — saa jeg kan standse midt
deri. Jeg hører Middagsklokkens Klang —
og Bordbøn tænk, om det var den , jeg sang 1

Digitized by CjOOQIC

437

LXXVIII.
Men jeg har Hast. Det var en fin Banket,
en saadan som det gamle Albion sSBtter
saa højt. Som om et saadant Fraadser-Sæt
dog ikke snart Ens Knnstnerøje trætter.
Men det var Fest — og Luften fyldtes tæt
og tnng med varme Gæster, kolde Retter,
stor Pragt og megen Takt: — det tange Læs,
som bringer hver en Gæst ad af sit Es.

LXXIX.

The Squires var stive, Mylords ligesaa,

og deres Ladies anstandsfulde- sede ;

selv Tjenerskabet passed nøje paa^

at ikke deres Ansigter blev røde,

naar de sig bukked for et Fad at naa';

thi hverken Herren eller de vil støde

en fornem Gæst — de véd, hvad det dem koster:

Herre og Tjener mister deres Poster.

LXXX.

Dér sad de bolde Jægere, hvis Hunde

saalidt som Herren fejled noget Spor;

og Skytter — Septembrister — Folk, som kunde

staa op ved Gry og gaa til Hønse-Mord

og ikke vende hjem før Aftenstunde;

og saa et Par Guds-Mænd af Kirkens Kor,

som laved Giftermaal for Sognets Sønner,

og heller sang Bordviser end Bordbønner.

Digitized by CjOOQIC

438

LXXXI.

Saa nogle Landsby-Narre, samt — Gud fri
mig — nogle lignende fra Londons Gader,
som ej faar Søvn til Ell've, knn til Ni,
og derfor haant om grønne Enge lader.
Og tænk — jeg Stakkel sknlde falde i
med ham, den meget kendte Kirkefader,
den gæve Sogneprsest, Hr. Peter Saft,
novertmffen i sin Knald-Vits Kraft.

LXXXII.
Jeg saa' ham i hans glade London-Dage:
Gonrmand — skøndt endnn kun en Hjælpepræst —
han laved Middags-Vitser nden Mage,
indtil Avancement — den sikre Gæst —
(o, vise Forsyn, vi maa ofte klage,
det gaar ej altid de Udkaame bedst)
gav ham et sumpet Kald, til Kamp mod Fanden,
og Intet til at tære paa Forstanden.

LXXXIII.
Hans Vits blev Præk, hans Prædiken blev vandet,
han ødsled alt sit Krudt paa Povl og Per —
men sligt goutered man ej dér paa Landet
blandt Sumpene, og ingen nedskrev me'r
hans smaa honmots, som mer' og mer' flød blandet
ud i Morads af Svada og Manér;
han var tilfreds, naar blot hans Hanstvnirst-Mine
og Krostu-Spas fik Hoben til at grine.

Digitized by CjOOQIC

439

LXXXIV.
cDer er en Forskel* (si'er man i den Eg:n)
<rpaa Tiggerske og Dronning 1» Tro mig, ak,
den sidste fedes nnder Himmeltegn

ret brogede — men bort, politisk Snak I

Forskel der er paa Biskop og paa Degn,
paa Fad af Sølv og Fad af Ler (som sprak),
paa engelsk heef og Suppen, Sparta tæred —
og begge har dog store Helte næret.

LXXXV.
Men blandt Forskelligheder er til Slut
ingen saa stor som den paa By og Land,
hvoraf den første ganske absolut
maa foretrækkes af en stakkels Mand,
hvis Aands-Eesurcer gik saa smaat kaput
og som nu bruger blot sin Stump Forstand
til egen Fordel eller egen Ære —
ganske som det er Mode nu at være.

LXXXVI.

Men «e» avantU Forelskelserne trættes

ved Middags- Bord og Gæster, skøndt det hænder

at under Bordet nye Forhold flettes;

thi Bacchus og Fru Ceres fhvad vi kender

fra Skolebogen) altid sammensættes

som Alma Venus' aller bedste Venner:

hun opfandt Trøfler og Champagne kold.

Afhold hun hader — ikke Maadehold.

Digitized by CjOOQ le

440

LXXXVII.
Middagen strakte trægt sig ud paa Dagen;
distrait Jaan sig satte ned i Hast,
forvirret ved den Bringen og den Tagen
Tallerkner — sad han dér som naglet fast;
døvet i Øret af den Larm og Bragen,
han vaagned ikke op førend lidt hvast
hans Genbo retted mod ham denne Tale,
to Gange overhørt: «Lidt Fiskehale!!«

Lxxxvm.

Tre Gange blev han bedt, før han gav Svar;

da fo'r han op og saa' de andre stirre

og smile randt omkring ham — og han skar

nervøs og rød (thi intet kan forvirre

en klog Mand mer end Latter af en Nar)

et Døds-Snit, som fik Fadet til at klirre,

og honorered Genboens < Hallo »

med noget mere end en halv turbot.

LXXXIX.

Det voldte ingen Skade i det hele:

(den Supplikant var Fiske -Amatør;)

men andre Stakler maatte siden dele

den lille Rest — og det gav ondt Humør

Godtfolk begyndte ogsaa straks at skele

til Lorden, som indbød en slig Farcør,

der tilmed « Havrens sidste Kurs-Fald glemmer»

og dette kosted Lorden straks tre Stemmer.

Digitized by CjOOQIC

441

XC.
Hvor knnde de vel føle Sympathi?
De aned ej, Farcøren «A ander » saa' —
hvad der kan staar i daarlig Harmoni
med disse Stoffets Børn, beflittet paa
rent stofligt sét et saadant Fylderi,
at det blir svært for Andre at forstaa,
hvor sligft et Legem vel en Sjæl kan rnmme,
og Sjæl i saadant Legem sig formumme.

XCI.
Men hvad end mere ham i Uro satte,
end at man lo og hvisked rundt om Bord
og ikke knnde hans Generthed fatte —
han, denne unge Mand, som havde Ord
for just at være den, hvem Damer skatte,
ja, til hvis Pris selv Husets Damer svor
(thi ogsaa her til Stort hver Smaaling bliver
for dem, som ikke selv til stort det driver) —

XCII.
var, at Aurora ogsaa paa ham saa',
og at der var et Smil i hendes Blik;
det kunde han paa ingen Vis forstaa:
thi Folk, som sjeldent smiler, har for Skik
kun med god Grund at smile; men der laa
i hendes Øjne intet spydigt Stik,
ej Elskov, Haab — ej noget i den Stil,
som Mandfolk gerne ser i Kvinders Smil.

Digitized by CjOOQIC

442

XCIII.
Det var et blidt og roligt Smil han fik,
lidt overrasket, og som altid bly.
Juan sig skjnlte, hans Forstand slog Klik —
det var en Dumhed, at ban krøb i Ly,
nn da han havde fanget hendes Blik
— et Udenværk til en belejret By —
det glemte han, fordi den « sorte » Mand
om Natten havde revet hans Forstand.

XCIV.
Dog, værre var det, at hun ej blev red
og syntes ej forlegen — tværtimod;
det var som hun aldeles ikke bred
sig om hans Blik. Snart svandt dog hendes Mod,
hun blegned lidt og stirred i sit Sked —
hvorfor? Hun var ej ellers rød som Blod,
selv naar hun rødmed, men saa lys og skær
som Havets Dyb i stille Solskinsvejr.

XCV.
Men Adeiin' var Øjne kun og Øre;
som god Værtinde paa sin gode Gaard
uddelte Alt hun: Stegene, de møre,
og Komplimenter — som man bør det, naar
man har det store Hværv at skulle føre
(særlig mod Enden af det sjette Aar*))
sin Husbond, Søn, Familje eller Kendinger
i Havn igennem næste Genvalgs Brændinger.

*) Parlamentet vælges paa syv Aarl

Digitized by CjOOQIC

443

CXVI.
Selv om na ikke dette kande volde
Jnan Bekymring — det var gammel Skik
og Frnen spilled med Bravoar sin Bolle
saa let som om han stolt i Dansen gik —
saa kande han dog Øjnene ej holde
fra kritisk Prøven af det Kvindeblik,
der rebed Haan og Stolthed — for at skae,
hvor meget sandt der var i denne Frae.

XCVII.
Han spiiled Rollen med et Smil om Kind
og denne Livfuldhed, som har forledt
Folk til at tale om et køligt Sind.
Vist ej: det er kun en cMobilitet*,
Temperament — ej Kanst — som sættes ind
og synes falskt for den, som har det sét,
men er dog sandt. Thi den er dog oprigtigst,
for hvem den nærmeste Person er vigtigst.

XCVIII.
Det skaber Scenekunstnere og Malere,
standom, skøndt sjeldent, Helte — aldrig Vise,
men Diplomater, Digtere og Talere;
kan lidet Stort, men nok <som man kan prise »;
kan faa' Finansmænd — Kongerne for Dalere —
skøndt jnst Finansministre kan bevise,
at man kan Cocker's Strenghed dispensere
og flot med Talfignrer figurere.

Digitized by CjOOQIC

444

XCIX.
De er Poeter i Arithmetik,
som, skøndt de ej gør to og to til fem,
dog har bevist os alle paa en Prik,
at tre er fire — RegniDgen er nem,
dømt efter hvad de gav for hvad de fik.
Synkende Fonds er Svælget ligefrem,
et Liqoidnm, som slager Folk og Riger:
der likvideres ej — kun Gælden stiger!

C.
Mens Adelin' uddelte Smil og Nik,
var Fru Fitz Fulk ret i sit Element;
hun greb, med dette lattermilde Blik
— thi le ad Folk, maa man ej, som bekendt
alt hvad hun fandt hos Alle af Komik.
Og denne Honning samled hun omtrent
som Bierne — til senere Fordøjelse:
det var den skælmske Frue en Fornøjelse.

CI.
Dog, Kaffen kom, da Dagen stod paa Hæld,
og Aftnen svandt — som alle Aftner plejer;
Vognene mældtes, Damer bød Farvel
og nejed, som paa Landet Damer nejer
med u-moderne Takken for ikvæld;
det samme gjorde hver en brav Godsejer,
henrykt for Værten og hans Mad og Vin,
men henrykt mest for Lady Adelin'.

Digitized by CjOOQIC

445

CII.
En roser hendes Skønhed, andre priser
det Vid; som i den skønne Frue hor;
og saa er hun oprigtig — det heviser
han netop ved, at Alle hende tror.
Se, hun fortjener Kroner og Deviser,
Adel og Glans og Venners Hyldnings-Kor:
og hvilken Smagl hvem gaar saa smukt drapperet?
og hendes Dragt — hvor lidet affekteret I

cm.

Men mens de tager Afsked i Ekstase,

tog Lady Adelin sig snart betalt

for hver en udsøgt Kompliment og Frase,

hun havde givet ud. Det lød fatalt,

men hun gav ligefrem sig til at spase

med hvad der hos Enhver var vrangt og galt:

her Kraver, Blonder, Krøs og Garniturer —

hist Blomster, Pudder, Sminke og Frisurer.

CIV.
Hun siger lidt kun — men de Andre glider
fluks over i en vittig Diskussion;
dog det, hun siger, meget mere bider:
som Addison hun viser hver Person
ved «lunken Ros» hans mange svage Sider
(ret som Musik gør ved Deklamation.)
Fraværende blir skærmet mod Fornærmelse:
Takl — maa blot jeg gaa fri for slig Beskærmelsel

Digitized by CjOOQIC

446

CV.
Her var kan to, der ikke vilde staa
som Spottere mod de bortdragne Gæster:
Aurora, den fredsommelige Smaa,
og Don Juan — som ellers var en Mester
i lystigt Vid om hver en Nar, han saa';
han sad nn dér, paa Aandrighedens Eester,
en stum Person — døv for de Andres Spas,
ja rent nd léd ved deres tomme Fjas.

CVI.
Han saa' Aurora slaa sit Øje ned:
hun var ej for hans Tavshed ligegyldig!
Hun fandt vel deri kun den Høflighed,
som man er de bortdragne Gæster skyldig
men sjeldent yder dem — saa vidt jeg véd.
Han søgte anden Løsning — god og fyldig —
men, nok derom, distrait det var og blev han,
dog, hvad han saa\ sig selv tilgode skrev han.

evn.

Et godt fik «Aanden> gjort ham — det er sandt:

den havde gjort ham stille som en Aandl

Og hvis hans Stilhed hendes Bifald vandt,

saa var det Agtelse fra første Haand.

Og visselig Auroras Øjne bandt

igen hans Følelsers de brustne Baand —

saa store Følelser, saa ideale,

at jeg — trods alt — vil tro, de er reale:

Digitized by CjOOQIC

447

cvm.

Glæde ved Livet i dets rene Sfære;
en himmelsk Blindhed for, hvad man forstaar
ved Verden og de Ting, man dér kan lære;
de Stander, hvor man Saligheden naa'r
blot ved et Blik og ej ved Magt og Ære,
som ellers lokker Mænd, men aldrig gaar
i Hjærtet ind og vækker dér en Lyst,
som giver Genklang i en Andens Bryst.

CIX.
Ja, suk: tAi ai rav Kv^egeiav^f Den,
som har et Minde og har haft et Hjærtel
Thi hendes Stjæme svinder snart igen,
blegnende som bag Sky Dianas Kærte.
Anakreon blev da først Myrthens Ven,
da han var læg't for Amors Piles Smærte.
Og dog, hil Dig — trods mangt et Øjebliks
Fortræd — Du Alma Venm Oenetrixl

CX.
Og fyldt af Følelser og den Art Tro,
som svæver mellem Jorderig og Himlen,
gik Don juan til Sengs, men ej til Eo.
Der var ej c Valmuer*, men kun en Vrimlen
af Grædepil' omkring hans 8mærtens-Bo; ^
nu mærked han de Tankers Sammenstimlen
med bitter Brodd — som Verdensmanden møder
med HaanSmil, mens en Ynglings Hjærte bløder.

Digitized by CjOOQIC

448

CXI.
Det var en Nat som sidst. Upaaklædt næsten
(Natskjorte kan man næppe Klædning kalde)
helt sans culotte, men ogsaa nden Vesten
(den havde han med Kjolen ladet falde)
sad han nn dér og vented Midnats-Oæsten.
Hvad han vel tænkte? Ja, hans Tanker alle

var vanskelig for Andre at forstaa

maaske: Hvad mon nn «Ghejsten» hitter paa?

CXII.
Han lytted ej forgæves denne Nat.
Tys I hvad er det? Aa — det er — Himlens Herre,
det er — vist ej — jo — pnhl Det er en Katl
Han havde ventet — noget meget værre;
det Trin ham havde fast i Feber sat,
og bandende han gav sig til at snærre ....
saa blødt kan en forelsket Ungmø træder,
som for sit kyske Fodtrins Ekko ræd er.

CXIII.

Igen ! — hvad nn da? — Vindenl — Nej; se dér

den samme sorte Mnnk han for sig skuer,
med Trin i samme Takt — saa noget nær —
som Vers, ialfald da de Vers, der dner.
Og atter — gennem Nattens Dæmringsskær,
mens Søvnens Aag de Dødelige kuer
og Stjærnens Diadem fra Skyen lyser —
hans Blod i Feberkuld' ved Synet fryser.

Digitized by CjOOQIC

449

CXIV.
En Lyd, som naar en vædet Finger stryger
mod Glas — (da klaprer selv den Tapres Tænder) —
en Lyd, som Høstens Løv^ naar bort det fyger
og Aftnens Storm i natlig Skylregn ender.
Jnan var kendt med Storm-Pust og med Byger,
men for et Aande-Pnst skjalv Heltens Hænder.
Man kan gaa med paa «Aande»-Theorien —
men téte-å-téte med dem — nej Tak, Ond fri En I

CXV.

Var ej hans Øjne aabne? — jo — og Mnnden!
Skræk lukker Tanken — men dens (Jdfalds-Dør,
den smældes nok paa vid Gab op, i Omnden,
som om en Ordstrøm fordred lydt Gehør.
Og nærmere kom, i Genganger-Standen,
— hu — denne Lyd .... og (som jeg sagde før)
Øje og Mund stod aabne, mens hans Krop
i Skælven var — og ... . saa gik Døren op.

CXVI.
Op gik den, med en Larm af samme Art
som Helvedes. tLasdate ogui speranza
voi che entrate». Grufuldt lød det, snart
som Dantes rima, snart som denne stanza,
snart — men hvem sammenligner i den Eart?
Mod Skygger falder Heltemodets Krans a',
thi hvad er mod en < Geist* vort Kød og Blod?
Et er jo Mod — et Andet Over- Mod.

Byron: Don Juan. II. 29

Digitized by CjOOQIC

450

CXVII.
Op gik den altsaa — ikke voldsomt, men
lig Maagen, naar den jævnt paa Vingen drager —
gik saa tilbage, dog ej helt igen,
men blot paa Klem — mens Hængslet sagte knager.
Og se, en Skygge faldt ind mod vor Ven
Juan 's to Vokslys dér i deres Stager;
og mørkere end Mørket ndenom
i Kntte sort den Munk tilsyne kom.

CXVIII.
Vor Helt blev bleg og skjalv som sidste Nat,
men tænkte saa: det kan ej rigtigt værel
han skammed sig^ og følte dernæst at
han maaske Tvivl om Synet barde nære.
Og ved den Tanke vaagned i ham brat
hans egen « Gejst » — som vilde den ham lære,
at Aand og Legem i ham var et Par
og fik vel Bugt med En, som <Aand» kan var.

CXIX.
Hans Frygt blev Vrede, iltert blev hans Blod,
og han sprang op — skred frem — og Skyggen veg;
han falgte efter, med forstærket Mod,
i fast Beslutning, skøndt om Kinden bleg;
blev nok saa højt det Spil, der forestod,
han vilde have Slat paa denne Leg;
og Skridt for Skridt holdt Spøgelset det gaaende
til Muren — hvor det som en Sten blev staaende.

Digitized by CjOOQIC

451

cxx.

Han strakte frem en Arm — I Guder alle!
ej «Aanden» fik han fat, men Maren kan,
hvor Maanen lod sin Sølver-Flimren falde,
bradt g^ennem Vindvet, ned i Kattens Stand.
Han tnrde vel en modig Mand sig kalde,
men sitre gjorde Øje, Haand og Mand.
Man frygter Aanderne, som ikke-ere,
og slaa's realiter med hele Hære!

CXXI.
Men Gejsten stod dér. Og med Øjne blaa,
der næppe kande døde Stene være,
ganske livagtig paa Jaan den saa',
som mærked — sødt — en Aande mod sig bære,
der ej var Gravens! Og en Haarlok laa
langs Kuttens Flige — og en Mund, paa Ære,
lyste helt rød, med Perlerækker blanke,
i Maanens Skær fra Vindvets Vedbend-Ranke.

CXXII.
Nuvel^ han strakte frem den anden Arm,
og — Under over alle Under — trykked
en Buste ind til sig, der kendtes varm
og røbed^ fast og rund som den var bygget,
et Hjærtes Glød. Han følte, til sin Harm,
at han som Mange, naar det kom til Stykket,
havde søgt fejl — og fat i Muren faaet
i Stedet for i det, som han attraaed.

29*

Digitized by CjOOQIC

452

CXXIII.
Se, hvis det var en Aand, var det saa sød
en Aand, som skjnles kan i Katter fromme:
en Hals som Sne, med Smilehnl saa blød
en Hage — jordisk Kød og Blod hver Tommel
Og Entten faldt, og Ham Gespenstet skød
og røbed (ak, at det saa vidt skal komme 1)
i yppigst Fylde, ej for fuldt at skue,
Fantomet af Fitz-Fnlk — den skælmske Fmel

Digitized by CjOOQIC

Anmærkningei^^

TIL

SEKSTENDE SANG AF BYRON'S DON JUAN.

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

ANMÆRKNINGER

Til sekstende sang.

Tredje Stanze.
Ordspillet er skødesløst fra Digterens Side og
uoversætteligt. Det er taget af Polonius' Ord til
Dronningen om Hamlets Sindstilstand. (Hamlet,
2den Akt, Scene 2.)

Tiende St.
«Det er endnn Tvivl underkastet, af hvilke Be-
standdele det gamle tyriske Furpur bestod: om det
tilvirkedes af Muslinger, Cochenille eller andet.
Endogsaa Farven er omtvistet. Nogle mener det
var Purpur, andre Skarlagen. Jeg — forklarer
Byron — mener Ingenting. »

Sexogtredivte St.
Hvad Sortebroderen angaar, beretter Moore,
at Byron under et Besøg i Newtead 1814, i Virke-
ligheden indbildte sig at se Sortebroderens Skik-

Digitized by CjOOQIC

456

kelse, som antoges at vanke omkring i Slottet,
siden den Tid, hvor Klostret ophævedes.

Treogfyrretyvende St.
Digteren tilføjer: tjeg mener, det var et
Tæppe, hvorpaa Diogenes traadte med disse Ord:
«saaledes træder jeg Platos Hovmod under Fødder I >
hvorefter den Anden svarede: «med endnn større
Hovmod !» Men eftersom Tæpper er gjorte til at
træde paa, tager jeg muligvis fejl.

Maaske var det en Robe^ et Tapet, en Dug,
eller et andet kostbart og u-cynisk Stykke Bo-
have I »

Tredstyv. St.
Macbeths Ord til Heksene; (se Macbeth IV. 1.)

Femoghalvfjerst. St.

Macbeth siger, ved den Tanke, at han mulig-
vis faar Banquos Barn til Efterfølger, «paa Liv
og Død vil jeg slaaes med Skæbnen. > (Se Mac-
beth, III, 1.)

Det helt komiske i Citatet falder først rigtig
i Øjnene ved at sammenligne det Shakspearske og
det Byronske i Originalen.

Enogfirst. St.
I Originalen staar der Peter Pith — muligvis
Sydney Smith, Forfatter til Peter Plimleys
Brevl

Digitized by CjOOQIC

457

Fireogfirst. 8t.
Strofen sigter til en engelsk Sang, der be-
gynder saaledes: cThere's a difference between a
beggar and a qneenl>

Seksogfirst. St.
Sine Cerere et Baccho friget Venus.

Syvoghalvfemst. St.
Det franske «mobilité». Jeg er ikke — be-
mærker Byron — ganske sikker paa Ordets Med-
borgerret i vort Sprog. Det udtrykker en Egen-
skab, som egentlig hører hjemme i andre Elimater,
men som ofte forekommer meget udbredt endogsaa
i vort. Denne Egenskab kan defineres som en
overdreven Modtagelighed for øjeblikkelige Indtryk
— uden derfor at de foregaaende tabes. Om den
en og anden Oang kan være til Oavn for den
dermed begavede^ foraarsager den i Almindelighed
kun Uro og Fortræd.

Ethnndredogniende St.
Ja, suk: ^Ai ai rav Kv^bqewlv . . . .»
Bions berømte Gravsang over Adonis, hvor
dette Smærtens Udraab forekommer i stedse nye
Vendinger.

Længere nede i samme Stanze:
Alma Venus Genetrix!
Lucretius (lib. I.):

« genetrix hominum, divomque voluptas,

Alma Venus I »

Digitized by CjOOQ le

458

Ethnndredogfjortende St.
Byron sigter — med denne c fugtede Finger,
der stryges mod et 01a8» — til den Tids spiriti-
stiske Experimenter (ligesom vi har vore Dages)
— særlig Schr(5pfers Fremmanen af Prins Carl af
Sachsens Farbroders Genfærd.

Ethnndredogsekstende St.
Dante {Inferno, III, v. 9):
Lad Haabet fare,
I, som her indtræder! —

Digitized by CjOOQIC

SLUTNINGSDIGT.

Foret de Fontainebleau. April 1901.

Uet er April —

og atter blaaner Himlen.
Høje Skyer jager
i lysende Leg

over Foret de Fontainebleau:

Saa falder Bygen;
Solen blegner,
dræbende Hagl
mellem Stammerne suser
som Stridsmænds Sværd,
der af Skederne farer.
Skoven staar kold

Men af Muldet det dufter og damper,
foraars-besvangret,
sommer- forjættende :
Duft af det Dejligste,
Livet rummer,

Digitized by CjOOQIC

460

af Frihed og Skønhed
paa Sorgernes Jord.

Saa kommer Natten —

og Maanen vokser sig stor.

Stor og bleg
og overlegen

smiler dens nndgrnndelige Vemod.
Men skæres den af Skyen,

da er det, som skar den en Grimace
og lo ad det Hele:

Ad Yaaren, som kommer
paa Katte-Eløjelspoter
og lokker de Elskende did,
hvor Kildernes Fløjtespil
neddysser Frygten —
at lege den lifligste Leg
paa Onds grønne Jord,

den Jord, som gødes af Taarer.

Ad Sommer- Beanmonden,

som rider, spaserer og kører,
snakker om Spil og Skandaler —
og keder hinanden tildøde.

Ad Yintren, som udsletter Alt.

Digitized by CjOOQIC

461

Ad Vaar og ad Sommer,

som kommer, nstandseligt kommer —
og gentager Altl — — — —

I Skæret af Maanen,
som vemodig sejler

hen over Skoven ved Fontainebleau,
ser jeg et Ansigt,
stolt og blegt:
Lord ByronI

Digtet, han selv ej gav Ende,

snart skal dets Torso jeg ende —

lang Tid det kosted!
Hvad det har kostet ham selv,
om det er ban tavs.

Jeg taler for mit.

Hvor er de Øjne,

som fnlgte dets Gang,
mens Side paa Side
efter hans Spor jeg mig krnmmed?

Spændte, opmærksomme, blide
over mit Arbejd de hang;

Vilje de søgte min Sjæl at indbrænde . . .
nn, da det lakker mod Ende,
Viljen har fulgt mig — men, ak.
Øjnene spørger ej mere.

Digitized by CjOOQIC

462

Vennerne? Blege de blev,

mens trofast de vented.
Ned nnder Græsset omsider de krøb —

men jeg ser deres Øjne:

stille de venter endda —
og fremad jeg skrider.

Ind gennem Skoven ....
Hvor Verden blev kold,
kold og stor,

og rig paa Skygger I
Dersom Da måned dem frem,

Da ensomme Britte,
meget Da tog fra vort Liv,

hvad Livet forsøder —
o, men Da gav os igen,
hvad helst vi hos cAandernei møder:

Skarphed i Blikket,

stort, abestikkeligt ;
Stolthed at sætte mod Lavsind,
Haan imod Sav Skærer- Læsten,

der jævner det Alt —
Alt i en flydende Vælling:
Fyrster og Menigmand, Dommere — Pressen ■

og Præsten.

Det er April —

Vaarbrnddets Maaned:
Livet er ungt!

Digitized by CjOOQIC

463

Og Skoven aander ud

under Maanens Kærtegn

de skære Lyde,
som Du gav Fløjte-Toner til.

Over Kildens Leje,
det ur- friske, rene,
lyder de Elskendes Hvisken,
som dengang Verden
endnu var naiv —
og den unge Mand og Kvinde
bøjer sig mod hinanden,

talende Blomsternes Sprog,
som to Planter, der ville mødes,
gjaldt det end deres Liv!

Da suser Bygen,

og Stormen stønner,
og Lidenskaben koger

som en Elv over Klipper —
Menneskeskæbner

kastes mod hinanden,
rives fra hinanden,

I Malstrømmens Hvirvel;
og Alt er Adskillelse —
Glædens Skibbrud,
Haabets Grav.

Men nedover Stien,

hvor Maane- Skæret falder.

Digitized by CjOOQIC

464

skrider din Skygge,
Du ensomme Britte,
kæmpestor.
Bag Dig er Mørke —
Lys ser Da foran;
fortrukket er dit Ansigt

af Spot og Smærte —
men knuget i din hvide
Haand, den normanniske,
vugges en Klinge:

Frihedens Sværd 1
Og Du ler ad Alverden
og hæver Sværdet,
og presser dets Hjalte
fast mod dit Hjærte.

Digtet er sprængt —

dets Torso bærer Mærker
af Haandens Egensind:
men egenraadig-engelsk
peger Du frem —

mod Liv, mod Handlingl

Da flokkes bag Dig

Mænd og Kvinder:
fra Mørket de stirrer

frem, hvor din Klinge lysner; -
selv om de vilde,

de kan ikke krybe
for Linealens Helte,

Digitized by CjOOQIC

465

Gennemsnittets Riddere,
de aandelige Lav- Pander,
som nn har Magten:
saa heller falde,

som Dn, paa en Jordband,
hellig ved Ruiner,

hvor Folket fortvivlet
kæmper mod Bestier . .

Min Digter er Du —
kaad og fortvivlet,
modløs og tapper —
alle Modsigelsers
Strenge i Dirren
over en Harpe,
hvis Sangbund er Menneskets
u-udtømmelige Sjæl I

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

EPILOG,

Oversættelsen af «Don JaaQ»s Sekstende og
sidste Sang paabegyndtes ved Fontainebleau, April
1901 — blev afbrudt af Sygdom — og endtes paa
Skagen, Novbr. 1902.

De første Strofer af hele Værket paabegyndtes
for 23 Aar siden, 9. Oktbr. 1879 — og medtog
flere Døgn, inden de lykkedes.

Oversættelsen er væsentligst, gennem den lange
Aarrække, bleven til om Nætterne — efter at Dagens
mangeartede og oprivende Arbejde maatte have paa-
budt Andre Hvile.

Hvor flk jeg den dristige Idé;, hvor fik jeg
Kræfterne fra?

For den dristige Idé deler jeg Æren med
Forlæggeren, min tidlig tabte Yen « Russeren*
Poul Langhoff.

Og Kræfterne?

Jo — min Fa'r var en af de mest udholdende
Arbejdere, jeg har kendt.

Hans Minde vies Værket 1

Skagen, 28. November 1902.

H, D.

Digitized by CjOOQIC

Higi

litized by Google

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

Digitized by VjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

Digitized by VjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC

Digitized by CjOOQIC